PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2011-12
KOM (2011) 0818 Bilag 3
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat

Grønbog fra Kommissionen vedr. muligheden for at introducere

stabilitetsobligationer

1. Resumé

Kommissionen har fremlagt en grønbog vedr. stabilitetsobligationer i eurozonen.

Grønbogen er ikke fulgt op af et lovgivningsforslag. Kommissionens grønbog søger at

afdække mulighederne for samt fordele og ulemper ved at udstede stabilitetsobligatio-

ner, som er en fælles udstedelse af statsobligationer blandt eurolandene (”stability

bonds”, også refereret til som ”eurobonds”).

2. Baggrund

Grønbogen vedr. Stability Bonds, ”Green Paper on the feasibility of introducing Stabil-

ity Bonds” (COM(2011) 818), blev offentliggjort den 23. november 2011.

Kommissionens grønbog søger at afdække mulighederne for samt fordele og ulemper

ved at udstede stabilitetsobligationer, som er en fælles udstedelse af statsobligationer

blandt eurolandene (”stability bonds”, også refereret til som ”eurobonds”). Grønbogen

skal ses i lyset af gældskrisen, hvor en række eurolande, særligt lande med store

økonomiske og finanspolitiske udfordringer, har været og er under pres på de finan-

sielle markeder, der kræver høje renter på landenes statsobligationer, og hvor nogle

lande ikke har kunnet sikre finansiering på markedsvilkår og derfor har måttet modta-

ge lån fra IMF samt eurolandene eller EU.

Grønbogen er ikke fulgt op af et lovgivningsforslag.

3. Formål og indhold

Grønbogen indeholder generelle overvejelser og mulige modeller for fælles udstedel-

se af stabilitetsobligationer af eurolandene.

Rationale og forudsætning for stabilitetsobligationer

Kommissionens grønbog argumenterer for, at formålet med en fælles obligationer er,

at alle eurolande kan finansiere sig gennem fælles udstedelse af obligationer, der ville

udgøre et stort marked og dermed være mere likvide og har en relativt højere kredit-

værdighed og dermed lavere rente end de nationale obligationer fra de fleste enkelte

eurolande. Et marked for fælles udstedte statsobligationer ville styrke euroens rolle i

det globale finansielle system og gøre euroen mere attraktiv for investorer, og dermed

bidrage til at euroen i højere grad blev anvendt som en global reserve-valuta.

Kommissionens grønbog argumenterer endvidere for, at fælles udstedelse af obligati-

oner vil påvirke de enkelte eurolandes incitamenter til at føre en sund finanspolitik og

sikre moderate underskud og lånefinansieringsbehov samt lave gældsniveauer. Det

kan mindske landenes samlede incitamenter til at føre en sund og holdbar økonomisk

politik, at der ved udstedelsen af fælles obligationer ikke længere er en direkte om-

kostning i form af højere renter i markedet, hvis der føres en uholdbar økonomisk poli-

tik i det enkelte land.

Muligheder for udstedelse af stabilitetsobligationer

Kommissionen opstiller tre generelle modeller for en mulig udstedelse af stabilitetsob-

ligationer:

1. En fuld substitution fra nationale statsobligationer til fælles stabilitetsobligatio-

ner med fælles garantier.

2. En delvis substitution fra nationale statsobligationer til fælles stabilitetsobliga-

tioner med fælles garantier.

8. juni 2012

International Økonomi

/MSS-dep

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/3

3. En delvis substitution fra nationale statsobligationer til fælles stabilitetsobliga-

tioner med respektive garantier, men ikke fælles garantier.

Model 1 indebærer, at fælles stabilitetsobligationer helt erstatter nationale statsobliga-

tioner fra de enkelte eurolande. Model 2 og 3 indebærer, at fælles stabilitetsobligatio-

ner delvist erstatter nationale statsobligationer, fx sådan, at de fælles obligationer

dækker national gæld op til 60 pct. af BNP, mens nationale obligationer dækker natio-

nal gæld udover 60 pct. af BNP. Model 1 vil dermed generelt sikre de største gevinster

i form af likviditet m.v. og dermed de laveste renter, mens model 2 og 3 vil sikre lave

renter på den første del af gælden (under 60 pct. af BNP), men højere renter på den

anden del af gælden (over 60 pct. af BNP) for lande, hvor den økonomiske politik,

kreditværdigheden m.v. ligger under gennemsnittet.

I model 1, hvor al gæld består af fælles stabilitetsobligationer, garanterer eurolandene

i fællesskab for de samlede statsgældsforpligtelser for alle eurolande. I model 2, hvor

de fælles obligationer dækker gæld op til fx 60 pct. af BNP, garanterer eurolandene i

fællesskab kun statsgældsforpligtelser op til de 60 procent af BNP, mens gæld udover

de 60 procent af BNP vil være garanteret af det enkelte euroland. I model 3 er der ikke

en generel fælles garantistillelse for stabilitetsobligationerne, men de enkelte lande

garanterer individuelt en andel af de udstedte stabilitetsobligationer efter en specifik

fordelingsnøgle. En fælles garantistillelse som i model 1 og delvist i model 2, indehol-

der de største gevinster i forhold til kreditværdighed og lavere renter på stabilitetsobli-

gationerne (dvs. alle obligationer i model 1 og op til 60 pct. af BNP i model 2). En fæl-

les garantistillelse som i model 1 og delvist i model 2 medfører dog samtidig de største

risici for en svækket finanspolitisk disciplin, idet der dog fortsat vil være individuel

dækning og dermed incitamenter til disciplin ift. gæld udover de 60 pct. af BNP i model

Samlet set vurderer Kommissionen, at model 1 indebærer de største potentielle ge-

vinster, men samtidig indebærer de største risici for svækkelse af incitamenterne til

finanspolitisk disciplin, mens model 3 omvendt indebærer de mindste potentielle ge-

vinster og mindste risici for incitamenterne.

Den fælles garantistillelse i model 1 og 2 vil sandsynligvis kræve en ændring af trakta-

ten, fordi Lissabontraktatens artikel 125 indeholder et forbud mod hæftelse for med-

lemsstaters individuelle gældsforpligtelser, mens model 3 ikke vurderes at kræve trak-

tatændringer. Afhængig af den konkrete model, så kan indførelsen af stabilitetsobliga-

tioner have en indvirkning på markedet for statsobligationer i EU som helhed.

Finanspolitiske rammer

I lyset af stabilitetsobligationers effekter på incitamenterne til finanspolitisk disciplin

vurderer Kommissionen, at et forslag om stabilitetsobligationer vil kræve en styrkelse

af de finanspolitiske regler og den finanspolitiske koordinering i eurozonen, der går

videre end styrkelsen af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten, der trådte i kraft ultimo

2011.

Andre spørgsmål vedr. en implementering af stabilitetsobligationer

Foruden den konkrete model for stabilitetsobligationer og ændrede finanspolitiske

rammer, så er der en række uafklarede tekniske og praktiske spørgsmål. En fælles

udstedelse af statsobligationer i eurozonen vil kræve helt nye eller en udbygning af

eksisterende institutioner for at håndtere koordineringen af gældsforpligtelserne, refi-

nansiering og en effektiv servicering af gælden.

Konklusioner

Kommissionen vurderer at et forslag om stabilitetsobligationer i eurozonen potentielt

kan have store positive gevinster for eurolandene, men også rummer betydelige ud-

fordringer. Grønbogen lægger op til flere analyser og drøftelser, og Kommissionen

anfører, at den først senere i processen vil fremlægge sine mere konkrete synspunk-

ter om det videre arbejde med stabilitetsobligationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/3

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europaparlamentet vedtog d. 15. februar 2012 en udtalelse vedr. ”feasibility of intro-

ducing stability bonds” (2011/2959(RSP)) på baggrund af Kommissionens grønbog.

5. Nærhedsprincippet

Grønbogen fra Kommissionen er ikke et lovgivningsforslag og har derfor ikke relevans

for nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Grønbogen fra Kommissionen er ikke et lovgivningsforslag og har derfor ikke indfly-

delse på dansk lovgivning.

7. Økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser

Grønbogen fra Kommissionen er ikke et lovgivningsforslag og har derfor ikke umid-

delbare økonomiske eller samfundsmæssige konsekvenser.

8. Høring

Grønbogen blev offentliggjort d. 23. november 2011 med henblik på høring. Der fore-

ligger ikke oplysninger om eventuelle høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Nogle eurolande støtter en form for fælles udstedelse af statsobligationer med henvis-

ning til forbedrede finansieringsmuligheder og lavere renter på gælden, mens andre

lande er skeptiske over for en fælles udstedelse af statsobligationer med henvisning til

negative effekter på den finanspolitiske disciplin.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Grønbogen om stabilitetsobligationer vedrører fælles stabilitetsobligationer i eurozo-

nen, som Danmark ikke er en del af. Principielt er regeringen overordnet enig med

Kommissionen i, at fælles stabilitetsobligationer i konkrete tilfælde kan indebære po-

tentielle gevinster i form af lavere renter på offentlig gæld og styrket finansiel stabilitet,

men samtidig indebærer risiko for at incitamenterne til at føre en holdbar og stabili-

tetsorienteret finanspolitik sættes over styr.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens grønbog om stabilitetsobligationer har ikke været forelagt Folketingets

Europaudvalg som en sag på dagsordenen for et rådsmøde. Folketingets Europaud-

valg er dog blevet orienteret om grønbogen d. 25. november 2011 i forbindelse med

en forelæggelse om det europæiske semester og Kommissionens vækstundersøgel-

se.