Grund- og Nærhedsnotat – Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 for så vidt angår visse bestemmelser
om risikodelingsinstrumenter for medlemsstater, der har vanskeligheder eller har risiko
for alvorlige vanskeligheder med deres finansielle stabilitet
KOM(2011) 655 endelig
Den 20. december 2011
1. Baggrund
Kommissionen har den 12. oktober 2011 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 for så vidt angår visse be-
stemmelser om risikodelingsinstrumenter for medlemsstater, der har vanskeligheder eller har
risiko for alvorlige vanskeligheder med deres finansielle stabilitet.
Forslaget tilpasser reglerne for anvendelse af samhørighedspolitikken i de lande, der er blevet
særligt hårdt ramt af den internationale finanskrise i 2008 og statsgældskrisen siden 2010.
2. Hjemmelsgrundlag
Forordning (EF) nr. 1083/2006 har hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions funkti-
onsmåde, særlig artikel 175. Kommissionens forslag til ændring af forordning (EF) nr.
1083/2006 berører ikke hjemmelsgrundlaget.
3. Nærhedsprincippet
Da Kommissionens forslag vedrører rammebetingelserne for den europæiske samhørighedspo-
litik, kan det kun behandles på EU-niveau. Forslaget er således i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
4. Formål og indhold
Forordning (EF) 1083/2006 tillader, at der – udover midlerne fra EU’s budget og bidrag fra de
enkelte lande tilføres midler til samhørighedsprojekter gennem lån fra den Europæiske Investe-
ringsbank (EIB) eller andre internationale finansielle institutioner. I praksis har det dog vist sig
vanskeligt for de kriseramte EU-stater at opnå sådanne lån, da de berørte stater af EIB og andre
kreditorer er blevet anset for at være for risikobehæftede som følge af krisen og dermed for-
bundne ændrede opfattelse af lande- og projektspecifikke risici. Forslaget sigter på at lette de
kriseramte EU-landes adgang til disse lån fra EIB eller andre internationale finansielle instituti-
oner ved at tillade, at samhørighedsmidler – afvigende fra den hidtidige regulering – anvendes
som delvis sikkerhed i forbindelse med optagelsen af lån. Rent praktisk kan dette ske ved at
midlerne indbetales på en spærret konto, der købes bankgarantier eller flerårige konkursforsik-
ringer. Det præciseres, at de finansielle tildelinger til risikodelingsinstrumenterne ikke må med-
føre eventualforpligtelser for EU-budgettet.
Endvidere tillades, at lån, der er sikret under anvendelse af samhørighedsmidler, kan anvendes
til at finansiere udgifter, der ikke er refusionsberettigede under forordning (EF) 1083/2006.
1