PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2011-12
KOM (2011) 0635 Bilag 1
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

EU-Formandskabs-

sekretariatet

Sagsbeh: Caroline Østergaard

Nielsen

Sagsnr.: 2011-709-0005

Dok.:

284679

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

vedrørende Kommissionens forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles EU-købelov

KOM (2011) 635 endelig

Resumé

Forslaget til forordning om en fælles europæisk købelov er ikke omfattet

af retsforbeholdet. Ifølge forslaget til forordning vil den fælles europæiske

købelov på frivilligt grundlag kunne anvendes af kontraktparter som et al-

ternativ til de enkelte medlemslandes køberetlige regler. Forslaget inde-

holder bl.a. regler om fortolkning af aftalen, urimelige aftalevilkår, parter-

nes pligter og rettigheder ved aftaler om køb af varer mv. Det er regerin-

gens helt foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige el-

ler statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige til-

kendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. For

Danmark er det helt centralt, at en række tvivlsspørgsmål om forslagets

indhold og rækkevidde bliver afklaret, og en nærmere stillingtagen til for-

slaget må afvente denne afklaring.

Baggrund

Kommissionen offentliggjorde i 2003 en handlingsplan (KOM(2003) 68),

hvori den bl.a. foreslog, at der – med henblik på at forbedre den europæi-

ske aftaleret og gøre den mere ensartet – indføres en fælles referenceram-

me, der omfatter fælles principper, definitioner og standardregler, som

lovgivningsmyndighederne på EU-plan skal anvende ved udarbejdelse el-

ler ændring af lovgivning. Kommissionen etablerede herefter et internatio-

nalt akademisk netværk, der skulle lave en forberedende juridisk analyse

med henblik på vedtagelse af en sådan fælles referenceramme. Netværkets

arbejde blev i 2009 afsluttet med offentliggørelsen af et udkast til en fælles

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

referenceramme (Principles, Definitions and Model Rules of European

Private Law – Draft Common Frame of Reference (DCFR)).

I det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender

(Stockholm-programmet), som medlemslandene vedtog i december 2009,

opfordrer Det Europæiske Råd Kommissionen til at fremsætte et forslag til

en fælles referenceramme og til at undersøge behovet for eventuelle yder-

ligere tiltag på dette område nærmere.

Kommissionen nedsatte på den baggrund i april 2010 en ekspertgruppe,

der skulle undersøge, om der kan indføres et brugervenligt europæisk afta-

leretligt instrument, som vil kunne gavne forbrugerne og erhvervslivet, og

som samtidig kan garantere den retlige sikkerhed.

Kommissionen udarbejdede endvidere en grønbog, som blev sendt i høring

den 1. juli 2010. Grønbogen indeholder syv modeller, som Kommissionen

ser som mulige løsninger for indførelsen af et europæisk aftaleretligt in-

strument med henblik på at styrke det indre marked. Det drejer sig om 1)

offentliggørelse af ekspertgruppens resultater, 2) en officiel ”værktøjskas-

se” for lovgivende myndigheder, 3) en kommissionshenstilling om euro-

pæisk aftaleret, 4) en forordning om indførelse af en frivillig europæisk af-

taleret, 5) et direktiv om europæisk aftaleret, 6) en forordning om indførel-

se af europæisk aftaleret og 7) en forordning om indførelse af europæisk

civillov.

Den 3. maj 2011 afgav ekspertgruppen sin rapport om et muligt fremtidigt

EU-instrument om en europæisk kontraktsret. Rapporten indeholder et ud-

kast til retsakt, der kan finde anvendelse både i forhold til forbrugeraftaler

og aftaler mellem erhvervsdrivende, og som indeholder regler om bl.a. af-

taleindgåelse, fortolkning af aftalen, urimelige aftalevilkår, parternes for-

pligtelser og misligholdelsesbeføjelser, erstatning og rentebetaling samt

regler om forældelse.

Kommissionen fremsatte den 11. oktober 2011 forslag til Rådets og Euro-

pa-Parlamentets forordning om en fælles europæisk købelov. Forslaget

bygger på løsningsmodel 4 i Kommissionens grønbog, det vil sige en fæl-

les europæisk købelov, som på frivilligt grundlag kan anvendes af kon-

traktparter som et alternativ til de enkelte medlemslandes aftale- og købe-

retlige regler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

2.1. Indledning

Forslaget er fremsat med henvisning til EUF-traktatens artikel 114, hvoref-

ter der kan vedtages foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmel-

se af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der vedrører

det indre markeds oprettelse og funktion.

Forslaget består af tre dele: En forordning, bilag I (en fælles europæisk

købelov) og bilag II (standardoplysninger, som sælgeren skal give forbru-

geren inden indgåelse af en aftale om at anvende den fælles europæiske

købelov).

I det følgende beskrives hovedelementerne i forslaget.

2.2. Forordningen

Forordningen indeholder bl.a. bestemmelser om formål og anvendelsesom-

råde.

Ifølge forslaget er det overordnede formål med forordningen således at

forbedre betingelserne for det indre markeds etablering og funktion ved at

fastsætte fælles aftaleretlige regler.

Den fælles europæiske købelov kan ifølge forslaget anvendes på grænse-

overskridende aftaler om køb af varer, aftaler om levering af digitalt ind-

hold og aftaler om levering af tilknyttede tjenesteydelser, når aftaleparter-

ne er enige herom. Aftaler med et blandet formål (dvs. aftaler, der inde-

holder andre elementer end køb af varer, levering af digitalt indhold og le-

vering af tilknyttede tjenesteydelser) og forbrugerkreditaftaler er derimod

undtaget fra forordningens anvendelsesområde.

Ved en grænseoverskridende aftale mellem erhvervsdrivende forstås en af-

tale, hvor parterne har sædvanligt opholdssted i forskellige lande, hvoraf

mindst et af landene er en medlemsstat. En aftale mellem en erhvervsdri-

vende og en forbruger anses for at være grænseoverskridende, hvis forbru-

gerens adresse, leveringsadressen eller faktureringsadressen er beliggende

i et andet land end den adresse, hvor den erhvervsdrivende har sædvanligt

opholdssted, og mindst et af disse lande er et medlemsland. Selskaber, for-

eninger og andre juridiske personer har efter forslaget sædvanligt opholds-

sted der, hvor de har deres hovedkontor. En erhvervsdrivende, der er en

fysisk person, har sædvanligt opholdssted, der hvor den pågældende har

sin hovedvirksomhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge forslaget kan den fælles europæiske købelov anvendes, hvis sælge-

ren er erhvervsdrivende. Hvis alle parter i aftalen er erhvervsdrivende, kan

den fælles europæiske købelov dog kun anvendes, hvis mindst én af par-

terne er en lille eller mellemstor virksomhed. Ved en lille eller mellemstor

virksomhed forstås en virksomhed, som beskæftiger færre end 250 perso-

ner, og som har en årsomsætning på højst 50 millioner euro eller en samlet

årlig balance på højest 43 millioner euro.

Anvendelsen af den fælles europæiske købelov er frivillig og forudsætter,

at kontraktparterne indgår aftale herom. I forbrugeraftaler er en aftale om

anvendelse af den fælles europæiske købelov kun gyldig, hvis forbruge-

rens samtykke er givet i en udtrykkelig erklæring, der er adskilt fra selve

aftalen om kontraktindgåelse. Endvidere er det en betingelse for aftalens

gyldighed, at den erhvervsdrivende giver forbrugeren en standardmedde-

lelse, der beskriver forbrugeres rettigheder i henhold til den fælles europæ-

iske købelov. Den erhvervsdrivendes manglende indhentelse af samtykke

eller udlevering af standardmeddelelsen skal kunne sanktioneres.

Når parterne har aftalt at anvende den fælles europæiske købelov, vil reg-

lerne i forordningen udtømmende gøre op med de spørgsmål, som er regu-

leret af forordningen, og det vil således ikke være muligt for parterne at

anvende andre nationale regler.

Den fælles europæiske købelov dækker de fleste aspekter ved indgåelse af

aftaler. For så vidt angår aspekter, der ikke reguleres i den fælles europæi-

ske købelov (f.eks. spørgsmål om fuldmagt), vil de nationale civilretlige

regler fortsat finde anvendelse i denne henseende.

Medlemslandene har mulighed for at fastsætte, at den fælles europæiske

købelov også skal kunne finde anvendelse på indenlandske aftaler mellem

erhvervsdrivende og indenlandske forbrugeraftaler. Medlemslandene har

endvidere mulighed for at fastsætte, at den fælles europæiske købelov skal

kunne finde anvendelse på aftaler, hvor alle parterne er erhvervsdrivende,

men hvor ingen af parterne er en lille eller mellemstor virksomhed.

2.3. Bilag I – fælles europæiske købelov

2.3.1. Almindelige principper og anvendelse

Forslaget indeholder nogle generelle aftaleretlige principper, herunder

princippet om, at parterne skal handle i overensstemmelse med hæderlig

forretningsskik og redelig handlemåde. Endvidere fastlægges princippet

om aftalefrihed, dvs. at parterne frit kan indgå aftaler og bestemme indhol-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det heraf, medmindre såkaldte ufravigelige bestemmelser er til hinder her-

for. Det fastslås også, at der som udgangspunkt ikke gælder formkrav for

aftalers indgåelse.

Herudover indeholder forslaget regler om anvendelse af forskellige aftale-

retlige begreber. Det fastslås således bl.a., hvad der skal forstås ved f.eks.

standardvilkår, aftaler med blandende formål og ensidige erklæringer. Der

er endvidere fastsat generelle regler om, hvordan en aftale bringes til op-

hør, hvordan meddelelser skal gives, og hvordan frister beregnes.

2.3.2. Aftaleindgåelse

2.3.2.1. Oplysningskrav

Forslaget indeholder en række bestemmelser om den erhvervsdrivendes

oplysningspligt. Der sondres i den forbindelse mellem forbrugeraftaler og

aftaler mellem erhvervsdrivende.

Den erhvervsdrivende skal ifølge forslaget give forbrugeren en række cen-

trale oplysninger, inden en aftale indgås, eller inden forbrugeren bliver

bundet af et tilbud. Det drejer sig bl.a. om oplysninger om varens væsent-

ligste karakteristika, den erhvervsdrivendes kontaktoplysninger, aftalevil-

kårene, den samlede pris og eventuelle yderligere omkostninger til f.eks.

fragt. Oplysningskravene gælder dog ikke, når aftalen omfatter dagligdags

transaktioner, som opfyldes umiddelbart på tidspunktet for aftalens indgå-

else.

Ved fjernsalgsaftaler – dvs. aftaler, som indgås uden parternes samtidige

fysiske tilstedeværelse – og aftaler indgået uden for fast forretningssted

gælder visse yderligere oplysningskrav. Den erhvervsdrivende skal således

forud for indgåelse af sådanne aftaler give forbrugeren yderligere oplys-

ninger om bl.a. fortrydelsesret, herunder betingelser, tidsfrister og proce-

duren for at gøre denne ret gældende.

Visse fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fast forretningssted er

dog generelt undtaget fra oplysningspligten. Det drejer sig bl.a. om aftaler

om levering af fødevarer, drikkevarer eller andre varer til husholdningens

løbende forbrug, som ofte eller regelmæssigt leveres af den erhvervsdri-

vende til forbrugerens hjem, bopæl eller arbejdsplads.

Den erhvervsdrivende skal give forbrugeren oplysningerne på en klar og

forståelig måde. Der stilles endvidere krav om, at oplysningerne i fjern-

salgsaftaler gives på en måde, der er passende under hensyn til den an-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vendte fjernkommunikationsteknik, og at oplysningerne ved aftaler indgået

uden for fast forretningssted udleveres på papir, eller hvis forbrugeren

samtykker heri, i form af et andet varigt medium.

Herudover stilles der ifølge forslaget visse yderligere formelle krav ved af-

taler indgået uden for fast forretningssted og fjernsalgsaftaler. Ved aftaler

indgået uden for fast forretningssted har den erhvervsdrivende således bl.a.

pligt at give forbrugeren en kopi af den underskrevne aftale eller bekræf-

telsen af aftalen på papir, eller hvis forbrugeren samtykker heri, på et andet

varigt medium. Ved fjernsalgsaftaler stilles der bl.a. krav om, at den er-

hvervsdrivende ved telefonisk henvendelse til forbrugeren med henblik på

aftaleindgåelse opgiver sit navn og telefonopkaldets kommercielle sigte

ved begyndelsen af samtalen. En fjernsalgsaftale, der indgås telefonisk, er

kun gyldig, hvis forbrugeren har underskrevet tilbuddet og sendt sit skrift-

lige samtykke til aftaleindgåelse.

I forbrugeraftaler har den erhvervsdrivende bevisbyrden for, at de nødven-

dige oplysninger er givet. Parterne kan ikke til skade for forbrugeren fravi-

ge bestemmelserne om oplysningspligt.

Med hensyn til den erhvervsdrivendes pligt til forud for indgåelse af en af-

tale med en anden erhvervsdrivende fremgår det af forslaget, at den er-

hvervsdrivende, der skal levere en vare eller ydelse, har pligt til på passen-

de måde at give de oplysninger om varens, det digitale indholds eller den

tilknyttede tjenesteydelses vigtigste egenskaber, som den pågældende har

eller burde have, og som det ville være i strid med hæderlig forretnings-

skik og redelig handlemåde ikke at give den anden part.

Hvis en part har tilsidesat oplysningspligten, er parten ansvarlig for tab,

som den anden part måtte lide som følge heraf. Hvis den erhvervsdrivende

ikke har opfyldt kravene til oplysning om yderligere omkostninger eller

andre udgifter, eller om omkostningerne ved tilbagelevering af varerne, er

forbrugeren ikke forpligtet til at betale disse yderligere omkostninger eller

andre udgifter.

2.3.2.2. Tilbud og accept

Forslaget indeholder en række bestemmelser om indgåelse af en bindende

aftale (tilbud og accept).

Ifølge forslaget udgør et forslag om indgåelse af aftale et tilbud, når hen-

sigten med forslaget er, at det skal føre til en aftale, hvis det accepteres, og

forslaget har et indhold, der er tilstrækkeligt bestemt til, at der kan forelig-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ge en aftale. Et tilbud kan fremsættes over for en eller flere personer. Et

forslag, der fremsættes over for en ubestemt kreds, kan dog ikke anses som

et tilbud, medmindre andet fremgår af omstændighederne.

Et tilbud får efter forslaget virkning, når det kommer frem til tilbudsmod-

tageren. Tilbuddet kan tilbagekaldes, hvis tilbagekaldelsen når frem til

modtageren af tilbuddet, inden denne har accepteret tilbuddet, eller – i til-

fælde af stiltiende accept – inden aftalen er indgået. Tilbuddet kan dog ik-

ke tilbagekaldes, hvis det er gjort uigenkaldeligt, hvis der er angivet en be-

stemt frist for accept af tilbuddet, eller hvis det af andre grunde var rime-

ligt, at modtageren af tilbuddet med rette antog, at det var uigenkaldeligt

og handlede i tillid hertil.

Når et afslag på tilbud kommer frem til tilbudsgiveren, bortfalder tilbud-

det.

Om accept af tilbud fremgår det af forslaget, at enhver form for erklæring

eller anden adfærd fra tilbudsmodtageren, der udtrykker enighed i tilbud-

det, anses som en accept. Det anføres udtrykkeligt, at tavshed eller passivi-

tet ikke i sig selv kan anses for accept af tilbud.

Accepterer tilbudsmodtageren tilbuddet, er aftalen indgået, når accepten

kommer frem til tilbudsgiveren. Accept af tilbud får kun virkning, hvis ac-

cepten kommer frem til tilbudsgiveren inden udløbet af den acceptfrist, der

er fastsat i tilbuddet. Har tilbudsgiveren ikke fastsat en acceptfrist, får ac-

cepten virkning, hvis den kommer frem til tilbudsgiveren inden en rimelig

frist efter fremsættelsen af tilbuddet.

Hvis en accept kommer for sent frem, får accepten dog virkning som ac-

cept af tilbuddet, hvis tilbudsgiveren uden unødigt ophold meddeler til-

budsmodtageren, at tilbudsgiveren anser det for en gyldig accept. Fremgår

det af et brev eller en anden meddelelse, der indeholder en forsinket accept

af tilbuddet, at brevet eller meddelelsen er blevet sendt under sådanne om-

stændigheder, at brevet eller meddelelsen var kommet frem til tilbudsgive-

ren i rette tid, hvis forsendelsen var forløbet på sædvanlig vis, har den for-

sinkede accept virkning som en accept. Det gælder dog ikke, hvis tilbuds-

giveren uden unødigt ophold meddeler tilbudsmodtageren, at acceptfristen

er udløbet.

Et svar til tilbudsmodtageren, der fastsætter eller forudsætter yderligere el-

ler ændrede aftalevilkår, som væsentligt ændrer vilkårene i tilbuddet, anses

for et afslag i forbindelse med et nyt tilbud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3.2.3. Fortrydelsesret

Der er i forslaget fastsat regler om forbrugerens fortrydelsesret ved fjern-

salgsaftaler og aftaler indgået uden for fast forretningssted mellem er-

hvervsdrivende og forbrugere.

Forbrugeren har ifølge forslaget således som udgangspunkt en ret til uden

angivelse af nogen grund at fortryde en fjernsalgsaftale eller en aftale ind-

gået uden for fast forretningssted. For aftaler indgået uden for fast forret-

ningssted er det dog en betingelse, at den samlede pris i henhold til aftalen

overstiger et beløb svarende til 50 euro på tidspunktet for aftalens indgåel-

se.

Selv om der foreligger en fjernsalgsaftale eller en aftale indgået uden for

fast forretningssted, er en række aftaletyper ifølge forslaget undtaget fra

fortrydelsesret. Det drejer sig bl.a. om aftaler om levering af fødevarer,

drikkevarer eller andre varer til husholdningens løbende forbrug, aftaler

om levering af varer eller digitalt indhold, som er fremstillet efter forbru-

gerens specifikationer, og aftaler om levering af varer, som efter levering

på grund af deres art uundgåeligt bliver blandet sammen med andre varer.

Fortrydelsesfristen er ifølge forslaget 14 dage og løber som udgangspunkt

fra tidspunktet for varens levering. Har den erhvervsdrivende forud for af-

talen ikke givet forbrugeren oplysning om fortrydelsesretten, udløber fri-

sten dog først 1 år efter udløbet af den oprindelige fortrydelsesfrist, eller

14 dage efter det tidspunkt, hvor den erhvervsdrivende giver forbrugeren

oplysning om fortrydelsesretten, hvis oplysningerne gives inden 1 år efter

udløbet af den oprindelige fortrydelsesfrist.

Hvis forbrugeren ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende, skal ved-

kommende give den erhvervsdrivende meddelelse herom inden fristens ud-

løb. Forbrugeren kan i den forbindelse benytte sig af den standardformular,

der fremgår af appendiks 2 til forslaget, eller en utvetydig erklæring om, at

fortrydelsesretten benyttes. Meddelelsen er rettidig, hvis den sendes inden

fortrydelsesfristens udløb. Forbrugeren har bevisbyrden for, at den pågæl-

dende har benyttet sin fortrydelsesret inden fortrydelsesfristens udløb.

Retsvirkningen af, at en aftale fortrydes, er, at den erhvervsdrivendes og

forbrugerens forpligtelser ophører. Er der tale om en situation, hvor for-

brugeren har afgivet tilbud, ophører forpligtelsen til at indgå aftalen.

For den erhvervsdrivende indebærer forbrugerens benyttelse af fortrydel-

sesretten visse forpligtelser. Den erhvervsdrivende er således forpligtet til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at refundere ethvert beløb, herunder eventuelle leveringsomkostninger,

som den erhvervsdrivende har modtaget fra forbrugeren. Beløbet skal til-

bagebetales til forbrugeren uden unødigt ophold og senest 14 dage efter

den dato, hvor den erhvervsdrivende har modtaget meddelelsen fra forbru-

geren om, at fortrydelsesretten gøres gældende.

Er der tale om en aftale vedrørende salg af en vare, er den erhvervsdriven-

de, medmindre den erhvervsdrivende har påtaget sig selv at afhente varen,

berettiget til at tilbageholde det modtagne beløb indtil det tidspunkt, hvor

den erhvervsdrivende har modtaget varen retur fra forbrugeren, eller – hvis

dette tidspunkt ligger tidligere – indtil det tidspunkt, hvor forbrugeren har

fremlagt dokumentation for, at varen er returneret.

Benyttelse af fortrydelsesretten indebærer endvidere visse forpligtelser for

forbrugeren. Forbrugeren skal således returnere varerne til den erhvervs-

drivende eller én, der handler på vegne af den erhvervsdrivende. Medmin-

dre den erhvervsdrivende har tilbudt at afhente varen, skal dette ske senest

14 dage efter den dato, hvor forbrugeren har givet den erhvervsdrivende

meddelelse om, at aftalen fortrydes. Returneringen af varen anses for retti-

dig, hvis varen tilbageleveres inden fristens udløb. Forbrugeren bærer som

udgangspunkt de direkte omkostninger ved tilbagelevering af varen.

Parterne kan ikke til skade for forbrugeren fravige bestemmelserne om for-

trydelsesret.

2.3.2.4. Ugyldighed

Forslaget indeholder en række bestemmelser om aftalers ugyldighed.

Ugyldighedsgrundene er ifølge forslaget vildfarelse, svig, trusler og udnyt-

telse. En part er således under visse nærmere betingelser ikke bundet af en

aftale, hvis en af disse ugyldighedsgrunde foreligger.

Forslaget indeholder nærmere bestemmelser om, hvordan en part, som øn-

sker at gøre ugyldighed gældende, skal forholde sig. Hvis en part ikke øn-

sker at være bundet af aftalen som følge af en af de nævnte ugyldigheds-

grunde, skal parten således give meddelelse herom til den anden part. En

sådan meddelelse skal gives inden for 6 måneder, hvis parten påberåber sig

en vildfarelse, og inden for 1 år, hvis parten påberåber sig svig, trusler eller

udnyttelse. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor den part, der ikke ønsker

at være bundet af aftalen, bliver bekendt med de relevante omstændigheder

eller bliver i stand til at handle frit.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis en part udtrykkeligt eller stiltiende godkender aftalen efter at være

blevet bekendt med de relevante omstændigheder eller efter at være blevet

i stand til at handle frit, kan parten ikke længere erklære ikke at være bun-

det af aftalen.

Med hensyn til retsvirkningerne af ugyldighed følger det af forslaget, at en

aftale, som en part kan afgive meddelelse om ikke at være bundet af, er

gyldig, indtil en sådan meddelelse afgives. Når meddelelsen er afgivet, er

aftalen ugyldig med tilbagevirkende kraft.

En part, der har ret til at afgive meddelelse om ikke at være bundet af en

aftale som følge af ugyldighed, eller som inden fristens udløb eller inden

godkendelse af aftalen havde ret hertil, har ret til erstatning for tab som

følge af ugyldighedsgrunden. Det er uden betydning for retten til erstat-

ning, om parten har givet meddelelse om ikke at være bundet af aftalen.

Parterne kan ikke aftale, at rettigheder og beføjelser som følge af svig,

trusler eller udnyttelse skal fraviges eller begrænses. I forholdet mellem en

erhvervsdrivende og en forbruger kan parterne endvidere ikke til skade for

forbrugeren aftale, at rettigheder og beføjelser som følge af en vildfarelse

skal fraviges eller begrænses.

Det bemærkes i den forbindelse, at de spørgsmål, som ikke behandles i den

fælles europæiske købelov, reguleres af de allerede gældende nationale be-

stemmelser. Det drejer sig bl.a. om aftalers ugyldighed som følge af mang-

lende retsevne eller ulovlig eller amoralsk handlemåde.

2.3.3. Aftalens indhold

2.3.3.1. Fortolkning og udfyldning

Forslaget indeholder en række bestemmelser om fastlæggelse af aftalens

indhold ved fortolkning og udfyldning af aftalen.

I forslaget fastslås en almindelig fortolkningsregel om, at aftaler skal for-

tolkes i overensstemmelse med parternes fælles hensigt. Det gælder også,

selv om en sådan fortolkning afviger fra den sædvanlige forståelse af de

udtryk, der er anvendt i aftalen.

Der er i forslaget opregnet en række relevante faktorer ved fortolkningen

af en aftale. Der skal ved fortolkningen således tages hensyn til bl.a. om-

stændighederne ved aftaleindgåelse, parternes adfærd, sædvaner, tidligere

praksis mellem parterne, aftalens art og formål samt hæderlig forretnings-

skik og redelig handlemåde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere indeholder forslaget nogle særlige fortolkningsregler. Det fast-

slås således bl.a., at et aftalevilkår, der har været individuelt forhandlet, har

forrang frem for et standardvilkår, at et aftalevilkår i en aftale mellem en

erhvervsdrivende og en forbruger i tilfælde af tvivl skal fortolkes til fordel

for forbrugeren, og at et aftalevilkår, der ikke har været individuelt for-

handlet, skal fortolkes mod den part, der har affattet vilkåret.

Herudover er der i forslaget fastsat en række udfyldningsregler – dvs. reg-

ler om fastlæggelse af aftalens nærmere indhold og retsvirkninger – når af-

talen ikke giver støtte for nogen bestemt løsning.

I aftaler mellem erhvervsdrivende er parterne ifølge forslaget bundet af

sædvaner, som de er blevet enige om skal finde anvendelse, og enhver

praksis, der er blevet fulgt i forholdet mellem dem. Parterne er endvidere

bundet af sædvaner, som erhvervsdrivende i samme situation ville anse for

almindeligt gældende.

Hvis et spørgsmål ikke er reguleret i aftalen, sædvane eller praksis eller i

den fælles europæiske købelov, kan der navnlig under hensyn til aftalens

art og formål, omstændighederne ved aftaleindgåelsen, hæderlig forret-

ningsskik og redelig handlemåde indfortolkes yderligere aftalevilkår.

Endvidere kan aftalevilkår, der kan udledes af erklæringer fremsat af den

erhvervsdrivende forud for aftaleindgåelsen, efter omstændighederne ind-

gå som et vilkår i aftalen. Det gælder dog ikke, hvis den anden part ved af-

talens indgåelse vidste eller burde vide, at erklæringen var urigtig eller af

andre grunde ikke kunne anses som et vilkår, eller hvis erklæringen ikke

kunne have virket bestemmende for den anden parts beslutning om at ind-

gå aftalen.

Hvis en skriftlig aftale indeholder en klausul, der bestemmer, at aftaledo-

kumentet indeholder samtlige aftalevilkår (en fuldstændighedsklausul),

indgår eventuelle tidligere erklæringer mv., som ikke er indeholdt i doku-

mentet, ikke i aftalen. Medmindre andet er bestemt i aftalen, er en fuld-

stændighedsklausul dog ikke til hinder for, at parternes tidligere erklærin-

ger kan anvendes ved fortolkning af aftalen. I forbrugeraftaler er forbruge-

ren ikke bundet af fuldstændighedsklausuler.

2.3.3.2. Urimelige aftalevilkår

Forslaget indeholder regler om urimelige aftalevilkår, der ikke har været

individuelt forhandlet (standardvilkår). Der sondres i den forbindelse mel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lem aftalevilkår i henholdsvis forbrugeraftaler og aftaler indgået mellem

erhvervsdrivende.

I forbrugeraftaler fastslås en generel pligt til åbenhed om standardvilkår.

En erhvervsdrivende har således pligt til at sikre sig, at sådanne vilkår er

affattet og formidlet i et klart og forståeligt sprog.

Et standardvilkår i forbrugeraftaler anses ifølge forslaget som urimeligt,

hvis det vil være stridende med hæderlig forretningsskik og redelig hand-

lemåde og bevirke en væsentlig ubalance i parternes rettigheder og forplig-

telser til skade for forbrugeren. Ved vurderingen heraf lægges der vægt på,

om den erhvervsdrivende har opfyldt sin generelle pligt til åbenhed, hvad

der skal ydes i henhold til aftalen, omstændighederne ved aftaleindgåelsen,

de øvrige aftalevilkår og vilkårene i andre aftaler, som aftalen afhænger af.

Herefter opregnes en række vilkår, som i aftaler mellem en erhvervsdri-

vende og en forbruger altid er urimelige. Det drejer sig bl.a. om vilkår, der

udelukker eller begrænser den erhvervsdrivendes ansvar for tab eller ska-

de, der forvoldes forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Det drejer sig end-

videre om vilkår, der udelukker eller begrænser forbrugerens ret til at an-

lægge sag eller anvende andre retsmidler, herunder ved at kræve at forbru-

geren kun skal kunne indbringe tvister i henhold til en voldgiftsordning.

Det gælder dog ikke, hvis en sådan ordning er fastslået ved lov, der finder

anvendelse mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren.

Endvidere opregnes en række vilkår, som i aftaler mellem en erhvervsdri-

vende og en forbruger, formodes at være urimelige. Det drejer sig bl.a. om

vilkår, der begrænser det bevismateriale, som forbrugeren har adgang til,

eller pålægger forbrugeren bevisbyrden, selvom denne i henhold til lov

påhviler den erhvervsdrivende. Det drejer sig endvidere om vilkår, der

udelukker eller begrænser forbrugerens beføjelser over for den erhvervs-

drivende eller forbrugerens indsigelser mod den erhvervsdrivendes krav.

I aftaler mellem erhvervsdrivende anses et kontraktvilkår, der ikke har væ-

ret individuelt forhandlet, for urimeligt, hvis det i strid med hæderlig for-

retningsskik og redelig handlemåde afviger betydeligt fra god handels-

praksis. Ved vurderingen heraf lægges der vægt på, hvad der skal ydes i

henhold til aftalen, omstændighederne inden aftaleindgåelsen, de øvrige

aftalevilkår og vilkår i andre aftaler, som aftalen afhænger af.

Parterne kan ikke aftale, at forslagets bestemmelser om urimelige aftale-

vilkår ikke finder anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3.4. Parternes forpligtelser og misligholdelsesbeføjelser i købsaftaler

og aftaler om levering af digitalt indhold

2.3.4.1. Sælgers forpligtelser

Forslaget indeholder en række bestemmelser om sælgers pligter ved køb af

varer og aftaler om levering af digitalt indhold, herunder navnlig sælgers

pligt til rettidig levering og levering af en kontraktmæssig ydelse.

I forhold til sælgers pligt til rettidig levering er der i forslaget fastsat nær-

mere regler om leveringsstedet, leveringsmåden og leveringstiden.

Hvis leveringsstedet ikke kan fastslås på anden måde, er leveringsstedet

sælgers forretningssted ved aftaleindgåelsen, eller – i tilfælde, hvor købs-

aftalen omfatter transport af varen, der skal udføres af en eller flere fragt-

førere – det nærmeste opsamlingssted for den første fragtfører. Hvis der

imidlertid er tale om en fjernsalgsaftale eller en aftale indgået uden for fast

forretningssted mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, er leverings-

stedet forbrugerens bopæl, hvis den erhvervsdrivende har påtaget sig at

sørge for transporten.

Med hensyn til leveringsmåden følger det af forslaget, at sælger har pligt

til at stille varen eller det digitale indhold til rådighed for køberen, eller – i

tilfælde, hvor købsaftalen omfatter transport af varen – at overgive varen

til første fragtfører. Hvis der imidlertid er tale om en fjernsalgsaftale eller

en aftale indgået uden for fast forretningssted mellem en erhvervsdrivende

og en forbruger, skal sælgeren overgive den fysiske besiddelse af eller

kontrollen over varen eller det digitale indhold til forbrugeren. De nævnte

bestemmelser om leveringsmåden finder kun anvendelse, hvis andet ikke

er aftalt.

Med hensyn til leveringstiden følger det af forslaget, at sælger skal levere

varen uden unødigt ophold efter aftalens indgåelse, hvis leveringstiden ik-

ke kan fastsættes på anden måde. I forbrugeraftaler skal den erhvervsdri-

vende, medmindre andet er aftalt, levere varen eller det digitale indhold

senest 30 dage efter aftalens indgåelse.

Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om, hvad der skal til, for at

salgsgenstanden er i overensstemmelse med aftalen (kontraktmæssig).

For at være kontraktmæssig skal varen eller det digitale indhold således

være af den mængde og kvalitet, der er fastsat i aftalen, være emballeret

eller pakket på den måde, som er fastsat i aftalen, og leveres med eventuelt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilbehør, installationsvejledning eller andre instrukser, som skal medfølge

aftalen.

Herudover er der fastsat en række yderligere betingelser for varens eller

det digitale indholds kontraktmæssighed, som parterne kan fravige ved af-

tale, medmindre der er tale om en forbrugeraftale. Det drejer sig bl.a. om

krav om, at varen eller det digitale indhold skal være egnet til de særlige

formål, som køberen har gjort sælgeren bekendt med, og have den kvalitet,

der svarer til en vareprøve eller model, som sælgeren har forelagt køberen.

Sælgeren er ansvarlig for mangler, der forelå på tidspunktet for risikoens

overgang, jf. herom afsnit 2.3.4.5. nedenfor. I forbrugeraftaler antages en

mangel, der bliver synlig inden for 6 måneder efter tidspunktet for risiko-

ens overgang til køber, at have foreligget på tidspunktet for risikoens over-

gang, medmindre dette er uforeneligt med varens eller det digitale ind-

holds art eller manglens art.

2.3.4.2. Købers misligholdelsesbeføjelser

Forslaget indeholder en række bestemmelser om købers beføjelser i tilfæl-

de af sælgers misligholdelse, herunder bestemmelser om sælgers afhjælp-

ningsret og købers undersøgelsespligt.

I tilfælde af sælgers misligholdelse kan køber ifølge forslaget kræve opfyl-

delse af aftalen, tilbageholde sin egen ydelse, hæve aftalen, kræve afslag i

prisen og kræve erstatning. Hvis køber er erhvervsdrivende, kan køberen

dog alene tilbageholde sin egen ydelse, hvis sælgeren foretager afhjælp-

ning. Køberens ret til at påberåbe sig misligholdelsen er desuden betinget

af, at køberen har iagttaget sin pligt til at undersøge varen og givet medde-

lelse i overensstemmelse med forslagets bestemmelser herom. Hvis købe-

ren derimod er forbruger, er sælgers afhjælpning uden betydning for kø-

bers misligholdelsesbeføjelser, og reglerne om undersøgelsespligt og med-

delelse finder ikke anvendelse.

En sælger, der har tilbudt opfyldelse før det aftalte tidspunkt, og som har

fået meddelelse om, at opfyldelsen er mangelfuld, kan tilbyde omlevering,

hvis det kan ske inden for leveringsfristen. Herudover kan en sælger, der

har tilbudt opfyldelse, der er mangelfuld, uden unødigt ophold efter at fået

meddelelse om misligholdelsen tilbyde afhjælpning for egen regning. Kø-

beren kan kun afslå tilbud om afhjælpning, hvis afhjælpning ikke kan ske

straks eller uden væsentlig ulempe for køberen, hvis køberen har grund til

at antage, at vedkommende ikke kan stole på sælgerens opfyldelse for

fremtiden, eller hvis forsinkelsen vil udgøre en væsentlig ulempe.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis køber kræver opfyldelse af sælgers forpligtelser, omfatter opfyldelsen

vederlagsfri afhjælpning. I forbrugeraftaler har forbrugeren ved en sådan

afhjælpning valget mellem reparation eller omlevering. Dette gælder dog

ikke, hvis det valgte vil være enten ulovligt, umuligt eller vil påføre sælge-

ren uforholdsmæssigt store udgifter. En køber, der skal opfylde aftalen

samtidig med eller efter sælgers opfyldelse, har ret til at tilbageholde sin

ydelse, indtil sælger har opfyldt eller tilbudt at opfylde aftalen.

Med hensyn til købers beføjelse til at hæve købet er det som udgangspunkt

en betingelse, at misligholdelsen er væsentlig. Hvis misligholdelsen består

i en mangel ved salgsgenstanden, og hvis der er tale om en forbrugeraftale,

kan forbrugeren dog hæve købet, medmindre manglen er uvæsentlig.

Herudover kan køberen hæve aftalen i tilfælde af forsinket levering, der

ikke i sig selv er væsentlig, hvis køberen giver sælgeren en yderligere ri-

melig frist for opfyldelse, og sælgeren ikke opfylder inden for denne frist.

En frist anses for rimelig, hvis sælgeren ikke gør indsigelse uden unødigt

ophold. Endvidere kan køberen hæve købet, inden der skal ske opfyldelse,

hvis sælgeren har erklæret, eller det på anden måde står klart, at der vil ske

misligholdelse, og misligholdelsen ville være tilstrækkelig til at bringe af-

talen til ophør.

Køber mister retten til hæve aftalen, hvis køberen ikke inden rimelig tid,

efter at vedkommende er eller burde være blevet bekendt med sælgers mis-

ligholdelse, giver meddelelse om, at aftalen hæves. Dette gælder dog ikke,

hvis køber er forbruger, eller hvis aftalen slet ikke er opfyldt, og sælger ik-

ke har tilbudt opfyldelse af aftalen.

Med hensyn til købers beføjelse til at kræve afslag i prisen fremgår det af

forslaget, at afslaget skal beregnes forholdsmæssigt på grundlag af varens

værdi uden manglen. Hvis der kræves forholdsmæssigt afslag, kan køber

ikke tillige kræve erstatning for det tab, der er godtgjort ved afslaget.

Om købers ret til erstatning henvises til afsnit 2.3.6 nedenfor.

Forslaget indeholder særlige regler om køberens undersøgelsespligt ved af-

taler mellem erhvervsdrivende. I aftaler mellem erhvervsdrivende forven-

tes køber således at undersøge varen så hurtigt som muligt og ikke senere

end 14 dage efter leveringen.

Forslaget indeholder endvidere særlige krav om reklamationspligt ved

mangler for så vidt angår aftaler mellem erhvervsdrivende. I sådanne afta-

ler kan køber ikke påberåbe sig en mangel, hvis vedkommende ikke inden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rimelig tid reklamerer over for sælgeren med angivelse af, hvori manglen

består. Fristen regnes fra leveringstidspunktet eller fra det tidspunkt, hvor

køberen fik eller burde have fået kendskab til manglen. Køberen mister

dog under alle omstændighederne retten til at påberåbe sig manglen, hvis

vedkommende ikke reklamerer over for sælger inden to år efter varens

overgivelse.

2.3.4.3. Købers forpligtelser

Forslaget indeholder en række bestemmelser om købers forpligtelser, der

skal ses i sammenhæng med forslagets bestemmelser om sælgers forplig-

telser.

Køberens hovedforpligtelser består ifølge forslaget i at betale købesummen

og at tage imod varen eller det digitale indhold.

Forslaget indeholder nærmere regler om betaling af købesummen, herun-

der bl.a. bestemmelser om betalingsmidler, betalingssted og betalingstids-

punkt.

Med hensyn til betalingsmidler følger det bl.a. af forslaget, at betalingen

skal foretages med de betalingsmidler, der er angivet i aftalen, eller hvis

dette ikke er angivet, med de betalingsmidler, der ifølge handelspraksis på

det sted, hvor betalingen skal ske, sædvanligvis anvendes. Betalingsstedet

er ifølge forslaget sælgers forretningssted, medmindre andet er aftalt. Med

hensyn til betalingstidspunktet følger det af forslaget, at betalingen forfal-

der ved levering, og at sælger, hvis vedkommende har en berettiget inte-

resse heri, kan afslå et tilbud om betaling inden forfaldstidspunktet.

Med hensyn til købers forpligtelse til at tage imod levering, følger det af

forslaget, at køberen opfylder denne forpligtelse, hvis den pågældende fo-

retager alle de handlinger, som kan forventes, for at sætte sælgeren i stand

til at opfylde sin leveringsforpligtelse, og tage imod varen eller de doku-

menter, der repræsenter varen eller det digitale indhold, hvis dette kræves i

henhold til aftalen.

Hvis sælgeren leverer varen eller det digitale indhold inden det aftalte

tidspunkt eller i en mindre mængde end aftalt, skal køberen ifølge forslaget

tage imod levering, medmindre køberen har en berettiget interesse i at af-

slå dette.

Hvis sælgeren leverer varer eller digitalt indhold i en større mængde end

aftalt, kan køberen beholde eller afslå den overskydende mængde. Hvis

køberen beholder den overskydende mængde, anses den for at være blevet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

leveret i henhold til aftalen, og køberen skal betale herfor til den aftalte

takst. Dette gælder dog ikke i forbrugeraftaler, hvis forbrugeren har rime-

lig grund til at antage, at sælgeren bevidst har leveret den overskydende

mængde med viden om, at den ikke er bestilt.

2.3.4.4. Sælgers misligholdelsesbeføjelser

Forslaget indeholder en række bestemmelser om sælgers beføjelser i an-

ledning af købers misligholdelse.

I tilfælde af købers misligholdelse kan sælger ifølge forslaget kræve opfyl-

delse, tilbageholde sin egen ydelse, hæve aftalen og kræve renter eller er-

statning. Hvis købers misligholdelse er undskyldelig, kan sælger dog kun

kræve opfyldelse og erstatning.

Med hensyn til beføjelsen til at kræve opfyldelse fremgår det af forslaget,

at sælger har ret til at kræve betaling af købesummen, når den forfalder, og

til at kræve opfyldelse af alle andre forpligtelser, som køberen har påtaget

sig. Hvis køberen endnu ikke har taget imod levering af varen eller det di-

gitale indhold, og det er klart, at køberen ikke er villig til at tage imod op-

fyldelse, kan sælger kræve, at køberen tager imod levering, og at køberen

betaler købesummen. Dette gælder dog ikke, hvis sælgeren kunne have fo-

retaget en rimelig dækningshandel uden væsentligt besvær og væsentlige

udgifter.

Med hensyn til sælgers beføjelse til at tilbageholde opfyldelsen fremgår

det af forslaget, at denne beføjelse kan benyttes, hvis sælger skal opfylde

aftalen samtidig med eller efter købers opfyldelse. Sælger kan i så fald til-

bageholde ydelsen, indtil køberen har opfyldt eller tilbudt opfyldelse af af-

talen. Herudover kan en sælger, der skal opfylde aftalen, inden køber fore-

tager opfyldelse, og som har rimelig grund til at tro, at køberen ikke vil op-

fylde aftalen rettidigt, tilbageholde sin ydelse, så længe den rimelige grund

foreligger. Retten til at tilbageholde ydelsen bortfalder dog, hvis køberen

giver tilstrækkelig forsikring om rettidig opfyldelse eller stiller tilstrække-

lig sikkerhed.

Det er betingelse for sælgers ret til at hæve aftalen, at køberens mislighol-

delse er væsentlig. I tilfælde af forsinket opfyldelse, der ikke i sig selv kan

anses for væsentlig, kan sælger hæve aftale, hvis sælgeren giver køberen

en yderligere rimelig frist, og køberen ikke opfylder aftalen inden for den-

ne frist. En frist anses for rimelig, hvis køberen ikke gør indsigelse uden

unødigt ophold. I forhold mellem en erhvervsdrivende og en forbruger kan

den yderligere frist dog ikke være kortere end 30 dage.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sælger kan endvidere hæve aftalen, inden der skal ske opfyldelse, hvis kø-

beren har erklæret, eller hvis det på anden måde står klart, at der vil ske

misligholdelse, og misligholdelsen vil være væsentlig.

Hvis købers forpligtelser i henhold til aftalen skal opfyldes i flere dele eller

på anden måde kan opdeles, kan sælger kun hæve aftalen med hensyn til

den del, som misligholdelsen vedrører. Det gælder dog ikke, hvis mislig-

holdelsen må anses som væsentlig i forhold til aftalen som helhed.

Sælger mister retten til hæve aftalen, hvis den pågældende ikke inden ri-

melig tid, efter at vedkommende er eller burde være blevet bekendt med

købers misligholdelse, giver meddelelse om, at aftalen hæves.

Om sælgers ret til at kræve erstatning og renter henvises til henholdsvis af-

snit 2.3.6 og 2.3.7 nedenfor.

2.3.4.5. Risikoens overgang

Forslaget indeholder bestemmelser om, hvem af parterne der bærer risiko-

en for varen eller det digitale indhold.

Retsvirkningen af, at køberen bærer risikoen, er, at vedkommende ikke

kan gøre misligholdelsesbeføjelser gældende, hvis varen eller det digitale

indhold som følge af en hændelig begivenhed forringes eller går tabt.

I forbrugeraftaler overgår risikoen ifølge forslaget, når forbrugeren eller en

af forbrugeren udpeget tredjemand, dog ikke fragtføreren, har fået varen i

sin besiddelse. Hvis forbrugeren søger for transporten af varen, og den er-

hvervsdrivende ikke har tilbudt at forestå transporten, overgår risikoen dog

til forbrugeren, når varen overgives til fragtføreren.

Parterne kan ikke aftale, at bestemmelserne om risikoens overgang i for-

brugeraftaler fraviges til skade for forbrugeren.

I aftaler mellem erhvervsdrivende overgår risikoen som udgangspunkt, når

køberen tager imod levering. Hvis varen stilles til rådighed for køberen, og

køberen er bekendt hermed, overgår risikoen som udgangspunkt til købe-

ren på det tidspunkt. Hvis varen stilles til rådighed for køberen på et andet

sted end sælgerens forretningssted, overgår risikoen, når der skal ske leve-

ring, og køberen er bekendt med, at varen er stillet til rådighed på det på-

gældende sted.

Hvis aftalen er forbundet med transport af varen, overgår risikoen til købe-

ren, når varen overgives til den første fragtfører med henblik på viderefor-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sendelse. Er sælgeren forpligtet til at overgive varen til en fragtfører på et

bestemt sted, overgår risikoen dog først til køberen, når varen overgives til

fragtføreren på dette sted.

Hvis varen sælges, mens den er under transport, overgår risikoen til købe-

ren, når varen overgives til den første fragtfører. Risikoen overgår dog til

køberen ved aftaleindgåelsen, hvis dette fremgår af omstændighederne.

Hvis sælgeren vidste eller burde vide, at varen var gået tabt eller var blevet

forringet, og han undlod at oplyse køberen herom, bærer sælgeren risikoen

for tabet eller forringelsen.

2.3.5. Parternes forpligtelser og rettigheder i aftaler om levering af til-

knyttede tjenesteydelser

Forslaget indeholder særlige bestemmelser om sælgers og købers rettighe-

der og forpligtelser i tilfælde, hvor der i tilknytning til en aftale om køb af

en vare eller levering af digitalt indhold indgås aftale om, at sælger skal

levere en tjenesteydelse, f.eks. installering, reparation eller vedligeholdelse

af varen eller det digitale indhold.

Det følger af forslaget, at tjenesteyderen skal tilvejebringe de resultater,

der nærmere er angivet i aftalen. Når det ikke er udtrykkeligt aftalt, eller

når det stiltiende er aftalt, at der skal tilvejebringes et nærmere angivet re-

sultat, skal tjenesteyderen udføre den tilknyttede tjenesteydelse med den

professionelle omhu, som med rimelig kan forventes, og i overensstem-

melse forordningens regler og andre bindende retsregler, der finder anven-

delse på den tilknyttede tjenesteydelse.

Hvis udgiften til den tilknyttede tjenesteydelse bliver større end oplyst af

tjenesteyderen, herunder større end varens eller det digitale indholds vær-

di, skal tjenesteyderen indhente kundens samtykke, inden tjenesteyderen

foretager sig yderligere. Undlader tjenesteyderen dette, kan vedkommende

kun kræve den i aftalen angivne pris eller efter omstændighederne værdien

af varen eller det digitale indhold, efter at den tilknyttede tjenesteydelse er

blevet leveret.

Kunden skal betale den pris, som i henhold til aftalen skal betales for den

tilknyttede tjenesteydelse, når tjenesteydelsen er udført, og den vare eller

det digitale indhold, som tjenesteydelsen knytter sig til, er stillet til kun-

dens rådighed.

Kundens misligholdelsesbeføjelser svarer i vidt omfang til køberens befø-

jelser i aftaler om køb af varer og digitalt indhold, jf. afsnit 2.3.4.2 oven-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for. Tilsvarende er tjenesteyderens beføjelser, hvis kunden misligholder af-

talen, i store træk identiske med sælgerens beføjelser i aftaler om køb af

varer og digitalt indhold, jf. afsnit 2.3.4.4 ovenfor.

2.3.6. Erstatning

Forslaget indeholder bestemmelser om retten til erstatning i tilfælde af

misligholdelse.

En fordringshaver har ifølge forslaget ret til erstatning for tab, der er for-

voldt ved skyldnerens misligholdelse, medmindre misligholdelsen er und-

skyldelig. Erstatning for tab omfatter fremtidigt tab, som skyldneren kan

forventes at lide.

Erstatning fastsættes som udgangspunkt således, at fordringshaveren stil-

les, som om aftalen var blevet rigtigt opfyldt. Erstatningen skal dække bå-

de det tab, som fordringshaveren har lidt, og den fortjeneste som for-

dringshaveren på grund af misligholdelsen ikke har opnået.

Forslaget indeholder endvidere nogle generelle principper for erstatnings-

udmålingen, herunder bestemmelser om, at fordringshaverens har pligt til

at begrænse tabet, at skyldneren kun er ansvarlig for påregneligt tab, og at

skyldneren ikke er ansvarlig for tab, der kan henregnes til fordringshave-

ren.

2.3.7. Renter

Forslaget indeholder bestemmelser om renter ved forsinket betaling. Der

sondres i den forbindelse mellem, om skyldner er forbruger eller erhvervs-

drivende.

Hvis skyldneren er forbruger, beregnes rentesatsen på baggrund den Euro-

pæiske Centralbanks – eller den nationale centralbanks – halvårlige refe-

rencesats med tillæg af 2 procentpoint. Er skyldneren derimod erhvervs-

drivende, beregnes rentesatsen derimod på baggrund af den Europæiske

Centralbanks – eller den nationale centralbanks – halvårlige referencesats

med tillæg af 8 procentpoint.

Forslaget indeholder nærmere regler om under hvilke omstændigheder og

fra hvilket tidspunkt der påløber renter. Forslaget indeholder endvidere

nærmere regler om godtgørelse af omkostninger ved inddrivelse og om

urimelige aftalevilkår vedrørende renter ved forsinket betaling.

2.3.8. Tilbagelevering mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indeholder regler om, hvad der skal tilbageleveres, når en part

giver meddelelse om ikke at være bundet af aftalen, eller når en part brin-

ger aftalen til ophør.

Ifølge forslaget har hver part pligt til at tilbagelevere det modtagne, hvis en

af parterne giver meddelelse om ikke at være bundet af aftalen eller brin-

ger aftalen til ophør. Pligten til tilbagelevering omfatter også udbytte og

afkast af det modtagne. Hvis tilbagelevering ikke er mulig, skal parten be-

tale det modtagnes værdi.

Modtageren skal, hvis varen er brugt, endvidere betale den anden part

værdien af brugen. Det er dog en betingelse, at modtageren var årsag til, at

den anden part bragte aftalen til ophør, at modtageren, inden varen blev ta-

get i brug, var bekendt med, at der forelå grundlag for at bringe aftalen til

ophør, eller at det under hensyntagen til bl.a. varens art og omfanget af

brugen ville være utilbørligt at tillade modtageren at bruge varen i den på-

gældende periode.

Har modtageren haft udgifter til varen eller det digitale indhold, har den

pågældende ret til godtgørelse heraf, hvis udgiften medførte en fordel for

den anden part, og hvis udgiften blev afholdt på et tidspunkt, hvor modta-

geren ikke vidste eller burde vide, at den anden part kunne give meddelel-

se om ikke at være bundet af aftalen eller bringe aftalen til ophør.

Bestemmelserne om tilbagelevering mv. kan ikke fraviges til skade for

forbrugeren.

2.3.9. Forældelse

I forslaget er der fastsat regler om, at retten til at kræve en forpligtelse og

enhver tilknyttet ret opfyldt er undergivet forældelse inden for nærmere

fastsatte frister. Efter forældelsesfristens udløb har skyldneren ret til at af-

slå at opfylde forpligtelsen, og fordringshavren mister alle misligholdel-

sesbeføjelser med undtagelse af retten til at tilbageholde sin egen ydelse.

Der er i forslaget fastsat henholdsvis en kort forældelsesfrist på 2 år og en

lang forældelsesfrist på 10 år. Ved erstatning for personskade er den lange

forældelsesfrist dog 30 år.

Den korte forældelsesfrist begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor for-

dringshaveren blev eller burde være blevet bekendt med de faktiske om-

stændigheder, der danner grundlag for fordringen. Den lange (absolutte)

forældelsesfrist begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor skyldneren skal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opfylde sin forpligtelse, uanset om fordringshaveren har kendskab til for-

dringen.

Begge forældelsesfrister afbrydes ved sagsanlæg eller foretagelse af andre

retslige skridt. Afbrydelsen har virkning, indtil der er truffet endelig afgø-

relse, eller sagen på anden måde er blevet afsluttet. Når sagen afsluttes in-

den for de sidste 6 måneder af forældelsesfristen, uden at der er truffet af-

gørelse om sagens realitet, udløber fristen først efter 6 måneder fra sagens

afslutning.

Der er endvidere fastsat regler om, at forældelsesfristen under visse om-

stændigheder udsættes. Forældelsesfristerne udsættes således bl.a., hvis

parterne fører forhandlinger om rettigheden eller om omstændigheder, der

kan give anledning til krav vedrørende rettigheden. I sådanne tilfælde ind-

træder forældelse først, når der er gået 1 år efter den sidste henvendelse

som led i forhandlingerne eller efter en af parternes meddelelse om ikke at

ville fortsætte forhandlingerne.

Hvis skyldneren anerkender rettigheden over for fordringshaveren ved

f.eks. delvis betaling, betaling af renter, sikkerhedsstillelse eller modreg-

ning, løber en ny 2-årig forældelsesfrist.

Reglerne om forældelse kan ikke fraviges til skade for forbrugeren.

2.3.10. Appendiks I-II

Appendiks I indeholder en standardformular om forbrugerens fortrydelses-

ret, som den erhvervsdrivende skal give forbrugeren i fjernsalgsaftaler og

aftaler indgået uden for fast forretningssted, mens appendiks II indeholder

en blanket, som kan anvendes, hvis forbrugeren ønsker at benytte sin for-

trydelsesret.

2.4. Bilag II – standardoplysninger

Bilag II indeholder standardoplysninger, som den erhvervsdrivende skal

give forbrugeren forud for indgåelse af en aftale om anvendelse af den fæl-

les europæiske købelov. Det drejer sig om en række oplysninger om for-

brugerens rettigheder henholdsvis før og efter købsaftalens indgåelse, her-

under bl.a. oplysninger om fortrydelsesret, rettigheder i tilfælde af at varen

er mangelfuld eller ikke leveres og reglerne om forældelse.

Gældende dansk ret

3.1. Indledning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den europæiske købelov skal efter forslaget kunne anvendes af kontrakt-

parter på frivilligt grundlag som et alternativ til nationale aftale- og købe-

retlige regler mv. Forordningen om en europæisk købelov vil således skul-

le gælde ved siden af de danske aftale- og køberetlige regler, og de gæl-

dende danske regler på området opretholdes, selvom forslaget vedtages.

Forordningsforslaget berører imidlertid en række centrale formueretlige

spørgsmål, der i dansk ret dels beror på ulovbestemte principper og rets-

praksis, dels er reguleret i en række love på det formueretlige område. Par-

terne i visse grænseoverskridende aftaler vil således kunne vælge mellem

at anvende reglerne i den europæiske købelov. På den baggrund omtales de

væsentligste love på området i afsnit 3.2-3.6 nedenfor.

For så vidt angår de dele af forordningsforslaget, som regulerer den er-

hvervsdrivendes oplysningspligt i forbrugeraftaler, forbrugerens fortrydel-

sesret og risikoens overgang, bemærkes, at disse bestemmelser svarer til

bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerret-

tigheder. Direktivet, der blev vedtaget den 10. oktober 2011, er endnu ikke

trådt i kraft. Direktivet skal gennemføres i dansk ret senest 2 år efter dets

ikrafttræden.

3.2. Aftaleloven

Aftaleretten er i dansk ret i vidt omfang lovreguleret, men der gælder også

en række ulovbestemte principper mv. Aftaleretten bygger på et princip

om aftalefrihed, dvs. at der kan indgås aftaler med hvem, man vil, og med

det indhold, som parterne kan blive enige om. Princippet er dog fraveget i

en række love, bl.a. inden for forbrugerområdet.

Aftaleloven indeholder bl.a. regler om aftaleindgåelse (tilbud og accept).

Et tilbud eller et svar på tilbud er ifølge aftaleloven bindende, når det er

kommet til modtagerens kundskab. Hvis et tilbud afslås, er det bortfaldet,

selv om fristen for svar endnu ikke er udløbet. Svar, som går ud på, at et

tilbud er antaget, men som på grund af tillæg, indskrænkninger eller forbe-

hold ikke stemmer med det afgivne tilbud, anses som afslag i forbindelse

med nyt tilbud. Dette gælder dog ikke, hvis afsenderen af svaret går ud fra,

at svaret er i overensstemmelse med tilbuddet, og tilbudsgiveren må indse

dette.

Aftaleloven indeholder endvidere regler om løfters ugyldighed. Visse af

lovens ugyldighedsgrunde – f.eks. hvor et løfte er fremkaldt ved voldelig

tvang – er såkaldte stærke ugyldighedsgrunde, som kan gøres gældende

over for løftemodtageren, selvom denne har været i god tro. Andre af lo-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vens ugyldighedsgrunde – f.eks. hvor et løfte er fremkaldt ved svig eller

udnyttelse – er såkaldte svage ugyldighedsgrunde, som kun kan gøres gæl-

dende over for løftemodtageren, hvis denne ikke har været i god tro.

Herudover kan en aftale tilsidesættes helt eller delvist efter aftaleloven,

hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den

gældende (den såkaldte generalklausul). Der skal ved bedømmelsen af, om

det vil være urimeligt at gøre en aftale gældende, foretages en helhedsvur-

dering, hvor der kan lægges vægt på enhver omstændighed, der har relati-

on til aftalen og forholdet mellem aftalens parter. Der kan i den forbindelse

bl.a. tages hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold og

senere indtrufne omstændigheder. I forbrugerforhold vil der dog ikke kun-

ne tages hensyn til senere indtrufne omstændigheder til skade for forbruge-

ren.

Aftaleloven indeholder ikke en udtømmende regulering af ugyldige løfter.

Det antages således, at løfter kan tilsidesættes som følge af falsk, forfalsk-

ning og manglende fuldmagt, selv om aftaleloven ikke indeholder udtryk-

kelige regler herom. Aftaleloven indeholder endvidere ikke regler om

f.eks. de habilitetsmangler, der opstår ved aftaler indgået af mindreårige og

personer under værgemål. Regler herom findes i værgemålsloven. Ugyl-

dighed på grund af urigtige eller bristede forudsætninger er også kun i et

vist omfang omfattet af aftaleloven, og det fremgår heller ikke af aftalelo-

ven, men derimod af Danske lov, at aftaler som strider i mod lov og ær-

barhed, kan være ugyldige.

Aftaleloven indeholder særlige regler om forbrugeraftaler. Loven indehol-

der bl.a. regler om, at uklare aftalevilkår, der ikke har været individuelt

forhandlet mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren, skal fortolkes på

den måde, der er mest gunstig for forbrugeren, og regler om, at en aftale

kan ændres eller tilsidesættes, hvis det vil være stridende med hæderlig

forretningsskik og bevirke en betydelig skævhed i parternes rettigheder og

forpligtelser til skade for forbrugeren at gøre et aftalevilkår gældende.

3.3. Købeloven og den internationale købelov

3.3.1.

Købeloven indeholder regler om sælgerens og køberens forpligtelser

ved køb samt retsvirkningerne af misligholdelse af disse forpligtelser.

Købeloven indeholder således bl.a. regler om, hvor og hvornår sælgeren

skal levere salgsgenstanden, og regler om hvornår køberen skal betale kø-

besummen. Endvidere indeholder købeloven regler om sælgerens ret til at

holde salgsgenstanden tilbage i tilfælde af købers manglende betalingsev-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ne, og regler om køberens ret til at hæve købet eller kræve forholdsmæs-

sigt afslag i købesummen, hvis den købte genstand er mangelfuld.

Købeloven indeholder endvidere regler om risikoens overgang. Det følger

således af loven, at sælger som udgangspunkt bærer risikoen for salgsgen-

standens hændelige undergang eller forringelse indtil det tidspunkt, hvor

levering har fundet sted. Hvis salgsgenstanden ikke overgives til køberen

på det aftalte tidspunkt på grund af købers forhold, foreligger der såkaldt

fordringshavermora. Risikoen overgår i så fald til køberen på det aftalte

tidspunkt, selv om varen endnu ikke er kommet i køberens fysiske besid-

delse.

Købeloven indeholder herudover bl.a. regler om ret til erstatning i anled-

ning af sælgerens eller køberens misligholdelse, herunder under hvilke be-

tingelser et sådan erstatningsansvar kan gøres gældende. Købeloven inde-

holder ikke regler om erstatningsansvarets nærmere omfang. Erstatningens

beregning beror derimod på en række ulovbestemte principper, f.eks. om

at fordringshaveren har pligt til at begrænse sit tab, og at tabet skal være

påregneligt.

Det følger af købeloven, at en køber, som bliver opmærksom på, at en købt

genstand lider af en mangel, skal give sælgeren meddelelse herom straks (i

handelskøb) og ellers uden ugrundet ophold, hvis køberen ønsker at påbe-

råbe sig manglen. Køberens reklamationsret udløber to år efter genstan-

dens overgivelse, medmindre sælgeren har påtaget sig at indestå for gen-

standen i længere tid eller har handlet svigagtigt.

Købeloven indeholder desuden særlige regler om forbrugerkøb, som har til

formål at beskytte forbrugeren som den mindre stærke part i forholdet til

den professionelle sælger. Hvis en fejl ved salgsgenstanden viser sig, inden

der er gået 6 måneder fra leveringstidspunktet, formodes fejlen som ud-

gangspunktet at have været til stede på leveringstidspunkt. En sådan for-

modningsregel gælder ikke ved aftaler mellem erhvervsdrivende. Endvide-

re kan en forbruger som udgangspunkt hæve købet på grund af mangler,

hvis manglen ikke er uvæsentligt, hvorimod det ved aftaler mellem er-

hvervsdrivende som udgangspunkt er en betingelse, at manglen er væsent-

lig.

3.3.2.

Den internationale købelov gennemfører dele af FN’s konvention

om aftaler om internationale køb (CISG) i dansk ret. Konventionen omfat-

ter køb mellem parter, som har deres forretningssteder i forskellige lande.

Visse former for køb, herunder f.eks. forbrugerkøb, falder uden for kon-

ventionens anvendelsesområde. Ligesom den nationale købelov indeholder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

CISG bl.a. regler om sælgerens og køberens forpligtelser ved køb samt

retsvirkningerne af misligholdelse af disse forpligtelser.

Danmark tog ved ratifikationen forbehold over for CISG del II, der inde-

holder regler om aftalens indgåelse. Den 26. oktober 2011 har justitsmini-

steren imidlertid fremsat forslag til lov om ændring af international købe-

lov om lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område (Gen-

nemførelse i dansk ret af del II om aftalens indgåelse i FN-konventionen

om aftaler om internationale køb) (L 6). Med lovforslaget foreslås den in-

ternationale købelov ændret med henblik på at gennemføre CISG del II i

dansk ret. Hvis lovforslaget vedtages, vil CISG i sin helhed være gennem-

ført i dansk ret. I lovforslaget er det lagt til grund, at forskellene mellem de

principper, som nordisk aftaleret, og de principper, som CISG del II i vidt

omfang bygger på, i praksis er meget begrænsede.

3.4. Forbrugeraftaleloven

På forbrugerområdet er der i seneste årtier ud over de særlige forbruger-

regler i aftaleloven og købeloven gennemført en omfattende regulering af

bestemte aftaletyper mv. Det gælder bl.a. lov om visse forbrugeraftaler

(forbrugeraftaleloven), der indeholder bestemmelser, der gennemfører EU-

direktiver i dansk ret.

Forbrugeraftaleloven indeholder bl.a. regler, der pålægger den erhvervs-

drivende at give forbrugeren en række oplysninger ved fjernsalgsaftaler og

aftaler indgået uden for fast forretningssted. I forhold til fjernsalgsaftaler

drejer det sig bl.a. om oplysninger om varens karakter og egenskaber, va-

rens samlede pris, og betalings- og leveringsvilkår. Loven indeholder end-

videre regler om forbrugerens fortrydelsesret ved fjernsalgsaftaler og afta-

ler indgået uden for fast forretningssted.

3.5. Renteloven

Renteloven, der finder anvendelse på krav inden for formuerettens område,

indeholder regler om betaling af renter ved forsinket betaling. Loven fin-

der ikke anvendelse, hvis andet følger af særlige rentebestemmelser i an-

den lov, handelsbrug, sædvane eller parternes aftale. Visse af lovens be-

stemmelser kan dog ikke fraviges ved aftale eller ved handelsbrug eller

anden sædvane.

Rente skal betales fra forfaldsdagen, hvis denne er fastsat i forvejen. I an-

dre tilfælde skal der betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, da

fordringshaveren har fremsat anmodning om betaling. Renten fastsættes til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg af 7

pct.

Der er endvidere fastsat særlige regler om, at fordringshaveren under visse

omstændigheder skal betale fordringshaverens rimelige og relevante om-

kostninger ved udenretlig inddrivelse af fordringen samt rykkergebyrer.

Det bemærkes, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af

16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktio-

ner nødvendiggør en række ændringer af renteloven, som skal gennemfø-

res i dansk ret senest den 16. marts 2013.

3.6. Forældelsesloven

Fordringer på penge eller andre ydelser forældes efter reglerne i forældel-

sesloven, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i

anden lov.

Den almindelige forældelsesfrist er 3 år. Fristen skal regnes fra det tidlig-

ste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen op-

fyldt. Hvis fordringshaveren var ubekendt med fordringen eller skyldne-

ren, regnes forældelsesfristen dog først fra den dag, da fordringshaveren

fik eller burde have fået kendskab til fordringen eller skyldneren. Foræl-

delse indtræder dog uanset ukendskab til fordringen eller skyldneren se-

nest 10 år – for erstatning i anledning af personskade dog 30 år – efter, at

fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt.

Herudover indeholder forældelsesloven særlige forældelsesfrister og til-

lægsfrister for visse krav samt regler om afbrydelse og foreløbig afbrydel-

se.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Den europæiske købelov skal ifølge forslaget kunne anvendes af kontrakt-

parter på frivilligt grundlag som et alternativ til nationale aftale- og købe-

retlige regler mv. Forordningen om en fælles europæisk købelov vil såle-

des skulle gælde ved siden af de danske aftale- og køberetlige regler.

Forordningen vil, hvis den vedtages efter EUF-traktatens artikel 114 om

det indre marked, finde direkte anvendelse i Danmark. Forordningsforsla-

get skal således som udgangspunkt ikke gennemføres i dansk ret ved lov-

ændringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemslandene har dog efter forslaget pligt til at fastsætte passende sank-

tioner i tilfælde, hvor en erhvervsdrivende tilsidesætter sin forpligtelse til

at sikre sig forbrugerens samtykke eller til at give forbrugeren en række

oplysninger forud for indgåelse af en aftale om anvendelse den fælles eu-

ropæiske købelov.

Medlemslandene har herudover mulighed for at fastsætte, at den fælles eu-

ropæiske købelov også skal kunne finde anvendelse på indenlandske afta-

ler mellem erhvervsdrivende og på indenlandske forbrugeraftaler. Med-

lemslandene har endvidere mulighed for at fastsætte, at den fælles europæ-

iske købelov skal kunne finde anvendelse på aftaler, hvor alle parterne er

erhvervsdrivende, men hvor ingen af parterne er en lille eller mellemstor

virksomhed.

Forslaget vurderes på det foreliggende grundlag ikke at have statsfinansiel-

le konsekvenser.

Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-

foreningen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Ju-

ridisk Institut), Københavns Universitet (Juridisk Fakultet), Syddansk

Universitet (Juridisk Institut), Advokatrådet, Arbejdsbevægelsens Er-

hvervsråd, Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark, Bog-

handlerforeningen, Brancheforeningen for Forbrugerelektronik, Business

Denmark, Copenhagen Business School, Danish Seafood Association,

Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Automobilforhandlerforening,

Danmarks Fotohandler Forening, Danmarks Nationalbank, Danmarks Op-

tikerforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening,

Danmarks Skohandlerforening, Danmarks Sportshandler Forening, Dansk

Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk

Dagligvareleverandør Forening, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmægler-

forening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervssammenslutning, Dansk Fjern-

varme, Dansk IT, Dansk Iværksætterforening, Dansk Kredit Råd, Dansk

Magasinpresses Udgiverforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Re-

visorforening, Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske Dagblades

Forening, Danske Mediers Forum, Danske Regioner, Danske Specialmedi-

er, Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, Danske

Spil, De Danske Bilimportører, De Samvirkende Købmænd, DI, DONG

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

A/S, DSB, Ejendomsmæglernes Landsorganisation, El-installatørernes

Landsforening, Energi- og Olieforum, Falck Danmark A/S, Finans og Lea-

sing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenede

Danske Motorejere, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske

husholdningsapparater, Foreningen for Distance- og Internethandel, For-

læggerforeningen, Formanden for Forbrugerklagenævnet, Forsikring &

Pension, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, Handelshøjsko-

len i Århus, Huset Markedsføring, Håndværksrådet, Investeringsforenings-

rådet, IT-Branchen, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer,

Landsorganisationen i Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Nets, Post Dan-

mark, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Retssikkerhedsfonden, Tele-

kommunikationsindustrien i Danmark.

Høringsfristen er fastsat til den 5. december 2011.

Det bemærkes i øvrigt at Forbrugerrådet og Dansk Erhverv i et fælles brev

af 25. oktober 2011 – uafhængigt af den igangværende høring – har gjort

Justitsministeriet opmærksom på, at de tre organisationer ikke støtter for-

ordningsforslaget, som de mener ikke har nogen merværdi for hverken

forbrugere eller virksomheder. De tre organisationer er dermed er på linje

med deres respektive europæiske organisationer.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets formål – at

forbedre betingelserne for det indre markeds funktion ved at stillet et valg-

frit ensartet sæt af aftaleretlige regler til rådighed – har en klar grænse-

overskridende dimension og ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af med-

lemsstaterne inden for rammerne af deres nationale systemer.

Kommissionen har i den forbindelse henvist til, at så længe forskelle mel-

lem de nationale aftaleretlige bestemmelser skaber betydelige meromkost-

ninger ved grænseoverskridende transaktioner, kan målet om at gennemfø-

re det indre marked ved at gøre det lettere for erhvervsdrivende og forbru-

gere at foretage grænseoverskridende handler ikke nås fuldt ud.

Medlemsstaterne vil ifølge Kommissionen ikke ved at vedtage foranstalt-

ninger på nationalt niveau kunne fjerne de meromkostninger og den lov-

givningsmæssige kompleksitet, som de erhvervsdrivende oplever i forbin-

delse med grænseoverskridende handel som følge af forskelle i national af-

taleret. Forbrugerne vil endvidere vedblive med at opleve reducerede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

valgmuligheder og begrænset adgang til produkter fra andre medlemslan-

de.

Forslagets mål kan derfor ifølge Kommissionen bedre gennemføres på

EU-niveau.

Det er på den baggrund regeringens helt foreløbige vurdering, at forslaget

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Det præcise indhold og rækkevidden af en række af forordningsforslagets

bestemmelser giver anledning til tvivl, og det vil derfor være vanskeligt for

forbrugerne og de erhvervsdrivende på et tilstrækkeligt oplyst grundlag at

vurdere, om anvendelsen af den fælles europæiske købelov bør foretræk-

kes frem for gældende national ret.

For Danmark er det helt centralt, at de mange tvivlsspørgsmål om forsla-

gets rækkevidde bliver afklaret, idet en nærmere stillingtagen til forslaget

må afvente denne afklaring.

Det er for Danmark afgørende, at danske forbrugeres retsstilling ikke for-

ringes, og at retsforholdene ikke bliver så komplicerede, at forbrugerne ik-

ke vil være i stand til at gennemskue konsekvenserne af at indgå en aftale,

der er omfattet af forslagets anvendelsesområde.

Orientering af andre af Folketingets udvalg

Grundnotatet sendes – ud over til Folketingets Europaudvalg – til Folke-

tingets Retsudvalg.