Retsudvalget 2011-12
KOM (2011) 0635 Bilag 2
Offentligt
1127311_0001.png
The European Consumers’ Organisation Bureau Européen des Unions de Consommateurs
Ref.: L2011_305/MGO/UPA/rs
25. oktober 2011
De faste repræsentationer ved EU
Bruxelles
Fælles europæisk købelov -
Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 28. oktober 2011
Kommissionens udkast til en fælles europæisk købelov bliver præsenteret på Rådsmødet fre-
dag den 28. oktober, og BEUC (den europæiske forbrugerorganisation, der repræsenterer 42
nationale forbrugerorganisationer i hele Europa) og UEAPME (Den Europæiske Organisation for
Håndværk og Små og Mellemstore Virksomheder, der repræsenterer cirka 12 millioner SMV'er i
hele Europa) vil gerne hermed udtrykke vores fælles bekymring over dette forslag.
Begge organisationer går stærkt ind for tiltag, der kan forbedre det indre markeds funktion og
gøre det lettere for både forbrugere og SMV'er at handle på tværs af grænserne.
Vi er imid-
lertid enige om, at den foreslåede fælles europæiske købelov ikke vil opfylde dette
mål og ikke vil medføre nogen merværdi for forbrugere og SMV'er.
Dette forslag beskrives som et positivt skridt for forbrugerne og erhvervslivet, men som re-
præsentanter for dem, der skulle drage fordel af forslaget, vil vi gerne gøre opmærksom på, at
ifølge vores erfaring og viden vil det ikke tilskynde virksomheder og forbrugere til at drage
fordel af det indre marked, men snarere medføre forvirring og ekstra besvær for alle aktører
på markedet.
Ifølge EU- Kommissionens konsekvensvurdering
1
mener kun 7 % af virksomhederne, at det, at
de skal tilpasse sig og følge forskellige forbrugerbeskyttelsesregler i udenlandsk aftaleret, har
stor indflydelse på deres beslutning om at sælge på tværs af grænsen til forbrugere fra andre
EU-lande. Hvad angår forbrugerne, bekræfter alt dokumentationsmateriale, også EU- Kommis-
sionens, at forskellige regler i national aftaleret absolut ikke påvirker forbrugernes holdning til
at købe i et andet medlemsland. Tværtimod viste Kommissionens Consumer Market Score-
board
2
, at manglende grænseoverskridende handel hovedsagelig skyldtes praktiske forhold. 62
% af forbrugerne angav, at de var bange for svindel og bedrageri, 59 % var bange for, at de
ikke ville vide, hvad de skulle gøre, hvis der opstod problemer, og 49 % holdt sig tilbage, fordi
de var bekymrede for problemer med leveringen. Ingen af disse faktorer har noget at gøre
med aftaleret, og den europæiske købelov ville ikke få betydning for disse.
Kommissionen har heller ikke fremlagt nogen overbevisende dokumentation til støtte for sit
standpunkt, nemlig at dette nye EU-aftaleretlige instrument skulle øge den grænseoverskri-
dende handel
3
.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1127311_0002.png
Det er i virkeligheden
andre
reelle
og større hindringer,
som i øjeblikket afholder forbruge-
re og SMV’er fra at nyde godt af det indre marked, fx de små virksomheders vanskeligheder
med at få adgang til de nationale markeder på grund af administrative hindringer og forskelle i
skattesystemerne, kulturelle barrierer så som sprog og digitale færdigheder, lav bredbåndsud-
bredelse, territoriale begrænsninger af lovgivningen vedrørende intellektuelle ejendomsret-
tigheder, manglende klageadgang og ingen eller vanskelig adgang til e-betaling. Hertil kom-
mer, at mange forbrugere bare foretrækker lokale butikker, hvilket endnu en gang er doku-
menteret i Kommissionens seneste undersøgelse
4
om hindringer for borgerne i det indre mar-
ked.
Forslaget om en fælles europæisk købelov rejser mange grundlæggende spørgsmål, som vi vil
opfordre til, at der først tages grundigt fat på, inden man – om overhovedet – går videre til en
teknisk diskussion af indholdet i forslagets bestemmelser og ikke mindst forslagets bilag:
Hvorfor er det nødvendigt at indføre helt nye retsregler for B2C-fjernsalgsaftaler, når næ-
sten alle relevante dele af sådanne aftaler vil blive fuldt harmoniseret af direktivet om for-
brugerrettigheder i 2013, og de øvrige dele er omfattet af tidligere minimumsharmonise-
ringsdirektiver?
Hvordan hænger forslaget om en fælles europæisk købelov sammen med Rom I-
forordningen, som ifølge forslaget ikke berøres? Hvilke ufravigelige nationale forbrugerbe-
skyttelsesregler ville blive underkendt?
Er dette instrument – der hævder at være "frivilligt" for forbrugerne, hvad det i virkelighe-
den slet ikke er – et passende redskab i forbindelse med standardkontrakter, så som for-
brugeraftaler?
Argumentet om, at instrumentet er frivilligt for SMV’er, svarer ikke til den kommercielle
virkelighed – hverken ud fra et økonomisk eller juridisk synspunkt. Hvordan kan retssik-
kerheden garanteres, hvis væsentlige nationale aftalebestemmelser, fx vedrørende over-
dragelse af ejendomsretten, ikke er omfattet af dette instrument, således at national lov-
givning gælder parallelt, hvilket medfører flere byrder og mere besvær?
Hvad bliver konsekvenserne, hvis instrumentet i nogle medlemslande kun bruges ved
grænseoverskridende aftaler og i andre medlemslande både ved grænseoverskridende og
"indenlandske" aftaler?
Vores organisationer vil gerne understrege, at Kommissionen i denne proces ikke har taget
hensyn til synspunkter fra de parter, der vil blive mest berørt af Kommissionens initiativ – for-
brugerne og SMV’erne. Vi mener, at man i en tid med økonomiske og politiske kriser bør kon-
centrere sig om at klare de spørgsmål, som virkelig betyder noget for forbrugere og iværksæt-
tere.
Af alle de ovenfor nævnte grunde opfordrer vi til, at der ikke træffes forhastede beslutninger,
der er baseret på umiddelbart besnærende, men endnu udokumenterede argumenter om øko-
nomisk vækst. Dette forslag vil medføre flere problemer end løsninger for forbrugere og SMV'-
er.
Med venlig hilsen
Monique Goyens
Generaldirektør
Andrea Benassi
Generalsekretær
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1127311_0003.png
BEUC
UEAPME
1
Kommissionens arbejdsdokument, resumé af konsekvensvurderingen, s. 13, FB 321.
2
Marts 2011
3
I en nylig Flash Eurobarometer-undersøgelse (nr. 300) svarede næsten 80 % af de erhvervsdrivende Kommissionen,
at harmoniseret forbrugerlovgivning i EU vil få lille eller ingen betydning for deres grænseoverskridende handel. Og
ifølge Flash Eurobarometer-undersøgelse 321 oplyste næsten 90 % af de erhvervsdrivende, at de aldrig eller sjældent
afviste at sælge til udenlandske forbrugere på grund af forskelle i forbrugerbeskyttelsesreglerne i aftalelovgivningen i
deres EU-land.
4
I Kommissionens kvalitative Eurobarometer-undersøgelse om hindringer for borgerne i det indre marked, rapport fra
september 2011, var den vigtigste grund til, at forbrugerne ikke køber på tværs af grænserne, at de foretrækker at
købe lokalt.