PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12
KOM (2011) 0885 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETIN-

GETS EUROPAUDVALG

15.1.2012

J.nr.

Ref. SRN

Kommissionens meddelelse Energikøreplanen 2050,

KOM (2011) 885 endelig

Nyt

notat

Resumé

Den overordnede målsætning med Energikøreplanen 2050 er at undersøge metoder til

dekarbonisering af energisystemet i EU og i denne forbindelse undersøge de

udfordringer, der er forbundet med at opfylde EU’s langsigtede dekarboniseringsmål og

samtidig garantere energiforsyningssikkerheden og konkurrenceevnen. Baggrunden for

meddelelsen er således EU’s forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionerne med 80-

95 pct. i forhold til 1990-niveauerne inden 2050.

De centrale budskaber i meddelelsen er.:

at dekarbonisering af energisektoren er mulig, og på lang sigt kan være billigere end

de nuværende politikker;

at usikkerhed er en væsentlig hindring for investeringer, at det haster med at

udarbejde strategier for tiden efter 2020, hvis man vil undgå dyre omstillinger senere;

at medlemsstater og investorerer har brug for konkrete milepæle, hvorfor næste skridt

er at fastlægge den politiske ramme for 2030, som med rimelighed kan forudses, og

som står i fokus for de fleste nuværende investorer;

at bl.a. betydelige energibesparelser og en betydelig stigning i andelen af vedvarende

energikilder er karakterisisk for samtlige dekarboniseringsscenarier, og

at Europas tilgang til energiudfordringen vil øge sikkerheden og solidariteten og

sænke omkostningerne sammenlignet med parallelle nationale ordninger.

Meddelelsen har i første omgang ingen direkte konsekvenser for dansk lov. Det er

dog muligt, at Energikøreplan 2050 vil afføde en EU-proces, hvor der tages yderli-

gere lovgivningsmæssige skridt med henblik på at fremme opfyldelse af EU’s dekar-

boniseringsmål.

1. Baggrund

Side 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Kommissionen har den 15. december 2011 offentliggjort sin meddelelse om en ny

energikøreplan – ”Energikøreplanen 2050”, (KOM(2011) 885).

Baggrunden for meddelelsen er EU’s forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionerne

med 80-95 pct. i forhold til 1990-niveauerne inden 2050 i forbindelse med de nødvendige

reduktioner, som de udviklede lande skal foretage som gruppe. Energikøreplanen 2050

opstiller en række scenarier for udviklingen af den europæiske energisektor og bidrager til

at skitsere udfordringerne i forhold til at nå EU´s langsigtede drivhusgasreduktionsmål i

energisektoren under hensyn til energiforsyningssikkerhed og konkurrenceevne.

Der er tale om et sektorspecifikt bidrag til EU-Kommissionens 2020 flagskibsinitiativ for

bæredygtig vækst. Energikøreplanen 2050 skal ses i sammenhæng med:



EU´s køreplan for omstilling til en lav-emissionsøkonomi i 2050 – ”Low Carbon

Economy Roadmap 2050” offentliggjort i marts 2011, med det overordnede for-

mål, at identificere en omkostningseffektiv vej til at reducere EU’s udledninger af

drivhusgasser med de 80-95 pct. i 2050. Dette mål tilsluttede Det Europæiske Råd

sig i oktober 2009, og det svarer til den reduktion, der kræves af i-landene, hvis

verdens middeltemperatur ikke skal stige mere end 2 grader.

EU’s hvidbog om transport ”Transport 2050” offentliggjort i marts 2011.

Energieffektiviseringsplanen for 2020 offentliggjort i marts 2011.

EU’s køreplan for et ressourceeffektivt Europa offentliggjort i september 2011.



Meddelelsen påpeger, at 2020-målsætningerne for vedvarende energi, energieffekti-

visering og drivhusgasreduktion ikke er tilstrækkelige til at nå 2050 -

dekarboniseringsmålet. Det skaber usikkerhed om, hvad der skal følge efter 2020-

dagsordenen, såvel hos investorer, offentlige myndigheder som borgere, og denne

usikkerhed er en væsentlig hindring for de nødvendige investeringer.

2. Formål og indhold

Den overordnede målsætning med Energikøreplanen 2050 er at undersøge metoder til

dekarbonisering af energisystemet i EU og i denne forbindelse undersøge de

udfordringer, der er forbundet med at opfylde EU’s langsigtede dekarboniseringsmål og

samtidig garantere energiforsyningssikkerheden og konkurrenceevnen.

Der analyseres 5 reduktionsscenarier (2,3,4,5 og 6) knyttet til målet om et kulstoffattigt og

ressourceeffektivt energisystem i 2050 (80-95 pct. reduktion i udledningen i forhold til

1990). Resultaterne af alle reduktionsscenarierne er afhænger af om der indgås en global

klimaaftale og der er et velfungerende globalt marked for CO

. Der sammenlignes med 2

referencescenarier (hhv. (1) et scenarium med fuld implementering af EU´s klima- og

energipakke og (2) et scenarium, der derudover omfatter effekten af forslagene til energi-

effektivitetsdirektiv og energibeskatningsdirektiv). Se nedenstående skema.

Scenarier

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status quo (fælles referencescenarium) Anvendes også i ”Køreplan for omstilling til

en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050” og i hvidbogen ”Transport

2050”.

Scenarium for aktuelle politiske initiativer (opdateret referencescenarium)

Scenarium for høj energieffektivitet

Scenarium for diversificerede forsyningsteknologier (Er en gengivelse af scenariet

"Effektive og bredt anerkendte teknologier" i køreplanen frem mod en lavemissi-

onsøkonomi og i hvidbogen om transport på baggrund af scenarium 1a.)

Scenarium for en stor andel af vedvarende energikilder

Scenarium for forsinket CCS (CO

-opsamling og –lagring) og høj atomkraft andel.

Scenarium for en lille andel af atomenergi og høj CCS andel

Alle dekarboniseringsscenarier medfører en reduktion af drivhusgasemissionerne på

80 pct. og en reduktion af de energirelaterede CO

-emissioner på 85 pct. inden 2050

sammenlignet med 1990. Desuden forudsættes de samme kumulative emissioner i løbet

af beregningsperioden. I 2030 er de energirelaterede CO

-emissioner 38-41 pct. lavere, og

de samlede drivhusgasemissioner er 40-41 pct. lavere.

Meddelelsen fremhæver, at den gennemførte analyse af scenarier er vejledende og

undersøger virkningerne, udfordringerne og mulighederne ved mulige metoder til

modernisering af energisystemet. Der er ikke tale om "enten-eller"-løsningsmodeller, men

der fokuseres på fælles elementer, som er i fremvækst og støtter en mere langsigtet

investeringshorisont.

Det understreges, at en omstilling af det europæiske energisystem til at nå

dekarboniseringsmålene er afgørende af hensyn til klimaet, sikkerheden og økonomien.

Beslutninger, som træffes i dag, former allerede nu energisystemet for 2050. For at

foretage den nødvendige omstilling af energisystemet i tide skal EU ifølge meddelelsen

have meget større politiske ambitioner og en større følelse af, at det haster.

Den modelbaserede analyse viser, at dekarboniseringen af energisektoren kan

gennemføres ved forskellige kombinationer af energieffektivitet, vedvarende energikilder,

atomenergi og CCS, og at dekarbonisering af energisektoren er mulig, og på lang sigt

svarer til eller er billigere end de nuværende politikker.

Analysen bygger på en række generelle forudsætninger, hvoraf en af de væsentligste er, at

der iværksættes en global klimaindsats. Desuden antages det, at A-kraft fortsat er

acceptabel i enkelte EU-lande, og at CCS kommercialiseres over tid. Skifergas og andre

ukonventionelle gaskilder ses endvidere som potentielle vigtige nye forsyningskilder i

Europa, om end der hermed er forbundet megen usikkerhed.

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Analysen viser:



At de samlede energisystemomkostninger, under de givne forudsætninger, i

dekarboniseringsscenarierne ikke er højere end i reference-scenarierne.

Dekarboniseringsscenarierne har væsentlig lavere priser på og udgifter til fossile

brændsler, men omvendt væsentlig højere investeringsomkostninger.

Dekarboniserings-scenarierne giver samme eller bedre energiforsyningssikkerhed

end reference-scenarierne. EU's eksterne energiudgifter til import af olie, gas og

kul vil blive væsentligt lavere under dekarboniseringen som følge af et væsentligt

fald i importmængderne og -priserne.

Der er behov for en integreret tilgang, og det er muligt at opnå et sikkert,

konkurrencedygtigt og dekarboniseret energisystem i 2050.

At dekarboniseringsscenarierne har en række elementer, såkaldte ”no regrets”-

muligheder, som kan reducere emissionerne på en effektiv og økonomisk

forsvarlig måde.

Alle dekarboniseringsscenarierne omfatter betydelige forbedringer af

energieffektiviteten.

Alle dekarboniseringsscenarierne indebærer, at andelen af vedvarende energi i

2030 vil stige til ca. 30 pct. af det samlede bruttoenergiforbrug, og når op på

mindst 55 pct. af det samlede bruttoenergiforbrug inden 2050.

Den øgede anvendelse af vedvarende energikilder samt forbedringerne af

energieffektiviteten kræver en moderne, pålidelig og intelligent infrastruktur,

herunder lagring af elektricitet.

Med tilstrækkelig transmissionskapacitet og et mere intelligent forsyningsnet kan

håndteringen af den varierende vind- og solenergi i visse lokalområder også

imødekommes gennem vedvarende energikilder andre steder i Europa. Derved kan

behovet for og omkostninger til lagring, reserve- og grundlastkapacitet reduceres.

At atomenergi bidrager til lavere systemomkostninger og priser på elektricitet.

Atomenergi er mest udbredt i scenariet for forsinket CCS.

CCS bidrager betragteligt til dekarbonisering i nogle af dekarboniserings-

scenarierne og er mest udbredt i scenariet med atomenergibegrænsninger.

Forudsat, at udviklingen af CCS-teknologien lykkes, vurderes kul fortsat at spille

en vigtig rolle i forhold til en bæredygtig og sikker forsyning i fremtiden.

Olie forbliver sandsynligvis en del af energimikset, også i 2050, og vil primært

forsyne dele af passager- og godstrafikken over store afstande.

Elektricitet vil udgøre en væsentlig større del af det endelige energiforbrug i alle

dekarboniseringsscenarierne med en andel på 36-39 pct. inden 2050.

Omkostningerne er ujævnt fordelt på tværs af sektorerne, idet den største

omkostningsstigning for husholdningerne stammer fra højere omkostninger til

direkte udgifter til energieffektivitet i forbindelse med udstyr, køretøjer og

isolering.

Emissioner af andre miljø- og sundhedsskadelige stoffer reduceres væsentligt i

dekarboniseringsscenarierne. Besparelserne opnået herved er ikke indregnet i

omkostningsberegningerne.



Meddelelsen fremhæver, at der fortsat kan være brug for støtte (f.eks. energisubsidier)

efter 2020 for at sikre, at udviklingen og udbredelsen af nye teknologier fremmes på

markedet, og den skal udfases, efterhånden som teknologierne og forsyningskæderne

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

modnes, og svaghederne på markedet afhjælpes. Offentlige støtteordninger i

medlemsstaterne skal være målrettede, forudsigelige, begrænsede i deres

anvendelsesområde og afbalancerede og omfatte udfasningsbestemmelser.

Meddelelsen peger desuden på, at den sociale dimension af køreplanerne for

dekarbonisering er afgørende, da overgangen til en lavemissionsøkonomi vil kræve en

tilbundsgående ændring i flere sektorer, hvilket påvirker virksomheder, beskæftigelse og

arbejdsvilkår. Der skal tages fat på almen og faglig uddannelse på et tidligt tidspunkt for

at undgå arbejdsløshed i visse sektorer og mangel på arbejdskraft i andre.

Meddelelsens klare budskab er, at investeringer kan betale sig, for så vidt angår vækst,

beskæftigelse, energisikkerhed og lavere brændstofomkostninger. Omdannelsen skaber et

nyt grundlag for den europæiske industri og kan øge konkurrenceevnen. Det fremhæves,

at for at opnå dette nye energisystem skal 10 forhold være opfyldt:

1. Energi 2020 strategien skal opfyldes fuldt ud.

2. Energisystemet og samfundet som helhed skal være meget mere energieffektivt.

3. Der skal fortsat lægges særlig vægt på at udvikle vedvarende energi. EU’s

målsætning om 20 pct. vedvarende energi har indtil videre vist sig at være en

effektiv drivkraft for udviklingen af vedvarende energi i EU, og der skal tages

rettidigt hensyn til mulighederne for milepæle for 2030.

4. Større offentlige og private investeringer i F&U og teknologisk innovation er

afgørende for at fremskynde markedsføringen af alle CO

-besparende løsninger.

5. Det indre energimarked skal gennemføres fuldt ud inden 2014.

6. Energipriserne skal afspejle omkostningerne bedre, navnlig til de nye

investeringer, der er nødvendige i hele energisystemet.

7. Der skal hurtigst muligt udvikles en ny energiinfrastruktur og -lagringskapacitet i

EU og dens nabolande.

8. Sikkerheden for alle energiformer skal fortsat være i top.

9. Der skal gennemføres en bredere og mere koordineret EU-tilgang til internationale

energirelationer.

10. Medlemsstaterne og investorerne har brug for konkrete milepæle. Køreplanen frem

mod

lavemissionsøkonomi

indeholder

allerede

milepæle

for

drivhusgasemissionerne. Næste skridt er at fastlægge den politiske ramme for 2030

som med rimelighed kan forudses, og som står i fokus for de fleste nuværende

investorer.

Kommissionen vil på denne baggrund iværksætte initiativer, begyndende med omfattende

forslag om det indre marked, vedvarende nergi og nuklear sikkerhed i 2012.

Køreplanen vil blive opdateret regelmæssigt under hensyntagen til den seneste udvikling.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Forslaget vil blive behandlet i ITRE-

udvalget. Der er endnu ikke udpeget en ordfører. Desuden forventes ENVI-udvalget

at have interesse grundet kobling til klimakøreplanen.

4. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, da der er tale om en meddelelse fra Kom-

missionen.

5. Gældende dansk ret

Meddelelsen har i første omgang ingen direkte konsekvenser for dansk lov. Det er

dog muligt, at Energikøreplanen vil afføde en EU-proces, hvor der tages yderligere

lovgivningsmæssige skridt i EU med henblik på at fremme opfyldelse af EU’s dekar-

boniseringsmål.

6. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet el-

ler beskyttelsesniveauet

Meddelelsen baserer sig på en analyse og har derfor i sig selv ingen konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller klima. En evt. udmøntning af mål

og konklusioner som opfølgning på køreplanen kan have betydelige statsfinansielle

og samfundsøkonomiske konsekvenser.

7. Høring

Energistyrelsen sendte den 16. december 2011, Kommissionens meddelelse om Energikø-

replanen 2050, KOM(2011) 885, i høring med svarfrist den 6. januar 2012.

8. Generelle forventninger til andre landes holdning

Meddelelsen har endnu ikke været genstand for drøftelse. Det forventes, at flere medlems-

lande vil være skeptisk indstillede over for udgiftskrævende politikopfølgning.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil arbejde for en ambitiøs grøn vækst dagsorden i Europa, der kan bidrage til

at skabe ny vækst og beskæftigelse i Europa og til bæredygtig og effektiv brug af ressour-

cer. Regeringen lægger vægt på, at EU lever op til målet om at reducere udledningerne af

drivhusgasser med 80-95% i 2050. Regeringen hilser Energikøreplan 2050 velkommen

som et godt udgangspunkt for at bidrage til denne dagsorden og iværksætte drøftelser om

muligheder for at sikre en langsigtet udvikling mod en dekarboniseret energisektor karak-

teriseret ved ressourceeffektivitet, bæredygtighed, energisikkerhed, konkurrenceevne, og

solide offentlige finanser. Regeringen vil arbejde for, at meddelelsen bidrager til at frem-

me, at EU når sine langsigtede klima- og energimål og bidrager til at understøtte arbejdet

for, at der i EU fastlægges bindende mål for energibesparelser og vedvarende energi – og-

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

så efter 2020 – og at EU’s målsætning for reduktion af CO2-udledningen i 2020 sættes op

fra 20 pct. til 30 pct. Den private sektor og herunder offentlig private-partnerskaber har en

vigtig rolle i forhold til at finansiere denne omstillingsproces.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 7