Skatteudvalget 2011-12
KOM (2011) 0851 Bilag 2
Offentligt
1094083_0001.png
Notat
J.nr. 2012-221-0041
Til Folketingets Europaudvalg
(kopi til Folketingets Skatteudvalg)
Supplerende grundnotat
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det
Europæiske Økonomiske og Sociale udvalg om momssystemets fremtid
– På vej mod et enklere, mere solidt og effektivt momssystem,
KOM(2011) 851 endelig.
Resumé
Kommissionen fremlagde den 6. december 2011 en ”Meddelelse om moms-
systemets fremtid”, som indeholder Kommissionens udspil til en strategi for
reform af det nuværende momssystem i EU. I meddelelsen fastsættes dels de
vigtigste kendetegn for fremtidens momssystem i EU, og dels nogle konkrete
initiativer, der kan hjælpe til med at skabe et mere enkelt, effektivt og robust
momssystem i EU. Meddelelsen indeholder ikke forslag til retsakter og har i
sig selv ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomi-
ske konsekvenser.
1. Baggrund
Kommissionen fremlagde den 6. december 2011 en ”Meddelelse om moms-
systemets fremtid”, som indeholder Kommissionens udspil til en strategi for
reform af det nuværende momssystem i EU. Meddelelsen blev fremlagt på
dansk den 16. december 2011.
Meddelelsen om momssystemets fremtid er en udløber af den offentlige hø-
ring om Kommissionens grønbog om momssystemets fremtid, jf.
KOM(2010) 695, af 1. december 2010. Kommissionen modtog i forbindelse
med høringen over 1.700 bidrag fra virksomheder, akademikere, borgere og
skattemyndigheder.
Kommissionens ”Meddelelse om momssystemets fremtid” blev annonceret
første gang i grønbogen af 1. december 2010 og er efterfølgende omtalt i ak-
ten for det indre marked, jf. KOM(2011) 206, af 13. april 2011.
Side 1 af 7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2. Formål og indhold
Meddelelsen om momssystemets fremtid har et dobbelt formål: Den fast-
lægger dels de grundlæggende kendetegn ved et forbedret momssystem i EU
og dels nogle prioriterede områder, hvor der skal gøres en yderligere indsats
i de kommende år.
De grundlæggende kendetegn ved fremtidens europæiske momssystem er
ifølge Kommissionen et system, som er 1) enkelt, 2) effektivt, 3) solidt samt
4) baseret på bestemmelsesprincippet.
For hvert af disse fire kendetegn er der i meddelelsen fastsat nogle priorite-
rede områder, hvor der skal gøres en yderligere indsats i de kommende år.
Ad 1) På vej mod et enklere momssystem
For det første skal momssystemet være mere enkelt for virksomhederne.
Med et enklere og mere gennemsigtigt momssystem vil virksomhederne
slippe for en væsentlig administrativ byrde, og det vil medføre mere handel
på tværs af grænserne, hvilket igen vil resultere i en øget vækst. Nogle af de
foranstaltninger, der skal skabe en mere virksomhedsvenlig moms, handler
om at udvide systemet med kvikskranker (one-stop-shops) ved grænseover-
skridende transaktioner, standardisere momserklæringerne og sikre klar og
nem adgang til oplysninger i alle nationale momssystemer via en central
webportal om EU-moms.
Ad 2) På vej mod et mere effektivt momssystem
For det andet skal momssystemet mere effektivt støtte medlemsstaternes
budgetkonsolidering og en bæredygtig økonomisk vækst. En udvidelse af
afgiftsgrundlaget og en begrænset brug af nedsatte satser vil kunne generere
nye indtægter for medlemsstaterne, uden at man behøver at hæve satserne.
Kommissionen vil se på, om der er mulighed for en mere neutral og enkel
afgiftsramme for personbefordringsaktiviteter og for visse offentlige aktivi-
teter, som udføres i konkurrence med private virksomheder. Kommissionen
vil samtidig foretage en grundig revision af den nuværende momssatsstruk-
tur med mange nedsatte satser, som i visse medlemsstater resulterer i bety-
delige subsidier. Meddelelsen fastsætter de principper, der bør gælde for
gennemgangen af fritagelser og nedsatte satser.
Ad 3) På vej mod et mere solidt momssystem, der ikke kan svindles med
For det tredje skal de store indtægtstab, der i dag sker som følge af ikke-
betalt moms og svig, stoppes. Det vurderes, at omkring 12 pct. af den teore-
tiske moms generelt ikke opkræves (den såkaldte momsdifference). I 2012
vil Kommissionen foreslå en mekanisme, der skal gøre medlemsstaterne i
Side 2 af 7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
stand til at reagere hurtigere i tilfælde af mistanke om svig. Derudover vil
Kommissionen undersøge, om de nuværende mekanismer til bekæmpelse af
svig skal styrkes, og om der kan nedsættes en grænseoverskridende EU-
revisionsgruppe for at lette multilaterale kontroller.
Ad 4) Et momssystem, der er afpasset efter det indre marked
Sluttelig har Kommissionen konkluderet, at det længe diskuterede spørgsmål
om at skifte til et momssystem baseret på beskatning i oprindelseslandet ik-
ke længere er relevant. Moms skal derfor stadig opkræves i bestemmelses-
landet (dvs. dér, hvor kunder befinder sig), og Kommissionen vil arbejde på
at skabe et moderne EU-momssystem på grundlag af dette princip.
3. Europa-Parlamentets holdning
Meddelelsen indeholder ingen konkrete forsalg til retsakter og sendes derfor
alene som en meddelelse til Europa-Parlamentet, der ikke er kommet med en
samlet udtalelse.
4. Nærhedsprincippet
Ikke relevant, da den fremlagte meddelelse ikke indeholder forslag til kon-
krete retsakter. Kommissionen omtaler i meddelelsen en række fremtidige
initiativer, og nærhedsprincippet vil blive vurderet i forbindelse med frem-
læggelsen af disse konkrete initiativer.
5. Gældende dansk ret
Ikke relevant på nuværende tidspunkt.
6. Konsekvenser
Selve meddelelsen om momssystemets fremtid indeholder ikke forslag til
retsakter og har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller
samfundsøkonomiske konsekvenser og medfører ingen administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
7. Høring
Kommissionens meddelelse har været sendt i høring hos følgende virksom-
heder og organisationer med høringsfrist den 20. februar 2012.
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Rederi-
forening, Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Erhverv, Dansk Industri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Told- og Skat-
teforbund, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Bilud-
Side 3 af 7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1094083_0004.png
lejere, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Finans
og Leasing, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Revisorer,
Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revi-
sorer, Forsikring og Pension, Håndværksrådet, Kommunernes Landsfor-
ening, Landbrug og Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO),
Landsskatteretten, Politidirektøren i København, Rigsadvokaten, Rigspoliti-
chefen, Skatterevisorforeningen, Trafikselskaberne i Danmark.
Af de modtagne høringssvar fremgår:
Danmarks Rederiforening finder ikke, at der er behov for ændringer af
momsreglerne vedrørende persontransport. Kommissionen anfører i medde-
lelsen, at der på grund af forskellige momssatser er konkurrenceforvridning
mellem transportformerne. Rederiforeningen kan ikke genkende dette, idet
den konstaterede forskelsbehandling primært vedrører indenlandsk transport,
som medlemsstaterne allerede i dag kan vælge at behandle ens. Foreningen
finder derudover, at spørgsmålet om eventuel konkurrenceforvridning mel-
lem transportformerne bør analyseres i et bredere perspektiv, hvor nye og
skærpede miljøregler også inddrages.
Danmarks Rederiforening er positiv overfor yderligere harmonisering af
momsangivelser og overfor bestræbelserne på at etablere One-Stop-Shops.
Dansk Industri finder det positivt med et serviceeftersyn af momssystemet
og kan tilslutte sig Kommissionens ønske om at skabe et momssystem, som
er enkelt, effektivt, solidt og baseret på bestemmelsesprincippet. I udgangs-
punktet bør det være lige så enkelt at handle med en tysk, en fransk og en
polsk kunde, som det er at handle med en dansk kunde.
For så vidt angår forslaget om et
EU-system baseret på bestemmelsesprin-
cippet
er DI enig i Kommissionens analyse og ser gerne, at systemet baseres
på kundens etableringssted, således som det i dag er tilfældet for levering af
ydelser. Det vil skabe juridisk sikkerhed og løse mange af de fortolknings-
problemer, som i dag opstår ved levering af sammensatte ydelser. En over-
gang til bestemmelsesprincippet vil kræve etablering af en bred One-Stop-
Shop og understreger derfor også betydningen af det arbejde, som pt. pågår
med etablering af en mini-One-Stop-Shop for elektroniske ydelser.
For så vidt angår målet om et
enklere, mere effektivt og solidt momssystem
støtter DI Kommissionens initiativer både vedrørende en web-portal om EU-
moms, som kan skabe den nødvendige adgang til information (som i dag
kun findes i de enkelte medlemslande og ofte kun på nationalsproget) og
vedrørende etableringen af et treparts-EU-momsforum, hvor praktiske pro-
blemer ved grænseoverskridende transaktioner kan diskuteres.
Side 4 af 7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1094083_0005.png
DI støtter også tankerne om øget gennemsigtighed i lovgivningsprocessen,
herunder offentliggørelse af retningslinjer vedtaget af Momsudvalget og ud-
arbejdelse af forklarende bemærkninger fra Kommissionen.
For DI er det dog også vigtigt at understrege, at moms helt fundamentalt er
en skat på forbrug og derfor bør være neutral for virksomhederne. Neutrali-
tet betyder eksempelvis, at der bør være fuld godtgørelse for købsmoms for
varer og tjenesteydelser, der anvendes til skattepligtige økonomiske aktivite-
ter. Mange virksomheder har i dag store problemer med at få moms retur fra
andre EU-lande, uagtet at disse lande er forpligtet til at refundere momsen.
DI ser principielt positivt på en udvidelse af momspligten til både offentlige
organer og holdingselskabers aktiviteter. Tilsvarende ser DI generelt positivt
på en udbredelse af momsgrundlaget gennem en ophævelse af fritagelserne
inden for det sociale og uddannelsesmæssige område, den finansielle sektor
m.v. Forud for en eventuel udvidelse bør det dog belyses, om der skal på-
lægges fuld moms på alle nye områder, eller om der skal anvendes en
nulsats (af konkurrencemæssige hensyn eller af hensyn til borgerne).
DI har noteret sig, at Kommissionen vil fremsætte forslag til en hurtig reak-
tionsmekaniske til bekæmpelse af svig. DI finder, at man skal være forsigtig
med en sådan mekanisme, da svig typisk opstår på områder, hvor momssy-
stemet ikke er enkelt, neutralt og harmoniseret. En hurtig reaktionsmekani-
ske kan derfor blive en sovepude, hvor man burde ændre de grundlæggende
momsregler, men ikke kan blive enige medlemslandene imellem. DI skal
derfor opfordre til, at en sådan mekaniske kun giver adgang til midlertidige,
tidsbegrænsede afvigelser uden mulighed for forlængelse. Herudover kan DI
støtte øget samarbejde på tværs af landenes skattemyndigheder, idet dette –
og ikke en stramning af reglerne – ses som det mest effektive middel til be-
kæmpelse af momssvig.
Håndværksrådet er stærk tilhænger af et mere enkelt momssystem. Virk-
somhederne har generelt brug for enklere og mere gennemsigtige regler – og
det gælder også på momsområdet, hvor de administrative byrder bør reduce-
res, og der bør skabes mere transparens. Håndværksrådet støtter også, at der
arbejdes hårdt for at gøre momssystemet mere robust og mindske svig.
Landbrug og Fødevarer er positive overfor en revision af momssystemet og
finder, at meddelelsen om momssystemets fremtid udgør et godt udgangs-
punkt for modernisering og forenkling.
Landbrug og Fødevarer støtter Kommissionens initiativ om forenkling af
momssystemet inden for de forskellige medlemsstater. Sådanne foranstalt-
ninger er berettigede, da de giver en reduktion af den administrative byrde
for virksomhederne, især små og mellemstore virksomheder i landbrugs- og
fødevaresektoren. Det er vigtigt, at de eksisterende regler på dette område
tages op til revision for at sikre større retssikkerhed og forudsigelighed.
Side 5 af 7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1094083_0006.png
Landbrug og Fødevarer lægger vægt på yderligere forenklinger af momssy-
stemet, herunder færre og evt. foreløbige indberetninger af momstilsvar.
Svigbekæmpelse er vigtigt for EU og EU-landene, men momssystemets
svigforanstaltninger bør indrettes, så de ikke unødigt belaster virksomheder-
ne. Ligeledes er det vigtigt, at der undgås langvarige tvister mellem virk-
somheder og medlemslande om momsforpligtelser, der grundlæggende ud-
springer af uklare og komplekse momsregler. Dette taler for mere klare og
præcise regler evt. kombineret med regler om bindende svar på moms-
spørgsmål i alle EU-lande.
SRF Skattefaglig Forening har anført, at der blandt erhvervsdrivende, der
handler med andre EU-lande og måske er etableret i et andet EU-land, er et
stort ønske om en officiel og opdateret kilde til viden om reglerne i de for-
skellige lande. SRF Skattefaglig Forening støtter derfor forslaget om en
webportal om EU-moms, som bl.a. bør informere om følgende: Standard-
momssatser og evt. reducerede momssatser i andre EU-lande, registrerings-
grænsen for fjernsalg i andre EU-lande, standstill fradragsregler i andre EU-
lande samt i hvilket omfang andre EU-lande tillader anvendelse af den om-
vendte betalingspligt.
SRF Skattefaglig Forening har derudover anført, at en udvidelse af moms-
grundlaget i form af større ensretning af omfanget af momsfritagelser vil
medføre forenkling, imødegå konkurrencefordrejning og styrke momsens
neutralitet.
Endelig henleder SRF Skattefaglig Forening opmærksomheden på udfor-
dringerne med hensyn til fradragsreglerne. For så vidt angår virksomheder,
der har aktiviteter, der er momsfritaget i medfør af momssystemdirektivets
artikel 135 (fx virksomheder i den finansielle sektor) er det vanskeligt at op-
gøre ’omsætningen’. Dét har historisk netop været begrundelsen for at frita-
ge disse virksomheder. Når virksomhederne nu kombinerer de fritagne akti-
viteter med momspligtig omsætning, har man brug for at opgøre denne om-
sætning til brug for beregning af den delvise fradragsret. Der synes på dette
område at være brug for nogle fælles retningslinjer – af hensyn til effektivi-
tet, imødegåelse af konkurrencefordrejning og pleje af momsens neutralitet.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kendskabet til andre landes holdninger er sporadisk, eftersom meddelelsen
endnu ikke har været debatteret i Rådet. Der synes dog overordnet at være
en generelt positiv holdning.
9. Foreløbig dansk holdning
Danmark er positiv overfor meddelelsen og kan støtte de ideer og elementer,
som Kommissionen vil arbejde videre med.
Side 6 af 7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1094083_0007.png
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Meddelelsen har tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg i form af
grundnotat af 30. januar 2012.
Side 7 af 7