Miljøudvalget 2012-13
KOM (2011) 0876 Bilag 3
Offentligt
1176659_0001.png
NOTAT
Plantebeskyttelsesmidler og biocider i Kommissionens forslag til direktiv om ændring af di-
rektiv om miljøkvalitetskrav
Med Kommissionens forslag udpeges en række nye stoffer til optagelse på listen over prioriterede
stoffer, og der fastsættes øvre grænser (miljøkvalitetskrav) for koncentrationer af prioriterede stoffer
i overfladevand, dvs. koncentrationer i vand eller biota (fisk, muslinger el. andre organismer). Priori-
terede stoffer er forurenende stoffer og grupper af stoffer, som udgør en væsentlig risiko for vand-
miljøet eller via vandmiljøet. Blandt de forslåede prioriterede stoffer er der en række plantebeskyt-
telsesmidler og biocider. Forslaget identificerer desuden blandt de prioriterede stoffer såkaldte prio-
riterede farlige stoffer, for hvilke udledningerne på længere sigt skal bringes til ophør. Blandt disse
indgår enkelte plantebeskyttelsesmidler.
Nedenfor redegøres for anvendelsen i DK af de plantebeskyttelsesmidler og biocider, som er omfat-
tet af Kommissionens forslag. Desuden redegøres for handlemuligheder i tilfælde af at miljøkvali-
tetskravene overskrides eller de prioriterede farlige stoffer fortsat udledes.
Plantebeskyttelsesmidler
Aclonifen: Har siden 2008 haft begrænset anvendelse, og må ikke anvendes nærmere end 30
m fra vandmiljøet.
Bifenox: Godkendt i Danmark i 2008 – 2012, men er nu forbudt.
Cypermethrin: Bliver anvendt både som pesticid og biocid. Må ikke anvendes nærmere end
20 – 30 m fra vandmiljøet.
Dicofol: Er ikke godkendt i Danmark. Sidst solgt i Danmark i 1993.
Heptachlor/heptachlorepoxid: Vurderes ikke at have været brugt i Danmark.
Quinoxyfen: Er ikke godkendt i Danmark og vurderes ikke at have været brugt i Danmark.
Trifluralin: Bruges ikke i Danmark og er ikke EU godkendt.
Biocider
Cybutryn: Begrænset anvendelse i Danmark.
Dichlorvos: Har også været brugt som pesticid. Forbudt i Danmark siden 1999.
Terbutryn: Er ikke godkendt til anvendelse som biocid under den danske godkendelsesord-
ning.
Ved overskridelse af de fastsatte miljøkvalitetskrav skal årsagen som udgangspunkt identificeres.
Afhængigt af det konkrete stof er der derefter forskellige handlemuligheder. For nogle stoffer kan
det være relevant at revurdere den godkendte anvendelse, evt. mhp. restriktioner/forbud, som skal
notificeres hos Kommissionen. Der kan desuden være mulighed for evt. at gøre brug af en undtagel-
sesbestemmelse efter vandrammedirektivet. Og endelig kan der evt. rettes henvendelse til Kommis-
sionen i medfør af vandrammedirektivets artikel 12 mhp. skærpelse af EU-reguleringen.