PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2011-12, Finansudvalget 2011-12, Finansudvalget 2011-12, Udenrigsudvalget 2011-12, Udenrigsudvalget 2011-12, Finansudvalget 2011-12, Grønlandsudvalget 2011-12, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12, Udenrigsudvalget 2011-12, Det Udenrigspolitiske Nævn 2011-12
KOM (2011) 0838 Bilag 1, KOM (2011) 0844 Bilag 1, KOM (2011) 0840 Bilag 1, KOM (2011) 0842 Bilag 1, KOM (2011) 0843 Bilag 1, KOM (2011) 0837 Bilag 1, KOM (2011) 0846 Bilag 1, KOM (2011) 0841 Bilag 1, KOM (2011) 0839 Bilag 1, KOM (2011) 0845 Bilag 1
Offentligt

Grund- og Nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg – Kommissionens forslag til de

eksterne finansielle instrumenter

KOM(2011) 837, KOM(2011) 838, KOM(2011) 839, KOM(2011) 840, KOM(2011) 841,

KOM(2011) 842, KOM(2011) 843, KOM(2011) 844, KOM(2011) 845, KOM(2011) 846

Den 1. februar 2012

1. Resumé

Kommissionen har fremsat en række forslag til retsakter og meddelelser for flere af EU´s eksterne finansielle

instrumenter (kategori 4 på EU-budgettet) samt forslag om oprettelse af en ny 11 Europæiske Udviklingsfond.

Der foreslås grundlæggende en videreførelse af de eksisterende instrumenter. Væsentligste nyskabelse er den fore-

slåede etablering af et nyt partnerskabsinstrument, der skal afløse det nuværende instrument for de industrialise-

rede lande, et tværgående instrument samt etablering af et panafrikansk program under udviklingsinstrumentet

I dette notat behandles 9 eksterne finansielle instrumenter samt den Europæiske Globaliseringsfind der er place-

ret uden for EU-budgettet. I Kommissionens forslag til en ny

11. Europæiske Udviklingsfond

er der på

indholdssiden ikke lagt op til større substantielle ændringer i forslaget i forhold til den gældende interne aftale om

Den 10. Europæiske Udviklingsfond. Forslaget på

DCI

udmønter principperne i Kommissionens meddelelse

om fornyelsen af EU´s udviklingspolitik om bl.a. øget fokus på menneskerettigheder og demokrati, øget sektor-

koncentration, samt differentierende partnerskaber baseret på modtagerlandenes behov, kapacitet, performance

samt virkning af EU’s bistand. Forslaget til

ENPI

følger den nye tilgang og opfordrer navnlig til at yde større

støtte til naboskabslande, der arbejder på at skabe et demokratisk samfund og gennemføre reformer, i overens-

stemmelse med princippet om, at "flere reformer giver flere midler", og princippet om "gensidig ansvarlighed".

det nye førtiltrædelsesinstrument

IPA II

lægges op til fortsat at fokusere på at opnå resultater med udvidelsespo-

litikken, der udgør en af de vigtigste prioriteter for EU’s optræden udadtil. IPA II vil dermed bidrage til at

fremme stabilitet, sikkerhed og velstand i Europa. Der er i udkastet til forordningen kun forudset mindre juste-

ringer i forhold til det oprindelige

Stabilitetsinstrument

, og instrumentets anvendelsesområde og formål

videreføres. Forslaget fra Kommissionen lægger op til en videreførelse af instrumentets anvendelsesområde og for-

mål, samt fastholdelse af civilsamfundet som den primære samarbejdspartner, dvs. at der fortsat ydes støtte til

demokratifremme i tredjelande uden foreliggende samtykke fra disses regeringer. Det nye

Partnerskabsin-

strument

skal fremme EU’s kerneinteresser og adressere fælles, globale udfordringer på f.eks. klimaområdet.

Partnerskabsinstrumentet erstatter Instrumentet til samarbejde med de industrialiserede lande (ICI), der omfat-

ter 17 højt industrialiserede og højindkomstlande. Andre af EU’s strategiske partnere har hidtil været omfattet

af det nuværende Udviklingsinstrument (DCI), hvilket har begrænset samarbejdet til udelukkende at fokusere

på fattigdomsbekæmpelse i de pågældende lande. Kommissionens forslag til i

nstrumentet for nuklear sik-

kerhe

d fokuserer på fremme af samarbejdet med 3-lande om nuklear sikkerhed på en række områder. Grøn-

land har siden udmeldelsen af EU 1. januar 1985 været associeret EU som et oversøisk land og territorium

(OLT) og har ud over partnerskabet også en fiskeripartnerskabsaftale.

Partnerskabet mellem EU og

Grønland

og Danmark skal skabe en ramme for politisk dialog og samarbejde inden for områder af fælles

interesse, herunder globale spørgsmål som energi, klimaforandring, miljø, naturressourcer, maritim transport,

forskning og innovation. Blandt de nye instrumenter i forslaget er også et forslag om en

tværgående forord-

ning

, der bl.a. indeholder fælles regler og procedurer for implementering af de eksterne instrumenter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Baggrund

Europakommissionen fremlagde den 7. december 2011 forslag til retsakter og meddelelser for

en række instrumenter under EU’s eksterne politikker (kategori 4 på EU budgettet) som led i

forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF). Samtidig med fremlæggelsen af de

finansielle instrumenter, der finansieres over EU-budgettets kategori 4, har Kommissionen

fremlagt forslag til en intern aftale henblik på oprettelse af en ny 11. Europæisk Udviklingsfond

(EUF 11). EU-medlemslandene skal efter den interne aftale bidrage direkte til fonden, der ikke

er en del af EU-budgettet.

Hovedparten af forordningerne på det eksterne område udløber. Det gælder dog ikke det hu-

manitære instrument (HAI), hvorfor Kommissionen ikke har fremlagt nye forordningsforslag.

Kommissionen foreslår grundlæggende en videreførelse af de eksisterende instrumenter i lyset

af den tidligere gennemførte omfattende tilpasning heraf op til perioden 2007-2013. Dette

grundnotat indeholder omtale af hovedparten af de fremlagte instrumenter: Det europæiske

naboskabsinstrument, førtiltrædelsesinstrumentet, stabilitetsinstrumentet, menneskerettigheds-

instrumentet, partnerskabsinstrumentet, Grønlandsinstrumentet, den tværgående forordning

samt forslaget om oprettelse af en ny 11. Europæisk Udviklingsfond uden for budgettet.

Pakken af retsakter følger, efter Kommissionen i juni 2011 præsenterede forslag til den samlede

flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Her foreslog Kommissionen 70 mia. euro allokeret

til kategori 4, svarende til at 6,8 pct. af de samlede foreslåede forpligtigelsesbevillinger for peri-

oden 2014-2020. Derudover kommer godt 30 mia. euro til en ny 11. Europæisk Udviklings-

fond.

Forslagene har hjemmel i Traktaten om den Europæiske Union (TEU) og traktaten om den

Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), mere specifikt:

Europæiske udviklingsfond: Udenfor EU-budgettet. Aftalen bygger generelt på Traktaten om

den Europæiske Union (TEU) og traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde

(TEUF)

Udviklingsinstrumentet: TEUF særligt artikel 209 stk. 1

Europæiske naboskabsinstrument: TEUF særligt artikel 209, stk. 1 og artikel 212, stk. 2.

Førtiltrædelsesinstrumentet: TEUF særligt artikel 212, stk. 2.

Stabilitetsinstrumentet: TEUF artikel 209 og 212.

Menneskerettighedsinstrumentet: TEUF artikel 209 og 212.

Partnerskabsinstrumentet: TEUF særligt artikel. 207, 209 og 212.

Instrumentet vedr. nuklear sikkerhed: Atomtraktaten artikel 203

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønlandsinstrumentet: TEUF artikel 203

Den tværgående forordning: TEUF særligt artikel 209 og 212.

Forslagene skal med tre undtagelser behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. De tre undtagelser er:

Grønlandsinstrumentet skal vedtages af Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-

Parlamentet.

Det nukleare instrument vedtages med enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-

Parlamentet.

Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) er ikke en forordning, men intern aftale mellem repræ-

sentanterne for EU´s medlemsstaters regeringer forsamlet i Rådet, så det er ikke omfattet af

lovgivningsproceduren. Derfor skal Europa-Parlamentet heller ikke involveres. Beslutningen

om den 11. EUF skal træffes ved enstemmighed mellem medlemslanden

3. Formål og indhold

De 9 forslag, der indgår i dette notat, er instrumenter, der udløber og derfor skal genforhandles,

samt forslag om nye instrumenter. Kommissionen har efter den store revision af de eksterne

instrumenter i 2006 kun lagt op til få ændringer i opdelingen af instrumenterne. Instrumenterne

skal evalueres senest i midten af 2018. Væsentligste nyskabelse er den foreslåede etablering af et

nyt partnerskabsinstrument, der skal afløse det nuværende instrument for de industrialiserede

lande, et tværgående instrument samt etablering af et panafrikansk program under udviklingsin-

strumentet DCI. Tabel 1 viser Kommissionens foreslåede midler til kategori 4 på EU-

budgettet. Kommissionen foreslår en stigning på 23,2 procent for kategori 4, når der sammen-

lignes med den aktuelle budgetperiode. Under forhandlingerne om den aktuelle budgetperiode

blev der afsat stigende midler gennem perioden 2007-2013, for at finansiere periodens planlagte

nye prioriteter herunder etableringen af den fælles udenrigstjeneste.

Tabel 1:

Det globale Europa

Mia. euro 2011-priser

(forpligtelser)

EU´s eksterne finansielle

instrumenter indenfor EU-

budgettet

Den europæiske udviklings-

fond

2007 - 2013

2014 – 2020

Ændring

(Mia. euro)

Ændring

(Procent)

56,8

24,5

70,0

30,3

13,2

5,8

23,2

23,7

Anm.: Sammenligning af perioderne 2007-2013 og 2014-2020 er behæftet med usikkerhed, idet der endnu ikke er fuld klarhed over, hvordan og i

hvilken udstrækning underprogrammer flyttes mellem budgetkategorier.

Kilde: IIA af 20. juli 2010 samt COM (2011) 500

Tabel 2 viser Kommissionens forslag til fordelingen af midler under kategori 4 fordelt på in-

strumenter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2

Det globale Europa, de eksterne finansielle instrumenter

Mio. euro, 2011-priser

Udviklingsinstrumentet (DCI)

Naboskabspolitikken (ENI)

Førtiltrædelsesinstrumentet (IPA)

Humanitære instrument (HAI)

Stabilitetsinstrumentet (IfS)

Fælles udenrigstjeneste (CFSP)

Menneskerettighedsinstrumentet (EIDHR)

Partnerskabsinstrumentet (PI)

Grønlandsinstrumentet

Instrument for nuklear sikkerhed (INSC)

Makro-finansiel assistance

Andet

Margin

Uden for EU-budgettet, Den europæiske Udvik-

lingsfond

Kommissionens forslag 2014-2020

20.597

16.097

12.520

6.405

2.510

1.400

1.000

217,8

560

593

2.591,2

3.000

30,3

Kilde: Com(2011) 500 Final

Forhandlingerne om disse instrumenter skal alle indledes under dansk formandskab i de rele-

vante arbejdsgrupper.

Europæiske udviklingsfond (EUF)

Samarbejdet med udviklingslande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) under Co-

tonou-aftalen og med de oversøiske lande og territorier (OLT) finansieres gennem Den Euro-

pæiske Udviklingsfond. Efter en intern aftale mellem EU-me

lemslandene bidrager landene

direkte til fonden, der ikke er en del af EU-budgettet. EUF 11 foreslås at skulle være i kraft et

år længere end tidligere europæiske udviklingsfonde – syv år mod tidligere seks år. Der er på

indholdssiden ikke lagt op til større substantielle ændringer i forslaget i forhold til den gældende

interne aftale om Den 10. Europæiske Udviklingsfond. Det foreslås fortsat, at der nedsættes

udvalg i Kommissionen (EUF-udvalget) og i Den Europæiske Udviklingsbank (EIB) (Investe-

ringsfacilitetsudvalget) med deltagelse af repræsentanter fra EU-medlemslandene med henblik

på forvaltning af midlerne under EUF 11. Det foreslås, at der ikke tilføres flere midler til inve-

steringsfaciliteten under Den Europæiske Investeringsbank (EIB) da fonden er en revolverende

fond, hvor de udlånte midler betales tilbage til fonden. Derimod forudses det, at der stilles et

beløb på op til 2,5 mia. euro til rådighed for investeringsfaciliteten af bankens egne midler.

Udviklingsinstrumentet (DCI)

Kommissionens forslag til udviklingsinstrumentet udmønter principperne i Kommissionens

meddelelse om fornyelsen af EU’s udviklingspolitik om bl.a. øget fokus på menneskerettigheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og demokrati, øget sektorkoncentration, samt differentierende partnerskaber baseret på modta-

gerlandenes behov, kapacitet, performance samt virkning af EU’s bistand. Instrumentet skal

bidrage til fattigdomsbekæmpelse i udviklingslande dels gennem bilaterale og regionale geogra-

fiske programmer, og dels gennem to større tværgående programmer. I alt 46 udviklingslande

har mulighed for at opnå støtte gennem udviklingsinstrumentet. Kommissionen har foreslået at

fokusere listen over lande, som der indgås bilateralt samarbejde med til 27 udviklingslande. De

27 udviklingslande er generelt lavindkomstlande - valgt ud fra fattigdomskriterier, hvorimod alle

46 lande vil kunne få gavn af de regionale og tematiske programmer. Det største tværgående

program samler en række tidligere mindre horisontale programmer og har til formål at adressere

globale offentlige goder og udfordringer som klimaændringer, miljø, energi, fødevaresikkerhed

og migration, mens det andet vil have fokus på støtte til civilsamfundet. Herudover foreslås et

pan-afrikansk program, som skal understøtte implementeringen af det strategiske partnerskab

mellem EU og Afrika.

Der lægges op til mere fleksibilitet i udviklingsinstrumentet gennem etablering af en reserve,

hvilket vil gøre det muligt for EU at reagere på uforudsete situationer og kriser i partnerlande-

ne. Desuden introduceres mere simple og fleksible programmeringsprocedurer med henblik på

hurtigere og mere effektiv implementering af EU’s udviklingsbistand

Forslaget på DCI udmønter principperne i Kommissionens meddelelse om fornyelsen af EU´s

udviklingspolitik om bl.a. øget fokus på menneskerettigheder og demokrati, øget sektorkoncen-

tration, samt differentierende partnerskaber baseret på modtagerlandenes behov, kapacitet, per-

formance samt virkning af EU’s bistand.

Naboskabsinstrumentet (ENP)

Formålet med det europæiske naboskabsinstrument (ENI) er gennemførelse af den europæiske

naboskabspolitik (ENP). ENP blev udformet i 2004 og omfatter 16 naboer øst og syd for EU's

grænser, nemlig Algeriet, Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Egypten, Georgien, Israel, Jordan,

Libanon, Libyen, Republikken Moldova, Marokko, de besatte palæstinensiske områder, Syrien,

Tunesien og Ukraine. ENP lægger op til udvikling af særlige forbindelser med sine nabolande

med henblik på at skabe et område med velstand og godt naboskab langs EU's grænser.

Inden for rammerne af ENP tilbyder EU sine naboer privilegerede forbindelser, der tager ud-

gangspunkt i, at parterne gensidigt tilslutter sig en række værdier og principper såsom demokrati

og menneskerettigheder, retsstatsprincippet, god forvaltningspraksis, markedsøkonomiske prin-

cipper og en bæredygtig udvikling, bl.a. en indsats på klimaområdet. Politikken omfatter desu-

den politisk associering og dybere økonomisk integration, øget mobilitet og øgede mellemfolke-

lige kontakter. ENP finansieres på nuværende tidspunkt via et særligt instrument, det europæi-

ske nabo- og partnerskabsinstrument (ENPI), der omfatter ovennævnte 16 naboskabslande og

Rusland. ENPI foreslås fra 1. januar 2014 erstattet af det nye naboskabsinstrument ENI.

Siden ENP og ENPI blev lanceret, har situationen ændret sig væsentligt i naboskabslandene på

en række områder. Som følge heraf er der blevet udformet en ny vision for ENP, som er skitse-

ret i den fælles meddelelse fra EU's udenrigsrepræsentant og Kommissionen "En ny tilgang til

nabolande i forandring", der blev vedtaget den 25. maj 2011, og Rådets konklusioner, der blev

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vedtaget den 20. juni 2011. I den nye tilgang opfordres der navnlig til at yde større støtte til na-

boskabslande, der arbejder på at skabe et demokratisk samfund og gennemføre reformer, i

overensstemmelse med princippet om, at "flere reformer giver flere midler", og princippet om

"gensidig ansvarlighed".

Forslaget til ENPI følger den nye tilgang og opfordrer navnlig til at yde større støtte til nabo-

skabslande, der arbejder på at skabe et demokratisk samfund og gennemføre reformer, i over-

ensstemmelse med princippet om, at "flere reformer giver flere midler", og princippet om "gen-

sidig ansvarlighed".

På denne baggrund og på grundlag af gennemførte høringer og evalueringer vil det foreslåede

nye instrument ENI lægge op til en række nye principper for tildeling og administration af bi-

standen herunder især:



Anvendelse af princippet om, at "flere reformer giver flere midler", og om gensidig an-

svarlighed i overensstemmelse med den nye vision for ENP, navnlig gennem specifikke

bestemmelser om differentiering, hvad angår den finansielle støtte og programmerings-

processen.



Rationalisering, afkortning og fokusering af processen, navnlig for ENP-

naboskabslande, som i fællesskab med EU har aftalt de strategiske prioriteter i hand-

lingsplaner eller tilsvarende dokumenter.



Fokusering på færre, prioriterede strategiske mål samtidig med sikring af den fornødne

fleksibilitet i instrumentet.



Tilpasning af gennemførelsesbestemmelserne og styrkelse af sammenhængen mellem

eksterne instrumenter.



Styrkelse af bestemmelserne vedrørende samarbejdet på tværs af grænserne for at frem-

me en effektiv og hurtig gennemførelse af programmerne.



Fremme af en tættere forbindelse med EU's interne instrumenter og politikker, herunder

ved at optrappe samarbejdet med Kommissionen i programmeringsfasen og fremme

mekanismerne for koordination af midler fra interne og eksterne budgetposter på EU-

budgettet.



Begrænsning af Ruslands adgang til ENI-støtte for derved at afspejle Ruslands forbed-

rede økonomiske position.

Førtiltrædelseinstrumentet (IPA)

Instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA) er det finansielle instrument, der støtter EU’s ud-

videlsesstrategi. Formålet med støtten er at forberede kandidatlandene og de potentielle kandi-

datlande på forpligtelserne ved et muligt medlemskab af EU. Kommissionen foreslår en videre-

førelse af instrumentet.

De fleste lande på Vestbalkan er forholdsvis unge stater, der blev dannet efter opløsningen af

det tidligere Jugoslavien. Der er således iflg. Kommissionen fortsat behov for konsolidering og

styrkelse af den politiske stabilitet og af principperne om demokrati og respekt for menneske-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rettighederne samt god forvaltningspraksis – som alle er grundlæggende byggesten i EU-

samarbejdet.

I det nye førtiltrædelsesinstrument (IPA II) lægges op til fortsat at fokusere på at opnå resulta-

ter med udvidelsespolitikken, der udgør en af de vigtigste prioriteter for EU’s optræden udadtil.

IPA II vil dermed bidrage til at fremme stabilitet, sikkerhed og velstand i Europa. Det overord-

nede politiske mål er fortsat at støtte kandidatlande og potentielle kandidatlande i deres forbe-

redelser til EU-medlemskab og deres institutioner og økonomier i deres gradvise tilpasning til

Den Europæiske Unions standarder og politikker under hensyntagen til deres særlige behov og

i overensstemmelse med deres individuelle udvidelsesdagordener.

Landekredsen, som vil være omfattet af instrumentet, er Albanien, Bosnien-Hercegovina, Is-

land, Kosovo, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro, Serbien og Tyr-

kiet. Socioøkonomiske indikatorer viser, at udvidelseslandene med undtagelse af Island stadig

ligger et godt stykke under EU-gennemsnittet og også under niveauet for de svageste medlems-

stater.

Den forbedrede strategiske målretning af førtiltrædelsesbistanden vil bl.a. hjælpe udvidelseslan-

dene i deres bestræbelser for at forebygge og tackle organiseret kriminalitet og korruption samt

styrke deres evne til at sikre retshåndhævelse, grænseforvaltning og migrationskontrol.

Både kandidatlande og potentielle kandidatlande vil i henhold til forslaget have adgang til støtte

under IPA II forordningen indenfor alle fem identificerede politikområder for hermed bedre at

sætte landenes konkrete behov for bistand i centrum.

I det nye forordningsforslag lægges op til en mere sammenhængende, strategisk og resultatori-

enteret tilgang med bedre kobling til prioriteterne i EU’s udvidelsespolitik. Det vil ske ved øget

brug af flerårig planlægning, fokus på sektorstrategier i stedet for individuelle projekter og styr-

kelse af det lokale ejerskab i landene. Endvidere vil man søge at gøre støtten mere fleksibel og

tilpasset de individuelle lande ved dels at sætte de konkrete behov i centrum for vurderingen af

støtte til forskellige politikområder, dels at fremme fleksibilitet mellem prioriteterne ved bl.a. at

åbne mulighed for overførsel af støttemidler mellem sektorer og fra et budgetår til det næste.

Man vil søge en mere strømlinet og virkningsfuld støtte ved forenkling af regelgrundlag og pro-

cedurer for udbud og bedre samarbejde med andre donorer.

Stabilitetsinstrumentet

Stabilitetsinstrumentet er et af EU’s centrale instrumenter i håndteringen af pludseligt opståede

kriser. Det blev skabt i 2006 og afløste den hurtige reaktionsmekanisme, der blev opfattet som

ufleksibel. Baggrunden for instrumentet er således at skabe et instrument, der kan varetage en

fælles EU-tilgang til internationale kriser ud over dem, hvor humanitær bistand er påkrævet, og

støtter EU’s kapacitet inden for kriseberedskab, forebyggelse og kriserespons. Instrumentet er

på den måde unikt i EU’s freds-, sikkerheds- og udviklingsarkitektur, og tillader EU at interve-

nere mere effektivt i krisesituationer. Det er dog samtidig blevet påpeget, at instrumentet kan

forbedres på en række områder, herunder gøres yderligere fleksibelt.

Stabilitetsinstrumentet har tre målsætninger:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

a) i tilfælde af en krise eller begyndende krise hurtigt at bidrage til stabiliteten ved at yde en

effektiv indsats til at hjælpe med at bibeholde, etablere eller reetablere forholdene for en

passende implementering af EU’s udviklingsindsatser,

b) at forhindre konflikter, sikre passende forberedelse til at håndtere krisesituationer og

fredsopbygning,

c) at håndtere specifikke globale og trans-regionale trusler der har en destabiliserende ef-

fekt, herunder klimaforandringer.

Stabilitetsinstrumentet kan anvendes til at håndtere pludseligt opståede situationer, der ikke kan

håndteres ved hjælp af andre instrumenter, på grund af; a) nødvendigheden af en hurtig reakti-

on, b) den globale eller trans-regionale karakter af situationen, som således går udover omfanget

af de geografiske instrumenter, c) der kan anvendes midler til ikke--bistandsindsatser (f.eks.

antiterrorindsatser) og d) at instrumentet kan anvendes til ikke-landespecifikke indsatser. På den

vis kan instrumentet f.eks. anvendes til bredere stabiliseringsindsatser i tredjelande, uanset om

katastroferne er menneskabt eller er som følge af naturkatastrofer.

Der er i udkastet til forordningen kun forudset mindre justeringer i forhold til det oprindelige

Stabilitetsinstrument, og instrumentets anvendelsesområde og formål videreføres. De væsent-

ligste nye elementer synes at være en forøgelse af beløbsgrænsen for, hvornår Kommissionen

egenhændigt kan gennemføre tiltag under instrumentets målsætning med efterfølgende infor-

mation af Rådet. Dertil kommer ændringer i forbindelse med den finansielle konvolut, hvor der

ønskes tilføjet en fast ramme, hvor 65 pct. af rammen allokeres til krisesituationer, mens de

resterende allokeres til programmeringsdelen. Begge disse ændringer skyldes et ønske om at øge

instrumentets fleksibilitet. Derudover er der lagt op til en øget brug af delegerede retsakter,

hvor bl.a. assistance i forbindelse med krisesituationer vil blive løftet over i et anneks.

Menneskerettighedsinstrumentet (EIDHR)

Finansieringsinstrumentet for fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan

(EIDHR) udgør et af de primære værktøjer til at realisere EU’s fælles udenrigs- og udviklings-

politiske målsætning for menneskerettigheds- og demokratifremme i tredjelande. Fremme af

demokrati og menneskerettigheder omfatter ud over EIDHR-instrumentet bl.a. politisk dialog,

diplomatiske initiativer, finansielt og teknisk samarbejde.

Det overordnede formål med EIDHR er at bidrage til udvikling og konsolidering af respekten

for menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder samt af demokrati og retsstats-

princippet i tredjelande, regionalt og på globalt plan. Der anlægges, som i de øvrige EU-

instrumenter og på linje med EU-politikker på menneskerettigheds- og demokratiområdet, en

bred tilgang til dagsordnen.

Forslaget fra Kommissionen lægger op til en videreførelse af instrumentets anvendelsesområde

og formål, samt fastholdelse af civilsamfundet som den primære samarbejdspartner, dvs. at der

fortsat ydes støtte til demokratifremme i tredjelande uden foreliggende samtykke fra disses re-

geringer. Denne tilgang komplimenterer de øvrige EU-instrumenter og landeprogrammer, som

i stigende grad fokuserer på demokrati og menneskerettigheder, men dog med særlig vægt på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kapacitetsopbygning af offentlige institutioner. Det væsentligste nye element i udkastet til for-

ordning er, at der åbnes op for muligheden for, at EU kan agere mere effektivt, smidigt og ret-

tidigt i særligt vanskelige lande og i nød- og krisesituationer, hvor menneskerettigheder og de

fundamentale frihedsrettigheder er under særligt hårdt pres.

Partnerskabsinstrumentet

Formålet med det foreslåede partnerskabsinstrument er at fremme EU og EU’s fælles interesser

og give ”Europa 2020”-strategien global rækkevidde. Instrumentet dækker principielt alle tred-

jelande, men fokus vil især være på EU’s strategiske partnere og vækstmarkeder. EU råder aktu-

elt ikke over et finansielt instrument, der muliggør samarbejde med nye vækstområder inden for

områder, der fremmer EU’s kerneinteresser og adresserer fælles, globale udfordringer på f.eks.

klimaområdet. Hidtil har den slags samarbejde kun været muligt inden for Instrumentet til sam-

arbejde med de industrialiserede lande (ICI), der omfatter 17 højt industrialiserede og højind-

komstlande som f.eks. USA, Japan, Korea og Golfstaterne. Andre af EU’s strategiske partnere

har hidtil været omfattet af det nuværende Udviklingsinstrument (DCI), hvilket har begrænset

samarbejdet til udelukkende at fokusere på fattigdomsbekæmpelse i de pågældende lande.

Det er på den baggrund Kommissionens vurdering, at ICI (Instrumentet for industrialiserede

lande) ikke længere er tidssvarende pga. de udviklinger, der er sket siden 2007, herunder frem-

komsten af nye vækstøkonomier som Indien, Kina og Brasilien, der ikke var omfattet af ICI.

Det nye Partnerskabsinstrument vil have til formål at åbne for EU’s mulighed for at samarbejde

på flere områder end udviklingsbistand med vigtige, globale aktører som f.eks. Brasilien, Rus-

land, Indien og Kina. Samtidig vil instrumentet kunne bidrage til at fremme EU’s økonomiske

udvikling gennem støtte til handelspolitik og til øget markedsadgang for europæiske virksom-

heder. Instrumentet skal endeligt bidrage til øget forståelse og synlighed af EU og dets rolle i

verden gennem bl.a. Public Diplomacy-aktiviteter samt samarbejde inden for uddannelse og

forskning.

Instrumentet vedr. nuklear sikkerhed

Instrumentet vedr. nuklear sikkerhed (INSC) har som formål at fremme EUs samarbejde med

3-lande om at sikre et højt nukleart sikkerhedsniveau og højt niveau af strålebeskyttelse globalt.

De alvorlige konsekvenser af ulykken på Tjernobyl-værket i 1986 og Fukushima-Daiichi værket

i 2011 er konkrete eksempler på vigtigheden heraf.

Konkret vil instrumentet blive anvendt til at fremme samarbejdet med 3-lande om nuklear sik-

kerhed på en række områder, herunder etablering af uafhængig tilsynsmyndighed, implemente-

ring af sikkerhedstandarder og strålebeskyttelsesniveauer, udvikling og implementering af stra-

tegier, håndtering af brugt brændsel og dekommissionering af nukleare installationer og udvik-

ling af nye nukleare sikkerhedsmekanismer. Der lægges vægt på, at modtagerlandet selv bidrager

til finansiering af de pågældende aktiviteter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønlandsinstrumentet

Kommissionen har fremsendt forslag til indgåelse af et nyt partnerskab mellem EU på den ene

side og Grønland og Danmark på den anden side til afløsning for det nuværende partnerskab,

der udløber 31. december 2013. Grønland har siden udmeldelsen af EU 1. januar 1985 været

associeret EU som et oversøisk land og territorium (OLT) og har ud over partnerskabet også

en fiskeripartnerskabsaftale. Det aktuelle partnerskab støtter Grønlands uddannelsessektor med

25 mio. euro om året, svarende til omtrent 6 % af Grønlands budget.

Det overordnede formål med partnerskabet mellem EU og Grønland og Danmark er at skabe

en ramme for politisk dialog og samarbejde inden for områder af fælles interesse, herunder glo-

bale spørgsmål som energi, klimaforandring, miljø, naturressourcer, maritim transport, forsk-

ning og innovation. Det specifikke mål er at støtte en øget diversificering af den grønlandske

økonomi gennem forbedring af arbejdsstyrkens kvalifikationer ved støtte til uddannelse, er-

hvervsuddannelse og informationsteknologiudvikling samt kapacitetsopbygning til udvikling og

gennemførelse af nationale politikker. En udvidelse af samarbejdet til også at omfatte råstoffer

overvejes.

Den tværgående forordning

Blandt de nye instrumenter i forslaget er også et forslag om en tværgående forordning, der bl.a.

indeholder fælles regler og procedurer for implementering af de eksterne instrumenter. Formå-

let er at bidrage til en mere effektiv og fleksibel udmøntning af EU’s eksterne bistand via en

mere hensigtsmæssig sammenhæng mellem de enkelte instrumenters gennemførelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Det vurderes, at Kommissionens forslag til de eksterne instrumenter er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet: Instrumenternes formål vedr. EU’s udviklingssamarbejde, menneske-

rettigheder, naboskab, førtiltrædelsesstøtte, stabilitet, nuklear sikkerhed og partnerskab opnås

mere effektivt på EU-niveau end af medlemslandene individuelt.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Konsekvenser

Forslag vedr. instrumenter på det eksterne område (kategori 4 på EU-budgettet) har statsfinan-

sielle konsekvenser gennem indvirkningen på EU’s budget. Danmark finansierer ca. 2 pct. af

udgifterne på EU's budget svarende til 1,4 mia. euro eller knap 10 mia. kroner. Den samlede

ramme for de eksterne instrumenter vil blive fastlagt med aftalen om den flerårige finansielle

ramme 2014-2020. De indholdsmæssige forhandlinger om de eksterne instrumenter må således

ikke foregribe de overordnede budgetforhandlinger.

Den europæiske udviklingsfond finansieres uden for EU-budgettet. Med henblik på en eventuel

indbudgettering af udviklingsfonden i EU-budgettet efter 2020 foreslår Kommissionen en æn-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dring af medlemslandenes bidragsandele til fonden i forhold til de gældende bidragsandele, så-

ledes at medlemslandenes andele tilnærmes deres relative andele af EU-budgettet. Den danske

andel af betalingen til EUF 11 er foreslået som 1,97 %. Danmarks bidragsandel for den eksiste-

rende EUF 10 er 2,0 %. Med det eksisterende forslag svarer det til et dansk bidrag på 596,9 mio

euro eller 4178 mio kr.

8. Høring

Der er modtaget høringssvar fra Red Barnet (specifikt på Grønlandsinstrumentet, vedr. de an-

dre instrumenter er Red Barnet repræsenteret af Concord Danmark) Concord Danmark,

Ulandssekretariatet og LO/FTF Council (på engelsk).

Red Barnets høringssvar til EU-Kommissionens forslag til “Proposal for a Council De-

cision on relations between the European Union on the one hand, and Greenland and

the Kingdom of Denmark on the other”

Red Barnet har mange års erfaring med socialt arbejde for børn i Grønland og har på den bag-

grund forslag til en udbygning/præcisering af formålet og hovedsamarbejdsområder for part-

nerskabsaftale mellem EU og Grønland.

Red Barnet har hæftet sig ved, jf. s. 10, § 3, 1 (a), at en af hensigterne med partnerskabet er at

styrke arbejdskraftens færdigheder. Red Barnet opfordre til at ”styrkelse af arbejdskraftens

færdigheder” forstås bredt, således at den også giver mulighed for indsatser, der kan styrke ud-

dannelsen af den kommende arbejdskraft. Vi vil her peget på behovet for en stærkere grund-

skole, bl.a. gennem flere uddannede lærer i grundskolen, udvikling af ungdomsuddannelserne,

bedre skoleforhold for børn i bygderne og indsatser for at fastholde unge i skole - og uddannel-

sessystemet. En styrket grund – og ungdomsuddannelse er en vigtig forudsætning for en styrket

kompetenceudvikling af den voksne arbejdskraft

Red Barnet er bevidst om, at Grønland ikke er medlem af EU og at valget af fokusområder for

aftalen bygger på dialog mellem Grønland og EU og fælles identificering af udviklingsområder

af fælles interesse. En fortolkning på området på linje med det Red Barnet forslår, bør dog lig-

ge inden for de fælles interesser.

Concord Danmark høringssvar til EU-Kommissionens forslag til de finansielle instru-

menter for EU’s eksterne relationer

Overordnede kommentarer

Concord Danmark anser det for positivt, at EU Kommissionens foreslår en stigning i udgifts-

område 4 fra 56 til 62 mia. euro sammenlignet med de nuværende finansielle perspektiver (eks-

klusiv Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) samt Instrumentet for Grønland og i løbende

priser). Concord bakker særligt op omkring en styrkelse af Udviklingsinstrumentet (DCI) og

Instrumentet for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR).

Herudover er det positivt og helt afgørende, at DCI fastholder den primære og overordnede

målsætning om fattigdomsreduktion, og på længere sigt fattigdomsbekæmpelse og at det under-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

streges, at FN's internationale udviklingsmål (2015 målene) skal være vejledende for EU’s ud-

viklingssamarbejde og internationale indsats.

Concord Danmark finder det problematisk, at politikkohærens for udvikling er kun nævnt i

bilag IV, men bør være et gennemgående og generelt princip for Kommissionens udviklingsar-

bejde. For at sikre at dette bør ”Policy Coherence for Development” (PCD) bør være den term

som bruges i teksten i stedet for blot ”coherence”, og det er ikke tilstrækkeligt, at PCD kun

bliver nævnt i forbindelse med EU’s optræden udadtil, som det er tilfældet i artikel 3 om de

generelle principper. Princippet skal også gælde for EU’s interne politikker, der kan have ind-

flydelse på udviklingslandene. Dette er en traktatforpligtigelse (jf. art. 21, stk. 3 TEU og art. 208

TEUF)

Specifikke betragtninger og anbefalinger

En omfattende rettighedsbaseret tilgang bør afspejles i instrumenterne:

Concord Danmark finder det positivt, at menneskerettighedsområdet styrkes som en konse-

kvens af det arabiske forår. Menneskerettigheder har fået en central placering i EU’s eksterne

udviklingsarbejde, samtidig med at civilsamfundet, særligt i EIDHR, har fået en styrket rolle

som aktiv forandringsaktør. Prioriteringen af lande med flest krænkelser af menneskerettighe-

derne er positivt, da det er en klar erkendelse af, at EU må tage større risici, herunder at omgå

staten og støtte civilsamfundsorganisationer direkte i deres arbejde for menneskerettigheder og

demokrati. Concord Danmark finder dog at mainstreamingen af menneskerettighedsperspekti-

vet står svagt i DCI, særligt i de af regulativets bilag, der beskriver aktivitetsområderne under de

geografiske og tematiske programmer.

Herudover finder Concord Danmark det positivt, at både DCI og EIDHR understøtter en ret-

tighedsbaseret tilgang og indeholder henvisninger til en række centrale rettigheder, herunder

personer med handicap, udsatte børn, oprindelige folk, reproduktive rettigheder og migrantar-

bejdere.

Dog finder Concord Danmark det problematisk, at der ikke henvises særligt til retten til mad

(selvom der findes instrumenter, såsom de frivillige retningslinjer mv., der fremmes af FAO) i

de pågældende afsnit. Ligeledes er det problematisk, at køn ikke er tydeligt mainstreamet i do-

kumentet, og at der udelukkende henvises til "womens empowerment ". Desuden bør det be-

mærkes, at unge, migranter og flygtninge falder ud af listen over grupper der er prioriteret i

EIDHR. Dette er problematisk da beskyttelsen af migranter og flygtninges rettighed udgør et

stigende problemområde i dag, og fordi unge, særligt i lyset af det arabiske forår, bør fremhæ-

ves, som en særligt væsentlig målgruppe, som skal støttes bl.a. omkring uddannelse og beskæf-

tigelse.

I forhold til Naboskabsinstrumentet (ENI) bør Kommissionen særligt sikrer sig mod situatio-

ner hvor EU på grund af tredjelandes ulovlige implementering af aftaler ikke kan leve op til

egne juridiske forpligtelser i henhold til fællesskabs- og folkeretten. Det gælder særligt i forhold

til støtte til israelske bosættelser, og Concord Danmark mener derfor, at der skal indskrives en

horizontal safeguard clause, som sikrer, at Kommissionen ikke kan yde støtte til aktiviteter eller

aktører, som er eller handler i strid med folkeretten og fællesskabsretten. Endvidere mener

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Concord Danmark, at Kommissionen i ENI bør revidere sin forståelse af, hvad dyb demokrati-

sering indebærer, så fx ratifikationen af de vigtigste internationale menneskerettighedskonventi-

oner uden forbehold og deres integration i national lovgivning bliver et kriterium.

Concord Danmark finder det yderst problematisk, at DCI ikke henviser til helt centrale politi-

ske rettigheder, herunder retten til ytringsfrihed, deltagelse, samt forsamlings- og organisations-

frihed. Disse nævnes i EIDHR, men civilsamfundets politiske råderum ville stå endnu stærkere,

hvis støtten til demokrati her blev kædet mere eksplicit sammen med støtten til gunstige ram-

mebetingelser for borgerdeltagelse og hvis menneskerettighedsforkæmpere forstås bredere end

menneskerettighedsorganisationer.

Endeligt mener Concord Danmark at, det bør specificeres hvordan rettighedshaveres inddra-

gelse konkret sikres.

Fokus på fattige mennesker og fattigdomsreducerende sektorer bør styrkes:

Concord Danmark finder det yderst positivt at EU Kommissionen forslag lægger op til en fo-

kusering og prioritering af de mindst udviklede lande og lavindkomst lande. Men dette må ikke

betyde, at EU ikke forsat kan yde støtte til fattigdomsbekæmpelse i en række centrale middel-

indkomstlande. Ved at introducere differentierede partnerskaber, herunder at fjerne den bilate-

rale bistand for de rigeste middelindkomstlande og lande med mere end 1 % af verdens BNP

(19 lande), risikerer EU at fjerne fokus fra kampen mod fattigdom og ulighed i lande med store

”fattigdomslommer” og dermed omkring 75 % af verdens fattigste mennesker.

Concord Danmark vil derfor gerne advare omkring brugen af overordnede og forsimplede kri-

terier såsom BNI, der skjuler intern ulighed i lande, til at afgøre hvorvidt et land kan modtage

bistand eller ej. Det bør derfor understreges, at EU forsat skal arbejde i strategisk vigtige mid-

delindkomstlande under forudsætning af der fokuseres på en klar rettighedsbaseret tilgang til

udvikling om at bekæmpe ulighed, fattigdom og rettighedskrænkelser. Det betyder, at EU som

udgangspunkt ikke skal yde støtte til de sociale sektorer i middelindkomstlande, medmindre der

sker gennem civilsamfundet og med bekæmpelse af ulighed som målsætning. Kommissionen

bør forpligte sig på, at de midler, der vil blive 'sparet' pga. landedifferentiering, bliver investeret

i de tematiske programmer, ”Civil Society Organisations and Local Authorities” og ”Global

Public Goods and challenges”, i stedet, således at uligheden og fattigdommen i landene adresse-

res herigennem.

Herudover mener Concord Danmark, at Kommissionen skal fremlægge en udfasningsstrategi

for de lande, der fremover vil være udelukket fra at modtage bilateral bistand, og udfasnings-

strategien skal udarbejdes i samarbejde med partnerlandet med fokus på at adressere fattigdom

og ulighed. Det understreges i denne forbindelse, at landenes tilgang til det nye Partnerskabsin-

strumentet ikke kan erstatte en sådan fælles strategi for udfasning af bistand, idet det erklærede

mål med partnerskabsinstrumentet er ikke fattigdomsbekæmpelse, men at fremme EU og fælles

interesser. Partnerskabsinstrumentet vil fokusere på vækst, finansiering og handel, og har ikke

beviselig effekt på social sammenhængskraft, bekæmpelse af ulighed og menneskelig udvikling.

Desuden vil det fokusere klart på strategiske partnere og det er ikke sikkert at alle de 19 lande

vil blive betragtet som strategiske partnere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til hvilke aktiviteter, der skal støttes gennem DCI mener Concord Danmark, at of-

fentlige penge som bistand bør støtte offentlige goder og derfor bruges på sektorer med bevist

fattigdomsreducerende effekt, såsom de sociale sektorer. I Udviklingsinstrumentets tematiske

programmer forslår Kommissionen at 20 procent vil blive øremærket til social inklusion og

menneskelig udvikling. Concord Danmark finder dette problematisk, da det ikke det samme

som at øremærke 20 procent til grundlæggende sundhed og uddannelse sådan som Kommissi-

onen har forpligtiget sig på, hvilket klart afspejles ved, at bilag V’s liste over aktivitetsområder

inden for menneskelig udvikling starter med at nævne ”vækst, arbejde og privatsektorengage-

ment” efterfulgt af en liste af en masse andre områder. De øremærkede 20 procent bør været

målrettet de fattigste, for at bekæmpe ulighed, gennem støtte til social protection, decent work

og uddannelse og sundhedsydelser.

Ligeledes pointerer Concord Danmark, at der i forbindelse med ”leveraging af offentlige og

private midler gennem innovative finansielle instrumenter” skal tages særlig hensyn til dårlige

erfaringer med at finansielle intermedieries, såsom banker, kredit- og låneinstitutioner, samt

investeringsselskaber kan skabe positiv udviklingseffekt og fattigdomsbekæmpelse, og at Dan-

mark netop har erkendt dette selv ved at tilbageholde udbetalingen til African Guarantee Fund.

Tematiske programmer bør styrkes:

Concord Danmark mener overordnet, at de tematiske programmer bør tildeles en større andel

af midlerne i DCI, blandt andet for at sikre, at penge til klima- og miljøområdet finansieret gen-

nem "Global public goods and challenges"-programmet bliver nye og additionelle, samt at mi-

gration og fordrivelse står som en stærk del af samme program i fravær af et decideret asyl- og

migrationsprogram.

1) Global Public Goods and Challenges

Landbrugssektoren er vigtig for udviklingen af udviklingslandes økonomier. Derfor hilser Con-

cord Danmark Udviklingsinstrumentets gode tekst om fødevaresikkerhed og bæredygtig land-

brug velkommen, og opfordrer til, at teksten bibeholdes og styrkes idet business-as-usual mo-

dellen for landbrug ikke er bæredygtigt på mellem - og lang sigt, og der derfor bør være særligt

fokus på og investering i at udvikle lokale økonomier, og støtte fattige småbønder i at omstille

til bæredygtige landbrugsmetoder.

Med hensyn til ’beskyttelse af biodiversitet’ mener Concord Danmark, at der er uklart hvordan

Kommissionen vil håndtere interessekonflikter mellem de dele af den private sektor, der leverer

pakkeløsninger til landbruget med forbedrede frø inklusive kemisk gødning, herbicider og pe-

sticider på den ene side, og betydningen af bevarelsen af oprindelige og traditionelle sorter og

rettigheder til de samme sorter på den anden side. Heller ikke beslaglæggelse af jord (land grab-

bing) er ikke nævnt, selvom det er et område, hvor EU bør tage aktivt ansvar for at sikre, at der

ikke handles i modstrid med EU’s udviklingsmål via denne særlige type af investeringer i land-

brugsudvikling.

I forbindelse med støtte til udvikling af grøn økonomi og vedvarende energiforsyning mener

Concord Danmark, at Kommissionen bør være særlig opmærksom på spørgsmålet om IPR og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

teknologi-overførsel. Det satses i øjeblikket på en række teknologier af virksomheder i EU-

lande som ikke er underlagt nogen teknologivurdering, eller hvis effekt kan være direkte skade-

lig for udviklingslande (f.eks. førstegenerations biobrændstofsproduktion). Der burde derfor

være en fastere position på vedvarende og decentrale energikilder og kontrolmekanismer af

samme.

I forhold til menneskelig udvikling mener Concord Danmark, at finansieringen af

socioøkonomisk selvstændiggørelse af unge bør være en væsentlig del af programmet i betragt-

ning af betydningen af unge i både overgangen til og opretholde demokrati og i den økonomi-

ske udvikling. Initiativer til at støtte unges beskæftigelse bør suppleres med initiativer, der støt-

ter ungdomsorganisationer og unges deltagelse i beslutningsprocesser på alle niveauer.

2) Civil Society Organisations and Local Authorities

Concord Danmark byder det velkommen, at Kommissionen anerkender civilsamfundet og de

lokale myndigheder berettigelse som vigtige udviklingsaktører ved at opretholde et separat te-

matisk program til støtte af disse. Vi gør dog opmærksom på, at DCI og EIDHR opererer med

to forskellige definitioner af civilsamfund. I DCI anvendes en mere klassisk definition, der kun

omtaler organisationer, hvorimod EIDHR bruger en bredere forståelse som inkluderer folkelige

bevægelser, sociale handlinger, mm. Concord Danmark mener derfor, at der er behov for at

udbrede civilsamfundsdefinitionen i DCI og præcisere, at formålet med civilsamfundspro-

grammet er et mangfoldigt og uafhængigt civilsamfund.

Concord Danmark savner en specifik anerkendelse af problemet med civilsamfundets mang-

lende politiske råderum, eksempelvis med henvisninger til retten til ytringsfrihed, deltagelse,

forsamlings- og organisationsfrihed, samt indførelsen af et tekststykke, der anerkender civilsam-

fundets råderum på linje med Structured Dialogue slutdokument og Busan slutdokument.

Herudover glæder Concord Danmark sig over Kommissionens forslag om at følge nationale

udviklingsstrategier, i stedet for at landestrategipapirer, i de lande, hvor førstnævnte er tilstræk-

kelige. Dog frygter Concord, at dette kan medføre mindre dialog og konsultation med civilsam-

fundet. I den nuværende DCI kræves en konsultation med civilsamfundet og andre interessen-

ter i forberedelsen af landestrategipapirer, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet med nationale

udviklingsplaner. Det betyder at i de tilfælde fremover hvor der ikke er behov for et landestra-

tegipapir (hvis der foreligger en gennemarbejdet national udviklingsstrategi eller en regional EU

strategi), har Kommissionen ikke pligt til at konsultere civilsamfundet i programarbejdet. Con-

cord Danmark mener derfor, at en institutionaliseret konsultation med civilsamfundet bør sik-

res ved at gøres til et kriterium for vurderingen af den nationale udviklingsplans tilstrække-

lighed.

Også i forhold til spørgsmålet om politiske konditionaliteter, både i DCI og ENI, understreger

Concord Danmark, at det er vigtigt at inddrage civilsamfundet. Manglende fremskridt i forhold

til reformer, fx god regeringsførelse, bør ikke føre til beskæring af bistanden til enkelte lande,

men derimod en omfordeling af bistanden fra regering til civilsamfund. Desuden er det vigtigt

at de specifikke konditionaliteter til landene bliver fastlagt gennem en åben proces og at civil-

samfundet inddrages i denne proces.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig mener Concord Danmark, at der i bilag VII mangler et princip for budget-

fordelingsnøglen mellem henholdsvis støtte til civilsamfundsorganisationer og støtte til lokale

autoriteter.

Regionale prioriteter bør besluttes i dialog med partnerlande og civilsamfundet:

I forhold til Kommissionens forslag om at fokusere på tre prioriteter i hver region (og hvert

land) finder Concord Danmark det vigtigt, at disse udvælges på baggrund af dialog med part-

nerlandene og civilsamfundet, samt at de med sikkerhed bidrager til fattigdomsbekæmpelse.

Concord Danmark anbefaler, at ’et organiseret civilsamfund’ bliver en prioritet i alle fem regio-

ner, og er desuden bekymret for, at grundlæggende sociale ydelser, fødevaresikkerhed, bekæm-

pelse af ulighed, og rural development ikke er fremherskende i de regionale prioriteter der fore-

slås af Kommissionen.

I Latinamerika bekymrer det Concord Danmark, at målsætningerne om fattigdomsreduktion

og forbedringer i grundlæggende services, især sundhed og uddannelse, er forsvundet fra de

regionale prioriteter og at samarbejde med civilsamfundet ikke nævnes. Til gengæld er økono-

misk vækst og sikkerhed kommet ind som nye fremtrædende prioriteter.

I Mellemøsten bekymrer det Concord Danmark, specielt med det arabiske forår in mente, at

der ikke er specifikt fokus på unge, da stort set alle landene i regionen har meget unge befolk-

ninger. En af de vigtigste prioriteter i forhold til at skabe stabilitet, demokrati og velstand i regi-

onen må derfor være at sikre både uddannelse, beskæftigelse og ikke mindst deltagelse og re-

præsentation i de formelle demokratiske beslutningsprocesser for unge.

I Asien bekymrer det Concord Danmark, at der ikke er fokus på uddannelse, på trods af at 40

millioner børn i Asien ikke går i skole og 40 procent af dem, der starter i første klasse ikke gen-

nemfører grundskolen, eller ernæring, skønt en fjerdedel af børn i Asien er fejlernærede.

Fleksibilitet bør have retningslinjer:

Concord Danmark støtter Kommissionens forslag om at øge fleksibiliteten i udviklingsarbejdet

ved at lade en del af midlerne i Udviklingsinstrumentets tematiske programmer være ikke-

allokeret, idet disse kan bruges som en reaktion på uforudsete begivenheder. Vi er enige i, at

mere fleksibilitet på operations - og procedure niveau er absolut nødvendig.

Dette gælder også for EIDHR, hvor Concord Danmark støtter Kommissionens forslag om et

mere fleksibelt, mindre bureaukratisk og mere handlingsorienteret instrument. Endvidere me-

ner vi, at fleksibilitet til at sikre hurtig reaktion i forbindelse med uforudsete hændelser ikke kun

er relevant i den Europæiske Udviklingsfond, men derimod, at midler til at udfylde hullerne

mellem EU’s humanitære nødhjælp og dens langsigtet finansiering af udvikling bør være en in-

tegreret del af alle relevante instrumenter, herunder især DCI, IPA, ENI.

Dog bekymrer det Concord Danmark, at der i forbindelse med fleksibilitet i DCI ikke er klar-

hed om, hvordan og hvem, der bestemmer hvornår man skal bruge disse midler, og hvilken

type projekter midlerne kan gå til. Det er vigtigt at sikre en balance mellem fleksibilitet og for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udsigelighed, idet en rimelig grad af forudsigelighed er nødvendig for, at operatørerne kan ud-

føre effektivt programarbejde Herudover er det vigtigt at integrere sikkerhedsforanstaltninger

og benchmarks for en så fleksibel og omfattende regulering for at sikre, at fokus på den euro-

pæiske konsensus om udvikling, fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling fastholdes. Det

må garanteres, at midler tildelt DCI skal finansiere ODA-berettigede aktiviteter og ikke være

mulige at flytte til eksempelvis Partnerskabsinstrumentet i fleksibilitetens navn.

Implementeringsinstrumentet hilses velkommen:

I forhold til implementering finder Concord Danmark det meget velkomment at der nu indfø-

res fælles regler og procedurer for en række instrumenter og programmer. I den forbindelse vil

vi gerne opfordre til at regler og procedurer for Den Europæiske Udviklingsfond så vidt muligt

tilpasses de regler og procedurer, der gælder for instrumenter og programmer finansieret under

budgettet.

Concord Danmark finder ligeledes Kommissionen forslag om, at moms nu opfattes som støt-

teberettiget udgift meget glædeligt, og mener, at det er ekstremt vigtigt for støtten til civilsam-

fundet at dette bibeholdes gennem de kommende forhandlinger.

Høringssvar fra LO/FTF (er fremsendt på engelsk) af 4. januar 2012 vedr. DCI (udvi-

klingsinstrumentet)

The objectives of establishing the DCI; to simplify the regulatory environment, to institutional-

ise more flexible programming procedures and to ensure joint programming and donor coordi-

nation with Member States, all with at view to ensure the most effective poverty reduction and,

in the long term, eradication of poverty, is commendable and welcomed by the LO-FTF Coun-

cil.

The instrument, however, despite its many qualities, is found lacking in strategic clarity and pri-

orities, as it seem to prioritise everything, thus, defying the purpose. Article 3 General Princi-

ples 3. lists a number of cross-cutting issues, which “shall be mainstreamed in all programmes”,

without any consideration of the local economy at hand and the socio-economic situation in a

prospective partner country.

The prerequisite for any sustainable development in any given country, including capacity for

real concern for a number of the cross-cutting issues, rests with the ability of society to create

growth and distribution of wealth. This demands a business climate with access to capital and

knowhow and institutionalised mechanisms to secure distribution of wealth.

In particular Decent Work (whose pillars are: employment, core labour standards, social dia-

logue and social protection) needs to become, in line with previous EU Commitments, a strate-

gic objective of the future development policy of the European Union, supported by adequate

financial instruments ensuring its implementation; Social dialogue, as a core element of the Eu-

ropean Social Model and fundamental pillar of the Decent Work Agenda, must be a priority

within the external relations of the EU. The Social Partners, (the Trade Unions and the Em-

ployers Organisations), as actors of the social dialogue, must be given a greater role and in-

volvement in the EU policies and instruments.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

In consequence of the above, the following is recommended to be included in the text:

New paragraph in General Principles after paragraph 2., on page 19:

“Emphasis will be given to support the establishment of a productive and sustainable business

climate and adherence to the Decent Work Agenda, including support to social dialogue pro-

cesses, tripartite systems and the active involvement of the social partners.”

Further, it is suggested to include “the social partners” in Article 10 General framework for

programming and allocation of funds, paragraph 2.:

“The Union and its Member States shall consult each other, and other donors and development

actors including representatives of Civil society, the social partners and ……”

Annex V, Page 41 Environment and climate change

The chapter, surprisingly, has no mention of the consequences for employment in connection

with Environment and Climate changes. This issue will, no doubt, be the most difficult and

challenging issue in relation to both North-South issues (technology/knowhow) and South-

South issues (migration/poverty). In order to create sustainable growth, ensuring that the pro-

tection of the environment goes hand in hand with economic growth and social justice, it is

necessary to consider the impact on employment brought about by climate change as well as by

the projects and initiatives that will be launched to combat or adapt to new climate conditions.

Investments in adaptation to climate change could offer significant employment and income

opportunities.

The LO/FTF Council recommends that the following paragraph is included as (e):

A special focus for the EU should be on initiatives that include the creation of green, decent

jobs in developing countries. This requires investments in training, education as well as consul-

tation with, and inclusion of, the social partners

Annex V, Page 41 Sustainable Energy

The LO/FTF Council recommends that the following paragraph is included as (d):

The increased use of renewable energies will make the developing countries less dependent on

the import of oil. Investments should also be made in technologies that enable coal to be used

without or with less damaging impact on the environment.”

Høringssvar fra LO/FTF (er fremsendt på engelsk) af 4. januar 2012 vedr. EIDHR

(menneskerettighedsinstrumentet)

’Overall, it is encouraging that the Proposal for a new EIDHR focuses on building a better en-

abling regulation and offers a process oriented tool for four different windows. The LO/FTF

Council also welcomes that a targeted support to the development of “thriving civil societies

empowering is provided.

The proposal makes reference to the Universal Declaration of Human Rights and other inter-

national and regional instruments. Article 23 of the Universal Declaration reads:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(1) Everyone has the right to work, to free choice of employment, to just and favourable conditions of work and to protec-

tion against unemployment.

(2) Everyone, without any discrimination, has the right to equal pay for equal work.

(3) Everyone who works has the right to just and favourable remuneration ensuring for himself and his family an exist-

ence worthy of human dignity, and supplemented, if necessary, by other means of social protection.

(4) Everyone has the right to form and to join trade unions for the protection of his interests.

The notion of “rights to work” and to “form and join trade unions” is further developed by

ILO in the Decent Work agenda, which now has become target 1b in the MDG goals. Among

the labour market partners (trade unions, employers and states) in the European Union Mem-

ber States, there is consensus on the necessity of decent work. The European Economic and

Social Committee (EESC) thus unanimously carried an opinion (REX/296), in July 2010, in

which the EESC underlines the importance of the concept of decent work; recommends a bet-

ter incorporation of the term in the MDG goals and urges consideration for the labour market

partners. A key aspect of the Decent Work agenda is the ILO Conventions on protection of

fundamental rights of the ILO, also known as the Core Labour Standards. These are presented

in the annex (vedhæftet).

The right to a Decent Work (especially of the youth) and to freely form and join trade unions

are central human right issues. For instance, these factors were among the central causes behind

the Arab spring in e.g. Tunisia and Egypt. Protection of worker´s rights and freedom of associ-

ation of trade unions will also be necessary means to create a democratic society with protected

rights in these countries.

Despite its importance, these issues has in reality not been priorities in the present EIDHR in-

strument, in which it is very cumbersome to obtain funding for projects related to decent work

and the protection of workers rights. It is therefore central that the new EIDHR instrument

improves this.

The Proposal does mention that support (mainly through civil society organisations) will be

provided to promoting and protecting freedom of association and assembly (Article 2,1,a,i); and

economic, social and cultural rights and the promotion of core labour standards (Article

2,1,b,ix);.

Nevertheless, the Decent Work agenda and its inherent focus on protection of the rights of

workers and their organisations is not sufficiently reflected in the Proposal; neither is the refer-

ence to the ILO conventions, which have been ratified by most countries.

The LO/FTF Council, on behalf of the Danish LO and FTF, thus in general recommends that:

The Decent Work agenda and the adherence to fundamental labour standards as described in ILO Conventions are more

concretely incorporated in the new EIDHR instrument.

More specifically, the following is recommended to be included in the text:

New para (after para 7 on page 8):

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”The right to a decent work and to form and join trade unions for the protection of workers rights are fundamental rights,

as described in the Universal Declaration of Human Rights and in the ILO Conventions on fundamental labour stand-

ards”.

Para 8 (page 8):

Democracy and human rights are inextricably linked, as recalled in the Council Conclusions of 18 No-

vember 2009, on democracy support in the EU’s external relations. The fundamental freedoms of ex-

pression and association “as

described in the ILO Conventions”

are the precondition….

Article 2,1,a,i

Promoting freedom of association and assembly, “protection

of workers rights”,

unhindered movement of

persons… 3

New para (after Article 2,1,b, iv)

“The right to a decent work, to be protected at the work places and to form and join trade unions”.

Article 2,1,b,ix

economic, social and cultural rights and the promotion, “implementation

and enforcement of

ILO’s Conventions on fundamental labour standards

and corporate social responsibility;

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådets behandling er endnu ikke påbegyndt. Andre landes holdning til Kommissionens forslag

på de eksterne finansielle instrumenter kendes endnu ikke.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Kategori 4 vurderes at kunne bidrage til at skabe europæisk merværdi i form af en sammen-

hængende udenrigs-, sikkerheds-, og udviklingspolitisk indsats. Midlerne til denne budgetkate-

gori bør i lyset af den potentielle EU-merværdi øges i forhold til i dag.

I lyset af behovet for at

sikre budgetdisciplin bør stigningen i udgiftsniveauet dog være lavere end det af Kommissionen fore-

slåede.

Det gælder for kategori 4, som for andre kategorier, at EU-midlerne i den kommende

budgetperiode må bruges mere effektivt og målrettet herunder på de store udgiftsposter udvik-

lingsbistand og naboskabspolitikken. Den samlede ramme for kategori 4 fastlægges ifm. for-

handlingerne om den flerårige finansielle ramme (MFF) 2014-2020. Drøftelser af indholdet af

disse særskilte programmer foregriber således ikke de endelige overordnede budgetforhandlin-

ger.

Fra regeringens side er de væsentligste overordnede prioriteter ift. de eksterne politikker:



at sikre øget fleksibilitet inden for kategori 4 for at kunne agere i forhold til aktuelle poli-

tiske prioriteter samt sikre mulighed for løbende omprogrammering i lyset af udviklin-

gen.



at der sikres et fornuftig samspil mellem den Fælles Udenrigstjeneste og Kommissionen,

der tager højde for både den traktatfæstede kompetencefordeling og behovet for øget

sammenhæng i de eksterne politikker.



at der tilføres væsentlige ressourcer til international klimafinansiering, herunder også re-

duktionstiltag. Forebyggelse og tilpasning til klimaændringer vil blive søgt integreret i de

konkrete aktiviteter under de relevante instrumenter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



bidrage til opfyldelse af FN’s målsætning om 0,7 pct. af BNI til udviklingsbistand i 2015.

De enkelte instrumenter:

Europæiske udviklingsfond (EUF)

Regeringen er indstillet på at bidrage konstruktivt til oprettelsen af en 11. Europæisk Udvik-

lingsfond med henblik på finansiering af det fortsatte EU-samarbejde med udviklingslande i

Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) samt de oversøiske lande og territorier (OLT). EU-

samarbejdet med AVS-landene omfatter bl.a. en række af de fattigste lande i Afrika.

Udviklingsinstrumentet (DCI)

Hvad angår udviklingsinstrumentet støtter regeringen fokuseringen på de fattigste lande og på

fattigdomsbekæmpelse. I den forbindelse bydes Kommissionens bestræbelser på at foretage en

kritisk vurdering af hvilke lande, Kommissionen fremover skal yde gavebaseret bistand til gen-

nem udviklingsinstrumentet velkommen. Det forventes at bidrage til øget fokus på behov, re-

sultater og effektivitet i udviklingssamarbejdet. Regeringen er positiv overfor etableringen af et

mere fleksibelt tværgående program under udviklingsinstrumentet, der under hensyntagen til

målet om fattigdomsbekæmpelse adresserer globale offentlige goder og udfordringer, som kli-

maændringer, miljø, energi, fødevaresikkerhed og migration. Regeringen lægger vægt på en cen-

tral placering af rettigheder i udmøntningen af EU’s udviklingspolitik. Regeringen lægger ligele-

des vægt på, at der gennem udviklingsinstrumenterne DCI og den Europæiske Udviklingsfond

bidrages til opfyldelsen af FN’s målsætning om, at der ydes 0,7% af BNI til udviklingsbistand,

om end det ultimativt er medlemslandenes individuelle ansvar at denne målsætning opfyldes.

Naboskabsprogrammet (ENI)

Regeringen finder, at Kommissionens forslag til naboskabsprogrammet udgør en forbedring i

forhold til den nugældende ENPI-forordning. Gennemførelsen af princippet om "flere refor-

mer giver flere midler" er af stor betydning for EU’s mulighed for at støtte en demokratisk ud-

vikling i naboskabslandene. Regeringen finder desuden, at den foreslåede opstramning af ad-

ministrative procedurer, der lægges op til, vil give en væsentlig effektivisering af indsatsen.

Førtiltrædelsesinstrumentet (IPA)

Regeringen finder, at Kommissionens forslag på flere punkter udgør en klar forbedring i for-

hold til den nugældende IPA-forordning. Regeringen har med tilfredshed noteret sig, at Kom-

missionen foreslår en samlet landeliste for kandidatlande og potentielle kandidatlande, hvilket

indebærer en mere lige og behovscentreret adgang til bistand under IPA II for de to landegrup-

per. Regeringen konstaterer også med tilfredshed, at forslaget ligger i forlængelse af den merit-

baserede tilgang som står centralt i EU’s udvidelsespolitik og som man fra dansk side har virket

for udbredelsen af.

Stabilitetsinstrumentet

Regeringen støtter, at EU fortsat skal have et fleksibelt Stabilitetsinstrument til håndtering af

pludseligt opståede kriser og til indsatser, hvor andre af EU’s instrumenter ikke kan finde an-

vendelse. Instrumentet ligger således i tråd med danske prioriteter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Menneskerettighedsinstrumentet (EIDHR)

Instrumentets fokusområder ligger fint i tråd med danske udenrigs- og udviklingspolitiske prio-

riteter. Danske menneskerettighedsmærkesager som fremme af ligestilling, barnets rettigheder,

oprindelige folks rettigheder, og rettigheder for mennesker med handicap fremhæves også i

udkastet til den nye forordning som indsatsområder og som tværgående hensyn. Ligeledes også

forebyggelse af tortur m.v.

F.s.v.a. instrumentets implementering vurderer regeringen generelt, at EIDHR er et til tider

beslutningstungt instrument, som synes at stå i kontrast til instrumentets virke i situationer,

hvor menneskerettighederne er under særligt pres. Udkastet til forordning for 2014-2020 lægger

op til en forbedring af EIDHR-instrumentet på dette område i forhold til tidligere, da der med

den nye forordning vil kunne træffes beslutning om EU-engagement i krisesituationer ved ha-

steprocedurer i større udstrækning end under den nuværende forordning gældende for

2007-

2013.

Partnerskabsinstrumentet

Regeringen støtter umiddelbart etablering af det nye Partnerskabsinstrument. Man har fra dansk

side længe advokeret for et bedre samarbejde med EU’s strategiske partnere, og det nye Part-

nerskabsinstrument vil kunne spille en vigtig rolle i den henseende.

Instrumentet vedr. nuklear sikkerhed

Regeringen støtter, at EU fortsat arbejder for at sikre de højest mulige nukleare sikkerhedsstan-

darder i EU og globalt. Anvendelse af økonomiske midler til at gennemføre konkret projekter

ses som en naturlig del heraf. Der lægges samtidig vægt på, at sikkerhedsinstrumentet primært

anvendes i regioner og områder tæt på EU.

Grønlandsinstrumentet

Regeringen er positivt indstillet over for en ny partnerskabsaftale mellem EU og Grønland og

Danmark. Regeringen vil aktivt deltage i forhandlingerne i et tæt samarbejde med Grønland.

Tværgående forordning

Regeringen støtter hensigten bag forslaget om en tværgående forordning, der skal have til for-

mål at gøre anvendelsen af EU’s eksterne finansielle instrumenter mere effektiv og fleksibel.

Ønsket om fleksibilitet og en bedre udnyttelse af EU’s ressourcer, også på det eksterne område,

har længe været et ønske fra dansk side.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.