PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12
KOM (2011) 0883 Bilag 2
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Anerkendelsesdirektivet

Revideret notat. Ændringer markeret med fed.

Resumé

Kommissionen har den 19. december 2011 fremlagt forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2005/36/EF om an-

erkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (KOM(2011)883 endelig.

Bedre kendt som anerkendelsesdirektivet. Forslaget er oversendt til Rådet

den 11. januar 2012 i dansk sprogversion.

Det overordnede formål med revisionen af anerkendelsesdirektivet er at ef-

fektivisere proceduren for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

med henblik på at fjerne barrierer for arbejdskraftens frie bevægelighed i

EU og sikre en styrkelse af det indre marked.

Forslaget forventes at ville kræve tilpasning af den gældende danske lov-

givning, som implementerer det gældende anerkendelsesdirektiv. Forslaget

skønnes derudover at kunne få statsfinansielle konsekvenser.

Baggrund

EU-reglerne for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer er fast-

sat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september

2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, også kendt

som ”anerkendelsesdirektivet”. Det gældende anerkendelsesdirektiv be-

rører på EU-plan omkring 4700 lovregulerede erhverv, fordelt i omkring

800 erhvervsgrupper, og i Danmark berører direktivet omkring 120 lov-

regulerede erhverv.

Forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet er fremsat med hjemmel

i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, artikel 53, stk. 1 og

artikel 62, hvorefter Europa-Parlamentet og Rådet kan udstede direktiver og

forordninger, der er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie be-

vægelighed, direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certi-

fikater og andre kvalifikationsbeviser og direktiver om samordning af natio-

nale bestemmelser om adgangen til at optage og udøve selvstændig er-

hvervsvirksomhed.

Det gældende anerkendelsesdirektiv indebærer for medlemsstaternes stats-

borgere, at de har ret til at udøve et erhverv som selvstændig eller lønmod-

tager i en anden medlemsstat end den, hvori de har opnået deres erhvervs-

mæssige kvalifikationer. Beslutningsproceduren fremgår af traktatens artikel

294 (tidl. artikel 251 i TEF), hvor der henvises til den almindelige lovgiv-

ningsprocedure med henblik på vedtagelse af retsakter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/33

Direktivet gælder for EU/EØS-statsborgere og for statsborgere i lande,

som EU har indgået aftale med om anvendelse af direktivet. Direktivet

gælder for fysiske personer, som er fuldt kvalificerede til at udøve deres

erhverv i et EU/EØS-land, og som ønsker at arbejde som selvstændige

eller som arbejdstagere i en anden medlemsstat eller lande, som EU har

indgået aftale med om anvendelse af direktivet inden for et erhverv, som

er lovreguleret i landet.

Anerkendelsesdirektivet fastsætter reglerne for varig erhvervsudøvelse

(etablering) og for midlertidig og lejlighedsvis erhvervsudøvelse (tjene-

steydelser) på tværs af grænserne i EU/EØS.

Forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet er bl.a. udarbejdet på

grundlag af resultaterne af ex-post evalueringen jf. direktivets artikel 60. stk.

2, og en række undersøgelser

Under evalueringen blev der identificeret behov for en forenkling af eksiste-

rende regler til gavn for borgere, bedre integration af erhvervene i Det Indre

Marked og styrkelse af tilliden til anerkendelsessystemet.

Forslaget udgør et af de tolv nøgleinitiativer i Europa-Kommissionens ”Akten

for det indre marked”

, som er en pakke, der skal skabe vækst og job i EU.

Formål og indhold

Det gældende anerkendelsesdirektiv regulerer borgernes ret til at få anerken-

delse af erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på at udøve lovregule-

rede erhverv i medlemsstaterne, på samme vilkår som gælder for landets egne

statsborgere.

Det overordnede formål med revisionen af direktivet er at identificere kon-

krete behov for og foretage ændringer i direktivet, så det i højere grad kan

bidrage til fjernelse af barrierer for arbejdskraftens frie bevægelighed i EU,

og dermed bidrage til at skabe vækst og job i EU.

Indeholdt i Europa-Kommissionens direktivforslag er en række konkrete ho-

risontale emner, som har til formål at bidrage til fjernelse af barrierer for ar-

bejdskraftens frie bevægelighed i EU og til styrkelse af indre marked:



Indførelse af et europæisk erhvervspas (Professional Card)

Forslaget om indførelse af erhvervspas er et nyt forslag, der har til formål at

forenkle eksisterende anerkendelsesprocedurer til gavn for borgere og at ef-

fektivisere kompetente myndigheders anerkendelsesarbejde.

Det foreslås bl.a., at erhvervspas udstedes som et elektronisk certifikat, at

udstedelsen af et erhvervspas bliver en frivillig ordning for borgere, og at

Dokumenter vedr. evaluering af anerkendelsesdirektivet:

http://ec.europa.eu/internal_market/qualifications/policy_developments/evaluation_en.htm

Akten for det indre marked:

http://ec.europa.eu/internal_market/smact/index_da.htm

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/33

erhvervspasset i fremtiden kan anvendes ved både den faste etablering og

den midlertidige og lejlighedsvise tjenesteudøvelse.

Indeholdt i forslaget er et initiativ om at mobilisere hjemlandet med henblik

på at lette anerkendelsesarbejdet i værtslandet. Forslaget begrundes med, at

det vil være hjemlandet, der er i besiddelse af de relevante oplysninger om

ansøgeren, eftersom hjemlandet udsteder uddannelsesbeviser, autorisations-

beviser m.v. og som er i besiddelse af oplysninger om kravene til erhvervs-

udøvelse i hjemlandet.

Det foreslås, at tjenesteydere, som ikke er omfattet af reglerne om forudgå-

ende kontrol, jf. direktivets artikel 7.4 får verificeret ansøgningen om er-

hvervspas samt får oprettet og valideret deres erhvervspas af den kompeten-

te myndighed i hjemlandet. Erhvervspas foreslås at have gyldighed i 2 år.

Det foreslås endvidere, at tjenesteydere, som er omfattet af den forudgående

kontrol, jf. direktivets artikel 7.4, samt erhvervsudøvere, som ønsker at etab-

lere sig (søger om værtslandets autorisation) får verificeret ansøgningen og

oprettet deres erhvervspas af den kompetente myndighed i hjemlandet, og at

den endelige validering af erhvervspasset, som fører til udøvelse af det lov-

regulerede erhverv, udføres af værtslandet.



Indre Markeds Informationssystem (IMI) skal være "back office" for

de myndigheder i medlemsstaterne, der arbejder med erhvervspasset

Med henblik på effektivisering og forenkling af procedurerne i tilknytning

til behandling af ansøgninger om erhvervsmæssig anerkendelse, herunder

oprettelse og validering af erhvervspas, foreslås de allerede tilgængelige IT-

systemer, eksempelvis IMI, at blive udnyttet fuldt ud. Konkret foreslås en

forkortelse af sagsbehandlingsfrister for ansøgninger, der er ledsaget af er-

hvervspasset.

IMI-systemet, som allerede i dag bruges af kompetente myndigheder, vurde-

res at have skabt større tillid samt bedre og mere effektivt samarbejde mel-

lem de europæiske myndigheder. Som følge af det styrkede samarbejde mel-

lem medlemsstaternes myndigheder, foreslås, at IMI bliver brugt som myn-

dighedernes "back office", hvor ansøgernes dokumenter opbevares, og hvor

oprettelse og validering af erhvervspas bliver udført.

Det foreslås tillige, at Europa-Kommissionen vedtager gennemførelsesrets-

akter, jf. Traktatens artikel 291, med henblik på at sikre tekniske specifika-

tioner og nødvendige foranstaltninger, integritet, fortrolighed og rigtighed af

informationer, som er indeholdt i erhvervspasset og i IMI-filen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/33



Revision af omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne,

med udgangspunkt i traktatens regler om diskriminationsforbud og

medlemsstaternes hensyn til at regulere adgang til udøvelse af visse

erhverv

Formålet med forslaget om revision af omfanget af lovregulerede erhverv er

at sikre større gennemsigtighed og berettigelse for de regulerede erhverv

gennem bestemte kvalifikationskrav, som stilles i medlemsstaterne.

Indeholdt i forslaget er således et krav til medlemsstaterne om at oplyse Eu-

ropa-Kommissionen om de eksisterende lovregulerede erhverv i medlems-

staterne og gennemføre en "screening" af disse.

Screeningen forslås at bestå af en undersøgelse af den nationale lovgivning

for at konstatere, hvorvidt der til lovreguleringen af erhvervene i medlems-

staterne kan knyttes nogle objektive kriterier, som diskriminationsforbud,

offentlig interesse, nødvendighed, eller andre almene hensyn i medlemssta-

terne.

Senest ved udgangen af gennemførelsesperioden vedrørende implemente-

ring af direktivet skal udarbejdes en rapport om resultaterne af screeningen

og medlemsstaternes intentioner om en eventuel ændring i reguleringen.

Rapporterne foreslås forelagt alle medlemsstater med en høringsfrist på seks

måneder. Det foreslås, at Europa-Kommissionen herefter udarbejder en rap-

port, som forelægges for de nationale koordinatorer for direktivet, inden

rapporten sendes til Rådet og Europa-Parlamentet.

Ifølge forslaget bør dette følges op af en gensidig evaluering hver andet år.



Indførelse af regler for delvis adgang til udøvelse af lovregulerede

erhverv, som implementerer EF-domstolens retspraksis på området

Forskellen inden for et bestemt erhverv i to medlemsstater kan være så stor,

at erhvervsudøvere er nødt til at gennemgå hele uddannelsesprogrammet i

værtsmedlemsstaten for at kompensere for forskellene i de tilsvarende kvali-

fikationskrav i værtslandet. Da EU-domstolen fik forelagt denne problem-

stilling, udviklede Domstolen princippet om delvis adgang. Domstolen fast-

slog således, at medlemsstaterne under visse betingelser skal tillade delvis

udøvelse af erhvervet efter anmodning fra erhvervsudøveren. Dette princip

foreslås inkorporeret i anerkendelsesdirektivet.

Sag C- 330/039:

http://curia.europa.eu/juris/showPdf.jsf?text=&docid=57969&pageIndex=0&doclang=DA&mode=doc&dir=&occ

=first&part=1&cid=45322

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/33



Kravet om 2 års erhvervserfaring inden for ikke-lovregulerede er-

hverv kan fraviges, hvis der er tale om følgeskab med forbrugere, der

ønsker at vælge en tjenesteyder fra hjemlandet

2-årsreglen i det gældende direktivs artikel 5, stk.1, er generelt accepteret,

fordi den beskytter forbrugerne i medlemsstater, hvor et erhverv er lovregu-

leret, og hvor erhvervet ikke er lovreguleret i hjemlandet. Forslaget til en

revision af anerkendelsesdirektivet handler derfor om forbrugere, som rejser

fra deres hjemland til en anden medlemsstat og som ikke ønsker at vælge en

erhvervsudøver i den medlemsstat, de rejser til, men en erhvervsudøver fra

den medlemsstat, de kommer fra (eksempelvis en gruppe turister, der har

valgt en turistfører i det land, de kommer fra). I så fald har den pågældende

erhvervsudøver ikke nogen kontakt med lokale forbrugere i værtsmedlems-

staten, men kun til den konkrete forbruger, der selv har valgt ham. Et krav

om forudgående anmeldelse ville således synes unødvendigt. Forbrugernes

valgmuligheder vil efter forslaget være begrænset i tilfælde, hvor den of-

fentlige sundhed eller sikkerhedsmæssige risici for forbrugerne retfærdiggør

det.



Indførelse af ”Common Training Frameworks”

Det foreslås, at faglige organisationer kan forelægge forslag til Europa-

Kommissionen om en fælles prøve. En ”Indre Markeds test” eller et fælles

uddannelsesprogram (”Common Training Frameworks”) med henblik på, at

erhvervsudøvere, som består prøven eller er i besiddelse af de bestemte ud-

dannelseskvalifikationer, bliver berettigede til automatisk anerkendelse af

deres kvalifikationer.

Indførelsen af ordningen kræver, at mindst ni medlemsstater kan acceptere

ordningen. Medlemsstater, som ikke ønsker at deltage i ordningen, underret-

ter Europa-Kommissionen om, hvorvidt disse medlemsstater vil forbeholde

sig ret til at anvende de gældende udligningsforanstaltninger (krav om eg-

nethedsprøve eller prøvetid, som forudsætning for anerkendelse), når dette

er nødvendigt.



Obligatorisk anvendelse af Indre Markeds Informationssystem (IMI)

og indførelse af en ”alert system” for sundhedsfaglige erhverv

Ovennævnte foreslås med henblik på at styrke det administrative samarbej-

de mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder. Samarbejde mellem

medlemsstater via IMI er allerede daglig praksis, og medlemsstaternes

myndigheder udveksler relevante oplysninger om ansøgernes erhvervsmæs-

sige kvalifikationer, lovlig etablering i hjemlandet m.v., jf. direktivets arti-

kel 8 og artikel 56. I dag er dette imidlertid ikke obligatorisk for de kompe-

tente myndigheder, for så vidt angår erhvervsudøvere, hvis aktiviteter ikke

er omfattet af servicedirektivet.

I forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet foreslås det, at de kom-

petente myndigheder i et medlemsland skal være forpligtet til at advare

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/33

kompetente myndigheder i alle andre medlemslande, hvis en person i sund-

hedssektoren har fået forbud mod at udøve sit erhverv af en offentlig myn-

dighed eller en domstol.



Udvidelse af servicedirektivets Kvikskranker til at omfatte alle pro-

fessioner, således at alle kan ansøge om erhvervsmæssig anerken-

delse via de Kvikskranker, der er blevet oprettet under servicedirek-

tivet

Det foreslås, at alle borgere, der ønsker at få deres erhvervsmæssige kvalifi-

kationer anerkendt, bør kunne henvende sig de Kvikskranker (Point of Sing-

le Contact), som er oprettet i henhold til servicedirektivet i stedet for at skul-

le gå fra den ene offentlige instans efter den anden. Ved Kvikskranken vil

borgerne kunne få al information om de dokumenter m.v., der er nødvendi-

ge for at få deres kvalifikationer anerkendt, og de vil også her kunne foreta-

ge alle online-anerkendelsesekspeditioner.



Beføjelse til Europa-Kommissionen om at vedtage almengyldige ik-

ke-lovgivningsmæssige retsakter, jf. Traktatens artikel 290

Det foreslås, at Europa-Kommissionen fremover skal kunne udbygge eller

ændre visse ikke-væsentlige bestemmelser i anerkendelsesdirektivet i over-

ensstemmelse med Traktatens artikel 290 om ”delegerede retsakter”. Hidtil

har dette skullet udøves efter komitologisystemet, jf. artikel 58 i det gæl-

dende direktiv. Det er eksempelvis tale om muligheden for at foretage en

teknisk opdatering af direktivets bilag IV, V og VIII, at opdatere informati-

oner om varigheden af enkelte uddannelser (overgang til ETCS normerings-

system), om uddannelsestitler, uddannelsesinstitutioner m.v.

Europa-Kommissionens direktivforslag indeholder endvidere en række sek-

torspecifikke emner:

Direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer indeholder

en række harmoniserede minimumskrav til uddannelse af læger, tandlæger,

sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, jorde-

mødre, farmaceuter, dyrlæger og arkitekter. Disse minimumsuddannelses-

krav har dannet grundlag for automatisk anerkendelse i mange år, men fore-

slås opdateret og moderniseret, ikke mindst på grund af den videnskabelige

og teknologiske udvikling.

Blandt de sektorspecifikke emner om den automatiske anerkendelsesordning

for denne persongruppe er bl.a. forslag om:



En mere klar og effektiv notifikationsprocedure, når en medlemsstat

ønsker at få optaget en ny eller redigeret en eksisterende uddannel-

sestitel i bilag V til direktivet

Indeholdt i forslaget er en beskrivelse af notifikationsproceduren samt et

forslag om, at notifikationerne ledsages af en rapport om uddannelsernes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/33

overensstemmelse med minimumuddannelseskrav i direktivet. Rapporten

foreslås at blive udarbejdet af et i medlemsstaten udpeget kompetent organ,

eksempelvis et akkrediteringsorgan.



Forhøjelse af adgangskrav til optagelse på sygeplejerske- og jorde-

moderuddannelsen fra den eksisterende 10 års almene skolegang til

12 års forudgående almen skolegang

Efter det gældende direktiv er adgangskravet for optagelsen på sygeplejer-

ske- og jordemoderuddannelsen mindst 10 års almen skolegang. Områderne

har dog udviklet sig væsentligt i de sidste tre årtier: Sundhedspleje i lokal-

området, brug af komplekse behandlinger og teknologi, som udvikler sig lø-

bende, forudsætter, at sygeplejersker er i stand til at udføre mere selvstæn-

digt arbejde. Forslaget afspejler tillige det reelle adgangskrav for sygepleje-

uddannelsen i størstedelen af medlemsstaterne.



Superviseret praktisk erfaring af henholdsvis 2-1 års varighed efter

en afsluttet arkitektuddannelse af henholdsvis 4-5 års varighed

Uddannelseskravene på 4 års akademiske studier for arkitekter, som er defi-

neret i artikel 46 i direktivet, er et minimum, idet medlemsstaterne og uni-

versiteterne gerne må anvende højere standarder ved uddannelse af fremti-

dige arkitekter. I mange medlemsstater udbyder universiteterne således i dag

studier på mindst 5 år på arkitektuddannelsen.

Med forslaget tages spørgsmålet om prøvetid under kvalificeret fagmands

ansvar op, da dette er et aspekt af arkitektuddannelsen, som allerede er an-

erkendt i flere medlemsstater, som betragter dette som et væsentligt element

i uddannelsen af arkitekter.

Vedtages forslaget vil det således tage mindst 6 år (4+2 eller 5+1) at blive

fuldt kvalificeret arkitekt i EU, og dette vil altid omfatte prøvetid under kva-

lificeret fagmands ansvar.



Muligheden for meritoverførsel for dele af speciallægeuddannelser,

hvor uddannelserne overlapper hinanden

Det gældende direktiv giver ringe mulighed for anerkendelse af tidligere

undervisning som en del af uddannelseskurser, som - i hvert fald - er på et

niveau, der svarer til uddannelsen i et givent speciale. Dette er især relevant

for specialer, som udspringer af intern medicin eller almen kirurgi. Hvis en

læge har fulgt en speciallægeuddannelse og efterfølgende følger en anden

speciallægeuddannelse, skal denne efter gældende ret i princippet følge det

komplette uddannelsesprogram for det andet speciale helt fra begyndelsen.

Med henblik på at forbedre muligheder for anerkendelse, foreslås at give

medlemsstaterne mulighed for at give delvis dispensation fra dele af special-

lægeuddannelsen, hvis den pågældende del af uddannelsen allerede er gen-

nemført i forbindelse med et andet speciallægeuddannelsesprogram.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/33



Muligheden for oprettelse af visse læge- og tandlægespecialer, når

specialet findes i en tredjedel af medlemsstater

Den automatiske anerkendelse kan i øjeblikket kun udvides til nye specialer,

hvis specialet eksisterer i mindst 2/5 af medlemsstaterne. Europa-

Kommissionen vurderer, at denne grænse kan skabe en hindring for innova-

tion og begrænse mulighederne for at indsætte nye medicinske specialer i

direktivet. Derfor foreslår Europa-Kommissionen, at grænsen for det kræ-

vede antal medlemsstater sættes ned fra 2/5 til 1/3.

Forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet indeholder endvidere

emner, som har til formål at klargøre visse bestemmelser i direktivet, med

henblik på præcisering af borgernes rettigheder og pligter i forhold til direk-

tivet:



Muligheden for, at en EU/EØS-borger, som kommer fra en medlems-

stat, hvor erhvervet ikke er lovreguleret, kan få sin autorisationsan-

søgning behandlet og anerkendt efter reglerne i direktivet

Hvis en erhvervsudøver ønsker at flytte fra et land, hvor hverken hans er-

hverv eller hans uddannelse er lovreguleret, til et land hvor erhvervet er re-

guleret, kan værtslandet kræve, at erhvervsudøver beviser, at den pågælden-

de har opnået den relevante erhvervserfaring af 2 års varighed i løbet af de

sidste 10 år (kravet gælder både for midlertidig mobilitet og for etablering).

Hvis ”2-årsregelen” ikke er opfyldt, kan ansøgeren efter gældende ret ikke

få behandlet sin autorisationsansøgning efter reglerne i direktivet, men efter

traktatreglerne om etableringsfrihed (hvorefter værtslandet kan kræve, at an-

søgeren supplerer sine uddannelseskvalifikationer).

Det foreslås, at der gives adgang til at få behandlet autorisationsansøgningen

efter direktivet, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) det fremgår af ansø-

gerens uddannelsesbevis, at pågældende er uddannet til at udøve sit erhverv

i hjemlandet og 2) uddannelsesbeviset er udstedt af en kompetent myndig-

hed i uddannelseslandet.



Mulighed for medlemsstaterne til at stille specifikke krav om eg-

nethedsprøve og brug af ”notar” titel inden for notarerhvervet

Med forslaget kan medlemsstaterne stille et krav om, at notarer, som ønsker

at etablere sig i medlemsstaterne, aflægger en egnethedsprøve.

Endvidere foreslås, at notarer, som i værtslandet leverer tjenesteydelser mid-

lertidig og lejlighedsvis, ikke kan udfærdige dokumenter, der i henhold til

værtslandets lovgivning kræver et stempel, under den faglige titel fra hjem-

landet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/33



Afklaring af krav om bestemte sprogkompetencer, især for sundheds-

personer

Det foreslås bl.a., at kontrol af sprogkompetencer for sundhedspersoner,

som er arbejdstagere, kan udføres efter anmodning fra nationale organisati-

oner, som i værtslandet repræsenterer arbejdsgivere, der ansætter sundheds-

personale. I tilfælde af selvstændige sundhedspersoner, kan kontrollen udfø-

res efter anmodning fra relevante patientorganisationer i værtslandet.



Muligheden for at dimittender kan få anerkendt en ”traineeship” fra

en anden medlemsstat efter reglerne i direktivet

Det gældende anerkendelsesdirektiv gælder ikke for personer, som har af-

sluttet deres studier, men ikke er fuldt kvalificerede til selvstændig udøvelse

af deres erhverv.

EU-domstolen præciserede imidlertid i

Morgenbesser-sagen,

at reglerne i

Traktaten om fri bevægelighed gælder for sådanne sager, og at medlemssta-

ter ikke principielt kan forhindre personer i at gennemføre en lønnet prøve-

tid under kvalificeret fagmands ansvar, hvis de giver deres egne borgere

mulighed for dette. Det foreslås på den baggrund, at medlemsstater skal

sammenligne ansøgerens kvalifikationer med de kvalifikationer, der kræves

nationalt, med henblik på at vurdere, om de kan anerkendes.

Det foreslås videre, at direktivet præciserer, at oprindelseslandet ikke prin-

cipielt kan nægte at anerkende en praktikanttjeneste alene med den begrun-

delse, at den blev gennemført i udlandet.



Afklaring og opdatering af former for erhvervsvirksomhed, oplistet i

direktivets bilag IV

Inden for områderne, som er oplistet i bilag IV (eksempelvis håndværk,

handel og industri) afhænger automatisk anerkendelse af to betingelser: 1) et

vist antal års erfaring, som varierer i henhold til aktiviteten, og 2) en klar

identifikation af den erhvervsmæssige aktivitet baseret på bilag IV i direkti-

vet. I øjeblikket henviser bilag IV til FNs ”International Standard Industrial

Classification of All Economic Activities” (ISIC) nomenklatur, som for

nogle områder kan dateres helt tilbage til 1950'erne og 1960'erne, og som

derfor ikke er opdateret.

Bilag IV foreslås at blive opdateret af Europa-Kommissionen i overens-

stemmelse med forslagets regler om delegerede retsakter.

En fokuseret rådgivnings- og vejledningsfunktion fra medlemsstaternes kon-

taktpunkter for direktivet (”assistance centers”)

Det foreslås, at de nuværende kontaktpunkter bliver de såkaldte ”assistance

centers”, som fortsat skal bistå borgere, som ønsker at søge om anerkendelse

af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. Samarbejdet mellem assistance

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/33

centers foreslås formaliseret og styrket, så der opnås tættere samarbejde

mellem disse centre og mellem centrene og kompetente myndigheder og

medlemsstaternes Kvikskranke, der blev oprettet under servicedirektivet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget vil blive behandlet i Europa-Parlamentets udvalg for Indre Marked

og Forbrugerbeskyttelse (IMCO). Det forventes, at IMCO gennemfører en

offentlig høring af forslaget og offentliggør en rapport omkring sommeren

2012.

IMCO har den 26. oktober 2011 offentliggjort en betænkning om moderni-

sering af anerkendelsesdirektivet

. Indeholdt i betænkningen er bidrag fra

Europa-Parlamentets udvalg for Beskæftigelse og Sociale Anliggender

(EMPL) og udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI).

I betænkningen anbefaler udvalget bl.a., at der sker en forenkling af eksiste-

rende anerkendelsesprocedurer til gavn for borgere, en ajourføring af visse

eksisterende bestemmelser, en opgradering af den offentlige sundhed og

sikkerhed samt en integration af erhvervsudøvere og øget tillid i systemet.

Som opfølgning på gennemførelsen af anerkendelsesdirektivet har IMCO

den 25. oktober 2010 offentliggjort sit eget studie, som indeholder seks

konkrete anbefalinger til forbedring af systemerne for erhvervsmæssig aner-

kendelse med henblik på fjernelse af barrierer for arbejdskraftens frie bevæ-

gelighed

. Samtidig har IMCO gennemført en høring og en workshop for

repræsentanter for medlemsstaternes parlamenter. Folketinget har den 29.

september 2010 skriftligt besvaret høringen

Nærhedsprincippet

Europa-Kommissionen finder, at direktivforslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet, da forslaget kun indeholder bestemmelser, der er

nødvendige for at nå målet om at sikre medlemsstaternes statsborgere ret til

at udøve et erhverv som selvstændig eller lønmodtager i en anden medlems-

stat end den, hvori de har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer.

Sådanne bestemmelser kan efter Europa-Kommissionens opfattelse kun

fastlægges på fællesskabsplan.

Regeringen skønner, at formålet med forslaget kun vil kunne opfyldes ved, at

der fastsættes fælleseuropæiske regler for anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer. Dette fordi, at sikring af EU-borgernes traktatfastede ret til

etablering og udveksling af tjenesteydelser på tværs af EU's grænser skønnes

at kræve fælleseuropæiske regler om anerkendelse af erhvervsmæssige kvali-

fikationer.

Betænkning om gennemførelse af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

(2011/2024(INI)):

http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+REPORT+A7-2011-

0373+0+DOC+XML+V0//DA

IMCOs studie vedrørende forbedring af systemerne for erhvervsmæssig anerkendelse:

http://www.europarl.europa.eu/activities/committees/studies/download.do?language=da&file=32751

Folketingets besvarelse af IMCOs høring:

http://www.eu-oplysningen.dk/upload/application/pdf/c099ccbc/09567.pdf

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/33

Gældende dansk ret

Direktiv 2005/36/EF er gennemført ved lov nr. 123 af 13. februar 2007 om

forenkling af adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i Danmark, jf.

lovbekendtgørelse nr. 189 af 12. februar 2010 om adgang til udøvelse af

visse erhverv i Danmark og med bekendtgørelse nr. 575 af 1. juni 2011 om

anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. Hermed er den retti-

dige, overordnede gennemførelse af direktiv 2005/36/EF sikret.

Indeholdt i ovennævnte lovgivning er bestemmelser, som sammen med den

respektive lovgivning for det enkelte erhverv, sikrer gennemførelsen af

samtlige obligatoriske regler i direktivet. Loven og bekendtgørelsen inde-

holder tillige bestemmelser, som åbner for gennemførelse af direktivets dis-

positive regler. Loven trådte i kraft den 1. oktober 2007, og bekendtgørelsen

trådte i kraft den 20. oktober 2007 og er senest blevet ændret med ikrafttræ-

den den 15. juni 2011.

Direktivet er tillige gennemført i omkring 100 love og bekendtgørelser for

de lovregulerede erhverv, der er berørt af direktivet.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil kræve tilpasning af den danske lovgivning,

som implementerer anerkendelsesdirektivet, jf. lovbekendtgørelse nr. 189 af

12. februar 2010 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark og be-

kendtgørelse nr. 575 af 1. juni 2011 om anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer m.v.

Derudover kan det - afhængig af lovgivningens konkrete udformning - være

nødvendigt at ændre i den lovgivning, der regulerer enkelte erhverv.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes at have begrænsede statsfinansielle konsekvenser forbun-

det med bl.a. anvendelsen af IMI i forbindelse med udstedelse af erhverv-

spas og udvidelsen af kvikskranken til at omfatte alle lovregulerede erhverv,

som er omfattet af anerkendelsesdirektivet. Det konkrete omfang af de be-

grænsede statsfinansielle konsekvenser skal analyseres nærmere.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det forventes, at et revideret anerkendelsesdirektiv kan bidrage til fjernelse

af barrierer for arbejdskraftens frie bevægelighed i EU og til skabelse af fle-

re job i EU og på den måde kunne have positive samfundsøkonomiske kon-

sekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/33

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget skønnes ikke i sig selv at have administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

10.

Høring

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har den 21. decem-

ber 2011 sendt Europa-Kommissionens direktivforslag i høring i Speci-

aludvalget for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med

frist den 11. januar 2012.

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har modtaget hø-

ringssvar

fra

følgende

høringsparter:

Advokatsamfun-

det/Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC), Akade-

misk Arkitektforening, Arkitektforbundet, Danmarks Apotekerfor-

ening, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Danmarks Lærerforening,

Danmarks Vejlederforening, Dansk Byggeri, Dansk Sygeplejeråd, Dan-

ske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK), Danske Erhvervsskoler –

Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danske Maritime,

Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter (Aarhus Universi-

tet, Roskilde Universitet og Danmarks Tekniske Universitet), Den Dan-

ske Skiskole (uddannelsesgren i Danmarks Skiforbund), Finanssekto-

rens Arbejdsgiverforening, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af Råd-

givende Ingeniører, FSR - danske revisorer, FTF, TEKNIQ, Jordemo-

derforeningen, Konstruktørforeningen, Landsorganisationen i Dan-

mark (LO), Lægeforeningen, Professionshøjskolernes Rektorkollegium

og Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser.

Følgende høringsparter har i deres høringssvar henvist til, at de gene-

relt tilslutter sig de bemærkninger, der kommer fra den respektive ho-

vedorganisation: Arkitektforbundet henviser til AC, Danmarks Lærer-

forening og Jordemoderforeningen henviser til FTFs høringssvar.

Nedenfor er angivet de særlige bemærkninger, der er indkommet fra

disse høringsparter.

Desuden henviser visse hovedorganisationer til enkelte medlemmers

høringssvar. Fx henviser AC til høringssvar fra Lægeforeningen og

Akademisk Arkitektforening vedrørende særlige bemærkninger til en-

kelte professioner. Dansk Byggeri henviser til høringssvar fra Kon-

struktørforeningen vedrørende muligheden for anerkendelse af kon-

struktøruddannelsen i medlemsstaterne med henblik på konstruktører-

nes deltagelse i EU-projekter.

Nogle høringsparter har i deres høringssvar endvidere henvist til tidli-

gere afgivne høringssvar i forbindelse med Kommissionens høring af 7.

januar 2011 vedrørende reform af systemerne til anerkendelse af er-

hvervsmæssige kvalifikationer til brug for udøvelse af lovregulerede

erhverv, dels til høringssvar i forbindelse med Europa-Kommissionens

høring af 28. juni 2011 vedrørende modernisering af direktiv

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/33

2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

(Grønbogen).

Følgende høringsparter har meddelt, at de ikke har nogen bemærknin-

ger til forslaget: FSR - danske revisorer, Danske Erhvervsskoler – Be-

styrelserne, Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danmarks Evaluerings-

institut (EVA) og Forbrugerrådet. Visse høringsparter har beklaget hø-

ringsfristen, ligesom de finder det betænkeligt, at en dansk udgave af

direktivforslaget først foreligger efter høringsfristens udløb.

På baggrund af høringen har Styrelsen for Universiteter og Internatio-

nalisering modtaget nedenstående høringssvar:

Generelle bemærkninger:

For Dansk Byggeri er det centralt, at alle bestræbelser, nationalt som

på EU-plan, går i retning af at understøtte en vækstdagsorden, der kan

være med til at få såvel Danmark som Europa ud af krisen. Et vigtigt

element heri er at sikre fri bevægelighed af arbejdskraft og tjeneste-

ydelser. Anerkendelsesdirektivet er efter Dansk Byggeri et skridt i den

rigtige retning. Dansk Sygeplejeråd finder det positivt, at forslaget læg-

ger op til, at de særlige vilkår og krav, der er knyttet til princippet om

automatisk anerkendelse fastholdes.

Danske Universiteter støtter Kommissionens hensigt med forslaget: at

styrke det europæiske system for anerkendelse af erhvervsmæssige kva-

lifikationer med henblik på at fremme arbejdskraftens fri bevægelig-

hed. Danmarks Vejlederforening hilser forslaget velkomment og opfat-

ter, at de foreslåede ændringer af direktivet i højere grad vil sikre ar-

bejdskraftens fri bevægelighed, hvilket foreningen bifalder.

FTF bemærker, at Kommissionens udkast til ændringsdirektiv inde-

holder en række positive elementer, der kan lette anerkendelsen af den

enkelte erhvervsudøvers kvalifikationer, men det er særligt afgørende,

at direktivet ændres på to områder. FTF er uenig i forslaget om delvis

adgang til udførelse af erhverv og foreslår, at dette element udgår. FTF

ønsker, at det fortsat skal være det enkelte medlemsland, der fastsætter

sprogkrav. FTFs overordnede tilgang til revisionen af anerkendelsesdi-

rektivet er ønsket om at fremme såvel kvalitet og høj faglig standard i

de opgaver, erhvervsudøverne varetager, som mulighederne for mobili-

tet. Fremme af mobilitet må derfor ikke ske på bekostning af kvaliteten

i de opgaver, som erhvervsudøverne varetager fx indenfor undervis-

nings- og sundhedssektoren. Hensynet til sikkerheden for den enkelte

borger eller kunde er ligeledes afgørende.

Konstruktørforeningen støtter den frie bevægelighed i EUs indre mar-

ked. Derfor er foreningen generelt positiv overfor det nye forslag og har

en række forbedringsforslag. Foreningen bemærker, at med bygnings-

konstruktører - som den største videregående uddannelse til byggeriet i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/33

Danmark - er barrierer for konstruktører også en barriere for ekspor-

ten, og at der i dag desværre stadig er barrierer for konstruktørernes

fri bevægelighed.

Generelt støtter Lægeforeningen direktivets formål med at fremme ar-

bejdskraftens fri bevægelighed i Europa bl.a. for personer inden for

lovregulerede erhverv, herunder læger. Det er – som det også fremgår

af indledningen til direktivet – dog af stor betydning for Lægeforenin-

gen, at arbejdskraftens fri bevægelighed ikke sker på bekostning af

hensynet til patienterne, der bl.a. forventer tilstrækkelige sprogkund-

skaber samt adækvat lægefaglig uddannelse.

LO støtter arbejdet for at lette og fremme arbejdskraftens mobilitet in-

denfor EU. LO bakker op om intentionerne om at gøre det nemmere

for borgere i EU at bosætte sig og arbejde indenfor unionen. Det er

magtpåliggende for LO, at øget migration indenfor EU sker i fuld over-

ensstemmelse med de principper, det danske arbejdsmarked i dag hvi-

ler på, og at medlemsstaternes autonomi til selv at udvikle uddannelser

i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, der matcher beskæftigel-

sesbehovene på det nationale arbejdsmarked, ikke undermineres. LO

gør opmærksom på, at en mobilitetsfremmende politik ikke må over-

skygge medlemsstaternes indsats for at sikre arbejdsmiljø og sikkerhed

eller arbejdet med at udvikle de enkelte landes uddannelsessystemer i

henhold til den traktatfæstede nationale bestemmelsesret på området.

Professionshøjskolernes Rektorkollegium mener, at det generelt er po-

sitivt, at der arbejdes på at forbedre mulighederne for mobilitet mellem

landene i EU, men det er samtidigt vigtigt, at der tages hensyn til sik-

ring af faglighed og kvalitet.

Emnespecifikke bemærkninger:



Indførelse af ”Professional Card” (Europæisk erhvervspas)

Akademisk Arkitektforening, AC, Arkitektforbundet, Danmarks Apo-

tekerforening, Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK), Dansk

Byggeri, Danske Studerendes Fællesråd, Konstruktørforeningen, LO,

Lægeforeningen, Den Danske Skiskole, FTF, Professionshøjskolernes

Rektorkollegium støtter generelt forslaget om udvikling af et europæisk

erhvervspas.

Efter ACs opfattelse er det vigtigt at samtænke erhvervspasset med eu-

ropæiske curricula for de enkelte professioner. Ifølge Advokatsamfun-

det/Advokatrådet bør det europæiske erhvervspas gradvist gennemfø-

res i enkelte, udvalgte brancher med henblik på en hensigtsmæssig op-

bygning af systemet. I relation til advokatbranchen er det afgørende, at

erhvervspasset kun udstedes til personer, der faktisk har ret til at ud-

øve advokatvirksomhed, og at erhvervspasset udstedes af den kompe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/33

tente myndighed. Høringsparten er betænkelig ved forkortelsen af

sagsbehandlingsfrister.

Advokatsamfundet/Advokatrådet forudsætter, at regler for behandling

af og adgang til persondata fastsættes i overensstemmelse med direktiv

95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behand-

ling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

Advokatsamfundet/Advokatrådet forudsætter i den forbindelse, at de

kompetente myndigheders forpligtelser ikke går videre end efter det

nævnte direktiv, hvilket i modsat fald ville kunne indebære væsentlige

administrative problemer for de kompetente myndigheder. Imidlertid

synes forpligtelsen i artikel 4e.5 til hvert andet år at minde indehaveren

af kortet om sine rettigheder i relation til oplysningerne i IMI at gå vi-

dere end direktiv 95/46/EF, således som det er implementeret i Person-

dataloven i Danmark.

Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) finder, at det til formå-

let vil være vigtigt at udpege en kompetent myndighed bestående af

personer med fagligt kendskab til arkitekterhvervet og sikre en tæt

kontakt mellem en sådan myndighed og Kvikskranken samt Støttecen-

tret.

Danske Universiteter oplyser, at Roskilde Universitet støtter forslaget,

og at Danmarks Tekniske Universitet finder, at forslaget om et europæ-

isk erhvervspas kan gøre det lettere for erhvervsudøvere at få aner-

kendt deres uddannelsesmæssige kvalifikationer i EU/EØS-landene.

Det er efter FTFs opfattelse afgørende, at erhvervspasset udstedes af

kompetente myndigheder, og at IMI gøres obligatorisk. FTF foreslår, at

der fastsættes regler for, hvilke rettigheder erhvervsudøveren har over-

for den kompetente myndighed. FTF gør opmærksom på, at det sikres,

at en eventuel brugerbetaling ikke bliver en barriere for den enkelte.

FTF finder det vigtigt, at medlemsstaterne afsætter de nødvendige res-

sourcer for, at projektet vedrørende erhvervspas kan opnå de ønskede

mål om at understøtte mobiliteten.

FTF og Konstruktørforeningen foreslår, at direktivets regler om er-

hvervspasset i tilfælde, hvor erhvervet ikke er lovreguleret i en med-

lemsstat, klargøres. Konstruktørforeningen mener, at erhvervspas kan

begrænse mængden af krævede dokumenter, men finder ikke, at pro-

ceduren nødvendigvis vil blive nemmere første gang, man flytter og har

brug for anerkendelse. Foreningen efterlyser svar på, hvordan man

tænker at inddrage kompetente faglige personer som rådgivere for de

nationale myndigheder og peger på behov for, at "European Professio-

nal Card" oversættes korrekt, da der ikke er tale om pas. Der foreslås

ordet "professionskort" som en korrekt dansk oversættelse.

LO understreger nødvendigheden af, at et erhvervspas udarbejdes i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/33

samarbejde med arbejdsmarkedets parter både på europæisk og natio-

nalt plan. Det undrer dog LO, at erhvervspasset som omtalt i artikel 4c

om midlertidig levering af tjenesteydelser skal have en gyldighed på 2

år, og at ”midlertidig levering af tjenesteydelser” skal have en varighed

af 2 år. Desuden mener LO, at også tjenesteyderes kurser, uddannelse

og erhvervserfaring skal fremgå af erhvervspasset (artikel 4e, stk. 4), da

arbejdsgiveren også skal have mulighed for at vurdere, hvorvidt en tje-

nesteyder opfylder kravene til at udføre erhvervet.

Professionshøjskolernes Rektorkollegium støtter, at der for sundheds-

uddannelserne udstedes erhvervspas med angivelse af opnået uddannel-

se og efter- og videreuddannelseskompetencer.



Indre Markeds Informationssystem (IMI) skal være "back office" for

de myndigheder i medlemsstaterne, der arbejder med erhvervspasset

AC, Akademisk Arkitektforening, Arkitektforbundet, Danske Arki-

tektvirksomheder (DANSKE ARK), Danske Universiteter (Roskilde

Universitet) og Lægeforeningen, støtter, at etableringen af et erhverv-

spas, der fungerer som et elektronisk certifikat, kobles op på IMI. FTF

er positiv overfor, at der indføres en række krav til medlemsstaterne

om at sikre bedre information og lettere adgang til ”e-baseret” aner-

kendelsesprocedure.



Revision af omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne med

udgangspunkt i traktatens regler om diskriminationsforbud og med-

lemsstaternes hensyn til at regulere adgangen til udøvelse af visse er-

hverv

AC bakker op om, at medlemsstaterne forpligtes til at meddele Kom-

missionen om de ændringer eller nye formelle kvalifikationer, der måt-

te være gennemført i uddannelserne i den pågældende medlemsstat.

Advokatsamfundet/Advokatrådet bemærker, at der i forbindelse med

implementeringen af servicedirektivet blev foretaget en omfattende

gennemgang af nationale tilladelsesordninger og krav på serviceområ-

det med henblik på at sikre overensstemmelse med reglerne i servicedi-

rektivet. Konklusionerne af den gennemgang synes i et vist omfang at

kunne inddrages i relation til de forpligtelser, der pålægges medlems-

staterne i udkastet til artikel 59.

Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) bakker op om kravet

til medlemsstaterne om at udarbejde en liste over lovregulerede erhverv

samt gennemførelse af en ”screening” af disse. Dansk Byggeri støtter

muligheden for at revidere omfanget af lovregulerede erhverv i med-

lemsstaterne.

Konstruktørforeningen mener, at Kommissionens forslag om at gøre

motiverne til lovregulering af erhverv synlige og til at lægge op til en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/33

evaluering af området er overordentligt positive. Konstruktørforenin-

gen efterlyser også i det nye direktivforslag et opgør med nogle af de

lovregulerede erhvervs monopol på store opgaveområder, som sagtens

kan løses af andre og henviser til et problem med anvendelsen af titler.

LO ønsker dels at fastholde antallet af lovpligtige uddannelser i Dan-

mark og dels at bevare muligheden for at få nye uddannelser omfattet

af bestemmelserne. Det er efter LOs opfattelse vigtigt for den offentlige

sikkerhed og sundhed fortsat at kunne stille krav om et minimum af

kompetencer inden for en række erhverv.



Indførelse af regler for delvis adgang ”partial access” til udøvelse af

lovregulerede erhverv, som implementerer EU-Domstolens retspraksis

på området

AC er imod at åbne op for delvis anerkendelse og foreslår, at forslaget

udgår. Af hensyn til patienternes sikkerhed kan AC ikke støtte, at man

helt eller delvist kan blive anerkendt til at yde visse sundhedsydelser

uden at være fuldt uddannet og anerkendt på kandidatniveau, og AC

finder det væsentligt at sikre, at udenlandsk arbejdskraft ikke gives

lempeligere vilkår end de, som gælder for tilsvarende national arbejds-

kraft.

Advokatsamfundet/Advokatrådet er umiddelbart tilbageholdende over

for tanken om, at der i advokatbranchen indføres ”partial access”, så-

ledes at man får ret til at påtage sig visse – men ikke alle opgaver – in-

den for advokaterhvervet. Advokatsamfundet/Advokatrådet finder det

tvivlsomt, om de betingelser, som er en forudsætning for adgangen til

”partial access”, kan opfyldes i relation til advokaterhvervet.

Dansk Sygeplejeråd er meget opmærksom på begrebet ”delvis adgang”,

og at det af Kommissionens forslag fremgår, at delvis adgang kan afslås

med henvisning til fx den offentlige sundhed. Derudover er tanken om

delvis adgang uforenelig med den automatiske anerkendelse af fx syge-

plejersker, hvor der er krav om autorisation efter endt uddannelse, som

kan mistes, hvis man ikke lever op til den anerkendte faglige standard.

Dansk Sygeplejeråd understreger afslutningsvist, at det er afgørende, at

princippet om delvis adgang ikke kan finde anvendelse over for syge-

plejersker eller andre sundhedspersoner.

Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) finder det positivt, at

der åbnes op for muligheden for at søge om delvis anerkendelse inden-

for afgrænsede aktiviteter af en lovreguleret profession. Dette kan sik-

re, at de af Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARKs) medlem-

mer, der ikke kan opnå automatisk anerkendelse, alligevel har mulig-

hed for at løse opgaver inden for et afgrænset fagområde.

Den Danske Skiskole støtter tiltag, som muliggør ”partial access” til

skiinstruktørerhvervet, som beskrevet i pkt. 4.4 samt pkt. 4.8.1 angåen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/33

de ”not fully qualified professionals”, som vil medføre mere klarhed

over ”praktikanters”/kandidater under uddannelse’ muligheder for at

opnå erhvervserfaring.

FTF er uenig i forslaget om ”delvis adgang” og foreslår, at det udgår af

direktivet. For FTF er et helt afgørende led i at sikre kvaliteten i bl.a.

undervisningen, sundhedsopgaverne eller tekniske opgaver, erhvervs-

udøverens kvalifikationer og kompetencer, og derfor er der fastsat ud-

dannelseskrav via lovgivningen indenfor en række erhverv og professi-

oner, der sikrer, at erhvervsudøveren kan opfylde de stillede kvalitets-

krav. På sundhedsområdet forudsætter udførelsen af professionen

yderligere autorisation, og FTF ønsker ikke, at der via EU-regulering

åbnes op for, at nationalt fastsatte kvalitets- og uddannelseskrav un-

dermineres ved princippet om ”delvis adgang”. FTF finder videre, at

princippet vil være et brud med og et indgreb i almindelig ansættelses-

praksis og angiver, at hvis princippet om delvis adgang gennemføres,

vil konsekvensen være, at den ”udefrakommende” ansøger forfordeles i

forhold til den danske. Generelt er det FTFs opfattelse, at forpligtelsen

til at give ”delvis adgang” griber ind i den enkelte medlemsstats kompe-

tence til at fastlægge kvalitetsmål, stillingsstruktur og personalesam-

mensætning indenfor de specifikke erhvervs- og professionsområder,

idet både uddannelses- og sundhedsområdet ifølge Lissabontraktaten

suverænt er et nationalt anliggende. Det er FTFs opfattelse, at forslaget

om delvis adgang bryder med dette princip.

Konstruktørforeningen, som Dansk Byggeri henviser til i denne sam-

menhæng, finder, at delvis anerkendelse er positivt, og at det kan give

nogle muligheder, især hvor en ansøger kommer fra et ikke-

lovreguleret erhverv og ønsker at etablere sig indenfor et erhverv, som

nyder automatisk anerkendelse på området. Konstruktørforeningen

nævner fx, at i tilfælde, hvor bygningskonstruktører ønsker at arbejde

med projektering eller ledelse af byggeri i lande, hvor dette arbejde er

forbeholdt arkitekter eller ingeniører, bør konstruktørerne kunne få

delvis anerkendelse til fx den tekniske del af projekteringen, som de er

specialiserede i, men ikke nødvendigvis til den æstetiske del. Forslaget

vil især kunne lette virksomheder, fx entreprenører, som udsender

bygningskonstruktører til lejlighedsvist arbejde eller bygningskon-

struktørers adgang til at etablere virksomhed inden for et lovreguleret

erhverv. Konstruktørforeningen bakker således op om artikel 4f om

delvis anerkendelse for professioner udenfor sundhedsområdet.

For de lovregulerede erhverv er det uacceptabelt for LO, at der med

forslaget åbnes for delvis adgang. LO vurderer således, at delvis adgang

vil være uforsvarlig i forbindelse med arbejdsmiljøfaglige uddannelser

om sikkerhed. LO tager også afstand fra at åbne for delvis adgang til

andre erhverv, bl.a. autoriseret elinstallatør, kloakmester og VVSer,

hvor kendskab til gældende national lovgivning er afgørende for den

konkrete udførelse af arbejdet, herunder den offentlige sundhed og sik-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19/33

kerhed. Adgang for tjenesteydere med kun delvise kompetencer på dis-

se områder vil give problemer i forhold til virksomhedernes kvalitets-

sikringsordning, og det vil desuden være problematisk med helhedsori-

enteret vejledning og problemløsning indenfor disse erhverv, hvis tjene-

steyderen ikke har den komplette uddannelse i og erfaring med faget.

LO finder, at brug af tjenesteydere med delvise uddannelser eller delvi-

se kompetencer generelt vil bryde med det mangeårige princip på det

danske arbejdsmarked om fordelene ved at uddanne faglært arbejds-

kraft med en bred vifte af kompetencer som middel til at opnå kvalitet

og fleksibilitet for både arbejdstager og arbejdsgiver, og at tilladelse til

brug af delvist uddannet arbejdskraft på sigt vil bidrage til at udhule og

devaluere de danske erhvervsuddannelser og skabe ubalance på ar-

bejdsmarkedet, som LO ikke ønsker at fremme. Sammenfattende me-

ner LO, at det er uacceptabelt, at personer, der ikke har de kvalifikati-

oner, der skal til for at udføre et lovreguleret erhverv fuldt og helt, kan

få adgang til at udføre service i Danmark.

TEKNIQ peger på, at spørgsmålet om indførelse af regler for delvis ad-

gang til udøvelse af lovregulerede erhverv kan have uhensigtsmæssige

konsekvenser, hvis det ukritisk implementeres og efterleves i Danmark,

og TEKNIQ advarer i den forbindelse mod, at man fx ”skærer de nu-

værende autorisationsordninger på el- og vvs-området i skiver”. De nu-

værende autorisationsordninger sikrer, at den autoriserede installatør

har det samlede ansvar for sikkerheden i installationerne herunder, at

disse er dimensioneret og monteret korrekt. TEKNIQ finder det således

vigtigt, at den ansvarlige myndighed meget nøje vurderer den uden-

landske virksomheds eller arbejdstagers kompetence nøje og kun giver

anerkendelse på meget begrænsede og veldefinerede områder, som ikke

har betydning for sikkerheden.



Kravet om 2 års erhvervserfaring inden for ikke-lovregulerede erhverv

kan fraviges, hvis der er tale om følgeskab med forbrugere, der ønsker

at vælge en tjenesteyder fra hjemlandet

Advokatsamfundet/Advokatrådet, der henviser til gældende ret, gør for

god ordens skyld opmærksom på, at det forudsættes, at advokaterhver-

vet ikke anses for omfattet af den foreslåede bestemmelse, og udtaler, at

det derfor kan overvejes at lade dette fremgå udtrykkeligt af bestem-

melsen, jf. også den anførte undtagelse vedrørende notarer.

Dansk Byggeri finder, at et krav om erhvervserfaring i to år for det før-

ste ikke er afgørende for, hvorvidt den enkelte kan arbejde sikker-

hedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og for det andet er

kravet helt uproportionalt med, at de uddannelseskrav, som erhvervs-

erfaringen skal matche, ofte er et AMU-kursus af én dags varighed.

Arbejdsgiverne står til ansvar efter arbejdsmiljøloven og tilsvarende

national og international regulering og har naturligvis ansvaret for, at

arbejde i Danmark udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt

fuldt forsvarligt. Arbejdstilsynet har mulighed for at kontrollere dette

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20/33

og afgive påbud, såfremt det ikke er tilfældet. Dansk Byggeri ønsker

dog at understrege, at når det drejer sig om arbejde i tårnkraner og

med større stilladser, er der et særskilt hensyn at tage til den offentlige

sikkerhed, og at dette samtidig indebærer et behov for en særlig op-

mærksomhed på faglige kvalifikationer hos personer, der skal udføre

arbejde inden for disse felter.

Den Danske Skiskole støtter ændringen. Da skiinstruktørerhvervet,

som ikke er lovreguleret i Danmark, kun kan udøves i indendørs facili-

teter i Danmark er det umuligt at opnå 2 års erhvervserfaring i hjem-

landet, hvor aspekter af bjergsikkerhed er en stor del af uddannelsen

og kræver praktisk erfaring i bjerge. Dette har derfor været en stor

hindring for mobiliteten og arbejdsmuligheder.

Som udgangspunkt er det en grundlæggende forudsætning for LO, at

udenlandske tjenesteydere udfører deres erhverv på samme vilkår som

værtslandets selvstændige og arbejdstagere, både når der er tale om

kompetencer og kvalifikationer, og når det gælder sikkerhed, sundhed

og hygiejne på arbejdspladsen. Derfor er det for LO uacceptabelt, at

der i forslaget lægges op til at give midlertidige, udenlandske tjeneste-

ydere mere lempelige vilkår end tilsvarende dansk arbejdskraft. LO

finder således den nye bestemmelse i artikel 5.1, afsnit b.b, stærkt be-

kymrende. Dermed skabes der risiko for social dumping, som LO ven-

der sig stærkt imod. Den nye bestemmelse giver mulighed for, at tjene-

steydere uden erhvervserfaring kan tilbyde ydelser til en person af

samme nationalitet som tjenesteyderen i et andet EU-land. LO nævner,

at for bygge- og anlægsbranchen vil dette betyde, at udenlandske byg-

herrer samt evt. entreprenører, underentreprenører mv. kan anvende

hjemlandets arbejdskraft på hjemlandets vilkår, for så vidt angår om-

rådet dækket af artiklen.

LO er således imod den påtænkte lempelse af kravet om 2 års erhvervs-

erfaring og henviser i øvrigt til udstationeringsdirektivets artikel 3.1,

hvoraf det fremgår, at værtslandets arbejdsvilkår skal gælde for udsta-

tionerede medarbejdere. Desuden er erhvervserfaring i bygge- og an-

lægsbranchen af meget stor betydning for den offentlige sundhed og

sikkerhed såvel som for tjenesteyderens, tjenestemodtagerens og tilfæl-

dige forbipasserendes sundhed og sikkerhed, og LO mener derfor, at

den nye bestemmelse 5.1.b.b. bør tages ud af forslaget.



Indførelse af ”Common Training Frameworks”

AC støtter, at en forudsætning for oprettelse af fælles platforme er, at

de støttes af europæiske faglige sammenslutninger og godkendes natio-

nalt og europæisk.

Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) er positiv over for tan-

ken om etablering af ”Common Training Frameworks”, da dette vil gi-

ve mulighed for at lette mobiliteten for erhvervsudøvere under den ge-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21/33

nerelle ordning og finder det også positivt, at Kommissionen lægger op

til, at ”Common Training Frameworks” skal defineres i et samarbejde

med ”Stakeholders” også fra de lande, der ikke har lovregulering. Dan-

ske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) er til gengæld betænkelig

over for kravet om, at mindst en tredjedel af professionerne/erhvervene

bag ”Common Training Framework” skal være lovregulerede. Dette

kan sætte en ny barriere, og kravet foreslås erstattet af en opbakning

fra medlemslandene.

Danske Universiteter (Roskilde Universitet) ser særlig positivt på ”…

samt indførelse af ”Common Training Frameworks””. Den Danske Ski-

skole oplyser, at i forbindelse med forhandlingerne i pilotprojektet om

”professional card” for skiinstruktører har medlemslandene indsendt

deres respektive uddannelsesstrukturer med henblik på eventuel har-

monisering og fælles platform som beskrevet i pkt. 4.6. Der er dog, så

vidt Danmarks Skiskole ved, intet konkret regelsæt for skiinstruktører

på nedre niveauer og deres rettigheder og muligheder for arbejde, mens

de er under uddannelse, og heller ikke nogen garanti for, at der bliver

fulgt op på dette.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører hilser forslaget om ”Common

Training Frameworks” velkomment, da det forventes at kunne lette

rekrutteringsmulighederne af udenlandsk arbejdskraft til foreningens

medlemsvirksomheder, hvis udenlandsk arbejdskraft får mulighed for

automatisk anerkendelse af deres kvalifikationer.

FTF bemærker, at de hidtidige erfaringer med ”Common Platforms”

overvejende har været negative og stiller spørgsmålet, om denne nye

model vil have bedre muligheder for at fremme automatisk anerkendel-

se. FTF er fortsat skeptisk overfor denne type af proces, da den med

stor sandsynlighed vil resultere i ”laveste fællesnævner”. I relation til

en mulig automatisk anerkendelse gennem ”Common Training

Frameworks” vil FTF foreslå, at denne type anerkendelse skal ske på

grundlag af en

kombination

af uddannelse og erfaring.

Konstruktørforeningen mener, at ”Common Training Frameworks”

principielt er et godt forslag og finder det positivt, at Kommissionen vil

have ”Common

Training Tests”

defineret i samarbejde med ”Stakehol-

ders”

også fra lande, som ikke har lovregulering. Konstruktørforenin-

gen finder til gengæld, at det er et stort problem, at Kommissionen fo-

reslår, at mindst en tredjedel af professionerne bag et ”Common

Training Framework” skal være lovreguleret i medlemslandene, og ef-

ter foreningens opfattelse forhindrer man dermed, at bottom-up-

initiativer som EurBE www.aeebc.org kan anerkendes. Foreningen fo-

reslår at lade artikel 49a, 2(b) og dermed kravet om lovregulering udgå

eller i det mindste at opbløde det til at handle om

opbakning

fra 1/3 af

medlemslandene. Konstruktørforeningen foreslår desuden, at der til

reglerne om definitionen af ”Common

Training Tests”

tilføjes en nær-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

22/33

mere definition af ”Stakeholders”, så man sikrer, at fx professionelle

organisationer fra medlemsstater uden lovregulering og med andre tit-

ler inddrages.



Obligatorisk anvendelse af Indre Markeds Informationssystem (IMI)

og indførelse af et ”alert system” for sundhedsfaglige erhverv

Danmarks Apotekerforening støtter forslaget om indførelse af et ”alert

system” for sundhedserhverv. AC støtter en effektivisering og forenk-

ling af procedurerne i forbindelse med behandling af ansøgninger om

anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer samt et bedre og mere

effektivt samarbejde mellem de europæiske myndigheder, der forestår

behandlingen af ansøgninger. AC antager, at et nyt ”alert system”

overholder de til enhver tid gældende regler om videregivelse af person-

følsomme oplysninger.

Ifølge Dansk Byggeri er en styrkelse af samarbejdet mellem implicerede

myndigheder via IMI med til at fjerne administrative byrder for virk-

somheder og deres medarbejdere, der skal udsendes til arbejde i en an-

den medlemsstat.

Lægeforeningen finder det hensigtsmæssigt, at IMI benyttes som fælles

IT-platform for udveksling af oplysninger om EU-læger, der søger au-

torisation i et andet EU-land end der, hvor lægen har fået udstedt sin

oprindelige autorisation. Lægeforeningen finder, det anerkendelses-

værdige formål med ”alert systemet” bør stilles over for hensynet til

den enkelte læges mulighed for at udøve sit erhverv. Lægeforeningen

finder desuden, at udveksling af personfølsomme oplysninger kun bør

finde sted, når der er tale om læger, der aktuelt ansøger om at få ud-

stedt autorisation til at arbejde som læge i et andet EU-land. En læge,

der således har et forbud mod at udøve sit erhverv i et medlemsland,

men som ikke påtænker at søge autorisation i et andet EU-land, bør ik-

ke automatisk registreres i databasen. Lægeforeningen skal endvidere

understrege, at registreringen bør fjernes, hvis sanktionen over for den

enkelte læge ophører. Lægeforeningen forudsætter, at et kommende

”alert system” overholder de bestemmelser om videregivelse af person-

følsomme oplysninger, der til enhver tid er gældende.



Udvidelse af servicedirektivets Kvikskranker til at omfatte alle profes-

sioner, således at alle kan ansøge om erhvervsmæssig anerkendelse

via de Kvikskranker, der er blevet oprettet under servicedirektivet

Dansk Byggeri støtter forslaget om at udvide Kvikskrankerne. Danske

Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) er af den holdning, at place-

ring af et online adgangssted med fordel kan sammentænkes med Kvik-

skranken. Danske Universiteter (Roskilde Universitet) påpeger, at det

er positivt at udvide Kvikskrankerne i forbindelse med benyttelsen af

IMI i relation til erhvervspasset.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

23/33



Beføjelse til Kommissionen om at vedtage almengyldige ikke-

lovgivningsmæssige retsakter, jf. Traktatens artikel 290

For så vidt angår balancen mellem EU-regulering og national regule-

ring, finder FTF det vigtigt at understrege, at udgangspunktet fortsat

skal være, at de enkelte medlemslande fastsætter kvalitetskrav til de

opgaver, erhvervsudøverne udfører, og at der derfor også er grænser

for, hvor detaljeret og på hvilke specifikke områder direktivet skal fast-

lægge regler. FTF finder videre, at den foreslåede delegation af kompe-

tence forekommer meget omfattende og også finder sted på helt centra-

le dele af direktivet. Delegationen til Kommissionen indebærer, at der

på en række områder skal foretages udformning af specifikke bestem-

melser, opdateringer af bilag V m.m. Dette opfølgende arbejde vil i vid

udstrækning kræve faglig indsigt og ekspertise. For FTF er det derfor

en klar forudsætning, at Kommissionen sikrer aktiv inddragelse af de

enkelte relevante professioner indenfor direktivets sektorområder.

Jordemoderforeningen henviser til forslagets ændringer i artikel 58 og

59 og svarer, for så vidt angår ajourføringen af bilag V, punkt 5.5.1, at

såfremt de af Kommissionen ønskede justeringer foretages uden vej-

ledning fra reelle ekspertkompetencer på områder, vil der være risiko

for, at den kliniske ekspertise kan blive for ringe i forhold til det niveau,

aftagerne fordrer i Danmark, hvor dimittenderne skal kunne agere

selvstændigt i virksomhedsområdet fra første dag som autoriseret.

LO kan ikke acceptere, at der overføres uddannelsespolitisk kompeten-

ce fra medlemsstaterne til Kommissionen. LO understreger samtidig, at

anerkendelsesdirektivet allerede i sin nuværende form griber markant

ind i et område, som traditionelt set er og bør være et anliggende for

medlemsstaterne. LO finder samlet set, at ændringsforslaget begrænser

nationalstaternes selvbestemmelse samt arbejdsmarkedets parters in-

volvering.



En mere klar og effektiv notifikationsprocedure, når en medlemsstat

ønsker at få optaget en ny eller redigeret en eksisterende uddannelses-

titel i bilag V til direktivet

FTF finder initiativet positivt og mener, at det kan medvirke til at sikre,

at anerkendelse løbende bygger på de aktuelle uddannelseskrav. Også

AC bakker op om, at medlemsstater forpligtes til at meddele Kommis-

sionen om de ændringer eller nye formelle kvalifikationer, der måtte

være gennemført i uddannelserne i den pågældende medlemsstat.

I den sammenhæng understreger Jordemoderforeningen vigtigheden af

at inddrage kvalificeret jordemoderfaglig ekspertise i forbindelse med

justeringer af krav til uddannelserne.

Vedrørende jordemoderuddannelsen betoner Professionshøjskolernes

Rektorkollegium, at det er positivt, at bilag V, punkt 5.5.1 ajourføres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

24/33

Dog anser foreningen det også for nødvendigt at inddrage kvalificeret

jordemoderfaglig ekspertise i forbindelse med alle justeringer af krav

til de jordemoderfaglige uddannelser. En kvalificeret jordemoderfaglig

ekspertise skal udføres af en faglig ekspert med tilknytning til legale

myndigheder eller en ekspert, som er tilknyttet en konkret jordemo-

deruddannelse fra et land, hvor der ydes jordemoderfaglig bistand på

et højt niveau, og hvor jordemødrene har et selvstændigt virksomheds-

område (fx Storbritannien, Holland eller Danmark). Såfremt de af

Kommissionen ønskede justeringer foretages uden vejledning fra reelle

ekspertkompetencer på området (jf. de foreslåede ændringer i hen-

holdsvis artikel 58 og 59), vil der være risiko for, at den kliniske eksper-

tise kan blive for ringe i forhold til det niveau, aftagerne fordrer i

Danmark, hvor dimittenderne skal kunne agere selvstændigt i virk-

somhedsområdet fra første dag i ansættelsen. På den baggrund gøres

der ligeledes indsigelse mod, at bilag V, punkt 5.5.1, har en mere uklar

funktion i stk. 1 (b), sådan at det nu fremstår uklart, hvordan relevante

faglige vurderinger skal lægges til grund for eventuelle fremtidige revi-

deringer af minimumskravene.

Dansk Sygeplejeråd henviser til sit tidligere høringssvar, hvor det er

beskrevet, at der er behov for en opdatering af listen af uddannelses-

elementer, med bl.a. øgede krav til akademiske færdigheder, kendskab

til akkreditering og patientsikkerhed, viden om forsknings- og evidens-

baseret praksis m.m. Dansk Sygeplejeråd finder, at som det beskrives i

forslaget fra Kommissionen, er sygeplejefaget under konstant udvik-

ling, og aktuelt er bilag V meget utidssvarende i forhold til de kompe-

tencer, man opnår. Dansk Sygeplejeråd opfatter forslaget således, at

Kommissionen er opmærksom på problemerne med bilag V, og at man

igangsætter en proces, der skal sikre en opdatering. Dansk Sygepleje-

råd vil i den forbindelse pege på behovet for, at denne proces sættes i

gang hurtigst muligt og vil samtidig anbefale, at man inddrager de rele-

vante faglige organisationer. I den sammenhæng bemærkes det også, at

Dansk Sygeplejeråd finder det positivt, at man i bilaget fastholder listen

over de forskellige betegnelser i EUs medlemsstater, der kan dække

over de kompetencer, man i Danmark opnår med betegnelsen sygeple-

jerske. Det er særdeles vigtigt, dels fordi der løbende kommer nye ud-

dannelsestyper til, dels fordi de eksisterende betegnelser varierer me-

get. Uden listen og denne løbende vurdering af hvilke uddannel-

ser/betegnelser, der reelt lever op til direktivets krav, bliver det meget

vanskeligt for kompetente myndigheder at gennemføre en automatisk

anerkendelse, og det vil forlænge processen unødigt.



Forhøjelse af adgangskrav til optagelse på sygeplejerske- og jordemo-

deruddannelsen fra den eksisterende 10 års almen skolegang til 12 års

forudgående almen skolegang

Dansk Sygeplejeråd bifalder, at adgangskravet til optagelse på sygeple-

jerskeuddannelsen forhøjes fra 10 års almen skolegang til 12 års almen

skolegang. Ligeledes finder FTF det positivt, at adgangskravene til sy-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

25/33

geplejerske- og jordemoderuddannelserne løftes til 12 års generel ud-

dannelse, og at beskrivelsesformen fastholdes.

Også Jordemoderforeningen hilser det velkomment, at indgangen til en

jordemoderuddannelse nu i alle 27 medlemsstater samt kommende

medlemsstater skal være minimum 12 års grunduddannelse.

For sundhedsuddannelsernes vedkommende anbefaler Professionshøj-

skolernes Rektorkollegium generelt, at adgangsgivende ungdomsud-

dannelser baseres på 12 års forudgående skolegang.

LO påpeger, at det er meget vigtigt, at forslaget ikke må bevirke, at der

opstår forhindringer for, at elever fra social- og sundhedsuddannelsen

kan fortsætte på disse uddannelser. Ændringen må heller ikke betyde

indskrænkninger i fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og en mere ud-

bredt anvendelse af realkompetencevurdering.

For FOA er det essentielt og for LO en forudsætning, at de gældende

adgangskrav til professionsbacheloruddannelserne, herunder professi-

onsbachelor som sygeplejerske og professionsbachelor i jordemoder-

kundskab, fastsat til gymnasial eksamen eller erhvervsuddannelse sup-

pleret med krav om bestemte gymnasiale fag (afhængig af uddannelse),

fastholdes. FOA og LO lægger endvidere vægt på, at de gældende reg-

ler om, at adgangskravet tillige kan opfyldes, hvis ansøgeren efter en

realkompetencevurdering skønnes at have faglige kvalifikationer, der

kan sidestilles hermed, opretholdes.

FOA og LO forudsætter, at 10 års almen skolegang sammen med fx 3

års erhvervsuddannelse vil falde inden for definitionen af 12 års skole-

gang.



Superviseret praktisk erfaring af henholdsvis 2-1 års varighed efter en

afsluttet arkitektuddannelse af henholdsvis 4-5 års varighed

Akademisk Arkitektforening og Danske Arkitektvirksomheder (DAN-

SKE ARK) finder, at uddannelseskravet skal hæves til 5 års akademisk

uddannelse og bifalder den ændring, der indebærer, at der indføres

krav om en superviseret, dokumenteret praksisperiode efter afsluttet

arkitektuddannelse.

Akademisk Arkitektforening anbefaler i overensstemmelse med den eu-

ropæiske arkitektforenings (ACEs) anbefalinger en periode på 2 år.

Akademisk Arkitektforening og Danske Arkitektvirksomheder (DAN-

SKE ARK) opfatter de 2 år som udtryk for en maksimum praksisperi-

ode, som betyder, at eventuelle andre, højere nationale krav ikke efter-

følgende må stilles og derved forhindre arkitekter fra andre medlems-

stater i at udøve professionen i det pågældende land. Det er en forud-

sætning for anbefalingen, at de 2 års superviseret, dokumenteret prak-

tikperiode fører til automatisk gensidig anerkendelse i alle EU-lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

26/33

Akademisk Arkitektforening henviser i øvrigt til, at den, som nævnt i

forbindelse med høring af 28. juni 2011, i samarbejde med to arkitekt-

skoler, Arkitektforbundet og Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE

ARK) arbejder på at etablere en frivillig 2-årig erhvervsmæssig prak-

sisordning for bygningsarkitekter, der skal gøre det nemmere for dem

at dokumentere deres erhvervsmæssige kvalifikationer i lande, hvor er-

hvervet er lovreguleret.

Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) finder yderligere, at

der bør nedsættes en administrativ myndighed (kompetent myndighed),

hvor alle fagets organisationer er repræsenteret. Rektorkollegiet for de

Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser (Arkitektskolen Aarhus og Det

Kgl. Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konser-

vering - Arkitektskolen) anbefaler ubetinget, at minimumsuddannelses-

varigheden hæves til 5 år. Endvidere kan skolerne fagligt anbefale 5 års

undervisning og 2 års praksisperiode. De to arkitektskoler kan derimod

ikke tilslutte sig, at minimumsuddannelsen sættes til 6 år og minimum 1

års praksisperiode, da de finder, at denne model er i direkte modstrid

med den europæiske Bologna-model.

Arkitektforbundet tilslutter sig også, at arkitektuddannelsen bør har-

moniseres til en varighed på 5 år. Dog finder forbundet, at en gennem-

førelse af et krav om prøvetid risikerer at krænke den ret, dansk ud-

dannede arkitekter har, nemlig efter 5 års uddannelse at kunne udøve

deres erhverv. Derfor tilkendegiver Arkitektforbundet, at hvis systemet

skal være fyldestgørende, vil det være nødvendigt med flere kategorier

af arkitekter, fordi mange danske arkitekter beskæftiger sig med plan-

lægning og design og ikke kun bygningsarkitektur. Forbundet synes,

det er et problem, at kravet om et års prøvetid i forbindelse med 5 års

akademiske studier er beskrevet som et minimumskrav i direktivfor-

slaget. Gennemførelsen af et krav om prøvetid vil medføre administra-

tive og praktiske problemer i Danmark, da der ikke findes en egentlig

udpeget kompetent myndighed. I den udstrækning, gennemførelsen af

kravet forudsætter, at der nedsættes en administrativ myndighed

(kompetent myndighed), er det Arkitektforbundets holdning, at denne

opgave ligger hos en offentlig organisation/myndighed, som skal arbej-

de tæt sammen med repræsentanter fra alle fagets organisationer.



Muligheden for meritoverførsel for dele af speciallægeuddannelser,

hvor uddannelserne overlapper hinanden

Lægeforeningen påpeger, at denne bestemmelse er i overensstemmelse

med foreningens høringssvar af 16. august 2011, hvor foreningen udtal-

te, at det ville være godt, hvis direktivet gav mulighed for at give di-

spensation for delvis gennemførelse af en speciallægeuddannelse i for-

bindelse med, at en uddannelsessøgende læge påbegynder en anden

speciallægeuddannelse. En betingelse for at kunne give dispensation bør

være, at de lægefaglige kompetencer, der er erhvervet i forbindelse med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

27/33

en delvis gennemførelse af en afbrudt speciallægeuddannelse, ækvivale-

rer de lægefaglige kompetencer i den anden speciallægeuddannelse,

som der dispenseres fra.



Muligheden for oprettelse af visse læge- og tandlægespecialer, når

specialet findes i en tredjedel af medlemsstaterne

Til dette punkt har organisationerne ingen kommentarer. Dog noterer

Lægeforeningen med stor beklagelse, at foreningens ønske i forbindelse

med forrige høringsrunde om, at speciallægeuddannelsen i almen medi-

cin bør anerkendes på lige fod med de øvrige speciallægeuddannelser

omfattet af artikel 25, ikke er blevet implementeret i det nye direktiv, jf.

artikel 28. Foreningen mener, at speciallægeuddannelsen i almen medi-

cin i Danmark er, såvel i forhold til kompetenceerhvervelse og tidsfor-

brug, fuldstændig tilsvarende uddannelsen indenfor de øvrige 37 læge-

faglige specialer. Foreningen peger på, at det 3-årige uddannelseskrav,

der følger af bestemmelsen i artikel 28 i dag ikke er fyldestgørende i

forhold til de krav, der bør stilles til uddannelsen af læger i almen me-

dicin på europæisk plan. Foreningen finder, at danske patienter, der

møder en almen praktiserende læge fra et andet EU-land, har en beret-

tiget forventning om, at lægen har en uddannelse, der ækvivalerer den

danske speciallægeuddannelse i almen medicin, hvilket ikke er tilfældet

i den form, som direktivet foreligger i nu.



Afklaring af krav om bestemte sprogkompetencer, især for sundheds-

personer

AC bemærker, at vurderingen af sprogkundskaber bør ske under hen-

syntagen til, hvad der er nødvendigt for, at sundhedspersonale kan ud-

øve deres erhverv. Det er Danmarks Apotekerforenings vurdering, at

det er altafgørende for patientsikkerheden, at personer, der arbejder i

sundhedssektoren og har direkte patientkontakt, som fx farmaceuter på

et apotek, er underlagt en sprogtest, der sikrer, at de har tilstrækkelige

sprogfærdigheder til, at deres kontakt med patienter og kolleger kan

ske uden at kompromittere patientsikkerheden. Foreningen finder, at

sprogtest bør være obligatorisk.

FTF kan ikke støtte Kommissionens forslag til skærpelse af bestemmel-

serne om sprogkundskaber. FTF finder, at det fortsat inden for mange

erhverv og professioner er helt afgørende at sikre, at den enkelte er-

hvervsudøver kan udtrykke sig forståeligt og er fortrolig med den

sproglige og kulturelle kontekst, arbejdet udføres i. Det skal derfor

fortsat være den enkelte medlemsstat, der fastsætter sprogkrav, og FTF

finder, at kontrol af sprogkundskaber skal indgå som et element i aner-

kendelsesproceduren og udstedelsen af ”e-certifikatet”.

Lægeforeningen, der støtter direktivets formål med at fremme arbejds-

kraftens fri bevægelighed i Europa, finder det af stor betydning, at ar-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28/33

bejdskraftens fri bevægelighed ikke sker på bekostning af hensynet til

patienterne, der forventer bl.a. tilstrækkelige sprogkundskaber samt

adækvat lægefaglig uddannelse. Ud over den gældende artikel 53s op-

rindelige krav om ”at være i besiddelse af de sprogkundskaber, der er

nødvendige for at kunne udøve erhvervet i medlemsstaten”, støtter Læ-

geforeningen den nye bestemmelse i artikel 53. Lægeforeningen be-

mærker dog, at vurderingen af sprogkundskaber bør ske i forhold til,

hvad der er nødvendigt for, at lægen kan udføre sit erhverv indenfor et

givent speciale – således, at det ikke bliver en form for ”skøn-under-

regel-vurdering”.

Professionshøjskolernes Rektorkollegium bemærker, at det i forbindel-

se med lærererhvervet er afgørende, at den nationale myndighed har

suverænitet til at afgøre kravene til sproglige og kulturelle kvalifikatio-

ner.



Øvrige bemærkninger vedrørende sundhedsfaglige områder, som er

omfattet af reglerne for automatisk anerkendelse på baggrund af fæl-

les minimumsuddannelseskrav

- Om minimumsvarigheden af sygeplejerskeuddannelse og jordemoderud-

dannelse

Dansk Sygeplejeråd ser det som positivt at fastslå minimumsvarigheden

af sygeplejerskeuddannelsen, så den udtrykkes i både timer og år, og er

suppleret med en beskrivelse af fordelingen mellem teori og praksis.

Professionshøjskolernes Rektorkollegium fremhæver, for så vidt angår

de minimumskrav, som er specificeret ud for de kliniske kompetencer,

at kliniske minimumskrav fortsat ønskes ekspliciteret (artikel 40, stk. 1

(b) samt stk. 4). Jordemoderforeningen ser positivt på en præcisering af

minimumskrav til en jordemoderuddannelse enten efter sygeplejerske-

praksis eller direkte efter en sygeplejerskeuddannelse. Jordemoderfor-

eningen finder dog, at 3 år er for kort et tidsrum til en fuldt opdateret

jordemoderuddannelse.

- Om praktikperiode på farmaceutstudiet og om liste over erhvervsmæssi-

ge aktiviteter, en farmaceut må udføre

Danmarks Apotekerforening finder det vigtigt, at farmaceutstudiet in-

deholder en praktikperiode på mindst 6 måneder, som dog godt kan

splittes op i fx to perioder. Praktikperioden bør ligge sidst i studiet og

ikke efter studiets afslutning. Danmarks Apotekerforening fremhæver,

at direktivet bør udvide listen over de aktiviteter, en farmaceut er be-

myndiget til at udføre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

29/33

Om artikel 22 vedrørende ”fælles bestemmelser vedr. uddannelse”

I artikel 22 er indføjet en ny paragraf, der pålægger de kompetente

myndigheder at rapportere til Kommissionen og de andre medlemssta-

ter om proceduren for efteruddannelse. Lægeforeningen går ud fra, at

proceduren for efteruddannelse fortsat vil være nationalt forankret.



Muligheden for, at dimittender kan få anerkendt en ”traineeship” fra

en anden medlemsstat efter reglerne i direktivet

Danske Universiteter (Roskilde Universitet) ser positivt på ændrings-

forslagene vedrørende præcisering af borgernes rettigheder og pligter i

forhold til anerkendelse af ”traineeship”, da det passer godt sammen

med et øget fokus på studerendes og dimittenders mobilitet.



En fokuseret rådgivnings- og vejledningsfunktion fra medlemsstater-

nes kontaktpunkter for direktivet (”assistance centers”)

Konstruktørforeningen bifalder forslaget om ”assistance centers”, og

Danske Universiteter (Roskilde Universitet) finder det positivt at styrke

en fokuseret rådgivnings- og vejledningsfunktion fra medlemsstaternes

kontaktpunkter i form af ”assistance centers”.

Akademisk Arkitektforening, Arkitektforbundet og Danske Arkitekt-

virksomheder (DANSKE ARK) understreger i forbindelse med etable-

ringen af et erhvervspas på arkitektområdet, at der skal sikres en tæt

kontakt og klar rollefordeling mellem kompetent myndighed, Kvik-

skranke og ”assistance center” og understreger vigtigheden af en klar

rollefordeling mellem de tre enheder. Af hensyn til at der ikke skabes

unødigt mange forskellige instanser med større bureaukrati til følge,

henstiller Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) til en nær-

mere beskrivelse af rollefordelingen særligt i relation til lande, hvor er-

hvervet ikke er lovreguleret.



Præcisering af reglerne vedrørende ”offentlig sundhed og sikkerhed” i

direktivets artikel 7, stk. 4

Dansk Byggeri bemærker, at der i Danmark - med hjemmel i direkti-

vets undtagelsesbestemmelse om offentlig sikkerhed og sundhed - er

indført en række undtagelser fra arbejdsgivernes mulighed for - i rela-

tion til midlertidigt arbejde - at vurdere, om vedkommende er i stand til

at udføre arbejdet sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt for-

svarligt.

Dansk Byggeri finder, at denne begrænsning, der indebærer en anmel-

depligt til Arbejdstilsynet, ikke er i overensstemmelse med direktivets

intention og formål, da direktivet ikke omhandler arbejdstagernes sik-

kerhed og sundhed, men den offentlige sikkerhed og sundhed. Den i

Danmark indførte begrænsning lægger hindringer i vejen for arbejds-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

30/33

kraftens frie bevægelighed. Det er særligt problematisk ved midlertidi-

ge ansættelser, idet sagsbehandlingstiden alene vil være en forsinkelse

af processen og reelt vanskeliggør ansættelse af midlertidig udenlandsk

arbejdskraft, uanset hvor effektiv den nationale sagsbehandling er. Ar-

bejdsgiverne står til ansvar efter arbejdsmiljøloven og tilsvarende nati-

onal og international regulering og har naturligvis ansvaret for, at ar-

bejde i Danmark udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt

forsvarligt. Arbejdstilsynet har mulighed for at kontrollere dette og af-

give påbud, såfremt det ikke er tilfældet.

Dog ønsker Dansk Byggeri at understrege, at når det gælder arbejde i

tårnkraner og med større stilladser, er der et særskilt hensyn at tage til

den offentlige sikkerhed. Det indebærer samtidig et behov for en særlig

opmærksomhed på faglige kvalifikationer hos personer, der skal udføre

arbejde inden for disse felter.

LO anbefaler, at henvisningen til afsnit III, kapitel II, fjernes fra for-

slaget. LO mener, at ændringsforslaget fremmer muligheden for social

dumping og begrænser nationalstaternes selvbestemmelse samt ar-

bejdsmarkedets parters involvering. LO ønsker, at også hensynet til

tjenesteudbyderens sundhed og sikkerhed tages i betragtning i direkti-

vet, ligesom der skal tages hensyn til sundhed og sikkerhed for forbi-

passerende og de arbejdstagere, der kan påvirkes negativt af tjeneste-

udbyderens arbejde.

LO anbefaler, at begrebet ”tvingende almene hensyn” (begrebet er

nærmere beskrevet i servicedirektivets (2006/123/EF) præambel, punkt

40), indføres som erstatning for begreberne ”offentlig sundhed og sik-

kerhed” samt ”tjenestemodtagerens sundhed eller sikkerhed” de steder,

hvor begrebet optræder i direktivet. Det er uacceptabelt for LO, at for-

slaget fritager tjenesteydelser under afsnit III, kapitel II fra at være

omfattet af forhåndskontrol i tilfælde, som har betydning for den of-

fentlige sundhed og sikkerhed, hvilket artikel 7.4 giver hjemmel til. Ud-

videlsen har ifølge LO den konsekvens, at selvstændige og virksomheds-

ledere inden for industri, håndværk og handel uden forhåndskontrol vil

kunne yde tjenester, som kan have konsekvenser for den offentlige sik-

kerhed og sundhed. Inden for byggeriet kan dette have drastiske kon-

sekvenser for sikkerheden på byggepladserne, da en meget stor del af

den udenlandske arbejdskraft ansættes som selvstændige.

Det er afgørende for LO, at anerkendelsesdirektivet er i fuld harmoni

med arbejdsmiljødirektivet i EU (direktiv 89/381), hvoraf det fremgår,

at ”dette direktiv kan ikke berettige til eventuel nedsættelse af de be-

skyttelsesniveauer, der allerede er opnået i hver enkelt medlemsstat,

idet medlemsstaterne i medfør af Traktaten skal bestræbe sig på at for-

bedre de eksisterende vilkår på dette område og sætte sig som mål at

harmonisere disse vilkår på et stadigt stigende niveau”. LO mener, at

anerkendelsesdirektivet bør være i fuld overensstemmelse med udstati-

oneringsdirektivets artikel 3.1 (direktiv 96/71/EF), hvoraf det fremgår,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

31/33

at det er værtslandets arbejdsvilkår, der gælder for udstationerede

medarbejdere.



Uddannelsesniveauer (anvendelsen af ECTS og EQF)

AC, FTF, Konstruktørforeningen og Professionshøjskolernes Rektor-

kollegium ønsker, at ECTS-systemet bruges, når uddannelsers varighed

fastsættes. FTF foreslår, at det klargøres, hvilken betydning Kommissi-

onens formulering i præamblen, punkt 8, har i forhold til det gældende

direktiv og den hidtidige praksis ved anvendelsen af artikel 13 i det

gældende direktiv. Endvidere bemærker FTF at, ”FTFs opfattelse er, at

niveauerne fortsat skal anvendes til at indplacere eller udelukkelse fra

direktivets område”.



Relevante oplysninger om medlemsstaternes uddannelser og database

over lovregulerede uddannelser

I forhold til arbejdet med at sikre, at medlemslandene opdaterer rele-

vante oplysninger vedrørende uddannelserne, forudsætter AC, at de re-

levante, berørte faglige organisationer inddrages i dette arbejde. FTF

forudsætter, at det fortsat er op til den enkelte medlemsstat at fastsætte

kvalitets- og uddannelseskrav til udførelsen af erhverv og professioner,

men den foreslåede proces kan medvirke til at klargøre de enkelte med-

lemslandes begrundelser og dermed øge transparens.

Dansk Byggeri understreger nødvendigheden af en til enhver tid opda-

teret database, hvor virksomheder kan få let adgang til information om,

hvilke uddannelser der er lovregulerede i de deltagende lande, og hvad

omfanget af reguleringen er. Danske Studerendes Fællesråd mener, at

det i vurderingen af retten til at udøve et lovreguleret erhverv bør sik-

res, at ansøgerens uddannelse er kvalitetssikret efter europæiske stan-

darder. For de lange videregående uddannelser gælder det kvalitetssik-

ring udført af institutioner optaget i European Quality Assurance Regi-

ster for Higher Education (EQAR).

Det er i Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARKs) interesse, at

der skabes så få barrierer som muligt for de danske arkitekter, der øn-

sker at udøve professionen i et andet medlemsland. En barriere kan

være manglende transparens i forhold til de kvalifikationskrav, der stil-

les nationalt i forbindelse med udøvelse af et lovreguleret erhverv. Der-

for bakker Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) op om det

foreslåede direktivkrav til medlemsstaterne om at udarbejde en liste

over lovregulerede erhverv samt gennemføre en ”screening” af disse.

Konstruktørforeningen mener, at synlighed vedrørende lovregulerede

erhverv er vigtigt for den enkelte, som ønsker at arbejde i et andet med-

lemsland. Det er imidlertid også vigtigt at kende omfanget af regulerin-

gen. Databasen skal være opdateret og den skal give mening. Derfor

skal den ikke kun opliste titler, idet titler ofte dækker over forskellige

aktiviteter fra land til land. Konstruktørforeningen foreslår, at man al-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

32/33

lerede nu begynder at overveje, hvilke typer af lovregulering, der kan

accepteres, og hvilke der ikke kan set i lyset af behovet for kvalitet i den

ydede service, borgernes sikkerhed og sundhed og EU-fællesskabets be-

hov for fri bevægelighed.



Om forslagets

erhvervsudøvere

anvendelsesområde

til

nye

kategorier

Danske Maritime bemærker generelt, at direktivet om anerkendelse af

erhvervsmæssige kvalifikationer tager sit udgangspunkt i den situation,

at en individuel EU-borger uddannet i et EU-land ønsker at arbejde i et

andet. Direktivet anerkender tilsyneladende ikke, at også virksomheder

kan have fordel af anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Der bør således efter Danske Maritimes opfattelse tages hensyn til den

situation, at en virksomhed, der har en person beskæftiget i et EU-land,

har brug for, at vedkommende kan arbejde i et andet. En virksomhed

bør således kunne ansøge og få anerkendelse for sine ansatte.

Danske Maritime bemærker endelig, at da der er tale om anerkendelse

af kvalifikationer – ikke om fri bevægelighed – bør det, der anerkendes,

være uddannelser og kvalifikationer uanset personens nationalitet. En

anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer bør ikke nægtes blot

fordi, den pågældende ikke er EU-statsborger. Om vedkommende har

opholds- og arbejdstilladelse er et andet spørgsmål. Anvendelsesområ-

det bør derfor efter Danske Maritimes opfattelse være uddannelser og

kvalifikationer fra andre EU-lande, ikke personer fra andre EU-lande.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening udtaler tillige om dette spørgs-

mål, at direktivet tilsyneladende ikke anerkender, at ”også virksomhe-

der kan have fordel af anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikatio-

ner”. Der bør tages hensyn til den situation, at en virksomhed, der har

en person beskæftiget i et EU-land, har brug for, at vedkommende kan

arbejde i et andet. En virksomhed bør således kunne ansøge og få aner-

kendelse for sine ansatte. Da der er tale om anerkendelse af kvalifikati-

oner, bør det, uddannelser og kvalifikationer anerkendes uanset perso-

nens nationalitet. En anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

bør ikke nægtes blot fordi, den pågældende ikke er EU-statsborger. Om

vedkommende har opholds- og arbejdstilladelser er et andet spørgsmål.

Anvendelsesområdet bør derfor være uddannelser og kvalifikationer

fra andre EU-lande, ikke personer fra andre EU-lande.” LO hilser det

velkomment, at tredjelandeborgeres adgang til det europæiske marked

gennem anerkendelse af kvalifikationer er formuleret som en mulighed

og ikke som en ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

33/33



Rapportering om procedurer for efteruddannelse indenfor erhverv

som læge, speciallæge, tandlæge, sygeplejerske med ansvar for almen

sygepleje, jordemoder, farmaceut og dyrlæge

Lægeforeningen forudsætter, at proceduren for efteruddannelse fortsat

vil være nationalt forankret.

Der er ikke indkommet bemærkninger vedrørende forslaget om afkla-

ring og opdatering af former for erhvervsvirksomhed, oplistet i direkti-

vets bilag I, forslaget om muligheden for, at en EU/EØS-borger, som

kommer fra en medlemsstat, hvor erhvervet ikke er lovreguleret, kan få

sin autorisationsansøgning behandlet og anerkendt efter reglerne i di-

rektivet samt forslaget om mulighed for medlemsstaterne til at stille

specifikke krav om egnethedsprøve og brug af ”notar”-titel inden for

notarerhvervet.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til andre landes holdninger til

forslaget.

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er umiddelbart positiv overfor forslag og initiativer, som skal

effektivisere anerkendelsesproceduren og styrke borgernes adgang til de re-

levante informationer om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Regeringen finder, at der bør opretholdes en passende balance mellem hen-

synet til arbejdskraftens fri bevægelighed og medlemsstaternes berettigede

interesse i at sikre en forsvarlig erhvervsudøvelse.

Anerkendelsessystemet bør fungere på en måde, der sikrer, at de opga-

ver, der varetages af erhvervsudøvere i EU er af høj kvalitet og har en

høj faglig standard, og således ikke kompromitterer forsvarlig er-

hvervsudøvelse.

Regeringen er derfor positiv overfor forslag om at styrke kompetente myn-

digheders administrative samarbejde til gavn for borgere, der er modtagere

af de ydelser, som er underlagt lovregulering.

En nærmere stillingtagen til alle dele af forslaget kræver videre analyse

henset til forslagets omfang og kompleksitet.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.