PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12
KOM (2011) 0658 Bilag 1
Offentligt

G R U N D N O T AT

28. november 2011

J.nr.

Ref.

Retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur (”Infrastrukturpakken”).

Forslag til forordning fra Kommissionen

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 19. oktober 2011 sit forslag til forordning om energiin-

frastruktur. Forslaget lægger op til retningslinjer for prioritering og gennemførelse af infra-

strukturprojekter af fælles europæisk interesse. Forslaget vil strømline godkendelsesproce-

durer i medlemslandene for at reducere sagsbehandlingstiden for projekter af fælles interes-

se samt at øge offentlighedens involvering og accept af vigtigheden af sådanne projekter.

Forslaget indeholder procedure for kontakt mellem medlemsstater vedrørende sådanne pro-

jekter, og omfatter videre udvælgelsesprocedurer for en strategisk liste over projekter af fæl-

les europæisk interesse. Samtidig ophæves eksisterende forordning om retningslinjer for de

transeuropæiske net på energiområdet (TEN-E-program). Eventuel medfinansiering til visse

projekter vil blive reguleret i et separat instrument, som er fremsat samtidig med infrastruk-

turforslaget. Infrastrukturforslaget er oversendt til Rådet den 4. november 2011 i dansk

sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 171 og 194. Rådet træffer

afgørelse med kvalificeret flertal.

2. Baggrund

Baggrunden for Kommissionens forslag er, at der er behov for en større intensiv indsats for at

modernisere og udvide den europæiske energiinfrastruktur og for at sammenbinde netværk

over grænser for at møde de fælles målsætninger for CO2-reduktion og vedvarende energi

samt bidrage til forsyningssikkerhed og effektive energimarkeder. Kommissionens meddelel-

se om energiinfrastrukturprioriteter for 2020 og derefter, som blev vedtaget den 17. november

2010, opfordrede derfor til en ny strategi for EU's energiinfrastruktur for at samordne og op-

timere netudviklingen for hele kontinentet.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag til forordning lægger op til fælles retningslinjer for udbygning af eu-

ropæisk infrastruktur, og til at Kommissionen i perioden 2014-2020 kan yde økonomisk støtte

til visse energiprojekter af fælles europæisk interesse.

Forslaget giver prioritet til 12 strategiske trans-europæiske infrastrukturkorridorer og områ-

der, idet der etableres en strategisk liste over projekter inden for el, gas, olie og CO

(lagring)

af fælles europæisk interesse. I den sammenhæng foreslås etablering af en udvælgelsesproces

baseret på regionale ekspertgrupper og en rådgivende rolle for Agenturet for Energiregulato-

rernes Samarbejde (ACER), hvor en europæisk liste over projekter af fælles interesse opdate-

res hvert andet år, og hvor den endelige beslutning om projekter tages af Kommissionen. Ek-

Side 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

spertgrupperne og ACER skal overvåge og evaluere implementeringen af projekterne. Kom-

missionen kan udnævne koordinatorer til at bistå projekter med vanskeligheder.

Forslaget etablerer et regime for godkendelse af projekter af fælles interesse. Det indebærer

blandt andet udpegning af en national kompetent myndighed, der skal koordinere og overse

godkendelsesprocessen, sætte minimumsstandarder for gennemsigtighed og inddragelse af of-

fentligheden samt fastsætte maksimal sagsbehandlingstid på 3 år. Forslaget indeholder også

bestemmelser, som under særlige omstændigheder kan tillade projekter af fælles europæisk

interesse at blive gennemført af grunde som vitale hensyn til offentlighedsinteresser, selv om

de berører habitat- og naturinteresser.

Forslaget indeholder en metode og en proces for udarbejdelse af harmoniserede cost-benefit

analyser for sådanne projekter. På grundlag heraf gives nationale myndigheder og ACER an-

svaret for at allokere omkostninger for grænseoverskridende projekter i overensstemmelse

med de involverede medlemslandes fordele ved projektet. Nationale myndigheder pålægges

også at yde passende incitamenter gennem tariffer for gennemførelse af sådanne projekter, så-

fremt de af gode grunde står over for højere risici.

Endelig afgør forslaget betingelser for, at visse projekter af fælles interesse ville kunne opnå

finansiel bistand under Connecting Europe Faciliteten (fremsat som separat instrument).

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Det er ikke besluttet endnu, hvornår Europa-Parlamentet sigter på at afgive sin udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen argumenterer i forslaget for, at energiinfrastruktur har trans-europæisk eller i alle

tilfælde grænseoverskridende natur eller konsekvenser. Medlemslandenes reguleringer er ikke

indrettet på grænseoverskridende projekter, og individuelle nationale administrationer har ikke

kompetence til at beskæftige sig med sådanne projekter i deres helhed. Ud fra et økonomisk per-

spektiv kan udvikling af energinetværk bedst opnås, når det planlægges ud fra et europæisk per-

spektiv, som omfatter såvel EU som medlemslandenes aktiviteter med respekt for begges respek-

tive kompetencer. Således mener Kommissionen, at nærhedsprincippet er respekteret.

Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt, idet den nødvendige og væsentlige ud-

bygning af grænseoverskridende energiinfrastruktur ikke kan gennemføres alene ved initiativer

på medlemsstatsniveau, men kræver samordning på fællesskabsniveau. Samtidig bør der ikke

ændres afgørende ved medlemslandenes kompetence vedrørende godkendelse af placering mv.

af infrastrukturprojekter.

6. Gældende dansk ret

De omhandlede emner er i dag i hovedsagen reguleret i Planloven, Elforsyningsloven, lov om

energinet.dk, lov om naturgasforsyning og Kontinentalsokkelloven.

7. Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan medføre tilpasning af dansk lovgivning.

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser eller administrative konsekvenser. Et separat

instrument i Connecting Europe Facility-pakken til finansiering af visse projekter har konse-

kvenser for EU’s budget.

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Forslaget har været i høring hos en bred kreds.

Der er modtaget høringssvar fra 8 eksterne høringsparter: Advokatrådet (ingen kommentarer),

CO Industri (CO), Dansk Energi (DE), Dansk Industri (DI), Energinet.dk (ENDK), Miljøbe-

vægelsen NOAH (NOAH), Verdensnaturfonden (WWF) og Vindmølleindustrien (VIND).

Høringssvarene fra organisationerne er i det følgende resumeret efter emner.

Generelt

CO-industri tilslutter sig fuldt ud udkastet, som lægger op til en modernisering og udvidelse af

den europæiske energiinfrastruktur. I takt med at EU, herunder Danmark, skal satse mere ambiti-

øst på vedvarende energi, bliver det afgørende at energiinfrastrukturen udvides, så det mest opti-

male energieffektivitet i EU kan optimeres.

DE hilser Kommissionens forslag til forordning velkommen. DE er enig i, at der er behov for

massive investeringer til at modernisere og udvikle den europæiske energiinfrastruktur for at

sikre et velfungerende europæisk energimarked med konkurrence, høj forsyningssikkerhed og

integrering af vedvarende energi.

DI er grundlæggende positiv over for udkastet. DI finder det nødvendigt og godt, at EU sætter

fokus på den strategiske betydning af grænseoverskridende energiinfrastruktur. DI fremhæver,

at en udbygning af den grænseoverskridende energiinfrastruktur er en forudsætning for at

skabe et reelt indre marked for energi. Et reelt indre marked for energi er en grundforudsæt-

ning for at kunne sikre en omkostningseffektiv omstilling af det europæiske energisystem til

at være baseret på en langt højere andel af vedvarende energikilder samt opretholde forsy-

ningssikkerheden under denne omstilling.

ENDK betragter overordnet set den nye retsakt på energiinfrastrukturområdet som en god op-

følgning på sidste års infrastrukturpakke. Retsakten indeholder væsentlige elementer af

ENDK's prioriteter på infrastrukturområdet. Dette gælder særligt det store fokus på sam-

fundsøkonomiske kriterier for udvælgelsen af projekter med primært grænseoverskridende

fordele samt planlægningen af energiinfrastruktur baseret på regionale analyser.

VIND ser meget positivt på EU’s retsakt om energiinfrastruktur, idet det er essentielt at sam-

arbejdet mellem medlemslandene øges og procestiden for godkendelse af infrastrukturprojek-

ter reduceres markant. VIND er enig i, at der i relation til udbygningen af infrastrukturen er

behov for fokus på planlægnings- og godkendelsesprocesserne, tilpasning af reguleringen, då

det bliver nemmere at gennemføre projekter, der involverer flere medlemslande, samt sikring

af det finansielle grundlag for projekterne fx via Connecting Europe Facility. VIND vil, med

henblik på styrkelsen af det europæiske elmarked og høj andel af vedvarende energi, herunder

vindkraft, opfordre den danske regering til at arbejde for:

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Etableringen af et offshoregrid i Nordsøen, som skal binde Nordsølandene sammen

med et stort eltransmissionsnet. Offshoregrid’et skal endvidere have koblet havvind-

kraftværker direkte på transmissionsnettet.

I relation til planlægningsarbejdet af offshoregrid i Nordsøen, at inddrage aspektet om,

at den danske del af Nordsøen har de mest omkostningseffektive sites til udbygning af

havvindkraft i Nordsøen.

Forbedring af de nuværende flaskehalse i eltransmissionen fra hele det nordlige Tysk-

land og sydpå til de store forbrugscentre i det centrale Europa.

WWF finder det afgørende for såvel EU’s forsyningssikkerhed og opfyldelsen af EU’s klima-

og energimål, at infrastrukturen i Europa opgraderes, så den nødvendige integration af vedva-

rende energi frem mod 2050 muliggøres. Det vil have stor betydning såvel for de danske am-

bitioner om 100 % vedvarende energi som for den grønne omlægning, der skal ske i resten af

Europa. WWF finder det positivt, at der lægges op til, at en af prioriteterne af fælles europæ-

isk interesse er etableringen af et offshore-elnet i Nordsøen, der skal bane vejen for fremtidige

offshore vindparker. Det er også positivt, at smart grid er et af de prioriterede tematiske områ-

der.

Godkendelsesprocedurer

DE finder det positivt, at forordningen introducerer nye rammer for hurtig og smidig godken-

delse og etablering af transmissionsforbindelser, som effektivt kan nedbringe de ofte lang-

sommelige og ukoordinerede godkendelsesprocesser, som finder sted i Europa. DE udtrykker

håb for, at den særlige tilladelsesprocedure (one-stop-shop) kan få en afsmittende positiv ef-

fekt på tilladelsesproceduren for øvrige projekter. DE opfordrer videre til, at forordningen

kommer til at skabe klare retningslinjer for, hvilke EU-hensyn medlemsstaterne skal tage i

forhold til godkendelse af udbygning på eget territorium, så den paneuropæiske tilgang til ud-

bygningen ikke mistes på foranledning af nationale hensyn.

ENDK støtter, at der sættes fokus på myndighedstilladelser og koordinering mellem de natio-

nale myndigheder, da problemer på dette område har forsinket infrastruktur projekter i dele af

EU. Særligt når det gælder samspillet mellem myndigheder i 2 lande vil det være fremmende

med en forenklet godkendelsesprocedure.

Udvælgelse af projekter af fælles interesse

DE er positive over for, at processen om udvælgelsen af forbindelser er adskilt fra processen

om finansiering. DE finder det vigtigt at signalere, at kun projekter af ”fælleseuropæisk inte-

resse” kan modtage EU-støtte, men samtidig bakke op om, at de resterende udbygningsplaner

også er vigtige og ikke må stagnere. DE finder det også væsentligt at sikre, at også forbindel-

ser, der endnu ikke er på de systemansvarliges bruttoliste for udbygninger, kan komme i be-

tragtning. DE opfordrer yderligere til, at der skabes klarere retningslinjer for Kommissionens

endelige beslutning om en ”Union wide list”. DE finder, der mangler retningslinjer for i hvil-

ke tilfælde, Kommissionen kan tilsidesætte anbefalingerne og selv redigere listen.

DI fremfører, at processen til udvælgelse af ”projekter af fælles interesse” fremstår meget

ufleksibel, idet den tilsyneladende altovervejende er bundet op på ten-year network develop-

ment plans (TYNDP). DI argumenterer, at der kan være projekter, som opfylder alle kriterier

for at være af fælles interesse, men som af den ene eller anden årsag ikke er på den seneste

TYNDP. Desuden kan der være projekter, som forventeligt kommer på den næste TYNDP,

men dermed også forsinkes indtil næste TYNDP udarbejdes. Dette er ikke hensigtsmæssigt,

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

givet projekterne opfylder kriterierne af fælles interesse. Der bør derfor være en mulighed for

at få dispensation eller lignende til projekter af fælles interesse i den periode, der ligger mel-

lem to TYNDP’er. DI opfordrer til, at kriterierne for projekter af fælles interesse (artikel 4)

enten direkte eller indirekte bør henvise til European Energy Programme for Recovery

(EEPR) for at sikre sammenhæng til de infrastrukturprojekter, der under EEPR er udpeget til

at bidrage til at nå vigtige EU-energi- og klimapolitiske målsætninger.

ENDK noterer sig, at EU Kommissionen får den afgørende rolle i udvælgelse af projekter af

fælles europæisk interesse. Projekterne vil fremgå af en særlig EU liste, der opdateres hvert

andet år. Uagtet at listen laves på baggrund af indstillinger fra medlemslande, TSOer og andre

vigtige beslutningstagere sker der en forflytning af "governance" (beslutningskompetence) fra

medlemslandsniveau til EU niveau. ENDK mener imidlertid, at behovet for at skabe incita-

menter til udvikling af vigtig infrastruktur berettiger EU Kommissionens forslag om særlige

rettigheder og procedurer for udvalgte projekter. Dette gælder specielt projekter, hvor om-

kostninger fordeles skævt mellem to lande eller, hvor fordelene primært er regionale frem for

nationale. ENDK støtter særligt, at de 10-årige netudviklingsplaner (TYNDP), der laves af de

europæiske TSOer, er det afgørende udgangspunkt for indstillingen af projekter af fælles eu-

ropæisk interesse. El- og gastransmissionsprojekter skal være en del af den senest offentlig-

gjorte TYNDP for at kunne blive indstillet til de regionale koordinationsgrupper og videre til

optagelse på EU Kommissionens liste over projekter af fælles europæisk interesse. Kravet om

TYNDP blev indført som en del af 3. liberaliseringspakke, og ENDK betragter det som et op-

lagt næste skridt, at EU Kommissionen nu gør TYNDP til det planlægningsmæssige grundlag,

hvorudfra de vigtige europæiske projekter udpeges. Samtidig bliver betydningen af TYNDP i

denne sammenhæng indirekte bindende, da projekter fjernes fra den særlige EU liste og der-

med mister berettigelsen til støtte, hvis de ryger ud af TYNDP. Det store fokus på TYNDP og

herunder den regionale planlægning kan bidrage til, at medlemsstaterne i højere grad oriente-

rer sig mod grænseoverskridende infrastrukturforbindelser.

WWF finder ikke, at prioriteringen mellem vedvarende energi og fossile brændsler er så klar i

forslaget, som EU’s klimamål lægger op til. WWF finder, at det med fordel kan fremgå tyde-

ligere, at projekter der fremmer vedvarende energi skal prioriteres højt. Samtidig bør det

fremhæves, at gas primært betragtes som et overgangsbrændsel i overgangen til et energisy-

stem baseret på vedvarende energi, og at nye gasledninger derfor skal vurderes i det lys. Des-

uden finder NOAH nye transnationale olieledninger og CCS-infrastrukturprojekter problema-

tiske, da langsigtede investeringer heri arbejder imod målsætningerne om at omlægge energi-

forsyningen til vedvarende energi.

Omkostninger og cost-benefit analyser

DE finder, at den paneuropæiske tilgang med europæisk samfundsøkonomi som beregnings-

og udvælgelsesgrundlag er helt essentielt for at sikre, at de mest gavnlige transmissionsfor-

bindelser prioriteres.

DI finder, at det er et nødvendigt skridt, at der sættes fokus på, hvordan omkostningerne skal

fordeles mellem lande, der er med i grænseoverskridende projekter. Det vil formodentlig i

praksis vise sig at være en vanskelig øvelse. Det er derfor meget vigtigt, at der udvikles trans-

parente metoder til at vurdere, hvordan berørte lande påvirkes af givne allokeringsbeslutnin-

ger, og at der er en fælles forståelse af, hvordan dette gøres op. DI fremhæver videre, at udka-

stet til forordning lægger op til, at omkostningerne til investeringerne i energiinfrastrukturen

altovervejende bæres af energiforbrugerne over nettariffer og flaskehalsbetalinger. Der er tale

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om betydelige omkostninger. Det bør derfor mere eksplicit fremgå, at cost-benefit-analyser af

projekter af fælles interesse i bred forstand skal tage højde for erhvervslivets konkurrenceevne

– herunder særligt konsekvenserne for arbejdspladser og den energiforbrugende, konkurren-

ceudsatte industri. Ligeledes bør det eksplicit fremgå, at cost-benefit-analyserne skal adresse-

re ændringer i konkurrenceevnen inden for EU mellem lande som følge af omkostnings-

allokeringen (som går i tarifferne) af specifikke projekter. Lande, der er længere fremme i

skoene, får højere omkostninger, som skader de specifikke landes energiforbrugende industri.

I forhold til investeringer i energiinfrastruktur og Smart Grid bør det af forordningen fremgå,

at investeringer i Smart Grid bør ske under en samfundsøkonomisk afvejning i forhold til in-

vesteringer i øget netkapacitet.

ENDK opfatter den finansielle del af de nye EU retsakter som et positivt forsøg på at adresse-

re den aktuelle udfordring med udbygning af vigtig europæisk energiinfrastruktur. Dog må

det stadig være førsteprioritet at arbejde for stabil og gennemsigtig national regulering på eu-

ropæisk plan, der giver mulighed for et rimeligt afkast og en planlægning baseret på sam-

fundsøkonomiske kriterier. Hermed sikres en mere ensartet incitamentsstruktur for investe-

ringsbeslutninger på europæisk plan. ENDK understreger, at EU Kommissionen bør være

opmærksom på ikke at erstatte behovet for vigtig ny regulering med en økonomisk støtteord-

ning, der potentielt set kan accelerere kampen om støttemidler på europæisk plan. Dette bety-

der også, at det må være en forudsætning for tildeling af økonomisk støtte til infrastrukturpro-

jekter (via CEF), at støttemidlerne ikke modregnes af nationale myndigheder i form af be-

skatning eller gennem skærpede krav til forrentningen af den foretagne investering. ENDK

anfører videre, at EU Kommissionen lægger op til, at ENTSOE og ENTSOG

skal udvikle de

metodiske værktøjer, der i sidste ende er med til at afgøre, hvornår et projekt er af europæisk

interesse og hvornår det vurderes ikke at være kommercielt attraktivt - og dermed kan blive

støtteberettiget. ENDK vurderer, at dette arbejde vil blive en stor udfordring for de europæi-

ske TSOer, men er samtidig enig i EU Kommissionens tilgang og store fokus på TSOernes

kompetencer som det grundlæggende fundament for planlægningen. ENDK finder det videre

positivt, at cost-benefit analyse metoden danner grundlaget for bestemmelsen af omkostnings-

allokeringen ved grænseoverskridende investeringer. Hermed kan det sikres, at omkostninger

i højere grad fordeles efter, hvor projekterne udgør de største fordele. ENDK noterer sig, at

kommercielle investorer betragtes som mulige "project promoters", der ligesom TSOer, DSO-

er m.fl. kan søge om at få optaget et projekt på EU Kommissionens liste. Dette sker via en an-

søgning til den regionale gruppe. I lyset af denne mulighed og det øgede handlerum for priva-

te/kommercielle aktører finder ENDK det særligt vigtigt, at retsakten understreger, at et pro-

jekt skal være en del af den seneste TYNDP, for at det kan blive indstillet til at blive optaget

på EU Kommissionens liste over projekter af europæisk interesse. ENDK finder, at det er helt

afgørende at bevare dette udgangspunkt i TYNDP, da det er en garant for, at der ligger en re-

gional samfundsøkonomisk analyse bag projektindstillingen. ENDK forventer, at netop dette

udgangspunkt i TYNDP fremover kan skabe et forøget pres på TSOerne for at optage nye

projekter i TYNDP. Der vil blive behov for transparens omkring både den nationale indmel-

ding af projekter til de regionale investeringsplaner og selve TYNDP processen på ENTSO

plan. ENDK noterer sig også, at et medlemsland skal godkende de investeringer der finder

sted inden for grænserne af et medlemsland. ENDK bemærker yderligere, at ACER

kan sætte

retningslinjerne for fordelingen af omkostningerne ved grænseoverskridende investeringer så-

fremt de regionale myndigheder ikke kan blive enige. Dette giver en ny stærk rolle til ACER

Sammenslutning af de europæiske systemoperatører for henholdsvis el og gas

Agenturet for Samarbejde mellem Energimyndigheder

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og kan forhåbentlig reducere risikoen for, at langvarige forsinkelser af projekter pga. uenig-

hed om omkostningsfordelingen kan undgås. En forudsætning for dette er dog, at ACER tilde-

les tilstrækkelige ressourcer til at opfylde den stigende mængder opgaver, som de tildeles.

Regulatorerne

DE vil gerne fremhæve, at de ser et behov for at sikre, at regulatorernes kompetencer er til-

strækkelige i forhold til deres rolle i de regionale arbejder samt tilstrækkelige i forhold til om-

kostningsallokering af forbindelser af fælles interesse.

De regionale grupper

DE finder ikke, at forordningen er så eksplicit om rolle- og ansvarsfordelingen for de Regio-

nale Grupper. DE opfordrer derfor til, at rolle- og ansvarsfordelingen i disse grupper samt

gruppernes egentlige mandat klarlægges yderligere, så arbejdet ikke i praksis kommer til at

hvile på de systemansvarlige alene, men er et homogent samarbejde mellem systemansvarlige,

regulatorer, myndigheder og projektiværksættere.

opfordrer til, at der i Annex III, i forhold til arbejdet i de regionale grupper, tilføjes et tekststykke,

der lægger op til, at der i regi af hver gruppe er mulighed for at vurdere alternative transmissionsfor-

bindelser, der ikke er omfattet af TYNDP’en.

ENDK betragter det som positivt, at TSOerne er med i de vigtige regionale grupper, der rang-

ordner og indstiller projekter af europæisk interesse til EU Kommissionen. Denne gruppe af

"stakeholders" er ifølge ENDK særligt vigtige, når det kommer til den samlede proces vedr.

planlægning, godkendelser og investeringer i energiinfrastruktur i Europa. Derfor forventer

ENDK, at de regionale grupper i høj grad kan være med til at sætte skub i den regionale euro-

pæiske planlægning.

Dækning af infrastruktur til olie og CO2 samt elmotorveje

CO-industri glæder sig over, at Carbon Capture and Storage (CCS) nævnes i relation til dette ud-

kast. CO-industri ser CCS som en god teknologi, som led i at reducere EU´s samlede CO2-udslip.

En teknologi som også Danmark bør satse på ift. at reducerer sit CO2-udslip.

NOAH anfører, at den danske regering bør arbejde for, at oliekorridorer, elmotorveje og

grænseoverskridende kuldioxidnet fjernes fra forordningen. NOAH argumenterer, at det at

kunne demonstrere, hvordan et velfærdssamfund kan udvikles og samtidig omstille energifor-

syningen til at være 100 % vedvarende og baseret på bæredygtige hjemlige ressourcer, vil væ-

re det fornemste bidrag et lille land som Danmark kan yde til løsningen af den aktuelle klima-

krise. NOAH anfører videre at ambitionen i forslaget ikke handler om en hurtig lokal/national

omstilling i EU´s medlemslande med udgangspunkt i de lokale vedvarende energiressourcer,

men er derimod en vision om et Europa som ét sammenhængende energisystem, hvor billig

transport af energi over landegrænser og nord-syd via nye elmotorveje skal balancere en

asymmetrisk udvikling i VE og mindske behovet for national/regional kapacitet for lagring og

konvertering af el og varme. Et grundlæggende problem ved forslaget til forordning er, at der

forudsættes en meget langsom omstilling, der er helt ude af proportion med det globale 2-

graders drivhusgasbudget på i størrelsesordenen 830 Gt CO2e fra nu og frem til 2050. NOAH

finder det yderligere slående, at der i forslagets Bilag IV, der omhandler ”regler og indikatorer

vedrørende kriterier for projekter af fælles interesse”, slet intet står om CO2-net. Der gælder

tilsyneladende ingen kriterier for at prioritere netop CO2-net. Tilsvarende i Bilag V vedr.

”cost-benefit-analyse for energisystemet som helhed” står der heller ingen krav til eller ram-

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mebetingelser for gennemførelse af en cost-benefitanalyse for et CO2-nets og CCS´ betydning

for energisystemet som helhed. NOAH er imod visionen om EU som et samlet energisystem,

hvor de enkelte lande ikke bliver selvforsynende med vedvarende energi og hvor elmotorveje

udveksler a-kraft-el, CCS-kulkraft-el, solcelle-el fra syd og vind-el fra nord i et ikke-

bæredygtigt europæisk energi-mix. NOAH er ikke imod regional udveksling af el over lande-

grænser, når spidssituationer kræver dette, men landene skal som udgangspunkt netto være

selvforsynende og med 100 % vedvarende bæredygtig energi. NOAH mener, at den danske

regering skal arbejde for, at europæiske elmotorveje fjernes fra forslagets bilag I og II. Slutte-

lig anfører NOAH at olie er snart fortid og pipelines for råolie fortjener efter NOAH’s mening

ikke særlig EU-støtte.

EU-2050-mål og allokering af midler

DE anfører, at med EU’s mål om 80-95 % reduktioner i drivhusgasemissionerne i 2050 bør

indpasning af VE-kapacitet til havs og sammenkoblingen af det europæiske el-

transmissionsnet være en hel central karakter. Investeringshorisonten for energiinfrastruktur

er af en længde, som gør, at de investeringer markedet foretager nu, er afgørende for opfyldel-

sen af 2050-målene.

DI finder det meget positivt, at der rent økonomisk med Connecting Europe Facility, som er

en del af udspillet, sker en markant opprioritering af energiinfrastrukturen (i forhold til den

hidtidige TEN-E).

WWF anfører, at Kommissionens samlede nye infrastrukturpakke ikke i tilstrækkelig grad af-

spejler Europas langsigtede klimamål om en 80-95 % reduktion af drivhus-gasserne i 2050. Et

klarere fokus på 2050-målet vil tydeliggøre, i hvilken retning de nødvendige investeringer

skal gå. Det gælder i prioriteringen imellem udbygning af de forskellige transnationale el-,

gas- og olieledninger. Men det gælder også i prioritering af EU-midler til henholdsvis energi-

og transportinfrastruktur, hvor der i den samtidigt udsendte finansielle retsakt

Connecting Eu-

rope Facility

lægges op til at allokeres langt flere midler til transportinfrastruktur. Dette selv

om en omfattende udbygning af vejinfrastrukturen strider direkte imod målet om at reducere

drivhusgasudledningerne betragteligt og samtidig udgør en trussel mod biodiversitet og natur-

interesser. WWF opfordrer til at arbejde for, at der – bl.a. med en klar reference til EU’s re-

duktionsmål for 2050 – tydeligere lægges op til, at infrastrukturprojekter, der understøtter en

grøn omlægning af energisystemet, skal prioriteres højere, samt for at der skabes en bedre ba-

lance i prioriteringen af EU’s budgetmidler til udviklingen af hhv. energi- og transportinfra-

struktur.

Høring af interessenter

DI anfører, at forordningen lægger op til en procedure for offentlig høring, hvoraf det ekspli-

cit bør fremgå, dels at der skal ske formel skriftlig høring af relevante interessenter, dels at in-

dustrien og dens organisationer er blandt relevante interessenter. Specifikt i forhold til arbej-

det i de regionale grupper, skal der opfordres til, at der skabes en mere fast procedure for de

høringer, der skal finde sted og herunder muligheden for at vurdere alternative transmissions-

forbindelser, der ikke er omfattet af TYNDP’en.

ENDK fremhæver, at det er positivt, at der er stor fokus på transparens og tidlig offentlig in-

volvering for at sikre offentlig accept af energiinfrastrukturprojekter, hvilket er i tråd med er-

faringerne i ENDK. Dette vil især blive vigtigt, når beslutningerne i højere grad flyttes til EU-

niveau.

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke indledt forhandlinger. Under indledende drøftelser inden fremsættelsen af

forslaget understregede en række lande, hvor følsomt spørgsmålet om godkendelsesprocedu-

rer er. Flere lande har udtrykt en vis bekymring mht. finansiering. Set i lyset af behovet for fi-

skal konsolidering finder disse lande, at det er nødvendigt at begrænse antallet af projekter,

der kan gøre sig berettiget til EU-finansiering. Visse lande støtter en moderniseret infrastruk-

tur, men savner forslag til forbedring af rammebetingelserne mhp. styrkelse af virksomheders

investeringslyst. Man finder det er godt med et regionalt fokus, men det er nødvendigt også at

henvise til eksisterende regionale samarbejdsfora som fx det pentalaterale samarbejde

, for

derved at undgå overlappende foranstaltninger. Andre lande ønsker en uddybende analyse af,

hvordan VE-udbygningen vil påvirke nettet som helhed. Der er tilfredshed med, at olie er ble-

vet medtaget i pakken. Et enkelt medlemsland finder desuden, at der også er behov for inve-

steringer internt i medlemsstaterne.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark ser positivt på, at der nu lægges op til at prioritere de europæiske el- og gasinfra-

strukturprojekter af hensyn til Europas energiforsyningssikkerhed, velfungerende energimar-

keder og indpasning af vedvarende energi.

I udvælgelsen af projekter indgår en række kriterier, som er i god overensstemmelse med

dansk energipolitik. Overordnet set forekommer forslaget at være administrativt tungt, herun-

der med en lang række rapporteringsforpligtelser for medlemslandene, hvoraf flere forekom-

mer unødvendige.

I de skandinaviske lande er der en lang tradition for ubureaukratisk samarbejde mellem lande-

ne, ligesom der er en lang erfaring med udvikling af det nordiske elmarked. Erfaringer herfra

vil Danmark bruge i forbindelse med de kommende forhandlinger om forslaget.

Fra dansk side vil der blive peget på, at det vil være ønskeligt, hvis der i højere grad lægges

vægt på prioriteringer af såkaldt grønne elementer, der bidrager til opfyldelsen af 2020-

målene.

Det er endvidere holdningen, at investeringer i infrastruktur som udgangspunkt skal være dre-

vet af markedet. Danmark er dog opmærksom på, at der kan være et begrænset antal projekter

af strategisk regionalpolitisk interesse, særligt af hensyn til integration af vedvarende energi

og forsyningssikkerheden, som har behov for støtte.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg i samråd forud for energirådsmøde

den 24. november 2011.

Samarbejdsforum for Frankrig, Benelux-landene og Tyskland.

Side 9