PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12
KOM (2011) 0642 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens meddelelse: ”Industripolitik: En styrket konkurrence-

evne” (KOM(2011) 642)

Resumé

Kommissionen fremsendte den 14. oktober 2011 meddelelsen ”Industripoli-

tik: En styrket konkurrenceevne” (KOM(2011)642).

Meddelelsen er et nyt årligt initiativ fra Kommissionen, som specifikt un-

dersøger EU’s konkurrenceevne på grundlag af meddelelserne ”Den euro-

pæiske konkurrenceberetning 2011” (SEK(2011)1187) og ”Medlemssta-

ternes konkurrenceevne og konkurrencepolitikker” (SEK(2011)1188), og

giver anbefalinger til, hvordan EU’s konkurrenceevne kan styrkes.

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Baggrund

Kommissionen har ved (KOM(2011)642) af 14. oktober 2011 fremsendt

meddelelsen ”Industripolitik: En styrket konkurrenceevne”.

Meddelelsen ser med udgangspunkt i meddelelserne ”Den europæiske kon-

kurrenceberetning 2011” (SEK(2011)1187) og ”Medlemsstaternes konkur-

renceevne og konkurrencepolitikker” (SEK(2011)1188) nærmere på EU’s

konkurrenceevne, og giver anbefalinger til, hvordan konkurrenceevnen kan

styrkes.

Formål og indhold

Meddelelsen har til formål at evaluere EU’s konkurrenceevne og give anbe-

falinger til, hvordan konkurrenceevnen fremadrettet kan styrkes.

Kommissionen fremhæver i meddelelsen i særdeleshed følgende:



Produktiviteten ligger over EU-gennemsnittet i Irland, Nederlandene,

Østrig, Finland, Belgien, Luxembourg og Sverige, mens den er under

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/6

gennemsnittet i Slovakiet, Polen, Slovenien, Cypern, Ungarn, Tjekkiet,

Portugal, Estland, Litauen, Rumænien, Letland og Bulgarien.



Europæiske virksomheder klarer sig dårligere med hensyn til anvendelse

af markedsføring af forskning og innovation end USA og Japan. Innova-

tive virksomheders andel af det samlede antal virksomheder er særligt

høj i Luxembourg, Tyskland, Belgien og Portugal, men er lav i Ungarn,

Polen, Letland og Litauen.

Industrien er i stigende grad tæt forbundet med servicesektoren: Især vi-

denbaserede erhvervstjenester bruges mere og mere som direkte og indi-

rekte input af industrien. De udgør op til 9 % af eksporten for EU-12 og

18 % for EU-15.

Der bruges flere og flere genbrugsmaterialer og innovative erstatnings-

materialer, men adgangen til billige råstoffer - udover energi - er afgø-

rende for konkurrenceevnen i en række råstofintensive fremstillingsin-

dustrier i EU.

For så vidt angår industriel effektivitet går EU i mange tilfælde forrest

og ligger generelt foran USA, mens afstanden op til Japan mindskes.

Der er dog betydelige forskelle mellem resultaterne i forskellige med-

lemsstater og sektorer i EU.

Virksomheder er generelt pålagt lettere byrder i lande som Luxembourg,

Finland, Estland, Cypern, Danmark og Sverige, mens virksomhederne

især beklager sig i Belgien, Portugal, Grækenland, Ungarn og Italien.



Meddelelsen vurderer, at konkurrenceevnen kan styrkes ved:



at fremme strukturelle ændringer i økonomien med henblik på at bevæge

sig i retning af mere innoverende, videnbaserede sektorer med en højere

produktivitetsvækst, som er mindre hårdt ramt af global konkurrence,

som fx. økoindustrier, og sektorer som producerer elektrisk og optisk

udstyr).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/6



at samle de sparsomme ressourcer, mindske fragmenteringen af innova-

tionsfremmende systemer og øge markedets fokus på forskningsprojek-

ter. Markederne for de vigtigste støtteteknologier (f.eks. nanoteknologi,

avancerede materialer og industriel bioteknologi) fx ventes at vokse med

op til 50 % frem til 2015 og skabe tusindvis af nye job med høj værditil-

vækst.

at fremme bæredygtighed og ressourceeffektivitet, især ved at styrke in-

novation og brug af renere teknologier, ved at sikre rimelig adgang og

uforstyrret prisfastsættelse for råvarer og energi og ved at forbedre og

sammenkoble energidistributionsnettene.

at forbedre erhvervsklimaet, især ved at nedbringe virksomhedernes ad-

ministrative byrde og styrke konkurrencen blandt leverandører af tjene-

steydelser, der anvender infrastrukturer inden for områder som bred-

bånd, energi og transport.

at udnytte det indre marked, ved at støtte innovative tjenesteydelser og

gennemføre lovgivningen om det indre marked. Ved fuld implemente-

ring af især servicedirektivet kunne man, ifølge Kommissionen, få en

økonomisk gevinst i hele EU på 140 mia. EURO (1 041 mia. kroner).

Det svarer til et vækstpotentiale på 1,5 % af BNP.

at støtte små og mellemstore virksomheder (SMV'er), især ved at lette

adgangen til finansiering, fremme internationalisering og markedsad-

gang og sikre, at offentlige myndigheder nedbringer deres betalingstid.

Europa-Parlamentets udtalelser



Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-

sekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/6

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.

10.

Høring

Meddelelsen har været i høring i Specialudvalget for Konkurrenceev-

ne, Vækst og Forbrugerspørgsmål. I den forbindelse er der indkommet føl-

gende bemærkninger:

Dansk Erhverv og DI hilser meddelelsen velkommen.

DI finder det desuden særdeles vigtigt, at Kommissionen har påtaget sig

forpligtigelsen til at overvåge medlemsstaternes politikker med indflydelse

på konkurrenceevnen. En tæt koordinering er nødvendigt for, at indsatsen

for en styrket industriel base i Europa ikke udvandes.

DI noterer sig også med tilfredshed, at Kommissionen anerkender industrien

som en afgørende drivkraft for vækst og jobs i samfundet. Industrien kan

tilvejebringe teknologier og løsninger til håndtering af europæiske og globa-

le samfundsmæssige udfordringer. Derfor skal industrien sættes i centrum,

hvis Europa skal nå sine ambitiøse målsætninger for bæredygtig vækst og

beskæftigelse, og fremadrettet holde trit med konkurrerende regioner i ver-

den.

DI finder det essentielt, at der skabes bred konsensus på tværs af medlems-

staterne omkring nødvendigheden af at øge produktiviteten, styrke konkur-

renceevnen, gøre op med det faldende arbejdsudbud og samtidig få sat ak-

tivt ind mod at styrke uddannelsesniveauet, innovationen og til at få skabt en

mere effektiv offentlig sektor.

DI hilser Kommissionens fokus på øget produktivitet og innovation vel-

kommen. Begge dele er tvingende nødvendige, hvis europæisk erhvervsliv

skal bevare sin konkurrenceevne fremover. Den politiske prioritering af

budgettets sammensætning er i den forbindelse et centralt spørgsmål.

DI er enig i, at der er gevinster at hente for industriens ved at påbegynde en

udvikling hen imod mere bæredygtighed og ressourceeffektivitet. Eksem-

pelvis kan en øget indsats for energieffektivisering bidrage til, at CO2-

målene nås mere omkostningseffektivt samtidig med, at forsyningssikker-

heden og konkurrenceevnen styrkes.

En energistrategi bør dog, ifølge DI, gennemføre en analyse af det nuværen-

de afgifts- og tilskudssystem, herunder afdække konsekvenserne for virk-

somhederne ved stigende afgifter på fossile brændsler. Dette ud fra et hen-

syn om, at energiafgifterne skal bidrage til at fremme omstillingen til et

samfund uafhængigt af fossile brændsler, men samtidig ikke svække euro-

pæiske virksomheders konkurrenceevne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/6

DI mener yderligere, at rammebetingelserne for udvikling og anvendelse af

innovative teknologiske løsninger skal fremmes, bl.a. gennem en proaktiv

og markedsskabende efterspørgsel fra den offentlige sektor.

Adgang til kapital er, ifølge DI, en af de væsentligste vækstbarrierer for de

mindre og mellemstore virksomheder. Der er således behov for at forbedre

virksomhedernes adgang til kapitalen, ligesom der er behov for at sikre en

bred palet af kapitalformer. Her kan EU og EIB spille en væsentlig rolle i

forhold til at (videre-)udvikle produkter, der kan fremme virksomheders ad-

gang til finansiering. Især er mezzanin-kapital et interessant produkt for de

mange mindre og mellemstore virksomheder.

DI tilslutter sig endvidere Kommissionens opfordring til reduktion af admi-

nistrative byrder og minder regeringen om principperne om henholdsvis

competitiveness proofing, ex-post evalueringer og ”fitness checks” af eksi-

sterende lovgivning.

Til sidst erklærer DI sig enig i anbefalingen vedrørende reglerne for generel-

le betalingsforsinkelser. I en periode, hvor mange private virksomheder op-

lever en stram likviditet, er det, ifølge DI, at de offentlige myndigheder be-

taler deres regninger til tiden og ikke er med til at forværre situationen i

virksomhederne.

Håndværksrådet finder det vigtigt, at små og mellemstore virksomheder har

optimale betingelser, hvad angår rammebetingelser som adgang til finansie-

ring, da de er kilden til nye jobs i såvel Danmark som EU.

Ifølge Håndværksrådets undersøgelser angiver mange virksomheder, at de

stadig oplever store problemer med at skaffe finansiering af såvel den dagli-

ge drift som nye investeringer.

Det er derfor, ifølge Håndværksrådet, afgørende at fremtidige initiativer til

at skabe adgang til finansiering for SMV’er gøres let tilgængelige og at

virksomhederne og deres rådgivere gøres opmærksomme på de muligheder,

der eksisterer for at opnå finansiering via diverse vækstkautioner, eksport-

kreditter og lignende.

Derudover finder Håndværksrådet det af afgørende betydning, at det offent-

lige betaler sine regninger så hurtigt som muligt, så virksomhedernes kre-

ditmuligheder ikke belastes mere end højst nødvendigt.

Håndværksrådet understreger yderligere, at innovation ikke kun foregår i

højteknologiske vækstvirksomheder og på universiteterne, men at innovati-

on i lige så høj grad foregår i de små og mellemstore virksomheders daglige

kontakt med sine kunder. Det aspekt mener Håndværksrådet er overset i

Kommissionens meddelelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/6

Danske Maritime gør opmærksom på, at den interne konkurrence i EU er af

ringe betydning for den maritime industri. Det globale marked er det eneste

relevante.

Ifølge Danske Maritime ville det derfor, i stedet for kun at fokusere på små

og mellemstore virksomheder, være fordelagtigt at fokusere på større virk-

somheder, der ofte har lettere ved at konkurrere internationalt.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der generelt vil være opbakning til meddelelsen fra de øvrige

EU medlemsstater.

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været fremlagt for Folketingets Europaudvalg.