Forslaget er modtaget af Folketinget i dansk sprogudgave den 17. november 2011, jf.
Lissabontraktatens protokol nr. 2 om kontrol med nærhedsprincippet.
Fristen på 8 uger for fremsendelse af Folketingets begrundede udtalelse
udløb 12. januar 2012.
Læs Kommissionens fremsendelsesbrev
I forslaget foreslås en række initiativer på EU-niveau til at reducere risikoen for større ulykker offshore og forbedre forureningsberedskabet samt om selskabernes miljøansvar. Endvidere indeholder forslaget krav til en national kompetent myndighed, herunder dens organisering og uafhængighed af den myndighed, som udsteder koncessioner og opkræver gebyrer m.v.
Endelig indeholder forslaget krav om offentlig deltagelse i forbindelse med behandling af ansøgninger om koncessioner offshore svarende til, hvad der er gældende på miljøområdet. Forslaget kan have statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med etableringen af den nationale kompetente myndighed.
Resumeet er udarbejdet af Folketingets EU-Oplysning. For yderligere notater m.v. om forslaget se boksen med "relaterede dokumenter".