Udkast
NOTAT
DEPARTEMENTET
Dato
Dok.id
J. nr.
8. december 2011
Beredskabsenheden
Lene B. Rasmussen
Telefon 33 92 34 62
Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om gennemførelse og an-
vendelse af Europæiske satellitnavigations systemer,
KOM(2011)814.
Notatet er fremsendt parallelt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets
Trafikudvalg.
Resumé
Formålet med den europæiske politik for satellitnavigationssystemer er at
forsyne Det Europæiske Fællesskab med to satellitsystemer (Egnos og Gali-
leo), som begge omfatter satellitter og jordstationer. Egnos i dag og senere
Galileo vil medvirke til at understøtte udviklingen af et globalt marked for
satellitbaserede navigationssystemer indenfor positions- og tidssignaler, og
senere indenfor kryptering af signaler og autentifikation, det vil sige at sikre,
at en bruger er den, han eller hun giver sig ud for.
Det eksisterende legale grundlag for Egnos og Galileo programmerne forud-
sætter, at implementeringen af Galileo er tilendebragt i 2013 og systemet er
klar til fuld drift. Det er samtidig en forudsætning, at programmet kan gen-
nemføres frem til 2014 for en samlet sum på 3,4 mia. EUR. Disse forudsæt-
ninger har det ikke været muligt at opfylde, hvorfor det nu fremlagte forslag
indebærer en revision af det eksisterende legale grundlag med henblik på at
fastlægge rammerne for færdiggørelse af Galileo projektet frem til fuld drift i
2020, såvel finansielt som med hensyn til programstyring.
1. Baggrund og indhold
Forslaget til forordning er fremlagt af Kommissionen i henhold til Traktatens
art. 172 og er således underlagt den almindelige lovgivningsprocedure.
Baggrunden for forslaget er at få fastlagt finansielle og styringsmæssige prin-
cipper for færdiggørelsen af Galileo-projektet og videreførelsen af Egnos. Pro-
jekterne er i dag reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
683/2008, som forudsætter, at implementeringen af Galileo er tilendebragt i
2013 og dermed klar til fuld drift fra 2014. Udviklingen i projektet har dog ikke
været som forudsat, og ved Kommissionens meddelelse af 18. januar 2011 til
Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende midtvejsevaluering af de europæiske