Transportudvalget 2011-12
KOM (2011) 0824 Bilag 1
Offentligt
1060819_0001.png
16. december 2011
J.nr. 11-3013-0006
Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om groundhandling-ydelser i EU’s lufthavne og om ophævelse
af Rådets direktiv 96/67/EF, KOM(2011) 824 endelig
Notatet er fremsendt parallelt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Transport-
udvalg.
Resumé
Groundhandling er en fællesbetegnelse for en lang række serviceydelser, som skal stil-
les til rådighed i en lufthavn, såsom påfyldning af brændstof og bagagehåndtering.
Kommissionen mener, at man med det gældende direktiv om groundhandling har nået
nogle vigtige mål, men at leveringen af ydelserne ikke er tilstrækkelig effektiv, og at kva-
liteten af ydelserne ikke kan holde trit med det stigende behov.
Kommissionen stiller derfor forslag om en forordning, der skal forøge effektiviteten og
kvaliteten i groundhandling-ydelserne. Dette skal bl.a. ske ved at give fri adgang til
egen-handling og lempe begrænsningen af antallet af tredjeparts-handlere i en lufthavn.
Godkendelsen af groundhandlere skal ske efter harmoniserede bestemmelser, og der
skal etableres en klar juridisk ramme for anvendelsen af den vigtigste infrastruktur for at
undgå konkurrenceforvridning. Lufthavne, der selv udbyder groundhandling,skal levere
ydelserne i et særskilt selskab. Bestemmelserne for udbudsproceduren ved en lufthavns
udvælgelse af groundhandling-leverandører skal strammes, og der fastsættes klare reg-
ler for anvendelse af underleverandører. Det bliver pligtigt for lufthavnene at fastsætte
adfærdsregler for koordinering mellem de enkelte leverandører af groundhandling. Der
skal fastsættes minimumsstandarder for kvaliteten af groundhandling-ydelser, og Kom-
missionen skal separat fastsætte specifikationer herfor lige som for rapportering fra leve-
randører om deres præstationer. Endelig skal der stilles krav vedr. træning af ground-
handling-personale, og der skal ske en tydeliggørelse af reglerne for overtagelse af per-
sonale i forbindelse med udbud af groundhandling-ydelser.
1. Baggrund og indhold
Forslaget er fremsendt af Kommissionen den 1. december 2011 (dansk sprogversion
14. december 2011) under henvisning til Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-
onsmåde (TEUF), særligt artikel 100, stk. 2, og beslutningsproceduren herfor er den al-
mindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF art. 294.
Den foreslåede forordning skal erstatte det gældende direktiv 96/67/EF af 15. oktober
1996 om adgang til groundhandling-markedet i Fællesskabets lufthavne. Groundhand-
ling er en fællesbetegnelse for en lang række serviceydelser, som skal stilles til rådighed
Side 1 af 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
i en lufthavn, såsom påfyldning af brændstof, bagagehåndtering og rengøring af fly mel-
lem flyvningerne. Historisk har ydelserne været håndteret af lufthavne og luftfartsselska-
ber, men håndteres i dag mere og mere af specialiserede firmaer.
I sit forklarende memorandum skriver Kommissionen, at man med det gældende direktiv
har nået de vigtigste mål: En forøgelse af antallet af udbydere af groundhandling, en re-
duktion i priserne og en forbedring af kvaliteten. Men leveringen af groundhandling-
ydelser er ifølge Kommissionen ikke tilstrækkelig effektiv som følge af barrierer for ad-
gang og udvidelse, ligesom kvaliteten af ydelserne generelt ikke kan holde trit med det
stigende behov for pålidelighed, fleksibilitet, sikkerhed og miljøhensyn.
Kommissionen foreslår på den baggrund en forordning med hovedformålet at forøge
effektiviteten og den generelle kvalitet af groundhandling-ydelser i EU’s lufthavne for så-
vel de primære brugere (luftfartsselskaber) som slutbrugerne (passagerer og fragtspedi-
tører). Af mere specifikke mål nævner Kommissionen sikring af flere valgmuligheder for
groundhandling-løsninger for luftfartsselskaberne, en harmonisering og tydeliggørelse af
de nationale bestemmelser for adgangen til markedet, sikring af lige vilkår for konkurre-
rende groundhandling-firmaer i en lufthavn, sikring af bedre koordinering mellem sådan-
ne firmaer i en lufthavn samt tydeliggørelse af de juridiske rammer vedrørende træning
og overførsel af personale.
Disse mål skal ifølge Kommissionens forslag nås på følgende måde:
I det gældende direktiv kan medlemsstaterne begrænse adgangen til luftfartsselskaber-
nes egen-handling til to selskaber og til adgangen for tredjeparts-handlere til to udbyde-
re for fire vigtige servicekategorier i store lufthavne (mere end 2 mio. passagerer om
året). Der skal ifølge forslaget gives fri adgang til egen-handling, og begrænsningen i
antal udbydere skal udvides til tre og kun være gældende for meget store lufthavne (me-
re end 5 mio. passagerer om året).
En række lande har etableret et godkendelsessystem, der har resulteret i mange for-
skellige administrative krav, som leverandørerne af groundhandling-ydelser og egen-
handling-brugerne skal opfylde. Fremover skal dette for alle lande ske efter harmonise-
rede bestemmelser og med gensidig anerkendelse medlemsstaterne imellem.
Der skal etableres en klar juridisk ramme for ”centraliseret infrastruktur” og for prisen
herfor (dette er infrastruktur, der bruges ved levering af groundhandling-ydelser, hvis
kompleksitet, omkostninger eller miljøpåvirkning ikke giver mulighed for, at de opdeles,
eller for, at der forefindes flere af dem - eksempelvis brændstof- og oliepåfyldningen i
Københavns Lufthavn).
Det gældende system for adskillelse af regnskaberne hos lufthavne, der selv udbyder
groundhandling-ydelser, skal strammes, så lufthavnene leverer disse ydelser i et sel-
skab, der er adskilt fra selve lufthavnsselskabet.
Bestemmelserne for udbudsproceduren, når en lufthavn skal udvælge leverandører af
groundhandling i situationer med begrænsninger i adgangen, skal strammes, og der
skal fastsættes en maksimal kontraktperiode på ti år mod de nugældende syv.
Side 2 af 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det nugældende direktiv rummer ikke direkte bestemmelser om anvendelse af underle-
verandører, men forordningsforslaget sætter klare og stramme regler herfor, bl.a. af
hensyn til sikkerheden.
Ifølge forslaget får en lufthavn pligt til at fastsætte regler for, at groundhandling-
aktiviteterne koordineres med henblik på at kunne håndtere krisesituationer som særlige
vejrforhold eller andre situationer med problemer for leveringen af groundhandling-
ydelser. I store lufthavne skal dette ske med anvendelse af et formaliseret informations-
system og en passende beredskabsplan. Herved skal sammenhængen i groundhand-
lingen og med andre aktiviteter gøres mere robust.
Der skal fastsættes minimumsstandarder for kvaliteten af groundhandling-ydelser i store
lufthavne. Disse minimumsstandarder skal leve op til specifikationer, som Kommissio-
nen i henhold til forslaget skal fastsætte i delegerede retsakter.
Leverandører af groundhandling-ydelser i store lufthavne skal rapportere deres driftsre-
sultater (performance) i henhold til krav, som Kommissionen skal fastsætte i
delegerede retsakter.
Forslaget fastsætter minimumskrav for træning af personale hos alle udbydere af
groundhandling med henblik på, at de kan udføre de opgaver, de bliver pålagt. Uddan-
nelsen skal dække spørgsmål som sikkerhed, flyhåndtering, håndtering af fragt og gods
mv. Hensigten er at sikre kvaliteten af de udførte opgaver med hensyn til pålidelighed,
modstandsdygtighed overfor krise og sikkerhed i aktiviteterne samt at skabe lige vilkår
blandt operatørerne.
Endelig skal der ske en tydeliggørelse af reglerne for overtagelse af personale i forbin-
delse med udbud af groundhandling-ydelser. Det gældende direktiv giver medlemssta-
terne mulighed for at sikre et passende socialt beskyttelsesniveau for de ansatte, men
forslaget vil give medlemsstaterne ret til at forlange overtagelse af personale i et vist
omfang.
2. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Det gældende direktiv er implementeret i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 933 af 9. de-
cember 1997 om adgang til groundhandling-markedet i danske lufthavne. Hvis forord-
ningsforslaget vedtages, skal denne bekendtgørelse ophæves.
3. Høring
EU-specialudvalget for Transport samt følgende institutioner, virksomheder og organisa-
tioner:
DANSAM (sammenslutning af provinslufthavne), Flyvebranchens Personale Union,
Cabin Attendants Union, Danish Airline Pilots Association (DALPA), International Aircraft
Owners and Pilots Association (AOPA Danmark), SAS, Billund Lufthavn, Københavns
Lufthavne, NOVIA, Copenhagen Flight Services og SAS Ground Handling.
Fristen for høringssvar er den 21. december 2011, og et supplerende grund- og nær-
hedsnotat om resultatet af høringen vil blive fremsendt.
Side 3 af 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske og administrative konsekvenser af for-
slaget
Forslaget skønnes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Det må
forventes, at forslaget vil medføre en øget indsats i Trafikstyrelsen til såvel administrati-
on af godkendelse af groundhandling-virksomheder som tilsyn med disse.
Der kan desuden blive tale om udgifter for lufthavne og leverandører af groundhandling-
ydelser i forbindelse med bl.a. ændringer i styringen af infrastrukturen, opdelingen af
lufthavnens forretningsområder og kravene om rapportering. Kommissionen mener, at
disse udgifter vil blive opvejet af økonomiske og kvalitetsmæssige fordele Det er på nu-
værende tidspunkt for tidligt at give en særskilt dansk vurdering af dette.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen mener ikke, at målene for forslaget vil kunne nås af medlemsstaterne
enkeltvis, idet luftfartsselskaber opererer på et indre marked, og leverandører af
groundhandling-ydelser opererer på et europæisk eller internationalt marked. Nationale
foranstaltninger vil risikere at skade det indre marked.
Europæiske bestemmelser for groundhandling-ydelser er ifølge Kommissionen en nød-
vendig bestanddel af den europæiske lovgivning, som understøtter det indre luftfarts-
marked, idet et fair, gennemskueligt og ikke-diskriminerende system for udbuddet af
disse ydelser er nødvendigt for at opnå effektive ydelser af høj kvalitet inden for ground-
handling, der spiller en hovedrolle i hele luftfartssystemet.
Regeringen deler denne opfattelse og finder, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
6. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er umiddelbart positivt indstillet over for forslaget og er tilhænger af større
konkurrence på groundhandling-området. For regeringen er det vigtigt, at der er større
konkurrence, og at man samtidig er opmærksom på, at dette ikke skal medføre øgede
bureaukratiske udfordringer for brugerne af lufthavnen.
Regeringen er i udgangspunktet positivt indstillet over for at indføre minimumsstandar-
der, og at dette skal ske i samarbejde mellem lufthavne og brugere. Regeringen ser dog
en mulig udfordring i, at visse elementer fastsættes i delegerede retsakter, og det bør
overvejes, om disse skal fastsættes direkte i forordningen.
7. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.
8. Europa-Parlamentets udtalelser
Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Side 4 af 4