Retsudvalget 2011-12
KOM (2011) 0710 Bilag 1
Offentligt
1062103_0001.png
Civil- og Politiafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. december 2011
Færdselskontoret
Katarina Lundh
2011-810-0003
284379
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF, for
så vidt angår kørekort med et førerkorts funktioner
KOM (2011) 710 endelig
Resumé
Direktivforslaget er en konsekvens af Kommissionens forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om ændring af kontrolapparatforord-
ningen og køre- og hviletidsforordningen, der blev fremsat den 19. juli
2011. Med henblik på at hindre, at førerkortet benyttes til svig og misbrug,
indeholder forordningsforslaget bl.a. en bestemmelse om, at førerkortets
funktioner skal integreres i kørekortet. Direktivforslaget indeholder på den
baggrund regler for bl.a. udstedelse, fornyelse, ombytning og erstatning af
et integreret fører- og kørekort. Forslaget vurderes ikke at være i strid
med nærhedsprincippet. Forslaget medfører behov for tilpasning af dansk
lovgivning, og det skønnes, at forslaget om integrering af førerkort og kø-
rekort vil have statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge of-
fentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til direk-
tivforslaget. Danmark er positivt indstillet over for formålet med forslaget.
1. Baggrund
Reglerne om køre- og hviletid er fastsat i forordning 561/2006 (køre- og
hviletidsforordningen).
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ved siden af køre- og hviletidsreglerne gælder reglerne om kontrolappara-
ter, som er fastsat ved forordning nr. 3821/85 (kontrolapparatforordnin-
gen). Formålet med kontrolapparatet er at registrere førerens køre- og hvi-
letider, så det kan kontrolleres, at reglerne i køre- og hviletidsforordningen
overholdes.
Der anvendes i dag to typer af kontrolapparat – det analoge kontrolapparat
og det digitale kontrolapparat. I det analoge kontrolapparat, som fortsat
anvendes i ældre køretøjer, registreres førerens køre- og hviletid på et di-
agramark. I det digitale kontrolapparat, som blev indført for køretøjer, der
er indregistreret efter den 1. maj 2006, sker registreringen dels i kontrolap-
parat, dels på et førerkort, der har til formål at identificere føreren og lagre
dennes aktivitetsdata.
Direktivforslaget, som blev fremsat af Kommissionen den 11. november
2011, er en konsekvens af Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om ændring af kontrolapparatforordningen og køre-
og hviletidsforordningen, der blev fremsat den 19. juli 2011.
Forordningsforslaget indeholder en bestemmelse om, at førerkortets funk-
tioner skal integreres i kørekortet. Det fremgår således af forslagets artikel
27, at førerkort indtil den 18. januar 2018 skal udstedes i overensstemmel-
se med bestemmelserne i kontrolapparatforordningen, og at førerkort med
virkning fra den 19. januar 2018 skal integreres i kørekort og udstedes,
fornys, ombyttes og erstattes efter bestemmelserne i direktiv 2006/126/EF
(tredje kørekortdirektiv).
De to forslag udgør en lovgivningspakke, der har til formål at forbedre det
nuværende kontrolapparatsystem med henblik på at sikre en bedre hånd-
hævelse af køre- og hviletidsreglerne og mindske de administrative byrder
for bl.a. transportvirksomheder.
Formålet med forslaget om at integrere førerkortet i kørekortet er dels at
hindre, at førerkortet benyttes til svig og misbrug, idet førere vil være min-
dre tilbøjelige til at lade andre førere bruge deres kørekort til at omgå kon-
trolapparatsystemet, dels at mindske de administrative byrder for førere,
som ikke længere skal ansøge om og medbringe to forskellige dokumenter.
Det bemærkes, at forordningsforslaget sammen med et grund- og nær-
hedsnotat og et samlenotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg,
Transportudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (transport, telekom-
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
munikation og energi) den 6. oktober 2011. Herudover fik udvalgene til-
sendt et revideret samlenotat forud for rådsmødet (transport, telekommu-
nikation og energi) den 12. december 2011.
På rådsmødet den 12. december 2011 blev der opnået en delvis generel
indstilling til forordningsforslaget. Denne delvise generelle indstilling om-
fatter ikke forordningsforslagets artikel 27 om integrering af førerkortet i
kørekortet, idet behandlingen heraf indtil videre har været udskudt i af-
ventning af det heri beskrevne ændringsforslag til kørekortdirektivet.
Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 91 og skal vedtages med kvalifice-
ret flertal efter reglerne om den almindelige lovgivningsprocedure, jf. arti-
kel 294.
2. Indhold
2.1. Generelt om forslaget
Forslaget om ændring af kontrolapparatforordningen og køre- og hviletids-
forordningen indeholder som nævnt en bestemmelse om, at førerkortets
funktioner skal integreres i kørekortet.
Direktivforslaget indeholder på den baggrund regler for bl.a. udstedelse,
fornyelse, ombytning og erstatning af et integreret fører- og kørekort.
2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget
Forslaget indeholder en bestemmelse om, at der fra den 19. januar 2018
skal indføres en mikrochip i alle kørekort, der udstedes som integrerede fø-
rer- og kørekort.
Det foreslås i den forbindelse, at medlemsstaterne fra den 19. januar 2018,
når de udsteder, erstatter, fornyer eller ombytter et kørekort for en fører,
der udfører gods- eller personbefordring, som er omfattet af køre- og hvile-
tidsforordningen, skal udstede et kørekort, der indeholder de nødvendige
funktioner, således at kørekortet også kan anvendes som førerkort i hen-
hold til kontrolapparatforordningen.
Ifølge forslaget skal det integrerede fører- og kørekort udstedes senest en
måned efter, at den kompetente myndighed har modtaget anmodningen.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Når der udstedes et integreret fører- og kørekort, skal føreren aflevere både
sit gamle kørekort og førerkortet til den udstedende myndighed.
Det foreslås endvidere, at når førerne ønsker at forny deres integrerede fø-
rer- og kørekort, skal de indsende anmodning herom til de kompetente
myndigheder i den medlemsstat, hvor de har deres sædvanlige bopæl, se-
nest femten arbejdsdage, inden kortet udløber.
Ifølge forslaget skal den kompetente myndighed i tilfælde, hvor der indgi-
ves anmodning om fornyelse af integreret fører- og kørekort, der er ved at
udløbe, udstede et nyt kort inden udløbsdatoen, såfremt anmodningen her-
om er indsendt inden for fristen på femten arbejdsdage.
Endelig indeholder forslaget en bestemmelse om stjålne, bortkomne eller
beskadigede integrerede fører- og kørekort. Det følger bl.a. af denne be-
stemmelse, at medlemsstaterne skal føre register over sådanne kort i en pe-
riode, der mindst svarer til deres gyldighed.
Det følger herudover bl.a. af bestemmelsen, at i tilfælde, hvor det integre-
rede fører- og kørekort beskadiges, bliver uanvendeligt, bortkommer eller
stjæles, skal førerne inden for en frist på syv kalenderdage anmode de
kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor de har deres sædvanlige
bopæl, om et nyt kort. Disse myndigheder skal herefter udstede et erstat-
ningskort senest fem arbejdsdage efter at have modtaget en udførligt be-
grundet anmodning herom.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Direktivforslaget behandles efter den fælles beslutningsprocedure (TEUF
artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-
Parlamentet.
Forslaget har endnu ikke været behandlet af Europa-Parlamentet.
4. Nærhedsprincippet
I sit forslag om ændring af kontrolapparatforordningen og køre- og hvile-
tidsforordningen – som direktivforslaget som tidligere nævnt er en følge af
– har Kommissionen om nærhedsprincippet anført, at formålet med forsla-
get ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne hver for sig.
Kommissionen har herved lagt vægt på, at vejgodstransporten i stadig hø-
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
jere grad foregår på tværs af landegrænserne i EU, at de sociale bestem-
melser er harmoniseret på EU-niveau i kraft af køre- og hviletidsforord-
ningen, og at det er en forudsætning for kontrollen med, at denne lovgiv-
ning overholdes, at kontrolapparater er interoperable mellem medlemssta-
ter. Det vil derfor efter Kommissionens opfattelse virke mod hensigten at
regulere kontrolapparater på nationalt niveau.
Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er
overholdt. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissionens
betragtninger vedrørende forordningsforslaget og kan samtidig henvise til,
at udstedelse af kørekort i dag er nærmere reguleret på EU-niveau i de
gældende kørekortdirektiver.
5. Gældende dansk ret
Kontrolapparatforordningen er umiddelbart gældende i Danmark.
Regler om udstedelse mv. af fartskriverkort, herunder førerkort, er fastsat i
bekendtgørelse nr. 687 af 29. juni 2005 om udstedelse af fartskriverkort.
Regler om udstedelse mv. af kørekort er fastsat i færdselslovens §§ 56-59
a, bekendtgørelse nr. 304 af 2. april 2009 om kørekort med senere ændrin-
ger (kørekortbekendtgørelsen) og i Justitsministeriets cirkulære nr. 27 af 2.
april 2009 om kørekort med senere ændringer (kørekortcirkulæret).
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
6.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
De danske regler er som nævnt fastsat i bekendtgørelsen om udstedelse af
fartskriverkort, færdselsloven, kørekortbekendtgørelsen og kørekortcirku-
læret.
En vedtagelse af direktivforslaget vil medføre behov for visse ændringer af
de danske regler på området.
6.2. Statsfinansielle konsekvenser
Direktivforslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at integrere fø-
rerkortet og kørekortet, jf. forordningsforslaget herom.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det bemærkes i den forbindelse, at integrering af førerkortets funktioner i
kørekortet skønnes at indebære investeringsomkostninger i størrelsesorde-
nen 11-14 mio. kr. og årlige driftsudgifter i størrelsesordenen 4-5 mio. kr.
Det skønnes, at disse udgifter vil kunne gebyrfinansieres. Det bemærkes i
den forbindelse, at udstedelse af førerkort og kørekort i dag er gebyrfinan-
sieret, og at hverken forordningsforslaget eller direktivforslaget vurderes at
være til hinder for gebyrfinansiering.
6.3. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Bestemmelsen i forordningsforslaget om at integrere førerkortet og køre-
kortet – og dermed også det heri beskrevne direktivforslag – har som
nævnt bl.a. til formål at mindske den administrative byrde for førere, som
ikke længere skal ansøge om og medbringe to forskellige dokumenter.
7. Høring
Direktivforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer mv.:
ATL – Arbejdsgiverorganisationen for Transport og Logistik, Dansk Byg-
geri, Dansk Erhverv, Dansk Transport og Logistik (DTL), Danske Biludle-
jere, Danske Busvognmænd, Danske Regioner, Danske Speditører, Data-
tilsynet, De Danske Bilimportører, DI Transport, DTU Transport, 3F’s
Transportgruppe, FDM, Forbrugerrådet, Frie Danske Lastbilvognmænd,
ITD – International Transport Danmark, Kommunernes Landsforening,
Landbrug & Fødevarer, Politiforbundet i Danmark, Rigsadvokaten, Rigs-
politiet, Rådet for Sikker Trafik og TUR – Transporterhvervets Uddannel-
ser.
Endvidere har direktivforslaget været sendt i høring hos EU-
specialudvalget for transport.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra
Dansk Erhverv, Datatil-
synet, Dansk Transport og Logistik (DTL), DI Transport
og
ATL
Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, DTU Transport,
Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Erhvervs- og Selskabsstyrel-
sen, Forbrugerrådet, Forsvarskommandoen, Frie Danske Lastbil-
vognmænd, ITD – International Transport Danmark, Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen, Rigsadvokaten og Rigspolitiet.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dansk Erhverv
ser generelt positivt på direktivforslaget, idet det må for-
ventes at medføre administrative lempelser for både virksomheder, chauf-
fører og myndigheder.
Dansk Erhverv anfører dog, at man finder formuleringen i forslagets arti-
kel 7, stk. 4, uheldig. For at undgå uhensigtsmæssige ophold i produktion
og drift i virksomhederne anbefaler Dansk Erhverv, at ombytning af kort
først skal ske, når det nye kort er fysisk i hænderne på føreren. Dansk Er-
hverv henviser i den forbindelse til det ret indgående kendskab man via
medlemskredsen har til ombytning, bortkomst mv. af betalingskort af for-
skellig art.
Datatilsynet
har oplyst, at man har noteret sig, at det af artikel 1, stk. 2, i
det gældende kørekortdirektiv bl.a. fremgår, at medlemsstaterne med for-
behold af databeskyttelsesreglerne kan udstyre kørekortet med et lagerme-
dium (mikrochip), så snart Kommissionen efter proceduren i artikel 9, stk.
2, har fastsat de i bilag I omhandlede krav til mikrochippen, der ved sup-
plering af kørekortdirektivet har til formål at ændre ikke-væsentlige be-
stemmelser i dette direktiv.
Datatilsynet går herefter ud fra, at behandling af personoplysninger i for-
bindelse med udstedelse af et kørekort med et førerkorts funktioner vil ske
under iagttagelse af databeskyttelsesdirektivets og persondatalovens regler.
Derudover har Datatilsynet oplyst, at man har noteret sig, at det i direktiv-
forslaget foreslås, at medlemsstaterne skal føre et register over udstedte,
stjålne, bortkomne og beskadigede kørekort med et førerkorts funktioner i
en periode svarende til mindst deres gyldighed.
Datatilsynet går på den baggrund ud fra, at de danske myndigheder forsat
skal leve op til reglerne i persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen,
når de behandler personoplysninger i forbindelse førelsen af et sådant regi-
ster.
Dansk Transport og Logistik (DTL)
er meget positive over for forslaget
om at integrere førerkortet i kørekortet, idet det bl.a. udgør en væsentlig
styrkelse af indsatsen mod manipulation i forbindelse med køre- og hvile-
tidsreglerne.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
DTL bemærker, at det af direktivforslagets præambel fremgår, at tilladelse
til at indehave kørekort og førerkort ikke skulle blive påvirket af integre-
ringen. DTL anfører i den forbindelse, at det må være en forudsætning, at
ændringen ikke medfører tab af rettigheder og forpligtelser, og at formule-
ringen derfor synes at være svag.
DTL anfører desuden, at det fremgår af forslagets artikel 7, stk. 4, at ansø-
geren (føreren) skal aflevere både sit kørekort og førerkort, der ønskes
ombyttet ved ansøgningen om det nye integrerede kort. DTL anfører i til-
knytning hertil, at dette vil begrænse førerens mulighed for at virke i sin
daglige jobfunktion i henhold til de udstedelsesprocedurer, som myndig-
hederne i dag anvender ved ansøgning om fartskriverkort. DTL foreslår i
den forbindelse, at det bliver muligt for føreren at ansøge om det nye kort
og først foretage en fysisk ombytning af kortet, når det er produceret og
klar til udlevering til den pågældende ansøger.
DI Transport
og
ATL
Arbejdsgiverforeningen for Transport og Lo-
gistik
er som udgangspunkt positive over for forslaget om at integrere kø-
rekortet i førerkortet. Ifølge DI Transport og ATL vil dette som udgangs-
punkt forhindre situationer, hvor der kan køres lastbil uden kørekort, hvil-
ket vil lette virksomhedens kontrol. DI Transport og ATL anfører videre,
at det i den forbindelse bør sikres, at retssikkerheden for chauffører ikke
forringes, og at man i samme omgang fra dansk side – i lighed med andre
EU-lande – bør integrere uddannelsesbeviset i kørekortet.
DTU Transport
finder, at det er et godt direktivforslag, der er fremsat.
Erhvervsflyvningens Sammenslutning
har ikke bemærkninger til direk-
tivforslaget.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
anfører, at der ved at integrere førerkortet
i kørekortet vil være en årlig administrativ lettelse for erhvervslivet, idet
chauffører i dag skal ansøge om førerkort hvert femte år, og lastbils- og
buschauffører fra januar 2013 ligeledes skal ansøge om kørekort hvert
femte år.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bemærker i den forbindelse, at de årlige
administrative byrder for dansk erhvervsliv forbundet med ansøgning om
førerkort ved AMVAB-målingen i 2010 blev opgjort til ca. 5 mio. kr. år-
ligt. Dette tal er baseret på, at der i alt er ca. 76.000 chauffører, der hvert
femte år skal ansøge om førerkort. Efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
opfattelse vil denne byrde alt andet lige blive væsentligt reduceret som
følge af, at erhvervet fremover kun skal ansøge om ét kort hvert femte år.
Forbrugerrådet
har oplyst, at direktivforslaget efter rådets opfattelse vil
have en positiv effekt på forbrugernes sikkerhed, og at man derfor kan
støtte de foreslåede ændringer.
Forsvarskommandoen
har ikke bemærkninger til direktivforslaget, idet
forsvaret er undtaget fra reglerne om køre- og hviletid og kontrolapparatet.
Frie Danske Lastbilvognmænd
har oplyst, at man kan tilslutte sig direk-
tivforslaget.
ITD – International Transport Danmark
hilser forslaget om integration
af førerkortet i kørekortet velkommen, idet man bl.a. ser forslaget som en
styrkende faktor i bestræbelserne på at håndhæve bestemmelserne om brug
af førerkort.
ITD anfører dog, at man ser et par udfordringer i forbindelse med imple-
menteringen af forslaget, hvilket efter foreningens opfattelse kræver indar-
bejdelse af en praktisk administrativ løsning i den endelige direktivtekst.
For det første peger ITD på spørgsmålet om, hvordan en chauffør skal do-
kumentere de foregående 28 dages aktiviteter i en kontrolsituation inden
for de første 28 dage efter ombytning af kørekort og førerkortet til det nye
integrerede kort. Efter ITD’s opfattelse bør direktivteksten indeholde ret-
ningslinjer for håndtering af problemstillingen med henblik på en ensartet
håndtering – også ved kontrolsituationer i øvrige medlemsstater.
For det andet peger ITD på spørgsmålet om håndteringen af kørekort ud-
stedt før 14. april 1997. I den forbindelse anfører ITD, at indehavere af kø-
rekort til kategorierne C, C/E, D og D/E udstedt før 14. april 1997, der er-
hverver førerkort efter ikrafttrædelsen, og efter 5 år ikke ønsker at forny
førerkortet, i henhold til præambel nr. 3 fortsat bør kunne opretholde fører-
retten til de nævnte kategorier. Dette kan efter ITD’s opfattelse for eksem-
pel ske ved, at det nye kort påføres særskilt udløbsdato for fører-
kort/kørekortdelen, så kørekortet fortsat kan være gældende, selv om fø-
rerkortet udløber.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
har ikke bemærkninger til direk-
tivforslaget.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Rigsadvokaten
har ikke bemærkninger til direktivforslaget.
Rigspolitiet
bemærker, at der angiveligt er sket en umiddelbar overførsel
fra kontrolapparatforordningen af de frister, der relaterer sig til første-
gangsudstedelse af førerkort og efterfølgende fornyelse som følge af udløb
af gyldighed af førerkort.
Rigspolitiets fremhæver i den forbindelse, at det af forslagets artikel 7 a,
stk. 2, vedrørende kørekort med integreret førerkort fremgår, at et kørekort
med et førerkorts funktioner skal udstedes senest en måned efter, at den
kompetente myndighed har modtaget anmodningen. I forslagets artikel 7
b, stk. 1, vedrørende fornyelse af kørekort med integreret førerkort fremgår
det desuden, at førerne ved fornyelse kan vente med at fremsende anmod-
ning om fornyelse indtil femten arbejdsdage inden, at kortet udløber.
Myndighederne skal herefter ifølge forslagets artikel 7 b, stk. 2, udstede et
nyt kørekort inden udløbsdatoen.
Efter Rigspolitiets opfattelse er de angivne frister set ud fra et kørekortper-
spektiv meget korte. Både for så vidt angår førstegangsudstedelse og efter-
følgende fornyelser som følge af udløbet gyldighed er der tale om en me-
get kort frist.
Rigspolitiet anfører som baggrund herfor, at der i forbindelse med udste-
delse af kørekort til kategori C og D skal foretages en vurdering af de hel-
bredsmæssige forhold både ved førstegangsudstedelse og derefter ved for-
nyelse hvert 5. år.
I de sager, hvor de helbredsmæssige oplysninger giver anledning til be-
mærkninger, skal sagen forelægges for relevante sundhedsfaglige myndig-
heder med henblik på en vurdering af, hvorvidt den pågældende fortsat op-
fylder de helbredsmæssige betingelser for at få udstedt et kørekort. Så-
fremt de sundhedsfaglige myndigheder anbefaler, at der ikke udstedes kø-
rekort, vil den pågældende ifølge forvaltningsloven skulle have denne an-
befaling sendt i høring med henblik på eventuelle bemærkninger, ligesom
den pågældende kan påklage afgørelsen.
Det er Rigspolitiets opfattelse, at denne vurdering/kontrol af de helbreds-
mæssige forhold, der er iværksat af trafiksikkerhedsmæssige årsager, i
mange tilfælde ikke vil kunne foretages inden for de frister, som er angivet
i forslagets artikel 7 a og 7 b.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Rigspolitiet anfører i den forbindelse, at kravene til en tilstrækkelig grun-
dig behandling af de helbredsmæssige forhold, der som udgangspunkt er
direktivbestemte, må veje tungere end den omstændighed, at borgerne skal
have krav på behandling af en ansøgning inden for en bestemt tidsfrist.
Rigspolitiet bemærker endvidere, at ansøgere i dag afleverer det eksiste-
rende kørekort ved ansøgning om fornyelse som følge af udløbet gyldig-
hed. Dette skyldes bl.a. hensynet til at sikre, at der er så få ugyldige køre-
kort i omløb som muligt. Kan fornyelse ikke ske straks, kan kommunalbe-
styrelsen udstede et midlertidigt kørekort, hvorefter ansøgeren som ud-
gangspunkt får det nye kørekort tilsendt med posten. Såfremt kørekort og
førerkort fremover skal integreres, vil denne procedure ikke være hen-
sigtsmæssig, idet det midlertidige kørekort udstedes i papirformat, og det
er ikke muligt at udstede et midlertidigt (anvendeligt) førerkort på tilsva-
rende måde. Det er derfor Rigspolitiets opfattelse, at en integrering af kø-
rekort og førerkort må forudsætte, at ansøgeren alene ved aflevering af det
gamle kørekort/førerkort kan få udleveret det nye.
I den forbindelse bemærker Rigspolitiet desuden, at såfremt kørekort og
førerkort integreres, vil det ikke længere som i dag være muligt at foretage
en midlertidig inddragelse af kørekortet, f.eks. ved mistanke om spiritus-
kørsel, idet der ikke kan udstedes et midlertidigt førerkort. I sager om spi-
rituskørsel vil politiet, når promilleerklæring forligger, herefter i hvert en-
kelt tilfælde efterfølgende skulle inddrage det fysiske kørekort/førerkort.
Det samme gælder i andre lignende sager, hvor der under sagens behand-
ling sker administrativ inddragelse under straffesagen. Dette vil indebære
et øget ressourceforbrug for politiet.
I relation til fristen i forslagets artikel 7 c, stk. 6, vedrørende stjålne, bort-
komne eller beskadigede kørekort med integreret førerkort oplyser Rigspo-
litiet, at der ved udstedelse af erstatningskort som udgangspunkt ikke skal
ske en vurdering af de helbredsmæssige forbehold, hvorfor erstatningskort
i princippet vil kunne udstedes med det samme.
Rigspolitiet bemærker dog, at kontrakten mellem kørekortproducenten og
Rigspolitiet fastsætter en leveringsfrist på fem dage. Af forslagets artikel 7
c, stk. 6, fremgår det, at ”Disse myndigheder skal udstede et erstatnings-
kort senest fem arbejdsdage efter at have modtaget en udførligt begrundet
anmodning herom”.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er derfor efter Rigspolitiets opfattelse afgørende at fastlægge, hvad der
ligger i ”udstede”. Hvis det indebærer, at borgeren skal have modtaget det
nye kørekort/førekort senest fem arbejdsdage efter at have indgivet en ud-
førligt begrundet anmodning herom, vil det kun være muligt at overholde
kravet, såfremt kortene ekspederes som ekspres-kort. Et ekspres-kort vil
kunne produceres på to timer, men dette medfører en meromkostning pr.
kort på kr. 285 i forhold til et almindeligt kørekort.
I relation til de økonomiske og IT-mæssige konsekvenser af forslaget om
integration af førerkort og kørekort oplyser Rigspolitiet, at gennemførelsen
af forslaget vil indebære, at danske kørekort skal forsynes med en chip.
Desuden vurderer Rigspolitiet, at der skal etableres et nyt register til hånd-
tering af kørekort, idet det nuværende centralregister ikke bygger på en
anvendelig teknologi.
Rigspolitiet skønner, at integrering af førerkort og kørekort vil indebære
investeringsomkostninger i størrelsesordenen 11-14 mio. kr. og årlige
driftsudgifter i størrelsesordenen 4-5 mio. kr.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige med-
lemsstater til direktivforslaget.
I forbindelse med behandlingen af forordningsforslaget på rådsmødet
(transport, telekommunikation og energi) den 12. december 2011 gav Bel-
gien og Holland imidlertid udtryk for, at man er skeptiske over for forsla-
get om at integrere førerkortet i kørekortet, mens Slovakiet udtrykte støtte
til forslaget om integration af de to korttyper.
9. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positivt indstillet over for formålet med forslaget.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Direktivforslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Euro-
paudvalg.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det bemærkes, at forordningsforslaget sammen med et grund- og nær-
hedsnotat og et samlenotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg,
Transportudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (transport, telekom-
munikation og energi) den 6. oktober 2011. Herudover fik udvalgene til-
sendt et revideret samlenotat forud for rådsmødet (transport, telekommu-
nikation og energi) den 12. december 2011.
11. Orientering af andre af Folketingets udvalg
Grund- og nærhedsnotatet sendes – ud over til Folketingets Europaudvalg
– til Folketingets Retsudvalg og Transportudvalg.
13