PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12
KOM (2011) 0684 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Europa-Kommissionens forslag til revision af regnskabsdirektiverne

Resumé

Kommissionen har den 25. oktober 2011 fremsat forslag om et nyt direktiv

som erstatning for de nuværende regnskabsdirektiver. Forslaget er fremsat

med henblik på at lempe de administrative byrder for små virksomheder samt

øge sammenligneligheden og klarheden af årsregnskaber for de virksomhe-

der i EU, som er karakteriseret ved omfattende grænseoverskridende

aktivitet.

For små virksomheder indeholder forslaget en nyskabelse i form af krav om

totalharmonisering af dels størrelsesgrænser og dels af krav til noter til

årsregnskabet. Desuden indføres krav om land-for-land rapportering for

store samt børsnoterede og finansielle virksomheder indenfor udvindings- og

skovbrugsindustrien.

Baggrund

Kommissionen har den 25. oktober 2011 fremsat forslag om et nyt direktiv

som erstatning for Rådets 4. selskabsdirektiv om årsregnskaberne for visse

selskabsformer og Rådets 7. selskabsdirektiv om konsoliderede regnskaber

(”Regnskabsdirektiverne”) (KOM(2011) 684 endelig af 25. oktober).

Forslaget er oversendt til Rådet den 9. november 2011 i dansk sprogversion.

Forslaget er baseret på traktatens artikel 50, stk. 1, der er retsgrundlaget for

vedtagelse af EU-foranstaltninger, der tjener til at gennemføre

etableringsfriheden. Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet

efter den almindelige lovgivningsprocedure, jf. traktatens artikel 294, dvs.

vedtagelse med kvalificeret flertal i Rådet.

Direktivet skal i henhold til forslaget være implementeret i dansk ret senest

den 1. juli 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/18

Direktiverne omfatter pligten til at udarbejde årsregnskab og koncernregn-

skab for primært aktieselskaber og anpartsselskaber. Herudover indeholder

direktiverne krav til regnskabernes indhold og opstilling samt bestemmelser

om revisionspligt og om offentliggørelse.

Siden vedtagelserne af 4. selskabsdirektiv i 1978 og 7. selskabsdirektiv i

1983 er der vedtaget en lang række ændringer til direktiverne. Blandt andet

er nye oplysningskrav og nye værdiansættelsesmetoder tilføjet. Ændringer-

ne har medført, at der nu i direktiverne er 120 bestemmelser, hvor det er

overladt til det enkelte medlemsland at beslutte, om bestemmelsen skal

implementeres i national lovgivning (”medlemslandsoptioner”).

Kommissionen anfører, at de enkelte direktivændringer isoleret set har

bidraget positivt til regnskabsreguleringen i medlemslandene, men at

antallet af ændringer og antallet af medlemslandsoptioner i direktiverne dog

har medført en øget kompleksitet i regnskabsaflæggelsen, mindre sammen-

lignelighed mellem årsrapporter på tværs af EU og øgede administrative

byrder for virksomhederne.

På denne baggrund har Kommissionen fremsat forslag om en generel

revision af regnskabsdirektiverne.

Den generelle revision af direktiverne underbygger flere af Kommissionens

initiativer, herunder formålet i Akten for det Indre Marked

om at lette

administrative byrder for små og mellemstore virksomheder og ”Think

Small First”

som beskrevet i Kommissionens ”The Small Business Act”,

hvor formålet er at skabe gunstige betingelser for vækst og bæredygtig

konkurrenceevne for små og mellemstore virksomheder i Europa. Revisio-

nen af regnskabsdirektiverne er et af nøgleinitiativerne i Akten for det Indre

Marked.

Den væsentligste ændring i den generelle revision af direktiverne er kravet

om totalharmonisering af notekrav i årsregnskabet for små virksomheder.

Forslaget indeholder herudover krav om, at visse multinationale virksomhe-

der, der opererer inden for udvindingsindustri og skovbrug, skal give

oplysninger om betalinger til offentlige myndigheder for hvert af de lande,

hvori virksomheden opererer, såkaldt ”land-for-land rapportering”. Formålet

med rapporteringen er at fremme myndighedernes ansvarlighed og forvalt-

ningspraksis.

Baggrunden er, at multinationale virksomheder opererer i mange lande, men

detaljerede oplysninger om deres aktiviteter i de lande, hvor de opererer, er

KOM (2011) 206 – Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det

Europæisk Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Akten for det indre

marked.

KOM (2008) 394 - Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det

Europæisk Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – ”Tænk småt først”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/18

ofte ikke offentligt tilgængelige. Denne manglende gennemsigtighed i

forbindelse med finansielle oplysninger for det enkelte land er til hinder for

en større ansvarliggørelse af myndigheder for indtægterne fra udnyttelsen af

naturressourcer som olie, gas, mineraler og skove. Det gælder navnlig i

ressourcerige udviklingslande. Kommissionen anfører, at fortalere for land-

for–land rapportering gør gældende, at hvis man havde kendskab til

betalinger foretaget til en bestemt myndighed af multinationale

virksomheder, ville borgere og andre interesseparter bedre kunne kræve, at

myndigheden står til regnskab for, hvordan disse indtægter er blevet

anvendt, hvilket kan fremme økonomisk vækst og bidrage til at mindske

fattigdom, korruption og interne konflikter.

De virksomheder, der omfattes af direktivet, kan overordnet opdeles i 4

grupper:

Små virksomheder, herunder mikroenheder

Mellemstore virksomheder

Store virksomheder

Børsnoterede virksomheder

Direktivforslaget skal ses i sammenhæng med KOM(2009) 83 af 26. februar

2009 om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF om årsregnskaberne for

visse selskabsformer for så vidt angår mikroenheder

. Forhandlingerne har

siden april 2011 foregået på grundlag af et kompromisforslag fremlagt af det

ungarske formandskab.

En endelig vedtagelse af ændringsdirektivet forventes at betyde, at med-

lemslandene kan vælge at undtage helt små virksomheder – de såkaldte

mikroenheder - fra visse af kravene i direktiverne. Således vil medlemslan-

dene kunne tillade, at deres mikroenheder alene udarbejder en meget

forenklet balance og resultatopgørelse med få oplysninger. Herudover

forventes det, at medlemslandene vil få mulighed for at erstatte den

nuværende offentliggørelsesordning med en enkel forpligtelse for mikroen-

hederne til at indgive balanceoplysninger til én kompetent myndighed, der

videregiver oplysningerne til virksomhedsregisteret.

Hovedparten af de virksomheder, der kategoriseres som ”små virksomheder”

vil blive omfattet af dette mikroforslag. Såfremt mikroforslaget vedtages

endeligt, og Danmark anvender muligheden for at undtage mikroenheder fuldt

ud, vil omfanget af virksomheder, der berøres af totalharmoniseringen, blive

væsentligt reduceret.

Med henvisning til det kompromisforslag, som der er opnået enighed om, defineres

mikroenheder som virksomheder, der på balancedagen ikke overskrider to af følgende tre

kriterier: en balancesum på ca. 2,2 mio. kr, en nettoomsætning på ca. 5,2 mio. kr. og

gennemsnitligt antal ansatte på 10.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/18

Formål og indhold

Formålet med den generelle revision af regnskabsdirektiverne er at:

reducere de administrative byrder for især mindre virksomheder, og

øge klarheden og sammenligneligheden af årsrapporter for de virk-

somheder, hvor dette er af øget betydning grundet omfanget af græn-

seoverskridende aktiviteter eller et større antal regnskabsinteressen-

ter.

Formål er herudover beskyttelse af væsentlige brugerbehov med henblik på

at bibeholde nødvendige regnskabsmæssige oplysninger for brugerne.

Direktivforslaget indeholder større ændringer inden for områderne totalhar-

monisering for små virksomheder og land-for-land-rapportering.

Regnskabsdirektiverne indeholder størrelsesgrænser, der definerer, hvorvidt

en virksomhed er lille, mellemstor eller stor. Grænserne er fastlagt på

baggrund af virksomhedens nettoomsætning, balancesum og antal ansatte.

Kategoriseringen af virksomhederne afgør blandt andet omfanget af de

oplysninger, virksomheden skal give i årsregnskabet. Størrelsesgrænserne i

de nuværende regnskabsdirektiver er maksimumsgrænser, og det enkelte

medlemsland kan således anvende lavere størrelsesgrænser. Direktivets

beløbsgrænser forhøjes i takt i med inflationen, og forslaget indeholder af

den grund en justering af de eksisterende beløbsgrænser.

På nuværende tidspunkt følger størrelsesgrænserne i årsregnskabsloven de

højest mulige størrelsesgrænser i direktivet.

Direktivforslaget indeholder for små virksomheder forslag om totalharmoni-

sering af disse størrelsesgrænser, således at medlemslandene ikke nationalt

kan fastlægge, hvornår en virksomhed skal omfattes af kategorien ”små

virksomheder”.

Såkaldte små virksomheder, herunder mikroenheder, skønnes at udgøre 96

% af de europæiske virksomheder, der er omfattet af direktiverne, svarende

til 6,7 mio. virksomheder. I Danmark skønnes tilsvarende 95 % af virksom-

hederne, som er omfattet af årsregnskabsloven, at være små virksomheder,

svarende til ca. 220.000 virksomheder.

Totalharmoniseringen vil som nævnt fastlægge oplysningskravene til

årsregnskabet for små virksomheder, herunder krav til hvilke noter der skal

præsenteres i årsregnskabet. Kravene omfatter oplysninger om:

1. Regnskabspraksis

2. Garantier, forpligtelser, eventualforpligtelser og arrangementer, som

ikke er indregnet i balancen

3. Begivenheder efter balancetidspunktet, som ikke er indregnet i ba-

lancen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/18

4. Langfristede og sikrede fordringer

5. Visse transaktioner mellem nærtstående parter

Regnskabsdirektiverne indeholder på nuværende tidspunkt ikke krav om, at

små virksomheder skal give oplysninger om begivenheder efter balancetids-

punktet, som ikke er indregnet i balancen, og om transaktioner mellem

nærtstående parter.

Det foreslås, at de enkelte medlemslande udover de opregnede oplysninger

ikke kan kræve hverken færre eller yderligere oplysninger i noterne til

årsregnskabet for små virksomheder (totalharmonisering). Hidtil har

regnskabsdirektiverne alene indeholdt minimumskrav, således at det har

været muligt for de enkelte medlemslande at kræve yderligere oplysninger i

noterne til årsregnskabet. Det er på nuværende tidspunkt uklart, om

medlemslandene ifølge forslaget vil have mulighed for at kræve yderligere

oplysninger i ledelsesberetningen (hvor ledelsen blandt andet kommenterer

på udviklingen i året), og hvilke typer oplysninger, der i så fald kan kræves.

Det er således uklart, om det enkelte medlemsland kan kræve yderligere

oplysninger i ledelsesberetningen for små virksomheder om eksempelvis

miljøforhold, skatteforhold, medarbejderforhold mv.

Forslaget indeholder i lighed med de nuværende direktiver ikke krav om

revision af årsrapporten for små virksomheder. Eventuel revisionspligt for

denne gruppe af virksomheder forbliver dermed et nationalt anliggende.

Direktivforslaget indeholder herudover forslag om, at det nuværende antal

medlemslandsoptioner på 120 reduceres. Medlemslandsoptionerne omfatter

de enkelte medlemslandes mulighed for at tillade flere opstillingsformer for

resultatopgørelse, alternative værdiansættelsesmetoder mv. Reduktionen i

antallet af medlemslandsoptioner vil omfatte alle kategorier af virksomhe-

der.

Formålet med kravet om land-for-land rapportering af betalinger til

offentlige myndigheder er at skabe øget gennemsigtighed med hensyn til

betalinger for udnyttelse af især udviklingslandes ressourcer. Kommissionen

anfører, at dette vil kunne forbedre mulighederne for at stille regeringerne i

de pågældende lande til ansvar for forvaltningen af de modtagne betalinger.

Ifølge forslaget skal store samt børsnoterede og finansielle virksomheder

oplyse om alle former for betalinger til offentlige myndigheder i de lande,

hvori virksomheden opererer. Forslaget omfatter virksomheder, der udøver

aktivitet inden for efterforskning, opdagelse, udvikling og udvinding af

mineral-, olie- og naturgasforekomster samt virksomheder inden for

skovbrugsindustrien

. De krævede oplysninger skal gives, uanset hvad

betalingen vedrører. Der kan således være tale om eksempelvis udgifter til

skatter, licenser, produktionsrettigheder royalties og betalinger i forbindelse

med kontraktindgåelse. Uanset betegnelsen ”land-for-land rapportering”

Begrænset til såkaldte primære skove

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/18

skal betalingerne oplyses for det enkelte projekt, hvis udgifterne er henført

til et bestemt projekt. Der kan således formentlig være tale om, at en

bestemt mine eller et bestemt oliefelt udgør et projekt i forslagets forstand.

Oplysningerne skal ikke indgå som en del af selve årsregnskabet, men kan

placeres i en såkaldt særlig beretning. Der er ikke krav om revision af

oplysningerne, medmindre oplysningerne vælges placeret i årsregnskabet.

Beretningen skal offentliggøres.

Forslaget har en del til fælles med de amerikanske bestemmelser i den

såkaldte Dodd-Frank Act

. Kommissionens forslag omfatter i modsætning

til de amerikanske regler også virksomheder indenfor skovbrug og store

ikke-børsnoterede virksomheder.

Kommissionen har i processen med revisionen af direktiverne undersøgt,

hvorvidt forslaget skulle tillade anvendelse af IFRS for SMEs (International

Financial Reporting Standards for Small and Medium-sized Entities). IFRS

for SMEs er en globalt udarbejdet regnskabsstandard, der populært kan

beskrives som en lettere udgave af reglerne for de børsnoterede virksomhe-

der. Da bestemmelserne i IFRS for SMEs på enkelte punkter ikke kan

rummes indenfor direktivforslaget, er der fortsat ikke mulighed for fuldt ud

at tillade anvendelsen af IFRS for SMEs.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget vil blive behandlet i JURI-udvalget.

Europa-Parlamentet har i marts 2011 vedtaget en resolution (INI2010/2102),

hvori parlamentet opfordrer til, at der udvikles initiativer, der øger gennem-

sigtigheden med de betalinger, der ydes fra virksomheder inden for udvin-

dingsindustrien til regeringer i forbindelse med udnyttelse af landets

naturressourcer.

Der foreligger endnu ikke oplysninger om Europa-Parlamentets holdning til de

øvrige dele af forslaget.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at direktivforslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Kommissionen har ved vurderingen lagt vægt på, at målsætningen om at sikre

et bedre fungerende indre marked og en øget samhandel på tværs af grænserne

ikke kan opfyldes ved national regulering fra medlemslandenes side. De små

virksomheder bør efter Kommissionens vurdering behandles ens, så de kan

drage fordel af adgangen til det indre marked på lige vilkår.

http://www.sec.gov/about/laws/wallstreetreform-cpa.pdf

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/18

For så vidt angår forslaget om land-for-land rapportering er det Kommissio-

nens vurdering, at regulering heraf på EU-niveau bedst sikrer, at alle

multinationale virksomheder, der udnytter kulbrinter, mineraler og primær-

skove, behandles lige i EU.

Regeringen vurderer samlet set, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Såvel målsætningen om at øge samhandlen på tværs af

grænserne som målsætningen om at sikre ens regler for land-for-land

rapportering opnås således, efter regeringens vurdering, bedst ved EU-

regulering frem for national regulering.

Gældende dansk ret

Regnskabsdirektiverne er implementeret i årsregnskabsloven, som senest er

bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011 og i lov om finansiel

virksomhed med tilhørende bekendtgørelser.

Årsregnskabsloven er baseret på regnskabsdirektiverne, men følger herudover

i vid udstrækning reglerne for indregning og måling i de internationale

regnskabsstandarder (IFRS). Årsregnskabslovens bestemmelser kan således

generelt set rummes inden for de internationale regnskabsstandarder. På

nuværende tidspunkt er børsnoterede virksomheder ved en EU-forordning

underlagt krav om, at de skal aflægge koncernregnskab i overensstemmelse

med de internationale regnskabsstandarder.

Små virksomheder er i årsregnskabsloven omfattet af regnskabsklasse B,

som er defineret som virksomheder, som i to på hinanden følgende regn-

skabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelses-

grænser (1) Balancesum på 36 mio. kr., (2) Omsætning på 72 mio. kr. og (3)

gennemsnitligt antal ansatte på 50 personer. Dette følger de nuværende

maksimumgrænser i direktivet.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Hvis direktivforslaget vedtages, vil de væsentligste ændringer til årsregnskabs-

loven være, at:



årsregnskabslovens krav til noter til årsregnskabet for små virksomhe-

der skal ændres. Dette medfører eksempelvis, at kravet til note om til-

godehavender hos ledelsen skal fjernes, og at der skal implementeres

notekrav om oplysninger om visse transaktioner mellem nærtstående

parter.

størrelsesgrænserne for små, mellemstore og store virksomheder skal

tilpasses forslagets størrelsesgrænser.



Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om

anvendelse af internationale regnskabsstandarder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/18



visse bestemmelser i årsregnskabsloven skal ophæves for små, mel-

lemstore og store virksomheder grundet reduktionen af medlemslands-

optioner. Eksempelvis vil muligheden for at anvende sammenlæg-

ningsmetoden ved visse virksomhedsovertagelser skulle fjernes, og der

vil skulle ske en reduktion af antallet af tilladte skemaer til opstilling af

balancer.

kravene til land-for-land rapportering skal implementeres i årsregn-

skabsloven for store samt børsnoterede og finansielle virksomheder.

Reglerne om land-for-land rapportering skal alene omfatte virksomhe-

der inden for udvindings- og skovbrugsindustrien.



Reduktionen af medlemslandsoptioner vil medføre yderligere ændringer.

Virkningen af reduktionen vil dog kræve en nærmere analyse af forslaget.

Det kan på nuværende tidspunkt ikke helt udelukkes, at såvel totalharmonise-

ringen for små virksomheder som reduktionen af medlemslandsoptioner vil

kunne få betydning for eksempelvis virksomheders muligheder for udlodning

af udbytte. Dette skyldes, at forslaget vil kunne medføre ændringer i må-

den overskuddet beregnes og dermed det beløb, der vil kunne anvendes til

udlodning.

Det må også forventes, at en række tekniske bestemmelser i loven vil skulle

ændres.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekven-

ser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

På baggrund af en vurdering fra Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering

(CKR) i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vurderes det, at den foreslåede

harmonisering og lempelse af regnskabskravene til små virksomheder vil

kunne resultere i færre administrative byrder for de omfattede virksomheder.

Ifølge en undersøgelse fra Kommissionen har Danmark allerede udnyttet en

række af de eksisterende lempelsesmuligheder for notekrav i årsrapporten for

små virksomheder.

Lempelsespotentialet for små danske virksomheder er på

denne baggrund mindre set i forhold til de medlemslande, som ikke allerede på

http://ec.europa.eu/internal_market/accounting/docs/sme_accounting/review_directives/20

111025-impact-assessment-part-1_en.pdf,

tabel 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/18

nuværende tidspunkt i tilsvarende grad har benyttet de eksisterende lempel-

sesmuligheder.

Land-for-land rapportering er et nyt oplysningskrav. Det må dog kunne lægges

til grund, at en række af de oplysninger/tal, der skal indgå i land-for-land

rapporteringen i forvejen, vil være til rådighed i virksomhederne, og at der

derfor primært er tale om, at oplysningerne skal sammenstilles på en ny måde

til brug for opfyldelsen af de nye krav. Kravene gælder for store virksomheder

samt for børsnoterede og finansielle virksomheder og kun for virksomheder

inden for udvindings- og skovbrugsindustrien. På baggrund af disse kriterier

vurderes det, at alene ganske få danske virksomheder vil blive omfattet af

kravene. Ifølge Kommissionens konsekvensvurdering forventes det, at

omstillingsomkostningerne det første år samlet vil udgøre EUR 848 mio. og

at omkostningerne løbende vil være EUR 297 mio. for de berørte virksom-

heder i EU. CKR kan ikke på nuværende tidspunkt estimere de administra-

tive byrder for de få berørte danske virksomheder, men vurderer på bag-

grund af Kommissionens konsekvensvurdering, at der vil være administrati-

ve byrder for disse.

10.

Høring

Kommissionens forslag har været i skriftlig høring i Specialudvalget for

Etablering og Tjenesteydelser samt i Regnskabsrådet med frist 11. november.

Følgende har svaret, at de ikke har bemærkninger til høringen: Arbejdstilsynet,

Danske Advokater, Datatilsynet, Domstolsstyrelsen samt VP Securities A/S.

Concord Danmark, NGO-netværk for EU´s udviklingspolitik har afgivet svar

vegne af IBIS, Folkekirkens Nødhjælp og Mellemfolkeligt Samvirke

Concord Danmark m.fl. støtter, at Kommissionens forslag indeholder såkaldt

land-for-land rapportering og særligt støtter organisationerne, at forslaget går

videre end den amerikanske Dodd-Frank Act, herunder bl.a. ved at ikke kun

udvindingsindustrien, men også tømmerindustrien er omfattet. Organisationen

anfører, at Kommissionens forslag er afgørende for at skabe den gennemsig-

tighed, der skal til for at gøre det muligt at se, hvor meget regeringerne i

udviklingslandene får ind i statskassen for de naturressourcer udenlandske

virksomheder udvinder, og dermed giver det civilbefolkningen en mulighed

for at sikre, at disse penge går til uddannelse, sundhed og infrastruktur og ikke

forsvinder i korruption.

Concord Danmark m.fl. har udover den generelle støtte til forslaget en række

ønsker om præcisering. For det første vurderer organisationerne, at definitio-

nen af begrebet ”projekt” i artikel 36, stk. 4 skal omskrives for at sikre en klar

definition. For det andet finder organisationerne, at land-for-land oplysninger-

ne ikke skal fremgå af en særlig beretning, men derimod at de bør indgå i

virksomhedernes årsrapporter og at oplysningerne skal være reviderede.

Forslaget indeholder en undtagelse for pligten til at give land-for-land

oplysninger, hvis offentliggørelse af sådanne oplysninger er klart forbudt

ifølge det pågældende lands strafferetlige regulering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/18

Som et tredje kritikpunkt finder organisationerne, at denne undtagelse bør

udgå, idet undtagelsen kan medføre, at korrupte regeringer vil gøre det ulovligt

at offentliggøre skattebetalinger i deres land og dermed undgå, at europæiske

virksomheder offentliggør disse tal. Det vil betyde, at direktivet kun vil kræve

gennemsigtighed i skattebetalinger for de regeringer, der ikke har noget at

skjule, mens de korrupte regeringer, som direktivet burde adressere, går fri.

Endvidere finder organisationerne, at undtagelsen om, at offentliggørelse af

oplysningerne kan udelades, hvis dette vil kræve uproportionelle udgifter eller

forsinkelse, bør fjernes. Kriterierne for undladelse er ikke konkretiseret, og

dette vil kunne medføre, at undtagelsen vil blive anvendt alene med det motiv

at undgå offentliggørelse.

For det fjerde finder organisationerne, at forslaget bør udvides til også at

omfatte et krav om offentliggørelse af oplysninger om eksempelvis virksom-

hedernes koncerninterne omsætning og overskud i de enkelte lande. Som

forslaget ligger nu, dæmmer det ikke i tilstrækkelig grad op for størstedelen af

den illegale kapitalflugt fra udviklingslandene, som ikke skyldes korruption,

men derimod virksomhedernes transfer-mispricing. De efterspurgte oplysnin-

ger ville gøre det muligt at se, hvor virksomhederne skaber deres værditil-

vækst, og hvor de derfor bør betale skat. Forslaget lever efter organisationer-

nes opfattelse ikke op til de ambitioner, som den danske regering har angivet i

regeringsgrundlaget om, at Danmark skal føre an i kampen for at lukke

skattehuller, adressere illegale kapitaloverførsler og fremme retfærdig

beskatning af naturressourcer i verdens fattigste lande.

Afslutningsvis imødegår organisationerne kritikken om, at rapporteringskra-

vene vil medføre store omkostninger for virksomhederne. Amerikanske

estimater har anslået, at de amerikanske virksomheders omkostninger alene vil

stige med 0,33 % som følge af kravene i Dodd-Frank. Kritikken om at land-

for-land reguleringen vil stille europæiske virksomheder dårligere i konkur-

rencen end ikke-EU virksomheder, afvises med henvisning til, at eksempelvis

kinesiske virksomheder og virksomheder noteret på Hong Kong-børsen er

underlagt strenge krav. Således er to ud af tre kinesiske olieselskaber allerede

forpligtet direkte af Dodd-Frank, da virksomhederne er noteret i New York.

Herudover har en række multinationale selskaber allerede frivilligt valgt at

offentliggøre deres regnskaber som led i det globale initiativ EITI. Kritik om at

forslaget underminerer det frivillige initiativ EITI

tilbagevises med henvis-

ning til, at der skabes mere ens konkurrencevilkår, når offentliggørelse af de

pågældende oplysninger bliver obligatorisk frem for frivilligt.

Danmarks Rederiforening støtter generelt forslaget. Danmarks Rederifor-

ening støtter som princip gennemsigtighed i rapportering, så længe det ikke

er konkurrenceforvridende, lægger unødige bureaukratiske byrder på

virksomhederne, og så længe ansvarsbyrden er ligeligt fordelt mellem

virksomhederne og de relevante myndigheder. Vedr. rapportering af

betalinger til regeringer bør man overveje, om problemet reelt er globalt og

”Extractive Industries Transparency Initiative”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/18

derfor bedst løses i et globalt initiativ som EITI, der kan ska-

be gennemsigtighed og dialog mellem regeringer, civilsamfund og virksom-

heder.

Dansk Aktionærforening har anført, at de seneste års finansielle krise har

vist, at en række virksomheder, også uden for den finansielle sektor, kan

have en holdning til det at vurdere risici og oplyse om risici, der kan være

overraskende for både investorer og myndigheder. Dansk Aktionærforening

understreger, at regnskabsreglerne for de virksomheder, der søger finansie-

ring over de regulerede markeder, skal afbalancere investorernes behov for

information og gennemsigtighed mod virksomhedernes ønske om at holde

relevante oplysninger skjulte for offentligheden. Det er muligt, at virksom-

heder bruger behovet for at holde omkostninger og administrative belastnin-

ger så lavt som muligt til at støtte deres tilbageholdenhed i forhold til

investorerne. Men når investorerne (som på de regulerede markeder) er

forbrugere, der ikke har mulighed for at lægge pres på udsteder for at få

relevante oplysninger frem, er det af afgørende betydning, at regnskabsreg-

lerne fastsætter, at de relevante oplysninger skal fremlægges.

Dansk Erhverv har i sit høringssvar givet udtryk for, at Kommissionens forslag

efter deres opfattelse indeholder meget få nyskabelser, hvilket ikke er

tilfredsstillende set i lyset af det markante behov for troværdig virksomheds-

rapportering, som finanskrisen har afstedkommet. Dansk Erhverv konstaterer

endvidere, at forslaget ikke indeholder den indførelse af IFRS for SMV-

virksomheder, der har været efterspurgt af regnskabsbrugere og andre

interessenter i Europa.

En af de mest markante nyskabelser i direktivforslaget er, at oplysningskrave-

ne for små selskaber harmoniseres fuldstændigt, hvilket i følge Dansk Erhverv

medfører, at værdien af virksomhedernes regnskaber udhules, og at danske

virksomheder derved kan få vanskeligt ved at opnå lån og kreditter. Erfaringer

fra udlandet viser, at når reguleringen på regnskabsområdet lempes, så træder

markedsaktørerne ind med egne krav til virksomhedernes rapporteringer. De

tiltag, der skulle have medført lempelser, bliver dermed i stedet for til byrder

for virksomhederne, som ville skulle indrette sig efter en masse individuelle

oplysningskrav. Ifølge Kommissionens beregninger skulle de europæiske

virksomheder med forslaget blive lempet for administrative byrder svarende til

EUR 1,5 mia. Opgørelsesmetoden tager imidlertid ikke højde for, at banker og

andre aktører alligevel vil kræve at få de oplysninger, virksomhederne ikke

længere behøver at give. De reelle lempelser er derfor noget teoretiske og vil

ikke blive mærket i virksomhederne. Dansk Erhverv mener, at administrative

lempelser for Europas virksomheder kan findes andetsteds, og at en vedtagelse

af Europa-Kommissionens forslag i uændret form vil medføre en forringelse af

virksomhedernes finansielle kommunikation med omverdenen.

DI – Organisationen for erhvervslivet (DI) finder det positivt,



at der foreslås et konsolideret og opdateret regnskabsdirektiv. Det nye

direktiv er ifølge DI mere logisk opbygget og er inspireret af den dan-

ske byggeklodsmodel, hvilket DI kan støtte,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/18



at der skabes større harmonisering af årsregnskaberne gennem en ens-

retning af størrelsesgrænserne og oplysningskravene - specielt for de

mindste virksomheder. DI bifalder, at Kommissionen har været opsat

på at reducere omfanget af rapportering til det, som de opfatter som

”strengt nødvendigt”. DI er indforstået med, at dette vil medføre visse

reduktioner af oplysningerne i årsregnskaberne for de pågældende

virksomheder. DI støtter, at kravet om et retvisende billede bibeholdes.

DI har endnu ikke haft mulighed for at forholde sig detaljeret til, hvor-

vidt de foreslåede regnskabsregler for mindre virksomheder rammer

den rigtige balance og dermed et passende oplysningsniveau. DI kan

således støtte princippet, men vil vende tilbage til spørgsmålet.

at de foreslåede harmoniserede størrelsesgrænser indføres. DI vurderer,

at de foreslåede grænser ligger på et rimeligt niveau. DI støtter, at

grænserne med jævne mellemrum korrigeres for inflation, men fore-

slår, at der fastsættes mere håndfaste kriterier for, hvornår denne kor-

rektion skal finde sted. På den måde vil det ikke være nødvendigt at

vedtage et ændringsdirektiv for at justere grænserne. Med hensyn til

ikke-EURO-lande finder DI, at det er problematisk, at grænserne fast-

sættes ud fra valutakursen ved direktivets ikrafttræden uden løbende

korrektion. I lyset af den aktuelle situation med euroen er det ikke

usandsynligt, at der kan komme større udsving mellem euroen og de

nationale valutakurser for en række EU-lande. Det bør derfor overve-

jes, hvordan det sikres, at valutakurser løbende vurderes, og at de kor-

rigeres ved større (langsigtede) udsving,

at der er et generelt væsentlighedsniveau, der fastsættes af virksomhe-

den,

at der gives små virksomheder mulighed for alene at udarbejde forkor-

tet balance ved sammendragning i hovedposter. Dette er ifølge DI et

væsentligt element i forenklingsprocessen,

Der er også punkter i forslaget som DI ikke kan støtte eller som savnes:



DI havde således håbet, at forslaget ville tillade brugen af IFRS for

SMEs, hvilket DI finder vil være en fordel for specielt de mellemstore

og store virksomheder, der har grænseoverskridende transaktioner.

Kommissionens rationale for ikke at tillade anvendelsen af IFRS for

SMEs er bl.a., at standarden er relativt ny, og at der derfor savnes erfa-

ringer med anvendelsen af den. Standarden er udarbejdet af IASB, der

udarbejder regnskabsstandarder for over 200 lande, herunder for de

børsnoterede virksomheder i EU.



Ligeledes havde DI håbet, at der ville ske en harmonisering af tidsfri-

sterne for offentliggørelse af årsregnskaber. For danske virksomheder,

hvor regnskaberne systematisk offentliggøres på et relativt tidligt tids-

punkt er dette utilfredsstillende, og DI skal kraftigt opfordre til, at der

arbejdes for at indføre ensartede offentliggørelsesfrister og kriterier.

Dette vil gavne ikke kun danske virksomheder, men også det indre

marked, idet dette kunne øge aktualiteten af årsregnskaberne.



DI kan ikke tilslutte sig muligheden for, at medlemslandene kan und-

tage offentliggørelsen af regnskaber fra mindre virksomheder. Indsen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/18



delse og offentliggørelse af papirregnskaber er ikke en administrativ

omkostning for virksomhederne. I det omfang der kræves digitale

regnskaber, vil forslaget reducere de administrative omkostninger, og

dette aspekt skal indarbejdes i forhold til det nationale (danske) ambi-

tionsniveau.

DI ser gerne, at mikrovirksomheder helt undtages fra direktivet og

opfordrer den danske regering til at arbejde positivt for at sikre dette.

Mikrovirksomhederne ville så alene skulle reguleres af nationale krav,

og dette ville skabe mulighed for, at disse virksomheder alene skulle

udarbejde et skatteregnskab, hvilket ville være en væsentlig forenkling

for alle parter.

DI finder, at forslaget om land-for-land rapportering vil skade europæi-

ske - og danske – virksomheders konkurrenceevne uden at have den

ønskede effekt, også selvom forslaget er afgrænset til virksomheder

inden for udvinding og skovbrug. DI finder, at et sådant initiativ kun er

meningsfyldt, hvis det har internationalt afsæt. Således har et stigende

antal virksomheder og lande, herunder Danmark, allerede i dag til-

meldt sig EITI. Det vil således være naturligt, at Danmark også i for-

hold til lovgivning støtter op om vores medlemskab i stedet for at ind-

føre regionale særregler. DI bemærker, at Kommissionen offentligt har

udtrykt støtte til EITI. Såfremt det fra europæisk hold alligevel vurde-

res, at der er behov for et europæisk krav, så burde man have krævet, at

de pågældende virksomheder fulgte EITI, der netop er internationalt.

DI henstiller til, at den danske regering bakker op om dette, idet den

eneste måde at nå det mål, som fortalere for land-for-land rapportering

ønsker at opnå, er gennem internationale standarder og principper – ik-

ke regionale tiltag. Hvis man på trods heraf ønsker at indføre kravet,

finder DI, at rapporteringen skal henvises til internettet (således som

det i dag er muligt med både CSR og Corporate Governance-

rapporteringen), og at rapporteringen ikke skal omfattes af revisions-

pligt. Dette vil i nogen grad bringe initiativet på linie med EITI. DI kan

derfor ikke støtte forslaget, som det foreligger. Hvis forslaget fremmes,

er DI imidlertid enig i afgrænsningen af de omfattede virksomheder.

For så vidt angår definitionen af ”projekt” fremfører DI, at den nuvæ-

rende formulering favoriserer større koncerner, hvor væsentlighedsni-

veauet naturligt vil være højere end i mindre koncerner. Forslaget vil

således indebære, at identiske projekter skal behandles forskelligt af-

hængig af den rapporterende virksomheds størrelse. DI foreslår derfor,

at der i forhold til land-for-land rapportering defineres fælles europæi-

ske væsentlighedsniveauer, således at de i denne sammenhæng mindre

koncerner får samme konkurrencevilkår. DI har svært ved at se, hvor-

dan selve rapporten skal se ud, og hvordan de enkelte poster skal af-

grænses. Eksempelvis er det ikke klart, hvilke royalties der skal oply-

ses om og begrebet ”material to the recipient government” er diffust og

bør derfor defineres fra centralt hold. DI går ud fra, at forslaget af den-

ne grund indeholder en bestemmelse, der bemyndiger Kommissionen

til at udarbejde passende retningslinjer. DI skal henstille til, at dette

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/18

tema tydeliggøres i forbindelse med de videre forhandlinger. Væsent-

lighedsniveauet bør ikke være mindre, end hvad der kendes gennem

internationale initiativer. DI anfører, at offentliggørelse af rapporterin-

gen skal ske senest 6 måneder efter balancedagen, og oplysningerne

skal være offentligt tilgængelige i mindst 5 år. Denne regel forstår DI

således, at rapporteringen ikke er en del af årsrapporten, at rapporterin-

gen kan offentliggøres elektronisk (virksomhedens hjemmeside), og at

der ikke er krav om revision. Denne tilgang er DI enig i. Så vidt DI kan

forstå omkostningsberegningerne i den udsendte Impact Assessment,

indeholder omkostningerne til de europæiske virksomheder på EUR

1,1 mia. i år 1 og EUR 300 mio. i de følgende år heller ikke omkost-

ninger til revision. DI støtter forslagets mulighed for at undtage for op-

lysningspligten i de tilfælde, hvor der i det pågældende lands lovgiv-

ning er forbud mod offentliggørelse af sådanne oplysninger. Særligt

støtter DI, at det er den enkelte virksomhed, der afgør, om undtagelsen

kan finde anvendelse. Dette er ifølge DI vigtigt, idet nogle store sel-

skaber kan gennemtvinge muligheden for at offentliggørelse oplysnin-

gerne, mens andre, mindre virksomheder ikke har den mulighed.

DI anfører, at der bør ses på, hvorledes indsamlingen af statistiske data på

regnskabsområdet kan forenkles. Ifølge DI opleves regnskabsstatistikken, som

i dag reguleres af en forordning, som ganske byrdefuld. DI opfordrer derfor til,

at der i forbindelse med forhandlingerne ses på, hvordan regnskabsstatistikken

kan indarbejdes og strømlines – gerne i et single flow system. Dette vil, ifølge

DI, også være enklere, hvis der sker en harmonisering af tidsfristerne for

offentliggørelse af årsregnskaber.

Finansrådet indleder med at fastslå, at forslaget til ændringer i regnskabsdirek-

tiverne ikke omfatter selskaber og koncerner omfattet af lov om finansiel

virksomhed. Herudover har Finansrådet givet en række mere detaljerede

bemærkninger;

Finansrådet finder det positivt:



at begivenheder efter regnskabsårets afslutning skal nævnes, uanset

regnskabsstørrelse.

Finansrådet finder det ud fra et kreditvurderingssynspunkt uhensigtsmæssigt:



at forslaget lægger op til, at små virksomheder undtages fra revisions-

pligt, samtidig med at grænsen for hvilke virksomheder, der defineres

som små, hæves betydeligt og



at små og mellemstore virksomheder kan nøjes med at vise bruttofor-

tjenesten inklusiv andre driftsindtægter.

Herudover finder Finansrådet:



at forslaget burde have indeholdt mulighed for at anvende ”hele” IFRS

for SMEs,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/18



at resultatposter af ekstraordinær størrelse eller karakter ikke bør være

særskilte poster i resultatopgørelsen, men derimod at disse bør noteop-

lyses,

at der ikke bør være mulighed for at tillade forkortede udgaver af resul-

tatopgørelse og balance, jf. ønsket om at indføre totalharmonisering,

at det ikke fremgår tilstrækkeligt tydeligt, hvordan off-balance forplig-

telserne skal specificeres. Et stort problem kunne her være de ikke-

balanceførte leasingforpligtelser, hvor vi kun ville få indsigt i de totale

forpligtelser og ikke i hvorledes forfaldsstrukturen for disse forpligtel-

ser er,

at de harmoniserede notekrav til små virksomheder som minimum

burde indeholde krav om en egenkapitalforklaring og oplysninger af

ændringer i regnskabspraksis, herunder effekten af ændringen på regn-

skabet,

at det kan være problematisk, især i forhold til udbytte, hvis små virk-

somheder ikke skal oplyse om foreslået resultatfordeling og resultat-

fordeling,

at muligheden for at små og mellemstore virksomheder kan undlade at

udarbejde koncernregnskaber og ”koncernledelsesberetninger” vil væ-

re problematisk, idet det bliver betydeligt vanskeligere at foretage en

korrekt kreditvurdering af virksomheden,

det er uhensigtsmæssigt, at små virksomheder fritages fra pligten til at

offentliggøre deres regnskaber, og at mellemstore virksomheder har

mulighed for at offentliggøre et summarisk regnskab. Finansrådet læg-

ger dog til grund, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fortsat vil modtage

de fulde regnskaber, og at man vil kunne få adgang til disse. I modsat

fald er forslaget på dette punkt yderst problematisk og meget vidtræk-

kende, hvis det implementeres og

at spørgsmålet om, hvorvidt små (B-) virksomheder skal undergives

revisionspligt må afstemmes med de overvejelser, der p.t. i øvrigt fore-

går på revisionsområdet.

FSR – danske revisorer finder det meget skuffende, at der efter så mange års

arbejde med revision af regnskabsdirektiverne ikke fremlægges et forslag, der i

langt højere grad afspejler en mere globaliseret verden, hvor samhandel over

grænserne har udviklet sig markant siden de oprindelige direktivers tilblivelse.

Det kan fx undre, at Europa-Kommissionen slet ikke inddrager inspiration fra

IFRS, men blot lægger op til udvandede regnskabskrav for små selskaber.

Ifølge FSR - danske revisorer fokuserer Kommissionen alene på regnskabsaf-

læggerne og deres behov og ønsker og ikke på regnskabsbrugerne. Årsregn-

skaber har meget stor værdi i samhandel og kreditgivning, og omkostningerne

ved at aflægge og offentliggøre informative årsregnskaber skal sammenholdes

med værdien hos regnskabsbrugerne og den samfundsmæssige gevinst, der er

ved den nemme adgang til aktuelle regnskaber af høj kvalitet. Der er meget

stor interesse for årsregnskaber – også fra små selskaber, hvor årsregnskabet

typisk er den eneste pålidelige kilde til informationer om selskabets økonomi-

ske forhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/18

FSR – danske revisorer finder det meget tvivlsomt og ikke veldokumenteret, at

der reelt er særligt store byrder ved at opfylde regnskabskravene. Selskaberne

skal under alle omstændigheder og af hensyn til egen økonomistyring og

fiskale hensyn opretholde en pålidelig bogføring, uanset om de skal aflægge et

årsregnskab eller ej.

For så vidt angår forslaget om totalharmonisering af kravene til små virksom-

heder, finder FSR – danske revisorer dette skadeligt for regnskabernes kvalitet

og dermed for den værdi, regnskabsbrugerne vil tillægge årsregnskabet som

troværdig kilde til at dokumentere selskabets økonomiske forhold. FSR –

danske revisorer peger i denne sammenhæng særligt på,

der ifølge forslaget

ikke længere vil kunne kræves en egenkapitalforklaring,

der ikke længere

kan stilles krav om en balance, der viser de enkelte poster, herunder fx lån fra

kreditinstitutter, og

der ikke længere kan kræves udførlige oplysninger om

ændringer i anvendt regnskabspraksis samt om anvendte skøn og ændringer,

herunder krav om tilpasning af sammenligningstal. Ikke mindst i tider med

finansiel uro er det uhyre vigtigt, at årsregnskabet er udarbejdet på konsistent

grundlag, herunder at det indeholder pålidelige oplysninger, specifikationer og

beskrivelser af anvendte skøn. Det er på denne baggrund samlet FSR – danske

revisorers holdning, at Danmark kraftigt skal imødegå forslaget om totalhar-

monisering for små virksomheder. FSR – danske revisorer henviser til en

række internationale undersøgelser, der peger på, at de administrative byrder

ikke bliver reduceret, når der lempes på regnskabskravene til mikroselskaber. I

følge FSR – danske revisorer har analysen givetvis også gyldighed i forhold til

små virksomheder, der ikke er mikrovirksomheder.

Generelt er det FSR – danske revisorers holdning, at de foreslåede regler er på

et for lavt niveau. Eksempelvis efterlyser FSR – danske revisorer krav om at

store – og evt. også mellemstore - virksomheder – skal udarbejde en penge-

strømsopgørelse. Et sådant krav vil skabe øget harmonisering og øget kvalitet.

Ifølge forslaget kan medlemslandene fritage små virksomheder fra pligten til

at offentliggøre resultatopgørelse og ledelsesberetning. Ifølge FSR – danske

revisorer bør i hvert fald muligheden for at undtage for pligten til at offentlig-

gøre resultatopgørelsen udgå, da et regnskab uden en resultatopgørelse ikke

har nogen informationsværdi for de fleste regnskabsbrugere.

FSR – danske revisorer finder det uheldigt, at mange lande tillader, at

årsregnskaber indsendes meget sent, hvorved aktualiteten bliver forringet, og

foreningen har derfor tidligere påpeget, at tidsfristerne for offentliggørelse bør

harmoniseres.

Forslaget er ifølge FSR – danske revisorer ikke tilstrækkelig samstemt med

IFRS. Dette giver problemer for virksomheder, der f.eks. pga. samhandel med

udlandet ønsker at aflægge regnskab efter årsregnskabsloven/direktiverne uden

at komme i konflikt med IFRS. Et eksempel hvor der er forskel mellem

direktivet og IFRS er, at pooling-of-interest-metoden, som ikke længere

tillades i direktivet. Det vil være en meget byrdefuld ændring i forhold til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/18

nugældende danske regler, hvis koncerninterne sammenslutninger fremover

skal behandles regnskabsmæssigt efter overtagelsesmetoden.

FSR – danske revisorer finder det ikke særligt velbegrundet og meget uheldigt,

at der ikke eksplicit er lagt op til, at europæiske virksomheder kan aflægge

regnskab i henhold til IFRS for SMEs. Der i Kommissionens motivering

omtalt to afvigelser mellem IFRS for SMEs og regnskabsdirektiverne. FSR –

Danske Revisorer anfører, at det burde være muligt ved nogle få, mindre

justeringer af direktivforslaget at give adgang til brugen af IFRS for SMEs i

Europa. FSR – danske revisorer henviser til, at Kommissionen i forbindelse

med indførslen af IFRS for børsnoterede virksomheder i 2005 også erkendte

visse afvigelser mellem fuld IFRS og direktiverne, men på fornuftig vis lod

man dengang hensynet til regnskabsbrugerne stå over disse afvigelser.

Tilsvarende må, efter FSR – danske revisorers opfattelse, være muligt i forhold

til IFRS for SMEs.

Ifølge FSR – danske revisorer forekommer de foreslåede regler om land-for-

land rapportering løsrevet fra direktivforslagets øvrige dele, og reglerne synes

at have en helt anden motivering og målgruppe end regnskabsreglerne i øvrigt.

En separat rapportering om land-for-land oplysninger hører ifølge FSR –

danske revisorer mere naturligt hjemme i andre regler end i reglerne om

årsrapporter, der har til formål at give regnskabsbrugere m.fl. et retvisende

billede af virksomhedens økonomiske og finansielle forhold. FSR – danske

revisorer foreslår derfor, at dette reguleres uden for regnskabsdirektiverne.

Herudover finder organisationen, at land-for-land reglerne på flere punkter er

uklare. Bl.a. er begrebet ”material to the recipient government” upræcist og en

indikation på, at reglerne ikke har tæt sammenhæng med det finansielle

årsregnskabs målsætning om information, der er nyttig for den typiske

regnskabsbruger til dennes beslutningstagen. FSR – danske revisorer henviser

i øvrigt til, at Regnskabsrådet tidligere har drøftet – og fundet – at de faktiske

skattebetalinger ikke er en oplysning af særlig stor selvstændig betydning for

de typiske regnskabsbrugere, og at notekravet i årsregnskabsloven derfor

kunne ophæves.

Frank Thinggaard, professor, Ph. D. ved Aarhus Universitet

Der er modtaget et privat høringssvar fra Frank Thinggaard, medlem af

Regnskabsrådet. Frank Thinggaard konstaterer, at lempelser inden for

noteoplysninger og koncernregnskab for små virksomheder virker hensigts-

mæssige, mens lempelser, for så vidt angår revision synes mere tvivlsomme – i

hvert fald hvis der ikke er mulighed for nationalt at pålægge revisionspligt.

Ifølge Frank Thinggaard ville man have opnået en mere dynamisk og adaptiv

regnskabsregulering for de mellemstore virksomheder, hvis man i forslaget

havde lagt op til, at mellemstore virksomheder skulle anvende IFRS for SMEs.

For så vidt angår forslaget om land-for-land rapportering, finder Frank

Thinggaard, at det vil være vanskeligt for virksomhederne at vurdere, om en

given betaling er væsentlig i forhold til modtagernes forhold og dermed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/18

undergivet oplysningspligt. Det er ifølge Frank Thinggaard uklart, om der med

”statement of performance” menes en totalindkomstopgørelse. Frank Thing-

gaard påpeger, at der fortsat er forskelle mellem IFRS og regnskabsdirektiver-

ne, f.eks. forskellige regler for afskrivning på goodwill, og at disse forskelle

synes ubegrundede fra EU´s side.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke på nuværende tidspunkt kendskab til medlemslandenes holdnin-

ger til forslaget i øvrigt.

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen bifalder Kommissionens hensigt om at forenkle og modernisere

direktiverne samt hensigten om at fjerne unødige byrder for små virksomheder

i EU. Der er siden direktivernes vedtagelse foretaget en lang række ændringer

af disse. På den baggrund vurderer regeringen, at der er god grund til at

foretage en revision, herunder en samlet vurdering af, hvorvidt de gældende

regler for henholdsvis små, mellemstore og store virksomheder er tidssvaren-

de.

Regeringen støtter, at land-for-land rapportering er medtaget i forslaget. De

foreslåede regler vil medføre øget gennemsigtighed om betalinger for

udnyttelse af særligt udviklingslandenes naturressourcer. Reglerne vil dermed

styrke mulighederne for øget indsigt i forvaltningen af de modtagne midler i

de pågældende lande. Hensynene bag initiativet er således i tråd med regerin-

gens ønske om at bekæmpe illegal kapitalflugt fra udviklingslandene.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.