PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2011-12
KOM (2011) 0876 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Vandplaner og Havmiljø

J.nr. NST-049-00196

Ref. SPE/LMU/japed(dep)

Den 27. marts 2012

GRUNDNOTAT

til

FOLKETINGETS EUROPA-UDVALG

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF og direktiv 2008/105/EF for så vidt angår

prioriterede stoffer inden for vandpolitikken

(forslag til direktiv om ændring af direktiv om

miljøkvalitetskrav)

KOM(2011) 876 endelig.

Resume

Kommissionens forslag til ændring af vandrammedirektivet og direktivet om miljøkvalitetskrav

reviderer listen over prioriterede stoffer og fastsætter øvre grænser (miljøkvalitetskrav) for

koncentrationer af prioriterede stoffer i overfladevand. Miljøkvalitetskravene fastsættes for vand

og/eller biota, afhængigt af stoffernes egenskaber. Forslaget identificerer desuden nye prioriterede

farlige stoffer, hvis udledning på længere sigt skal bringes til ophør.

For allestedsnærværende persistente, bioakkumulerbare og toksiske prioriterede stoffer, som vil

forekomme i vandmiljøet i lang tid fremover, selv om udledninger bringes til ophør, giver forslaget

medlemslandene mulighed for en differentieret rapportering af overvågningsresultater, så eventuelle

forbedringer i forhold til andre stoffer ikke overskygges. Medlemslandene kan også reducere

omfanget af overvågningen af disse stoffer.

Endelig skal der ifølge forslaget oprettes en observationsliste med stoffer, som skal overvåges med

henblik på at forbedre vidensgrundlaget for senere revisioner af listen over prioriterede stoffer.

Forslagets miljøkvalitetskrav vurderes generelt at kunne overholdes i Danmark, om end der i ferske

vandområder lokalt må forventes overskridelser for diclofenac og 17-beta-østradiol (E2). I vandløb

med lille vandføring må der tillige forventes lokale overskridelser af krav for bly og blyforbindelser,

nikkel og nikkelforbindelser og 17-alfa-ethinyløstradiol (EE2). Forslaget vurderes ikke at have

væsentlige samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vurderes at have

positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU. Forslaget har lovgivningsmæssige

konsekvenser.

1. Status

Kommissionen sendte den 31. januar 2012 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i

TEUF artikel 192 og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om den

almindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel 294.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet har endnu ikke behandlet forslaget.

Formandskabet forventer at sætte sagen på dagsordenen til rådsmøde (miljø) den 11. juni 2012.

2. Formål og indhold

Kommissionens forslag ændrer vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) og direktiv om

miljøkvalitetskrav (direktiv 2008/105/EF). Det overordnede formål med forslaget er revision af

listen over prioriterede stoffer i vandrammedirektivets bilag X gennem udpegning af nye

prioriterede stoffer og fastsættelse af øvre grænser (miljøkvalitetskrav) for koncentrationer af

prioriterede stoffer i overfladevand (vandet i vandløb, søer og kystvande) og biota (levende

organismer). De prioriterede stoffer er forurenende stoffer og grupper af stoffer, som udgør en

væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet.

Vandrammedirektivets udgangspunkt er, at der i 2015 skal være opnået god tilstand, herunder god

kemisk tilstand, i alt overfladevand, medmindre særlige forhold gør sig gældende. De nye miljø-

kvalitetskrav, som fastsættes med forslaget, definerer sammen med miljøkvalitetskrav i anden EU-

lovgivning, herunder direktiv om miljøkvalitetskrav (direktiv 2008/105/EF), hvad der forstås ved

god kemisk tilstand og vil indgå i grundlaget for revision og ajourføring af vandplaner og indsats-

programmer i 2015.

Forslaget indeholder følgende elementer:



Listen over prioriterede stoffer i vandrammedirektivets bilag X revideres i overensstemmelse

med samme direktivs artikel 16 gennem udpegning af femten nye prioriterede stoffer, hvoraf

seks samtidig identificeres som prioriterede farlige stoffer, og gennem identificering af to

prioriterede farlige stoffer blandt de 33 eksisterende prioriterede stoffer.



Ligeledes i overensstemmelse med vandrammedirektivets artikel 16 fastsættes miljøkvalitets-

krav for koncentrationer i overfladevand og/eller biota (levende organismer) af de nye

prioriterede stoffer, og miljøkvalitetskrav for koncentrationer i overfladevand af ti eksisterende

prioriterede stoffer fastsat i direktiv om miljøkvalitetskrav opdateres på baggrund af ny viden.

For tre af sidstnævnte ti stoffer fastsættes endvidere miljøkvalitetskrav for koncentrationer i

biota. Miljøkvalitetskravene for koncentrationer i vand fastsættes som årlige gennemsnits-

koncentrationer og/eller som maksimalt tilladelige koncentrationer, henholdsvis til beskyttelse

mod kroniske effekter ved langtidseksponering og til beskyttelse mod direkte og akutte miljø-

effekter ved korttidseksponering. Miljøkvalitetskravene for koncentrationer i biota gælder for

fisk, dog fastsættes der tillige miljøkvalitetskrav for koncentrationer af polyaromatiske hydro-

carboner (PAH) i krebs, blæksprutter og bløddyr. For bly og blyforbindelser og for nikkel og

nikkelforbindelser fastsættes endelige miljøkvalitetskrav, idet miljøkvalitetskravene fastsat i

direktiv om miljøkvalitetskrav kun havde foreløbig karakter.



Det fastsættes, at hvis medlemslandene vælger at overvåge forekomsten af prioriterede stoffer i

en anden matrix (vand, sediment eller biota) end angivet i forslaget for det enkelte stof, skal de

anvende relevante miljøkvalitetskrav fastsat i forslaget for pågældende stoffer og matricer eller

nationalt fastsætte miljøkvalitetskrav, der sikrer samme beskyttelsesniveau som miljøkvalitets-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kravene fastsat i forslaget. Den anvendte analysemetodes ydeevne skal for den valgte matrix

opfylde mindstekravene fastlagt i artikel 4 i direktiv 2009/90/EF om analysekvalitet eller være

væsentligt bedre end den metode, der anvendes for den i forslaget angivne matrix.



Det fastsættes, at opdaterede vandplaner, jf. vandrammedirektivets artikel 13(7), skal indeholde

oplysninger om kvantifikationsgrænser for de anvendte analysemetoder og oplysninger om de

anvendte analysemetoders ydeevne i forhold til mindstekravene i artikel 4 i direktiv om

analysekvalitet. Det fastsættes endvidere, at de opdaterede vandplaner skal indeholde

oplysninger om eventuel overvågning af forekomsten af prioriterede stoffer i en anden matrix

(vand, sediment eller biota) end den, som forslaget fastsætter miljøkvalitetskrav for, jf.

ovenfor, herunder oplysninger om eventuelle miljøkvalitetskrav fastsat nationalt i den

forbindelse

samt dokumentation for det dermed fastlagte beskyttelsesniveau og de anvendte

analysemetoders ydeevne.



Otte prioriterede farlige stoffer eller grupper af stoffer opfører sig som ”allestedsnærværende”

persistente, bioakkumulerbare og toksiske stoffer (PBT-stoffer), som i lang tid fremover på

grund af deres egenskaber kan forekomme i koncentrationer over de fastsatte miljøkvalitets-

krav, selv om udledningen af dem er ophørt. For disse stoffer og stofgrupper fastsættes, at

medlemslandene i præsentationen af overvågningsresultater, jf. vandrammedirektivets bilag V,

kan supplere med kort, der viser kemisk tilstand særskilt for henholdsvis disse stoffer og

stofgrupper og for de øvrige prioriterede stoffer. Derved kan medlemslandene i præsentationen

vise de forbedringer i vandområdernes kemiske tilstand, som måtte være opnået i forhold til de

øvrige prioriterede stoffer, men som ellers i præsentationen ville overskygges af forekomsten

af PBT-stoffer. Det fastsættes endvidere, at medlemslandene kan overvåge forekomsten af det

enkelte PBT-stof mindre hyppigt end ellers fastsat i vandrammedirektivets bilag V og

direktivet om miljøkvalitetskrav, hvis overvågningen i øvrigt er repræsentativ, og der er

fastlagt en statistisk robust

baseline

for forekomsten af stoffet i vandmiljøet, som dækker

mindst én vandplanperiode (seks år).



Det fastsættes, at Kommissionen skal udarbejde en observationsliste over stoffer, for hvilke der

på EU-niveau skal indsamles overvågningsdata med henblik på at understøtte fremtidig

udpegning af prioriterede stoffer. Observationslisten skal på intet tidspunkt omfatte mere end

25 stoffer eller stofgrupper, som udvælges blandt stoffer eller stofgrupper, for hvilke

tilgængelig viden indikerer, at de kan udgøre en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via

vandmiljøet. Medlemslandene skal overvåge forekomsten af hvert enkelt stof på observations-

listen på udvalgte repræsentative lokaliteter over en periode på mindst et år, startende senest tre

måneder efter, at stoffet er optaget på listen. Medlemslandene skal som gennemsnit udvælge

mindst én overvågningslokalitet pr. 15.000 km

. Resultater af overvågningen skal rapporteres

til Kommissionen senest atten måneder efter, at stoffet er optaget på listen, og derefter hver

tolvte måned så længe stoffet forbliver på listen. Udarbejdelse af observationslisten skal ifølge

forslaget ske via delegerede retsakter, mens tekniske retningslinjer for overvågning og for

rapportering af overvågningsresultater kan fastsættes via gennemførelsesretsakter.

Oplysninger om nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav i anden matrix end fastsat i direktiv om miljøkvalitetskrav er

hidtil rapporteret til Kommissionen og de øvrige medlemslande via Udvalget om Vandrammedirektivet, som er nedsat i

medfør af vandrammedirektivets artikel 21. De opdaterede vandplaner skal ifølge vandrammedirektivet rapporteres til

Kommissionen senest tre måneder efter deres offentliggørelse, første gang 22. marts 2016 og derefter hvert sjette år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De femten nye prioriterede stoffer/stofgrupper omfatter:



stoffer, der anvendes i plantebeskyttelsesmidler: aclonifen, bifenox, cypermethrin, dicofol,

heptachlor/heptachlorepoxid og quinoxyfen,



stoffer, der anvendes i biocidholdige produkter: cybutryn, dichlorvos og terbutryn



industrikemikalier: perfluoroktansulfonsyre og derivater heraf (PFOS) og

hexabromcyclododekaner (HBCDD),



biprodukter ved forbrænding: dioxin og dioxinlignende forbindelser (PCB'er),



farmaceutiske præparater: 17-alfa-ethinylestradiol (EE2), 17-beta-østradiol (E2)

diclofenac.

Nye miljøkvalitetskrav

For fjorten af de nye prioriterede stoffer/stofgrupper (dicofol, PFOS, quinoxyfen, aclonifen, bifenox,

cybutryn, cypermethrin, dichlorvos, HBCDD, heptachlor/heptachlorepoxid, terbutryn, EE2, E2 og

dichlofenac) fastsættes miljøkvalitetskravene som krav til den årlige gennemsnitskoncentration i

overfladevand. For alle stofferne/stofgrupperne på nær tre (EE2, E2 og diclofenac) fastsættes

miljøkvalitetskravene tillige som krav til den maksimale koncentration i overfladevand.

For fire af stofferne/stofgrupperne (dicofol, PFOS, HBCDD og heptachlor/heptachlorepoxid)

fastsættes desuden krav til den maksimale koncentration i biota (fisk). For en af de nye prioriterede

stofgrupper (dioxin og dioxinlignende forbindelser) fastsættes der alene krav til den maksimale

koncentration i biota (fisk).

For ti tidligere udpegede prioriterede stoffer/stofgrupper (anthracen, bromerede diphenylethere,

fluoranthen, hexachlorbenzen, hexachlorbutadien, bly og blyforbindelser, kviksølv og kviksølv-

forbindelser, naphthalen, nikkel og nikkelforbindelser samt PAH) revideres de eksisterende

miljøkvalitetskrav fastsat i direktiv om miljøkvalitetskrav.

Prioriterede farlige stoffer

Med forslaget identificeres to tidligere udpegede prioriterede stoffer, henholdsvis DEHP og

trifluralin, samt seks af de nye prioriterede stoffer/stofgrupper, henholdsvis dicofol, PFOS,

quinoxyfen, dioxiner og dioxinlignende forbindelser, HBCDD samt heptachlor/heptachlorepoxid,

som prioriterede farlige stoffer, for hvilke udledningerne skal bringes til ophør (se nedenfor).

Allestedsnærværende PBT-stoffer

De allestedsnærværende PBT-stoffer, for hvilke forslaget fastsætter særlige bestemmelser om

overvågning og præsentation af overvågningsresultater, er henholdvis bromerede diphenylethere,

kviksølv og kviksølvforbindelser, PAH, tributyltinforbindelser, PFOS, dioxiner og dioxinlignende

forbindelser, HBCDD og heptachlor/heptachlorepoxid.

17-beta-østradiol (E2) er et naturligt forekommende kønshormon, som dannes i og udskilles fra mennesker, husdyr og

vilde dyr. Stoffet indgår tillige i syntetiske hormonprodukter. Naturlig udskillelse af E2 fra mennesker og dyr står for

omkring 90 pct. af udledningerne til overfladevand. Farmaceutisk anvendelse af E2 står for mindre end 10 pct. af de

samlede udledninger; af denne mængde udgør E2 fra p-piller ca. 10 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ingen nye EU-foranstaltninger

Kommissionen skal ifølge vandrammedirektivets artikel 16 revidere listen over prioriterede stoffer

(direktivets bilag X) mindst hvert fjerde år og fremlægge forslag til:



miljøkvalitetskrav,



foranstaltninger til progressiv reduktion af udledninger, emissioner og tab af prioriterede

stoffer og



foranstaltninger til standsning eller udfasning af udledninger, emissioner og tab af prioriterede

farlige stoffer inden for tyve år efter en vedtagelse af forslagene.

Kommissionen har i relation hertil begrænset forslaget til revision af listen over prioriterede stoffer

og fastsættelse af miljøkvalitetskrav. Kommissionen har anført, at konkrete og eventuelle yderligere

foranstaltninger til regulering af forureningen overlades til medlemslandene, som derved kan vælge

den mest effektive måde at opfylde miljømålene på under hensyn til de lokale forhold.

Kommissionen har bl.a. henvist til, at EU-lovgivning vedrørende kontrol af godkendelse og

markedsføring af kemikalier, plantebeskyttelsesmidler, biocider og veterinærmedicin indeholder

mekanismer, der er egnede til at kontrollere anvendelserne og emissionerne af de fleste prioriterede

stoffer på EU-plan (fx evaluering, begrænsning og godkendelse). Kommissionen finder, at disse

eksisterende mekanismer bør anvendes, før der udvikles andre, og at de i princippet bør være

tilstrækkelige til at sikre opfyldelse af målene i vandrammedirektivet.

Ifølge vandrammedirektivets artikel 16(8) har medlemslandene på den baggrund pligt til selv at

fastlægge og gennemføre de nødvendige foranstaltninger for de vigtigste kilder til udledninger,

baseret på bl.a. overvejelser om alle tekniske reduktionsmuligheder, med henblik på progressiv

reduktion af forurening med prioriterede stoffer og standsning eller udfasning af emissioner,

udledninger og tab af prioriterede farlige stoffer, jf. vandrammedirektivets artikel 4(1)(a)(iv).

Nationale foranstaltninger kan navnlig iværksættes over for udledninger og tilførsler af forurenende

stoffer til vandmiljøet fra specifikke kilder, hvorimod begrænsning af forureninger fra diffuse kilder,

herunder forurening, som hidrører fra stoffer i produkter, oftest er afhængig af EU-reguleringen.

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionens nærhedsvurdering

Som følge af vandforureningens grænseoverskridende karakter og anvendelsen af mange

forurenende stoffer på tværs af Unionen, bør der ifølge Kommissionen fastsættes fælles miljø-

kvalitetskrav for stoffer, som udgør en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet. Ud

over et ensartet beskyttelsesniveau sikres derved også mere ens vilkår, end hvis kun nogle få

medlemslande fastsætter miljøkvalitetskrav, eller hvis de nationale miljøkvalitetskrav er vidt

forskellige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens nærhedsvurdering

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.

5. Konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser

Miljøkvalitetskrav for vandmiljøet er i Danmark fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022

af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende

stoffer til vandløb, søer eller havet (bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav). Bekendtgørelsen

fastsætter regler om udledning af forurenende stoffer, herunder de prioriterede stoffer. Bekendt-

gørelsen omhandler både stoffer med EU-fastsatte miljøkvalitetskrav og stoffer med nationalt

fastsatte miljøkvalitetskrav. Listen over prioriterede stoffer samt miljøkvalitetskrav for forurenende

stoffer, herunder de prioriterede stoffer, fremgår af bilag til bekendtgørelsen.

Regler om overvågning af miljøfarlige forurenende stoffer er fastsat i Miljøministeriets bekendt-

gørelse nr. 1434 af 6. december 2009 om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede

områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv. med senere

ændringer (bekendtgørelse om overvågning). Med bekendtgørelsen er fastsat regler bl.a. om

udformning af programmer for overvågning af overfladevand og grundvand, om overvågningsnettet

og om overvågningsfrekvenser.

Regler om analysekvalitet er fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 900 af 17. august 2011

om kvalitetskrav til miljømålinger. Med bekendtgørelsen er fastsat regler om bl.a. analysekvalitet

for målinger for kemisk analyse og kontrol af grundvands og overfladevands tilstand, sedimenter og

biota (levende organismer) til brug for overvågningen efter de programmer, der er udarbejdet efter

regler i ovennævnte bekendtgørelse om overvågning.

Regler om præsentation af overvågningsresultater er fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr.

1433 af 6. december 2009 om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande

og grundvand (bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål). Med bekendtgørelsen er fastsat regler

om bl.a. udformning af kort, der viser overfladevandområdernes kemiske tilstand, som bestemmes af

forekomsten af prioriterede stoffer.

Regler om indholdet af vandplaner er fastsat i bilag 2 til miljømålsloven. Bilaget er efter lovens

vedtagelse blevet ændret ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 863 af 28. juni 2010 om ændring

af bilag 2 til miljømålsloven om indholdet af vandplanen og om indholdet af indsatsprogrammet mv.

med senere ændringer (bekendtgørelse om ændring af bilag 2 til miljømålsloven).

Kommissionens forslag vil medføre behov for ændringer i ovennævnte bekendtgørelser. I bekendt-

gørelsen om miljøkvalitetskrav skal listen over prioriterede stoffer ændres i henhold til den

reviderede liste i forslaget, og de nye miljøkvalitetskrav, som fastsættes med forslaget, skal indføjes.

I bekendtgørelsen om overvågning skal indføjes regler om valg af overvågningsmatrix, om

overvågningsfrekvenser for allestedsnærværende PBT-stoffer, om overvågning af stoffer på en

observationsliste og om rapportering af resultater heraf. I bilag 1 til bekendtgørelsen om kvalitets-

krav til miljømålinger skal indføjes krav til analysekvalitet for nye prioriterede stoffer. I bekendt-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gørelsen om fastsættelse af miljømål skal indføjes regler om supplerende kort, der viser kemisk

tilstand særskilt henholdsvis for allestedsnærværende PBT-stoffer og -stofgrupper og for øvrige

prioriterede stoffer. I bilag 2 til miljømålsloven, jf. bekendtgørelsen om ændring af bilag 2 til

miljømålsloven, skal indføjes regler om oplysninger i opdaterede vandplaner om analysemetoder,

overvågning og nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav.

Som følge af, at forslaget ikke indeholder foranstaltninger på EU-niveau til opfyldelse af vand-

rammedirektivets miljømål, kan der blive behov for i dansk lovgivning at fastsætte bestemmelser,

der etablerer supplerende nationale foranstaltninger.

Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:

Kommissionens konsekvensvurdering

, som ledsager forslaget, vedrører medlemslandene under et.

Kommissionen har i vurderingen opsummeret omkostningerne ved forslaget således:



Yderligere omkostninger for offentlige myndigheder til overvågning.



Omkostninger for offentlige myndigheder og private virksomheder - som sandsynligvis gives

videre til forbrugerne - for yderligere renseanlæg til byspildevand til fjernelse af nikkel og E2,

for industrien til begrænsning af industrielle punktkildeudledninger af nikkel, og for husdyr-

avlere til etablering af trådhegn med henblik på at holde dyr væk fra vandløb for derigennem at

reducere udledning af E2 til vand (nogle af disse omkostninger vil dog ifølge Kommissionen

kunne falde ind under anden lovgivning).



De foreløbigt ukendte, men sandsynligvis ikke-væsentlige, mulige omkostninger ved at erstatte

quinoxyfen, hvis ikke godkendelsen under lovgivning om plantebeskyttelsesmidler under alle

omstændigheder trækkes tilbage. Omkostningerne kan, afhængigt af erstatningsproduktet,

ramme producenter af henholdsvis aktivstoffer og de færdige plantebeskyttelsesmidler, land-

brugere og/eller forbrugere.



Omkostninger i forbindelse med observationslisten.

Kommissionen peger i konsekvensvurderingen på, at forslaget også vil have nyttevirkninger,

herunder bl.a.:



Harmoniseringen af miljøkvalitetskrav for flere stoffer vil give mere lige vilkår for

virksomhederne i de forskellige medlemslande.



Der kan forventes besparelser på overvågning af allestedsnærværende PBT-stoffer, som kan

investeres i at forbedre informationsgrundlaget for kommende prioriteringsrunder, dvs.

observationslisten.

Forslaget vil efter Kommissionens vurdering ikke have konsekvenser for EU-budgettet.

Kommissionen har ikke opgjort omkostninger og nyttevirkninger konkret. Kommissionen påpeger,

at analysen af omkostninger og nyttevirkninger er forbundet med en række usikkerheder, som

bunder i usikkerhed i forhold til omfanget af overskridelser i de enkelte medlemslande af de

foreslåede miljøkvalitetskrav, usikkerhed i forhold til foranstaltninger til opfyldelse af kravene,

herunder kravene om ophør af udledninger af prioriterede farlige stoffer, inkomplette produktions-

SEC(2011) 1547 final (foreligger kun på engelsk).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og forbrugsdata, begrænsede eller manglende oplysninger om omkostninger ved begrænsning af

udledning fra renseanlæg og industrielle punktkilder, begrænsede oplysninger om muligheder for og

effekt af substitution af stoffer samt vanskeligheder ved at kvantificere nyttevirkningerne og koble

dem til indsatsen over for de enkelte stoffer.

Kommissionens vurdering af omkostninger og nyttevirkninger er efter Naturstyrelsens opfattelse

både meningsfuld og dækkende ud fra en overordnet betragtning, men den er ikke på alle punkter

retvisende i forhold til Danmark.

Muligheder for overholdelse af nye miljøkvalitetskrav (årlig gennemsnitskoncentration)

De foreslåede miljøkvalitetskrav er for bromerede diphenylethere, fluoranthen, naphtalen/ferskvand,

PAH, EE2 og E2/saltvand strengere end de krav, der gælder i Danmark i dag. For både bromerede

diphenylethere og PAH, som er PBT-stoffer, jf. ovenfor, kan de foreslåede krav blive vanskelige at

overholde. For fluoranthen kan forventes lokale overskridelser af de foreslåede krav; den gældende

EU-lovgivning forventes at kunne nedbringe udledninger yderligere, men måske ikke tilstrækkeligt.

For EE2 forventes de foreslåede krav generelt at kunne overholdes, men lokale overskridelser kan

ikke udelukkes, specielt ved spildevandsudledninger til vandløb med lille vandføring. For naphtalen/

ferskvand og E2/saltvand forventes ingen overskridelser af de foreslåede krav.

For anthracen svarer de foreslåede miljøkvalitetskrav til de gældende danske krav, som generelt

overholdes. For hexachlorbenzen, hexachlorbutadien og kviksølv ophæves de eksisterende

miljøkvalitetskrav for årlige gennemsnitskoncentrationer i vand, idet de er vurderet ikke at være

anvendelige på grund af stoffernes hydrofobiske karakter. For hexachlorbenzen og hexachlor-

butadien opretholdes de hidtidige krav til koncentrationen af stofferne i biota (fisk). For kviksølv får

medlemslandene mulighed for at tage hensyn til de naturlige baggrundskoncentrationer, når de

vurderer overvågningsresultater i forhold til det i øvrigt uændrede krav til kviksølvkoncentrationen i

biota (fisk).

For naphtalen/saltvand er det foreslåede miljøkvalitetskrav lempeligere end det gældende danske

krav, som generelt overholdes. Tilsvarende er miljøkvalitetskravene foreslået for bly og bly-

forbindelser, for nikkel og nikkelforbindelser og for E2/ferskvand lempeligere end gældende danske

krav. For bly og blyforbindelser forventes foranstaltninger i medfør af eksisterende EU-lovgivning

generelt at kunne sikre overholdelse af de foreslåede krav, om end der vil kunne ske overskridelser

ved udledning til vandløb med lille vandføring. For nikkel og nikkelforbindelser forventes kun få

overskridelser af de foreslåede krav, også her fortrinsvis ved udledning til vandløb med lille vand-

føring. For E2 må der forventes lokale overskridelser af miljøkvalitetskravet i ferske vandområder.

For naphtalen/saltvand er det foreslåede miljøkvalitetskrav også lempeligere end det gældende EU-

krav, mens de foreslåede miljøkvalitetskrav for bly og blyforbindelser og for nikkel og nikkel-

forbindelser omvendt er strengere end de hidtil gældende EU-krav. Ændringerne i forhold til de

hidtidige EU-krav er foreslået på baggrund af en revurdering ud fra et forbedret datagrundlag og ny

viden i øvrigt, herunder også i forhold til det grundlag, som de gældende danske krav er baseret på.

For nikkel og nikkelforbindelser foreligger de endelige konklusioner på risikovurderingerne endnu

ikke, og Kommissionen har derfor foreslået et foreløbigt krav til den årlige gennemsnits-

koncentration i ferskvand på 4 µg/l.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For de resterende stoffer/stofgrupper, for hvilke forslaget fastsætter miljøkvalitetskrav, er der ikke i

dag fastsat sådanne krav hverken i EU eller nationalt i Danmark. Dicofol, quinoxyfen, dichlorvos,

heptachlor og heptachlorepoxid samt terbutryn forekommer formentlig ikke i det danske vandmiljø.

For PFOS må forventes overskridelser af miljøkvalitetskravet for biota (fisk), og der vil eventuelt

også i ferske vandområder kunne være lokale overskridelser af kravet til koncentrationen i vand. For

dioxiner og dioxinlignende forbindelser vil overskridelse af miljøkvalitetskravet for biota (fisk)

måske kunne forekomme, især som følge af tidligere udledninger. For både PFOS og dioxiner og

dioxinlignende forbindelser forventes gældende EU-lovgivning på sigt at kunne sikre overholdelse

af de foreslåede miljøkvalitetskrav.

For aclonifen og bifenox foreligger der ingen konkret viden om forekomst i det danske vandmiljø,

mens begrænset overvågning i vandmiljøet har påvist forekomster af cypermethrin. Gældende EU-

lovgivning vil næppe kunne nedbringe eventuelle udledninger af aclonifen, bifenox og cypermethrin

yderligere og vil dermed næppe heller sikre overholdelse af miljøkvalitetskravene i fald, de er

overskredet.

Heller ikke for HBCDD og diclofenac foreligger der konkret viden om forekomst i det danske

vandmiljø; HBCDD forventes dog ikke at forekomme i koncentrationer af betydning, mens der for

diclofenac må forventes overskridelser af miljøkvalitetskravet i ferske vandområder. For cybutryn

forventes miljøkvalitetskravet generelt overholdt, om end der vil kunne være lokale overskridelser i

marine områder som følge af gamle forureninger.

Muligheder for ophør af udledninger af nye prioriterede farlige stoffer

For trifluralin, dicofol, quinoxyfen og heptachlor/heptachlorepoxid antages kravet om ophør af

udledninger at være opfyldt i dag. For PFOS og for dioxiner og dioxinlignende forbindelser

forventes foranstaltninger i medfør af eksisterende EU-lovgivning at kunne sikre ophør af

udledninger. For HBCDD forventes foranstaltninger i medfør af EU’s kemikalielovgivning REACH

at kunne bringe udledningerne tæt på ophør.

For DEHP forventes foranstaltninger i medfør af eksisterende EU-lovgivning at reducere

udledningerne yderligere, men der kan blive behov for yderligere foranstaltninger. Danmark har i

EU-regi fremsat forslag om forbud mod anvendelse af stoffet i kombination med tre andre phthalater

indendørs og hvor der kan opstå hudkontakt.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes at medføre årlige merudgifter i størrelsesordenen 600.000 kr. til den statslige

overvågning af overfladevandområdernes tilstand for så vidt angår nye prioriterede stoffer, som ikke

hidtil har været omfattet af det statslige overvågningsprogram, og for så vidt angår forekomsten i

overfladevand af stoffer, som til enhver tid er omfattet af en observationsliste.

Forslaget vurderes endvidere at medføre en engangsudgift i størrelsesordenen 1.000.000 kr. til en

undersøgelse til afklaring af forekomsten af de nye prioriterede stoffer, hvis forekomst i det danske

vandmiljø der ikke i dag foreligger tilstrækkelig viden om. Forslaget vurderes ikke at reducere

omkostninger til overvågning af allestedsnærværende PBT-stoffer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Omkostningerne finansieres inden for Miljøministeriets allerede eksisterende budgetramme.

Vurderingen af forslagets statsfinansielle konsekvenser er foreløbige.

Erhvervsadministrative konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsadministrative konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen har i sin konsekvensvurdering anført, at med undtagelse af quinoxyfen, der som

ovenfor nævnt ikke er relevant i en dansk sammenhæng, er alle stofferne, som forslaget identificerer

som prioriterede farlige stoffer, reguleret gennem anden EU-lovgivning og i nogle tilfælde inter-

nationale konventioner på en måde, der på sigt skulle sikre ophør af udledninger. Identificeringen af

nye prioriterede farlige stoffer forventes derfor ikke at påvirke forbrugere og producenter væsentligt

ud over

baseline

(dvs. ud over, hvad der følger af den eksisterende EU-lovgivning).

Kommissionen anfører videre, at forslaget for øvrige nye prioriterede stoffer og for eksisterende

prioriterede stoffer, for hvilke de gældende miljøkvalitetskrav skærpes, kan nødvendiggøre

foranstaltninger ud over

baseline

i medfør af anden EU-lovgivning, men det er ikke muligt at

forudsige de dermed forbundne omkostninger. Kommissionen påpeger, at socioøkonomiske

faktorer, og herunder miljømæssige faktorer, skal tages i betragtning i forbindelse med god-

kendelsesprocedurer under EU-lovgivning om kemikalier (REACH), biocider og plante-

beskyttelsesmidler.

For så vidt angår omkostninger forbundet med eventuelle nationale foranstaltninger i medlems-

landene, kan der være store variationer afhængigt af de lokale forhold. Kommissionen erindrer i den

forbindelse om, at medlemslandene har mulighed for at gøre brug af undtagelsesbestemmelserne i

vandrammedirektivets artikel 4(4) om fristforlængelse og 4(5) om fastsættelse af mindre strenge

mål, hvis direktivets betingelser herfor i øvrigt er opfyldt.

Kommissionen vurderer endelig, at indvirkningerne på EU’s virksomheder bliver forholdsvis små,

og at virksomhedernes konkurrenceevne ikke vil blive påvirket hverken individuelt eller for

Unionen som helhed.

Naturstyrelsen vurderer, at forslaget i Danmark vil kunne medføre udgifter for visse borgere til

lokale, målrettede forbedringer af spildevandsrensning til nedbringelse af udledning af diclofenac.

Vurderingen af forslagets samfundsøkonomiske konsekvenser er foreløbige.

Beskyttelsesniveau

Forslaget vurderes at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU.

6. Høring

Forslaget har været udsendt i almindelig høring den 2. februar 2012 til 38 relevante myndigheder og

interessenter. Der var ved høringsfristens udløb den 1. marts 2012 modtaget høringssvar fra DI -

Dansk Industri og fra DANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening. Derudover har Advokat-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rådet, Forbrugerrådet og FSR - Danske Revisorer meddelt enten, at de ikke har bemærkninger eller,

at de ikke har mulighed for eller finder grundlag for at udtale sig i sagen.

DANVA påpeger, at kontrol ved kilden og begrænset anvendelse af prioriterede stoffer er en mere

bæredygtig og omkostningseffektiv løsning end energikrævende

end of pipe-løsninger

fx på rense-

anlæg. Substituering bør prioriteres forud for rensning. Hvad angår menneskeskabte kemikalier,

herunder lægemidler, bør udvikles strategier med henblik på reduceret anvendelse, fx gennem øget

forbrugerbevidsthed, returordninger for ubrugt medicin og uddannelse.

DANVA påpeger videre, at de vigtigste kilder til EE2 og E2 er landbrugspraksis og byspildevand,

og at miljøkvalitetskravene for disse stoffer ligger inden for et koncentrationsinterval, som kan

findes i renset spildevand fra renseanlæg. DANVA finder, at miljømæssige aspekter og tekniske

aspekter vedrørende renseteknologier taler for, at det er for tidligt at udpege disse stoffer som

prioriterede stoffer. DANVA finder derudover, at Kommissionens konsekvensanalyse er

utilstrækkelig, og mener ikke, at den retfærdiggør de mulige høje omkostninger til avancerede

renseteknologier.

DI angiver at være tilfreds med, at miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken reguleres på EU-

niveau. DI finder det desuden vigtigt, at direktiver implementeres og håndhæves ensartet i hele EU.

DI har ikke bemærkninger til udvælgelsen af de konkrete stoffer, men antager, at der ligger solide,

faglige begrundelser bag.

7. Forhandlingssituationen

Rådets miljøgruppe har drøftet forslaget på møder henholdsvis 13. februar og 15. marts 2012.

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Regeringen er enig i behovet for revision af

listen over prioriterede stoffer, for fastsættelse af miljøkvalitetskrav for de med forslaget udpegede

nye prioriterede stoffer og for revurdering af miljøkvalitetskrav for tidligere udpegede prioriterede

stoffer. Regeringen vil senere fremlægge sine mere konsoliderede vurderinger af forslaget for

Folketinget.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.