Folketingets Europaudvalg
Sendt via Folketingets hjemmeside
29. maj 2012
Møde i Europaudvalget den 1. juni 2012
Hermed fremsendes Forbrugerrådets kommentarer til et af punkterne på Europaud-
valgets dagsorden den 25. maj 2012:
Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012
Pkt. 16. Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets forordning om en fælles euro-
pæisk købelov. Orienterende debat.
KOM (2011) 0635.
Forbrugerrådet er fortsat imod EU-Kommissionens forslag i sin helhed, idet vi er
imod at indføre fælles europæisk lovgivning, som kan anvendes på frivilligt grund-
lag som et alternativ til medlemslandenes aftale- og køberetlige regler (optional
instrument). Denne holdning deles ikke kun af vores europæiske forbrugerorgani-
sation, BEUC og de andre landes forbrugerorganisationer, men også af Dansk Er-
hverv og DI, hvilket fremgår af det fælles brev, som organisationerne fremsendte
den 25. oktober 2011(vedlagt). BEUC har ligeledes sammen med den europæiske
organisation for mindre virksomheder (SMEs), UEAPME, sendt et lignede brev
herom (vedlagt). Senest har EU-Kommissionens rådgivende forbrugerudvalg,
ECCG, også protesteret imod Kommissionens forslag.
Det fremgår i øvrigt af samlenotatet, at ikke kun DI og Dansk Erhverv er imod
forslaget, men at også Finansrådet, Håndværksrådet og Sø - og Handelsretten er
negative.
Et sådant instrument vil medføre forvirring og ekstra besvær for alle aktører, og af
Kommissionens egen konsekvensvurdering fremgår det, at kun 7 % af virksomhe-
derne mener, at lovreglerne har stor indflydelse på deres beslutning om at sælge
over grænserne. Tværtimod viser Kommissionens undersøgelser, at manglende
grænseoverskridende handel hovedsageligt skyldes praktiske forhold.
Forbrugerrådet er i mod, at der skal laves helt nye (valgfri/optionelle) retsregler,
når man er i gang med at implementere direktivet om forbrugerrettigheder, som i
forvejen omfatter mange af reglerne i forslaget om fælles europæisk købelov.
Forbrugerorganisationerne vil hellere have, at Kommissionen foreslår lovgivning
på de områder, der ikke er dækket af forbrugerrettighedsdirektivet, fx vedrørende
digitale produkter og urimelige aftalevilkår. At arbejde med valgfri lovsystemer er
håbløst og unødvendigt.
Dok. 126777/BF/PS
1/2