GRUND– OG NÆRHEDSNOTAT

vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordninger

om finansielle instrumenter for 2014-2020 for indre anliggender

**

KOM (2011) 749-753

Sagen er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog delvist er tale om en ud-bygning af Schengen-reglerne* **

Resumé:

Kommissionens meddelelse vedrører budgettet for området for indre an-liggender i perioden 2014-2020. Denne ledsages af fire forslag til forord-ninger med henblik på etablering af to nye finansieringsfonde – en asyl- ogmigrationsfond og en fond for intern sikkerhed – i den pågældende perio-de. Forslagene tilstræber en forenkling i forhold til de eksisterende finan-

etablering af et instrument under Fonden for Intern Sikkerhed til finansiel støtte til politi-samarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring samt til for-ordning om generelle bestemmelser for Asyl- og Migrationsfonden og instrumentet underFonden for Intern Sikkerhed til finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og be-kæmpelse af kriminalitet samt krisestyring er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V.Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor an-vendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller findeanvendelse i Danmark.**

hed til finansiel støtte til ydre grænser og visum er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnitV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derforanvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller fin-de anvendelse i Danmark. Da denne forordning imidlertid udgør en videreudvikling afSchengen-reglerne, træffer Danmark inden 6 måneder efter vedtagelse af forordningenafgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollensartikel 4 (”opt-in”).

sieringsprogrammer. Fondene har et samlet budget på 8 517 mio. EUR.Dertil indeholder det samlede foreslåede budget for området for indre an-liggender en post på 822 mio. EUR til eksisterende IT systemer samt 1 572mio. EUR til agenturerne på området for indre anliggender. Det samledebudget på området for indre anliggender udgør derved 10 911 mio EUR.Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser. Af de fire forordningsforslag har alene forslaget om finan-siel støtte til ydre grænser og visum statsfinansielle konsekvenser. De fireforordningsforslag har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslagenevurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Danmark deltagersom følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslagene. Forslaget vedrø-rende støtte til ydre grænser og visum under Fonden for Intern Sikkerhedudgør en udbygning af Schengen-reglerne, hvorfor Danmark inden seksmåneder efter vedtagelsen skal træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vilgennemføre forordningen i dansk ret. Fra dansk side er man overordnetpositiv over for Kommissionens meddelelse og forslag til forordninger.

1. Baggrund

De flerårige finansielle rammer er EU’s flerårige finansieringslofter, indenfor hvilke EU’s årlige budgetter vedtages. Den flerårige finansielle rammeer således et redskab, der bruges til at fastsætte de beløb, der maksimalt måanvendes på EU’s politiske prioriteringer over en periode på mindst 5 år.Den nuværende flerårige finansielle ramme løber fra 2007 til 2013.Den 29. juni 2011 offentliggjorde Kommissionen i meddelelsen ”Et budgetfor Europa 2020” sit forslag til den næste flerårige finansielle ramme forperioden 2014-2020. Kommissionen fastslår i denne forbindelse, at det ernødvendigt med en forenkling og effektivisering af den fremtidige finan-sielle ramme, og at der er en klar merværdi ved mobilisering af EU bud-gettet indenfor indre anliggender, herunder særligt for så vidt angår sik-kerhed, migration og grænsekontrol.Under de overordnede budgetrammer i perioden 2014-2020 skal der ved-tages en række programmer for konkrete politikområder i samme periode –herunder på området for indre anliggender.I lyset heraf har Kommissionen den 15. november 2011 fremlagt en med-delelse om budgettet for området for indre anliggender i perioden 2014-2020, der blev ledsaget af forslag til fire forordninger med henblik på etab-lering af en asyl- og migrationsfond og en fond for intern sikkerhed:

Forslag til forordning om etablering af Asyl- og Migrationsfonden(KOM(2011) 751), der fremsættes med hjemmel i Traktaten omDen Europæiske Unions Funktionsmådes (TEUF) artikel 78, stk. 2,og artikel 79, stk. 2 og 4.Forslag til forordning om etablering af et instrument under Fondenfor Intern Sikkerhed til finansiel støtte til politisamarbejde, fore-byggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring(KOM(2011) 753), der fremsættes med hjemmel i TEUF artikel 82,stk. 1, artikel 84 og artikel 87, stk. 2.Forslag til forordning om etablering af et instrument under Fondenfor Intern Sikkerhed til finansiel støtte til ydre grænser og visum(KOM(2011) 750), der fremsættes med hjemmel i TEUF artikel 77,stk. 2.Forslag til forordning om generelle bestemmelser for Asyl- og Mi-grationsfonden og instrumentet under Fonden for Intern Sikkerhedtil finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelseaf kriminalitet samt krisestyring (KOM(2011) 752), der fremsættesmed hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2, artikel 79, stk. 2 og 4, arti-kel 82, stk. 1, artikel 84 og artikel 87, stk. 2.

Der henvises for så vidt angår alle forslagene til princippet om solidaritetog rimelig ansvarsfordeling, jf. TEUF art. 80.Forslagene skal vedtages i overensstemmelse med den almindelige lovgiv-ningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvor der kræves enighed mellemEuropa-Parlamentet og Rådet.Det danske retsforbeholdDa forslagene til forordninger fremsættes med hjemmel i TEUF tredje del,afsnit V, vil de være omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige ogindre anliggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lis-sabon-traktaten, vil på den baggrund finde anvendelse.Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikkei Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V itraktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og ifølge protokol-lens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold tildette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ tiludbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit V i TEUF,træffer Danmark i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stillinginden seks måneder afgørelse om, hvorvidt denne foranstaltning gennem-føres i nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgø-relsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-lemsstater, der er bundet af foranstaltningen.Det fremgår af en præambel til forordningsforslaget om etablering af et in-strument under Fonden for Intern Sikkerhed til finansiel støtte til ydregrænser og visum, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-reglerne.

2. Indhold

2.1. Generelt

Kommissionens overordnede formål med de to nye forenklede finansie-ringsfonde er bl.a. at afstemme udgifter på EU niveau bedre med Unionensstrategiske mål på området for indre anliggender. Forslagene skal bl.a. sesi lyset af de udfordringer EU står over for i forhold til situationer med sær-ligt migrationspres. Herudover skal forslagene ses i sammenhæng med denbetydning, som lovlig indvandring og integrationsindsatser er tillagt i EU’s2020 strategi som et led i at skabe vækst. Med den nye fondsstruktur ind-føres der nye muligheder for finansiering af politikker for asyl og migrati-on, effektive grænseforvaltningssystemer, bekæmpelse af organiseret kri-minalitet, korruption og terrorisme mv. Samtidig lægges der op til en be-tragtelig forøgelse af det samlede budget for området for indre anliggenderi forhold til budgettet for perioden 2007-2013.Asyl- og Migrationsfonden skal overordnet bl.a. bidrage til et effektivtFælles Europæisk Asylsystem og vil fokusere på støtte til integreret styringaf migrationsstrømme. Det samlede budget for fonden er fastsat til 3 869mio. EUR.Fonden for Intern Sikkerhed skal overordnet bidrage til at højne sikker-hedsniveauet i EU. Efter forslagene til etablering af Fonden for Intern Sik-kerhed skal støtten navnlig koncentreres om de fem strategiske prioriteter,som er fastsat i strategien for EU’s indre sikkerhed i praksis (KOM (2010)673). Prioriteterne omhandler forebyggelse og bekæmpelse af tværnatio-nal, grov og organiseret kriminalitet, forøget sikkerhedsniveau for borgere4

og virksomheder i cyberspace, forebyggelse af terrorisme og tage fat påproblemet med radikalisering og rekruttering, øget kapacitet til at beskyttekritisk infrastruktur i alle økonomiske sektorer og forøgelse af EU’s mod-standskraft over for visse kriser og katastrofer. Fonden vil have et samletbudget på 4 648 mio. EUR, som også skal dække udviklingen af nye it-systemer som f.eks. det fremtidige ind- og udrejsesystem og programmetfor registrerede rejsende.De to fonde erstatter Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelands-statsborgere, Den Europæiske Flygtningefond, Fonden for De Ydre Græn-ser, Den Europæiske Tilbagesendelsesfond og de to særprogrammer Fore-byggelse og bekæmpelse af kriminalitet og Forebyggelse, beredskab ogkonsekvensstyring i forbindelse med terrorisme og andre sikkerhedsrelate-rede risici.Med den nye finansieringsstruktur lægger Kommissionen op til en forenk-ling i forhold til den gældende struktur. En fleksibel krisemekanisme forde to fonde vil desuden give EU mulighed for at reagere hurtigt på krisesi-tuationer, der udvikler sig hurtigt som f.eks. i situationer med stort migra-tionspres, ekstraordinært antal grænseoverskridelser, terrorangreb eller in-ternetangreb. EU-foranstaltninger og krisebistandsforanstaltninger kan og-så gennemføres af EU-agenturer på området for indre anliggender (Cepol,Europol, EASO, Frontex og it-agenturet), hvis dette er i EU’s interesse,hvis der er tale om ad hoc-foranstaltninger, og hvis deres gennemførelseafhænger af det pågældende agenturs operationelle og tekniske ekspertise.Det fremgår endvidere, at det samlede budget for området for indre anlig-gender indeholder en post på 822 mio. EUR til eksisterende IT systemer(SIS II, VIS og Eurodac) og det kommende IT-agentur samt 1 572 mio.EUR til agenturerne på området for indre anliggender; Europol, Frontex,EASO, Cepol og EMCDDA.Derved udgør det samlede foreslåede budget på området for indre anlig-gender 10 911 mio. EUR. Det foreslåede budget for indre anliggender ud-gør fortsat godt 1 % af det foreslåede samlede EU budget for perioden2014-2020.

2.2. Forslaget om etablering af en asyl- og migrationsfond

Det overordnede mål for Asyl- og Migrationsfonden er at bidrage til en ef-fektiv forvaltning af migrationsstrømme i EU og mere specifikt bidrage til5

bl.a. at styrke og udvikle det fælles europæiske asylsystem, støtte lovligindvandring og fremme effektiv integration af tredjelandsstatsborgere,styrke medlemsstaters kapacitet til at fremme fair og effektive tilbagesen-delsesstrategier og at støtte udvikling af partnerskaber og samarbejde medtredjelande.For så vidt angår målgruppen for integrationstiltag omfatter denne såvelasylansøgere, som personer med forskellig typer lovligt ophold. Tiltag, dersigter mod denne gruppe, kan også når relevant omfatte statsborgere i etmedlemsland med migrationsbaggrund; hvilket vil sige, at én af forældreneer tredjelandsstatsborger. Visse foranstaltninger forud for tredjelandsstats-borgeres lovlige indrejse i EU, der har til hensigt at lette lovlig indvan-dring og sikre en bedre forberedelse af integrationen efter indrejse, er støt-teberettigede.Alle deltagende medlemslande tildeles et minimumsbeløb på 5 mio. EURsamt et variabelt grundbeløb beregnet på baggrund af statistisk data vedrø-rende migrationsstrømninger. Derudover tildeles yderligere et fleksibeltbeløb, hvis medlemslande vælger at gennemføre visse specifikke foran-staltninger. Dette vil bl.a. være tilfældet for så vidt angår genbosætning ogflytning af visse tredjelandsstatsborgere indenfor EU, hvor der udbetalesfinansielle incitamenter hvert andet år på baggrund af tilsagn, der er ioverensstemmelse med etablerede fælles EU genbosætningsprioriteter.Instrumentets totale budgetramme udgør 3 869 mio. EUR, der fordeles så-ledes, at der vejledende afsættes 3 232 mio. EUR til medlemsstaternes na-tionale programmer. Ud af midlerne til nationale programmer fordeles 2372 mio. EUR til minimumsbeløb og variable grundbeløb, og 700 mio.EUR til specifikke foranstaltninger. 170 mio. EUR reserveres til fordelingpå baggrund af en midtvejsevaluering i 2017, der vurderer behov i forholdtil asyl- og modtagelsessystemer, medlemslandenes situation med hensyntil migrationsstrømme i perioden 2014-2016 og den forventede udvikling.Kommissionen får 637 mio. EUR til EU-foranstaltninger, krisebistand, DetEuropæiske Migrationsnetværk og teknisk bistand på Kommissionens ini-tiativ.

2.3. Forslag til forordning om etablering af et instrument under Fon-

den for Intern Sikkerhed til finansiel støtte til politisamarbejde, fore-

byggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring

Formålet med etableringen af instrumentet til finansiel støtte til politisam-arbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring er atbidrage til at sikre et højt sikkerhedsniveau i EU. Dette skal bl.a. ske ved atyde støtte til forebyggelse og bekæmpelse af tværnational, grov og organi-seret kriminalitet, herunder terrorisme, samt ved at styrke koordinering afsamarbejdet mellem de retshåndhævende myndigheder og relevante tredje-lande. Herudover skal medlemsstaternes og EU’s krisestyring og bered-skab forbedres, ligesom kapaciteten til at beskytte mennesker og kritiskeinfrastrukturer mod bl.a. terrorangreb skal øges.De konkrete foranstaltninger, der støttes, omfatter hovedsageligt foran-staltninger til styrkelse af medlemsstaternes operationelle kapacitet, f.eks.fælles aktioner på tværs af grænserne, udveksling af bedste praksis, af-prøvning og validering af nye metoder og teknologier, erhvervelse af tek-nisk udstyr og infrastruktur, uddannelse og udveksling af personale, analy-tiske aktiviteter såsom risiko- og trusselsvurderinger samt etablering afnetværk.Instrumentets totale budgetramme udgør 1 128 mio. EUR, der fordeles så-ledes, at medlemsstaterne får 564 mio. EUR til de såkaldte nationale pro-grammer, og Kommissionen får 564 mio. EUR, som den kan anvende tilEU-foranstaltninger, krisebistand og teknisk bistand på Kommissionensinitiativ.Fordelingen mellem medlemsstaterne sker ud fra fem forskellige vægtedekriterier, der bl.a. omfatter størrelsen af medlemsstaternes befolkning ogantal personer og tons fragt, der passerer gennem medlemsstaternes inter-nationale luft- og søhavne.

2.4. Forslag til forordning om etablering af et instrument under Fon-

den for Intern Sikkerhed til finansiel støtte til ydre grænser og visum

Formålet med etableringen af et instrument under Fonden for Intern Sik-kerhed til finansiel støtte til ydre grænser og visum er at bidrage til at sikreet højt sikkerhedsniveau i EU. Dette skal bl.a. ske ved på mere systematiskvis at støtte medlemsstaterne i at sikre det grænsefri område, fremme sam-arbejde mellem agenturer for grænse- og retshåndhævende myndighederog at øge mængden af specialiseret udstyr i medlemsstaterne, der kan stil-les til rådighed for fælles operationer under Frontex.

Instrumentet skal medvirke til at muliggøre EU’s fokus på relevante stra-tegiske prioriteter, herunder ved at støtte en fælles visumpolitik med hen-blik på at facilitere lovlig rejse, sikre ligebehandling af tredjelandsstats-borgere og håndtere ulovlig indvandring samt at støtte grænsekontrol medhenblik på at sikre dels et højt beskyttelsesniveau af de ydre grænser ogdels smidig grænseovergang af de ydre grænser.Alle medlemslande tildeles et basis beløb på 5 mio. EUR, hvorefter et va-riabelt beløb tildeles i to faser.Instrumentets totale budgetramme udgør 3 520 millioner EUR, der forde-les således, at medlemsstaterne vejledende får 2000 mio. EUR til nationaleprogrammer, hvoraf en andel reserveres til fordeling til lande, der på bag-grund af en midtvejsevaluering og risiko analyse vurderes at have et øgettrusselsniveau i relation til de ydre grænser, og Kommissionen får 270mio. EUR, som kan anvendes til EU-foranstaltninger, krisebistand og tek-nisk assistance. Derudover afsættes 1 100 mio. EUR til nye IT-systemer,herunder etableringen af et EU indrejse- og udrejsesystem og et programfor registrerede rejsende og 150 mio. EUR til Det Særlige Transit Programfor Litauen.Driftsstøtte på op til 50 % af budgettet i de godkendte nationale program-mer kan under nærmere betingelser tildeles offentlige myndigheder, derhar ansvaret for at udføre opgaver og tjenester relateret til instrumentetsformål.På baggrund af Schengen-evalueringer kan et medlemsland i samråd medKommissionen og Frontex foranledige en omfordeling af midler under detnationale program med henblik på at afhjælpe svaghederne i overens-stemmelse med Schengen-evalueringsrapportens resultater og henstillin-ger.

2.5. Forslag til forordning om generelle bestemmelser for Asyl- og Mi-

grationsfonden og instrumentet under Fonden for Intern Sikkerhed til

finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af

kriminalitet samt krisestyring

Formålet med forslaget til generelle bestemmelser for Asyl- og Indvan-dringsfonden og instrumentet under Fonden for Intern Sikkerhed til finan-siel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitetsamt krisestyring er at fastlægge betingelserne for en mere politikstyret og8

resultatorienteret finansiering, simplificering af leveringsmekanismer, me-re fleksibilitet i den finansielle administration og implementering samt atforbedre rammen for overvågning og evaluering. Forslaget vil også findeanvendelse på instrumentet under Fonden for Intern Sikkerhed til finansielstøtte til ydre grænser og visum. De generelle regler for implementeringenaf fondene omhandler udgiftsfinansiering, partnerskaber, programmering,rapportering, overvågning og evaluering samt styring og kontrolsystemer,der skal etableres i medlemsstaterne samt godkendelse af regnskaber. Dennye fondsstruktur søger at fremme, at fondene bliver politik-drevet ved atsætte strategiske EU prioriteter i fokus, og at indikatorer sikrer resultatori-enteret monitorering og evaluering.Støtte i henhold til de tre fondsretsakter skal implementeres i nært samar-bejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne, princippet om forsvar-lig økonomisk forvaltning skal finde anvendelse, og Kommissionen ogmedlemsstaterne skal sikre støttens effektivitet gennem overvågning, rap-portering og evaluering.For så vidt angår reguleringen af nationale programmer, omhandler de ge-nerelle bestemmelser forberedelse og godkendelse af programmerne såvelsom midtvejsevaluering heraf, generelle principper for støtteberettigelse ogstøtteberettigede udgifter og niveauet for midler til teknisk assistance påmedlemsstaters initiativ. De nationale programmer dækker perioden 2014-2020, dog vil der blive foretaget en midtvejsevaluering i 2017, i hvilkenforbindelse de nationale programmer kan revideres. Det vil være muligt atrevidere sine programmer på andre tidspunkter i den flerårige periode, hvisdette vurderes nødvendigt på grund af nye eller uforudsete omstændighe-der. Programperioden påbegyndes med en politisk dialog mellem Kom-missionen og det pågældende medlemsland om nationale behov. I den for-bindelse drøftes, hvordan EU budgettet kan støtte, at de nationale behovopfyldes inden for rammerne af bl.a. de tre fondsretsakters formål.Der etableres nationale partnerskaber mellem relevante myndigheder ogorganer, der deltager i udarbejdelsen, gennemførelsen, overvågningen ogevalueringen af de nationale programmer.De generelle bestemmelser regulerer desuden brugen af midler til krisesi-tuationer i de tre fondsretsakter. Den finansielle støtte til krisesituationerkan udgøre 100 % af den støtteberettigede udgift, og den kan bestå af støt-te i medlemsstater eller i tredjelande i overensstemmelse med mål og akti-viteter defineret i de tre fondsretsakter. EU-foranstaltninger og krisebi-9

stand til eller i relation til tredjelande kan søges af medlemsstater, tredje-lande, fælles organer, der er oprettet af tredjelande og Den EuropæiskeUnion eller af medlemsstaterne, internationale organisationer, Den Interna-tionale Røde Kors Komité (ICRC) og Det Internationale Forbund af RødeKors- og Røde Halvmåne-selskaber samt ikke-statslige organisationer, derer etableret og registreret i Unionen og i de lande, der deltager som associ-erede lande i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Da forslagene til forordninger om henholdsvis etablering af Asyl- og Mi-grationsfonden, etablering af et instrument under Fonden for Intern Sik-kerhed til finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelseaf kriminalitet samt krisestyring og om generelle bestemmelser for de tofonde er omfattet af det retlige forbehold, har de ikke lovgivningsmæssigekonsekvenser. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forordnin-gerne, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.Etableringen af et instrument under Fonden for Intern Sikkerhed til finan-siel støtte til ydre grænser og visum vil imidlertid udgøre en udbygning afSchengen-reglerne, og Danmark vil derfor i henhold til artikel 4 i protokol-len om Danmarks stilling inden seks måneder efter forordningens vedta-gelse skulle træffe afgørelse om, hvorvidt forordningen skal gennemføres inational lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil en sådan be-slutnings eventuelle lovgivningsmæssige konsekvenser blive vurderetnærmere.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

gettet. I alt afsættes der således ifølge Kommissionens meddelelse 10 911mio. EUR til området for indre anliggender over perioden 2014-20. I til-fælde af afskaffelse af det danske retsforbehold vil Danmark via EU’sbudget skulle finansiere ca. 2 pct. af programmet svarende til en finansie-ringsandel på ca. 218 mio. EUR.Dog bemærkes det, at instrumentet under Fonden for Intern Sikkerhedvedrørende finansiel støtte til ydre grænser og visum på 3 520 mio. EURvil træde i stedet for Grænsefonden, som Danmark allerede deltager i. HvisDanmark vælger at gennemføre retsakten i national lovgivning, vil Dan-mark dermed skulle medfinansiere dette instrument med ca. 70 mio. EUR.Danmark deltager allerede i de eksisterende IT-systemer og har truffet be-slutning om at deltage i det kommende IT-agentur, hvorfor det også måforventes, at Danmark skal medfinansiere disse udgifter med ca. 16,4 mio.EUR.Danmark deltager også allerede i Frontex, Europol og Cepol, hvorfor detligeledes må forventes, at Danmark skal medfinansiere udgifterne til disseagenturer.

5. Høring

Meddelelsen og forslagene blev den 7. marts 2012 sendt i skriftlig høring iSpecialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS).Meddelelsen og forslagene er desuden sendt i høring hos følgende myn-digheder og organisationer m.v.Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Procesbevillings-nævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Den DanskeDommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Direktoratet for Krimi-nalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere, Politiforbundet, Advo-katrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Danske Advokater,Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk For-ening, Retssikkerhedsfonden og Forsvarsministeriet.Justitsministeriet fastsatte høringsfristen til den 14/3-2012.Der er modtaget høringssvar fra Dansk Flygtningehjælp, der ønsker at un-derstrege behovet for, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til at udvikle11

og udmønte et fælles europæisk asylsystem, der afspejler høje internatio-nale standarder for beskyttelse af mennesker på flugt. Flygtningehjælpenopfordrer til, at der etableres rammer der i højere grad sikrer civile organi-sationers adgang til finansiering fra EU. Særligt bør de eksisterende kravtil egenfinansiering og administration lettes.Der er ikke modtaget bemærkninger fra andre hørte parter.

6. Nærhedsprincippet

De foreliggende forslag til forordninger vurderes ikke at være i strid mednærhedsprincippet.Kommissionen har vedrørende nærhedsprincippet anført, at formålet medetableringen af Asyl- og Migrationsfonden er at bidrage til at sikre en ef-fektiv forvaltning af migrationsstrømme i Unionen indenfor rammerne afområdet for frihed, sikkerhed og retfærdighed i overensstemmelse med denfælles politik inden for asyl, subsidiær beskyttelse og midlertidig beskyt-telse og den fælles migrationspolitik. Dette mål kan ikke i tilstrækkeliggrad opfyldes af medlemsstaterne alene, men kan bedre nås på EU-plan.Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt.For så vidt angår instrumentet under Fonden for Intern Sikkerhed til finan-siel støtte af politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitetsamt krisestyring, har Kommissionen anført, at formålet med etableringenheraf er at styrke koordination og samarbejde mellem retshåndhævendemyndigheder. Dette mål kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af med-lemsstaterne alene, men kan bedre nås på EU-plan. Nærhedsprincippetvurderes derfor opfyldt.Kommissionen har anført, at formålet med etableringen af et instrumentunder Fonden for Intern Sikkerhed til finansiel støtte til ydre grænser ogvisum er at tilvejebringe solidaritet og ansvarsdeling mellem medlemssta-terne og Unionen for så vidt angår ydre grænser og visumpolitik. Detteformål kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene,men kan bedre nås på EU-plan. Nærhedsprincippet vurderes derfor op-fyldt.Kommissionen har endelig anført, at formålet med etableringen af et in-strument med generelle bestemmelser for Asyl- og Indvandringsfondensamt for instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse12

og bekæmpelse af kriminalitet og krisestyring er at fastsætte generelle be-stemmelser for anvendelsen af de to fondsretsakter. Instrumentet for gene-relle bestemmelser vil ligeledes finde anvendelse på instrumentet underFonden for Intern Sikkerhed til finansiel støtte af ydre grænser og visum.Dette formål kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaternealene, men kan bedre nås på EU-plan. Nærhedsprincippet vurderes derforopfyldt.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til sagen.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man umiddelbart positiv over for forslagene.Regeringen lægger vægt på, at drøftelserne om Kommissionens forslag ik-ke foregriber forhandlingerne om EU's flerårige finansielle ramme for2014-2020.

9. Europa-Parlamentet

Forslagene til forordninger behandles efter den almindelige lovgivnings-procedure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslagene skal behandlesi Europa-Parlamentet.Europa-Parlamentets holdning kendes endnu ikke.

10. Orientering af andre af Folketingets udvalg

Grundnotatet sendes – ud over til Folketingets Europaudvalg – til Folke-tingets Udvalg for Udlændinge og Integration samt Folketingets Retsud-valg.