PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12
KOM (2011) 0885 Bilag 2
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETIN-

GETS EUROPAUDVALG

31. januar 2012

J.nr.

Ref. SRN

Kommissionens meddelelse Energikøreplanen 2050,

KOM (2011) 885 endelig

Revideret notat

Resumé

Den overordnede målsætning med Energikøreplanen 2050 er at undersøge metoder til

dekarbonisering af energisystemet i EU og i denne forbindelse undersøge de

udfordringer, der er forbundet med at opfylde EU’s langsigtede dekarboniseringsmål og

samtidig garantere energiforsyningssikkerheden og konkurrenceevnen. Baggrunden for

meddelelsen er således EU’s forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionerne med 80-

95 pct. i forhold til 1990-niveauerne inden 2050.

De centrale budskaber i meddelelsen er.:

at dekarbonisering af energisektoren er mulig, og på lang sigt kan være billigere end

de nuværende politikker;

at usikkerhed er en væsentlig hindring for investeringer, at det haster med at

udarbejde strategier for tiden efter 2020, hvis man vil undgå dyre omstillinger senere;

at medlemsstater og investorerer har brug for konkrete milepæle, hvorfor næste skridt

er at fastlægge den politiske ramme for 2030, som med rimelighed kan forudses, og

som står i fokus for de fleste nuværende investorer;

at bl.a. betydelige energibesparelser og en betydelig stigning i andelen af vedvarende

energikilder er karakterisisk for samtlige dekarboniseringsscenarier, og

at Europas tilgang til energiudfordringen vil øge sikkerheden og solidariteten og

sænke omkostningerne sammenlignet med parallelle nationale ordninger.

Meddelelsen har i første omgang ingen direkte konsekvenser for dansk lov. Det er

dog muligt, at Energikøreplan 2050 vil afføde en EU-proces, hvor der tages yderli-

gere lovgivningsmæssige skridt med henblik på at fremme opfyldelse af EU’s dekar-

boniseringsmål.

Side 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Baggrund

Europa-Kommissionen har den 15. december 2011 offentliggjort sin meddelelse om en ny

energikøreplan – ”Energikøreplanen 2050”, (KOM(2011) 885).

Baggrunden for meddelelsen er EU’s forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionerne

med 80-95 pct. i forhold til 1990-niveauerne inden 2050 i forbindelse med de nødvendige

reduktioner, som de udviklede lande skal foretage som gruppe. Energikøreplanen 2050

opstiller en række scenarier for udviklingen af den europæiske energisektor og bidrager til

at skitsere udfordringerne i forhold til at nå EU´s langsigtede drivhusgasreduktionsmål i

energisektoren under hensyn til energiforsyningssikkerhed og konkurrenceevne.

Der er tale om et sektorspecifikt bidrag til EU-Kommissionens 2020 flagskibsinitiativ for

bæredygtig vækst. Energikøreplanen 2050 skal ses i sammenhæng med:



EU´s køreplan for omstilling til en lav-emissionsøkonomi i 2050 – ”Low Carbon

Economy Roadmap 2050” offentliggjort i marts 2011, med det overordnede for-

mål, at identificere en omkostningseffektiv vej til at reducere EU’s udledninger af

drivhusgasser med de 80-95 pct. i 2050. Dette mål tilsluttede Det Europæiske Råd

sig i oktober 2009, og det svarer til den reduktion, der kræves af i-landene, hvis

verdens middeltemperatur ikke skal stige mere end 2 grader.

EU’s hvidbog om transport ”Transport 2050” offentliggjort i marts 2011.

Energieffektiviseringsplanen for 2020 offentliggjort i marts 2011.

EU’s køreplan for et ressourceeffektivt Europa offentliggjort i september 2011.



Meddelelsen påpeger, at 2020-målsætningerne for vedvarende energi, energieffekti-

visering og drivhusgasreduktion ikke er tilstrækkelige til at nå 2050 -

dekarboniseringsmålet. Det skaber usikkerhed om, hvad der skal følge efter 2020 -

dagsordenen, såvel hos investorer, offentlige myndigheder som borgere, og denne

usikkerhed er en væsentlig hindring for de nødvendige investeringer.

2. Formål og indhold

Den overordnede målsætning med Energikøreplanen 2050 er at undersøge metoder til

dekarbonisering af energisystemet i EU og i denne forbindelse undersøge de

udfordringer, der er forbundet med at opfylde EU’s langsigtede dekarboniseringsmål og

samtidig garantere energiforsyningssikkerheden og konkurrenceevnen.

Der analyseres 5 reduktionsscenarier (2,3,4,5 og 6) knyttet til målet om et kulstoffattigt og

ressourceeffektivt energisystem i 2050 (80-95 pct. reduktion i udledningen i forhold til

1990). Resultaterne af alle reduktionsscenarierne er afhænger af om der indgås en global

klimaaftale og der er et velfungerende globalt marked for CO

. Der sammenlignes med 2

referencescenarier (hhv. (1) et scenarium med fuld implementering af EU´s klima- og

energipakke og (2) et scenarium, der derudover omfatter effekten af forslagene til energi-

effektivitetsdirektiv og energibeskatningsdirektiv). Se nedenstående skema.

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Scenarier

Status quo (fælles referencescenarium) Anvendes også i ”Køreplan for omstilling til

en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050” og i hvidbogen ”Transport

2050”.

Scenarium for aktuelle politiske initiativer (opdateret referencescenarium)

Scenarium for høj energieffektivitet

Scenarium for diversificerede forsyningsteknologier (Er en gengivelse af scenariet

"Effektive og bredt anerkendte teknologier" i køreplanen frem mod en lavemissi-

onsøkonomi og i hvidbogen om transport på baggrund af scenarium 1a.)

Scenarium for en stor andel af vedvarende energikilder

Scenarium for forsinket CCS (CO

-opsamling og –lagring) og høj atomkraft andel.

Scenarium for en lille andel af atomenergi og høj CCS andel

Alle dekarboniseringsscenarier medfører en reduktion af drivhusgasemissionerne på

80 pct. og en reduktion af de energirelaterede CO

-emissioner på 85 pct. inden 2050

sammenlignet med 1990. Desuden forudsættes de samme kumulative emissioner i løbet

af beregningsperioden. I 2030 er de energirelaterede CO

-emissioner 38-41 pct. lavere, og

de samlede drivhusgasemissioner er 40-41 pct. lavere.

Meddelelsen fremhæver, at den gennemførte analyse af scenarier er vejledende og

undersøger virkningerne, udfordringerne og mulighederne ved mulige metoder til

modernisering af energisystemet. Der er ikke tale om "enten-eller"-løsningsmodeller, men

der fokuseres på fælles elementer, som er i fremvækst og støtter en mere langsigtet

investeringshorisont.

Det understreges, at en omstilling af det europæiske energisystem til at nå

dekarboniseringsmålene er afgørende af hensyn til klimaet, sikkerheden og økonomien.

Beslutninger, som træffes i dag, former allerede nu energisystemet for 2050. For at

foretage den nødvendige omstilling af energisystemet i tide skal EU ifølge meddelelsen

have meget større politiske ambitioner og en større følelse af, at det haster.

Den modelbaserede analyse viser, at dekarboniseringen af energisektoren kan

gennemføres ved forskellige kombinationer af energieffektivitet, vedvarende energikilder,

atomenergi og CCS, og at dekarbonisering af energisektoren er mulig, og på lang sigt

svarer til eller er billigere end de nuværende politikker.

Analysen bygger på en række generelle forudsætninger, hvoraf en af de væsentligste er, at

der iværksættes en global klimaindsats. Desuden antages det, at A-kraft fortsat er

acceptabel i enkelte EU-lande, og at CCS kommercialiseres over tid. Skifergas og andre

ukonventionelle gaskilder ses endvidere som potentielle vigtige nye forsyningskilder i

Europa, om end der hermed er forbundet megen usikkerhed.

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Analysen viser:



At de samlede energisystemomkostninger, under de givne forudsætninger, i

dekarboniseringsscenarierne ikke er højere end i reference-scenarierne.

Dekarboniseringsscenarierne har væsentlig lavere priser på og udgifter til fossile

brændsler, men omvendt væsentlig højere investeringsomkostninger.

Dekarboniserings-scenarierne giver samme eller bedre energiforsyningssikkerhed

end reference-scenarierne. EU's eksterne energiudgifter til import af olie, gas og

kul vil blive væsentligt lavere under dekarboniseringen som følge af et væsentligt

fald i importmængderne og -priserne.

Der er behov for en integreret tilgang, og det er muligt at opnå et sikkert,

konkurrencedygtigt og dekarboniseret energisystem i 2050.

At dekarboniseringsscenarierne har en række elementer, såkaldte ”no regrets”-

muligheder, som kan reducere emissionerne på en effektiv og økonomisk

forsvarlig måde.

Alle dekarboniseringsscenarierne omfatter betydelige forbedringer af

energieffektiviteten.

Alle dekarboniseringsscenarierne indebærer, at andelen af vedvarende energi i

2030 vil stige til ca. 30 pct. af det samlede bruttoenergiforbrug, og når op på

mindst 55 pct. af det samlede bruttoenergiforbrug inden 2050.

Den øgede anvendelse af vedvarende energikilder samt forbedringerne af

energieffektiviteten kræver en moderne, pålidelig og intelligent infrastruktur,

herunder lagring af elektricitet.

Med tilstrækkelig transmissionskapacitet og et mere intelligent forsyningsnet kan

håndteringen af den varierende vind- og solenergi i visse lokalområder også

imødekommes gennem vedvarende energikilder andre steder i Europa. Derved kan

behovet for og omkostninger til lagring, reserve- og grundlastkapacitet reduceres.

At atomenergi bidrager til lavere systemomkostninger og priser på elektricitet.

Atomenergi er mest udbredt i scenariet for forsinket CCS.

CCS bidrager betragteligt til dekarbonisering i nogle af dekarboniserings-

scenarierne og er mest udbredt i scenariet med atomenergibegrænsninger.

Forudsat, at udviklingen af CCS-teknologien lykkes, vurderes kul fortsat at spille

en vigtig rolle i forhold til en bæredygtig og sikker forsyning i fremtiden.

Olie forbliver sandsynligvis en del af energimikset, også i 2050, og vil primært

forsyne dele af passager- og godstrafikken over store afstande.

Elektricitet vil udgøre en væsentlig større del af det endelige energiforbrug i alle

dekarboniseringsscenarierne med en andel på 36-39 pct. inden 2050.

Omkostningerne er ujævnt fordelt på tværs af sektorerne, idet den største

omkostningsstigning for husholdningerne stammer fra højere omkostninger til

direkte udgifter til energieffektivitet i forbindelse med udstyr, køretøjer og

isolering.

Emissioner af andre miljø- og sundhedsskadelige stoffer reduceres væsentligt i

dekarboniseringsscenarierne. Besparelserne opnået herved er ikke indregnet i

omkostningsberegningerne.



Meddelelsen fremhæver, at der fortsat kan være brug for støtte (f.eks. energisubsidier)

efter 2020 for at sikre, at udviklingen og udbredelsen af nye teknologier fremmes på

markedet, og den skal udfases, efterhånden som teknologierne og forsyningskæderne

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

modnes, og svaghederne på markedet afhjælpes. Offentlige støtteordninger i

medlemsstaterne skal være målrettede, forudsigelige, begrænsede i deres

anvendelsesområde og afbalancerede og omfatte udfasningsbestemmelser.

Meddelelsen peger desuden på, at den sociale dimension af køreplanerne for

dekarbonisering er afgørende, da overgangen til en lavemissionsøkonomi vil kræve en

tilbundsgående ændring i flere sektorer, hvilket påvirker virksomheder, beskæftigelse og

arbejdsvilkår. Der skal tages fat på almen og faglig uddannelse på et tidligt tidspunkt for

at undgå arbejdsløshed i visse sektorer og mangel på arbejdskraft i andre.

Meddelelsens klare budskab er, at investeringer kan betale sig, for så vidt angår vækst,

beskæftigelse, energisikkerhed og lavere brændstofomkostninger. Omdannelsen skaber et

nyt grundlag for den europæiske industri og kan øge konkurrenceevnen. Det fremhæves,

at for at opnå dette nye energisystem skal 10 forhold være opfyldt:

1. Energi 2020 strategien skal opfyldes fuldt ud.

2. Energisystemet og samfundet som helhed skal være meget mere energieffektivt.

3. Der skal fortsat lægges særlig vægt på at udvikle vedvarende energi. EU’s

målsætning om 20 pct. vedvarende energi har indtil videre vist sig at være en

effektiv drivkraft for udviklingen af vedvarende energi i EU, og der skal tages

rettidigt hensyn til mulighederne for milepæle for 2030.

4. Større offentlige og private investeringer i F&U og teknologisk innovation er

afgørende for at fremskynde markedsføringen af alle CO

-besparende løsninger.

5. Det indre energimarked skal gennemføres fuldt ud inden 2014.

6. Energipriserne skal afspejle omkostningerne bedre, navnlig til de nye

investeringer, der er nødvendige i hele energisystemet.

7. Der skal hurtigst muligt udvikles en ny energiinfrastruktur og -lagringskapacitet i

EU og dens nabolande.

8. Sikkerheden for alle energiformer skal fortsat være i top.

9. Der skal gennemføres en bredere og mere koordineret EU-tilgang til internationale

energirelationer.

10. Medlemsstaterne og investorerne har brug for konkrete milepæle. Køreplanen frem

mod

lavemissionsøkonomi

indeholder

allerede

milepæle

for

drivhusgasemissionerne. Næste skridt er at fastlægge den politiske ramme for 2030

som med rimelighed kan forudses, og som står i fokus for de fleste nuværende

investorer.

Kommissionen vil på denne baggrund iværksætte initiativer, begyndende med omfattende

forslag om det indre marked, vedvarende nergi og nuklear sikkerhed i 2012.

Køreplanen vil blive opdateret regelmæssigt under hensyntagen til den seneste udvikling.

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Forslaget vil blive behandlet i ITRE-

udvalget. Der er endnu ikke udpeget en ordfører. Desuden forventes ENVI-udvalget

at have interesse grundet kobling til klimakøreplanen.

4. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, da der er tale om en meddelelse fra Kom-

missionen.

5. Gældende dansk ret

Meddelelsen har i første omgang ingen direkte konsekvenser for dansk lov. Det er

dog muligt, at Energikøreplanen vil afføde en EU-proces, hvor der tages yderligere

lovgivningsmæssige skridt i EU med henblik på at fremme opfyldelse af EU’s dekar-

boniseringsmål.

6. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet el-

ler beskyttelsesniveauet

Meddelelsen baserer sig på en analyse og har derfor i sig selv ingen konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller klima. En evt. udmøntning af mål

og konklusioner som opfølgning på køreplanen kan have betydelige statsfinansielle

og samfundsøkonomiske konsekvenser.

7. Høring

Energistyrelsen sendte den 16. december 2011, Kommissionens meddelelse om Energikø-

replanen 2050, KOM(2011) 885, i høring med svarfrist den 6. januar 2012.

Den danske sprogversion af meddelelsen blev eftersendt den 22. december 2011.

Der blev modtaget svar fra Dansk Industri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, CO-industri,

DONG Energy, Energinet.dk, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening,

TEKNIQ Installatørernes Organisation, Vindmølleindustrien, WWF Verdensnaturfonden,

Greenpeace, NOAH, Det Økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening, 3F-Fagligt

Fælles Forbund, Dansk Fjernvarme og Organisationen Vedvarende Energi, mens Advo-

katrådet og Forbrugerrådet meddelte, at de ingen bemærkninger havde.

De indkomne høringssvar er generelt positive overfor Kommissionens meddelelse, men

der peges på en række forhold som kan opdeles i nogle overordnede temaer:

Mål, milepæle og sammenhæng med stramning af EU’s emissionshandelssystem -

ETS

Flere høringssvar peger samstemmende på, at meddelelsen burde have foreslået konkrete

målsætninger eller milepæle for en grøn omstilling.

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Industri (DI) havde gerne set, at køreplanen var mere specifik i forhold til at opsæt-

te milepæle for 2030. Det samme gør sig ifølge DI gældende i forhold til diskussionen af

videreførelse af den nuværende regulering i EU’s energi- og klimapakke frem mod især

2030.

DONG Energy peger på, at Kommission ikke nævner bindende energipolitiske målsæt-

ninger i meddelelsen, men konstaterer, at ”næste skridt er at fastlægge den politiske ram-

me for 2030”. Det er ifølge Dong Energy skuffende, når det set fra et investorperspektiv er

afgørende at eliminere denne usikkerhed i markedet. Det foreslås, at det danske EU-

formandskab tager opfordringen til sig om nye vedtagne bindende VE-mål i 2014 og ar-

bejder for, at det næste skridt bliver taget under dansk EU-formandskab.

Landbrug & Fødevarer fremhæver, at der bør indledes drøftelser af rammerne efter 2020,

herunder i første omgang med politikker, mål og milepæle for perioden 2020-2030.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) understreger, at investorerne har behov for at vi-

de mål, retning og udviklingshastighed. Helt konkret peges på et behov for at fastsætte

klare mål, som rækker udover 2020. Der bør ifølge DN fastsættes mål for andelen af ved-

varende energi i 2025, 2030 osv. samt for energieffektiviseringsmål efter 2020. Endvidere

peges på, at rammerne for investeringer bør sikres, således at vind, sol og geotermi i frem-

tiden udgør grundstammen i et kommende europæisk energisystem.

TEKNIQ Installatørernes Organisation er enige i behovet for allerede nu at udstikke de

langsigtede mål for udviklingen i energisektoren med henvisning til, at dette er af afgø-

rende betydning for investeringsklimaet i energisektoren. Ligeledes sætter TEKNIQ pris

på den høje prioritering af energieffektivisering

Vindmølleindustrien opfordrer til, at Danmark arbejder for, at der opstilles bindende mål-

sætninger, herunder en klar køreplan for den beslutningsproces, der i 2014 resulterer i

vedtagelse af bindende VE-mål på 45 pct. i perioden fra 2021 – 2030. Det foreslås endvi-

dere, at det danske formandskab arbejder for at sikre, at 2020-målsætningerne for de en-

kelte EU-lande realiseres frem mod 2020, idet disse målsætninger er afgørende for den vi-

dere proces frem mod et lavemissionssamfund i Europa i 2050.

WWF Verdensnaturfonden synes, at der på europæisk plan bør gås efter 100 % vedvaren-

de energi i 2050. Det påpeges, at dette både er teknisk og økonomisk muligt – og nødven-

digt ud fra et klimavidenskabeligt synspunkt, men vil kræve en klar politisk forpligtelse

og en stærk indsats i årene frem mod 2020 og 2030. Samtidig understreges vigtigheden af,

at der ikke som resultat af en 2030-proces mistes fokus på 2020, med risiko for at udskyde

de nødvendige tiltag. Særligt peges på energibesparelsesområdet, som et område, hvor EU

er langt fra at nå målsætningerne – og hvor der er stærkt brug for en øget indsats på den

korte bane frem mod 2020.

Energinet.dk understreger, at Energikøreplanen 2050 bør være en mulighed for at indlede

drøftelser af nye bindende EU mål for vedvarende energi i 2030.

Greenpeace finder, at 30 % VE i 2030 ikke er tilstrækkeligt ambitiøst og peger på, at an-

dre studier viser, at mere end 40 % vil kunne være realistisk, ligesom det skitserede ener-

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gieffektivitetsscenarium ikke er på ambitionsmæssig højde med 20 % målet i 2020, som

EU allerede har forpligtet sig til.

Kvotehandelssystemet

Flere høringssvar finder, at meddelelsen skal vurderes i lyset af behovet for at reformere

eller justere EU’s kvotehandelssystem.

Dansk Energi ser et behov for bindende EU-mål for CO

-udledningen i 2030 og 2040

frem til 2050, hvis målet om 80-95 pct. CO

-reduktion og ønsket om en grøn omstilling af

den europæiske energisektor skal indfries. Samtidig bør det nuværende CO

-mål i 2020

øges til 30 pct., ifølge Dansk Energi, med henblik på at sikre en tilstrækkelig pris på CO

udledningen, så investeringer i CO

-neutrale teknologier også realiseres, som var forudsat

tilbage i 2009 med beslutningen om CO

-reduktionsmålet på 20 pct. Dette vil ifølge

Dansk Energi give en rimelig sikkerhed for, at der er en CO

-pris fremover i levetiden af

kraftværkerne - hvad enten det er vind eller kul. Samtidig foreslås sikret, at udsvingene i

-prisen reduceres, som vi kender det fra den danske krones tilknytning til euroen, hvor

kursen følger et fastlagt bånd. Dette vil ifølge Dansk Energi sikre investeringerne i CO

neutrale teknologier i hele EU, og ikke kun i de få områder, hvor der gives tilstrækkelige

subsidier som kompensation for den nuværende politiske usikkerhed.

DONG Energy understreger, at Energikøreplanen 2050 bør starte en proces, der munder

ud i

- reduktionsmål for perioden efter 2020, som sikrer en tilstrækkelig høj pris på

udledning af

. En mulighed eksisterer i forbindelse med lovbehandlingen af direktivet

om energieffektivisering. Her er det muligt at ændre auktioneringsforordningen i henhold

til direktiv 2003/87/EF (kvotehandelsdirektivet) og tilbageholde en passende mængde

kvoter for derigennem at reetablere de oprindeligt tilsigtede incitamenter til investeringer i

-fri energiproduktion. Dong Energy mener, at en model, der kan sikre en minimums-

pris på

, som afspejler den nødvendige marginalpris for den langsigtede omstilling af

energisystemet, bør overvejes.

WWF Verdensnaturfonden fremfører, at det længe har været klart, at EU’s CO

reduktionsmål for 2020 er alt for lavt sat. Et 2030-fokus må ifølge WWF Verdensnatur-

fonden aldrig blive en undskyldning for ikke at gøre nok frem mod 2020, og det er afgø-

rende, at nye 2030-mål bliver tilstrækkeligt ambitiøse. Derfor er det ifølge WWF Ver-

densnaturfonden også vigtigt at undgå, at der på baggrund af energikøreplanen opstår en

idé i de europæiske lande om, at vedvarende energi maksimalt kan dække ca. 30 % af den

europæiske energiforsyning i 2030. For det vil ifølge WWF Verdensnaturfonden ikke væ-

re ambitiøst nok i et 2050-perspektiv.

NOAH understreger, at der er stor forskel på 80 og 95 % CO

-reduktion i 2050, og at det-

te fjerne mål ikke siger noget om, hvor store drivhusgasudledningerne sammenlagt vil bli-

ve fra nu og til 2050.

Det Økologiske Råd mener, at udgangspunktet i 80 % reduktion af de totale udslip af

drivhusgasser i 2050 er for lavt og bør hæves til mindst 95 %. Planens anvendte reduktio-

ner i udledning af CO

fra energisektoren på 85 % bør ifølge Det Økologiske Råd hæves

til 100 %. Målet for 2020 ønskes hævet til 25 % i rene hjemlige reduktioner – og for 2030

til 60 % i alt, herunder mindst 45 % ved hjemlige reduktioner. Det fremhæves også, at

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU’s kvotesystem kun kan bringes på fode ved at reducere kvotetildelingen væsentligt, at

udtage kvoter fra auktionering og reducere overførselsretten af ubrugte kvoter til næste

periode til næsten nul.

Danmarks Naturfredningsforening - (DN) fremhæver, at Energikøreplanen 2050 efterlader

indtryk af, at der i kommissionen stadig er stor tillid til EU’s kvotesystem. EU’s kvotesy-

stem har dog ifølge DN langt fra indfriet forventningerne, da kvoteprisen i lange perioder

er alt for lav. Problemet med kvotepriserne og hele kvotesystemet er ikke adresseret i rap-

porten. Den lave kvotepris betyder, ifølge DN, at incitamentet til at investere i energief-

fektive teknologier eller anden vedvarende energi er ikke-eksisterende på nuværende tids-

punkt. DN mener, at dette problem skal løses, hvis EU’s kvotesystem stadig skal udgøre

en central del af energi- og klimapolitikken. DN peger endvidere på, at EU’s energipolitik

udgør en vigtig del af EU’s klimapolitik, det er således gennem energipolitikken, at EU

skal hente store dele at sine CO

-reduktioner. Desværre fremgår denne sammenhæng ikke

tydeligt, ifølge DN, idet der ingen klare målsætninger er for energi eller klima efter 2020,

og det således ikke er beskrevet, hvilken effekt de enkelte scenarier har for CO

reduktioner.

Hensyn til konkurrenceevne

Dansk Industri lægger vægt på, at den politiske og tekniske diskussion om rammerne for

EU’s energi- og klimapolitik efter 2020 tager højde dels for udviklingen i de internationa-

le klimaforhandlinger, dels for mulighederne for at opnå forsyningssikkerhed og adgang

til konkurrencedygtige energipriser.

Dansk Energi peger på, at der ingen kvantificering eller opgørelse er af, hvilke industrielle

muligheder der er i en grøn omstilling. På dette punkt er Energikøreplanen ifølge Dansk

Energi skuffende læsning og særdeles ufuldstændig som et seriøst beslutningsgrundlag for

fremtidige energi- og klimapolitiske målsætninger.

Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at fastholdelsen af europæisk konkurrenceevne i

energiintensive industrier beror på en global klimaindsats. Det er derfor ifølge Landbrug

& Fødevarer afgørende, at EU ikke fastlægger sin politik isoleret, men at der løbende ta-

ges hensyn til den internationale udvikling, f.eks. i forhold til CO

-emissioner og negative

følger for konkurrenceevnen. EU bør samtidigt ifølge Landbrug & Fødevarer arbejde ved-

varende for et styrket globalt niveau i klimaindsatsen.

TEKNIQ Installatørernes Organisation finder, at Kommissionen har en vigtig opgave med

at skabe forståelse for, at forandringerne ikke kommer af sig selv eller er gratis.

Teknologivalg

Der peges i en stor del af høringssvarene på enkelte teknologier eller forsyningsformer

som enten bør op- eller nedprioriteres, herunder energieffektivitet, vedvarende energi, gas,

atomkraft og CO

-opsamling og –lagring (CCS).

Energi effektivitet

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3F finder, at det er vigtigt at sikre, at medarbejderne på de enkelte virksomheder inddrages

i forbindelse med energieffektiviseringer for herigennem at mindske energiforbruget yder-

ligere.

Dansk Fjernvarme savner en nærmere analyse af potentialet for energieffektivitet i forbin-

delse med energikonvertering og transmission. Der er ifølge Dansk Fjernvarme en for en-

sidig fokus på energieffektivitet i slutforbruget i Energikøreplanen. En række af initiati-

verne i det kommende energieffektivitetsdirektiv burde ifølge Dansk Fjernvarme være

mere fremtrædende i Energikøreplanen, herunder f.eks. kraftvarmepligt.

Greenpeace finder, at energieffektivitetsscenariet bør være mere ambitiøst, da det ikke en-

gang er på højde med 20 % målet i 2020 som EU allerede har forpligtet sig til.

Vedvarende energi

3F synes der mangler fokus på f.eks. bølgeenergi og 2. generations bioethanol samt de

muligheder, der ligger i bioraffinering. En produktion af bølgeenergi vil ifølge 3F alene i

Danmark kunne medføre op til 15.000 nye arbejdspladser, 2. generations bioethanol mel-

lem 4.000 og 10.000 arbejdspladser og bioraffinering op til 30.000 arbejdspladser. Og på

europæisk plan vil disse beskæftigelsesmuligheder, ifølge 3F, være meget større. Ligele-

des fremhæves bedre udnyttelse og genbrug af affald som vigtig.

Vindmølleindustrien ser positivt på EU-kommissionens robuste anerkendelse af vindkraft

som den bærende energikilde i fremtidens europæiske energisektor.

Biomasse

Landbrug & Fødevarer peger på, at Danmark har klare styrkepositioner i forhold til an-

vendelsen af restprodukter fra landbruget, og Danmark bør derfor have et særligt ansvar

og interesse i at fremme dette område. Det er ifølge Landbrug & Fødevarer vigtigt at sik-

re, at den stigende mængde vedvarende energi tilvejebringes på en bæredygtig måde,

hvorfor der bør etableres bæredygtighedskriterier for fast biomasse - som minimum på eu-

ropæisk plan.

Danmarks Naturfredningsforening, peger på, hvis en øget satsning på biomasse ikke skal

medføre uoverskuelige negative konsekvenser for natur, miljø og fødevareproduktion, er

det meget vigtigt at udarbejde gode kriterier for bæredygtig biomasse. I denne forbindelse

understreges vigtigheden af at adressere problemerne omkring ”ILUC” (Indirect landuse

change), men også den faktiske CO

-gevinst ved brug af biomasse skal inddrages.

Energinet.dk peger på, at det er væsentligt at sikre udviklingen af et marked for biogas og

andre VE-gasser. Dette kan ifølge Energinet.dk ske via virtuel handel på baggrund af cer-

tifikater, der kan handles på det indre marked. Sideløbende ønskes sikret mulighed for, at

biogas kan transporteres via den eksisterende gasinfrastruktur, når den har den rette gas-

kvalitet. Samtidig peges på, at forgasning vil sikre bedre mulighed for genanvendelse af

fosfor og knappe metaller.

Gas

Side 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energinet.dk støtter EU Kommissionens betragtninger om, at naturgas vil komme til at

spille en vigtig rolle i forbindelse med en europæisk udfasning af olie og kul. Samlet set er

det ifølge Energinet.dk derfor vigtigt at fastholde et sammenhængende syn på energisekto-

ren, hvor forskellige energiformer anvendes komplementært frem for konkurrerende. Ek-

sempelvis peges på, at gassystemet og elsystemet kan understøtte hinanden, da gassen

bl.a. giver mulighed for at opbevare energi fra vindmøller over tid og flytte energien over

store afstande uden spændingstab.

DONG Energy deler opfattelsen af, at gassens rolle er afgørende for ”dekarboniseringen”

af energisystemet som erstatning for kul og som komplementær produktionskapacitet for

variable vedvarende energikilder.

Det Økologiske Råd mener, at naturgas skal spille en rolle frem mod 2030, men skal her-

efter gradvist erstattes af biogas. Anvendelse til ren opvarmning bør ifølge Det Økologi-

ske Råd afvikles.

WWF Verdensnaturfonden mener, at naturgas primært spiller en rolle i den fremtidige eu-

ropæiske energipolitik som et overgangsbrændsel, og at anvendelsen derfor er kraftigt af-

tagende på længere sigt.

Atomkraft

Danmarks Naturfredningsforening mener ikke, at atomkraft bør spille nogen rolle i frem-

tidens energiforsyning, eftersom atomkraft er forbundet med meget farligt affald, som skal

deponeres mange år frem i tiden, samt at atomkraft drives af uran, som langt fra er en

vedvarende ressource. Derudover udgør atomkraft ifølge Danmarks Naturfredningsfor-

ening et sikkerhedsmæssigt problem med uoverskuelige konsekvenser til følge, hvis det

går galt.

Organisationen Vedvarende Energi mener ikke atomkraft vil være en væsentlig kilde til

reduktion af drivhusgasudslip. Udover atombrændselskædens forbrug af fossilt brændsel,

gør atomkraftens omkostninger og sikkerhedsproblemer, ifølge Organisationen Vedvaren-

de Energi, den uegnet som erstatning for fossil energi.

NOAH fremhæver, at atomkraft er en falsk løsning på klimaproblemet, fordi den for det

første slet ikke er CO

-neutral, som det tit hævdes, og for det andet fordi den medfører

uacceptabel risiko mange generationer frem.

Det Økologiske Råd fremfører, at planens fokus på atomkraftteknologi bør fjernes, bl.a.

fordi atomkraft skaber sikkerhedsproblemer.

Greenpeace er glade for, at køreplanen viser, at Europa kan klare sig uden atomkraft.

-opsamling og –lagring (CCS)

Dansk Energi mener, at der bør satses stærkt på kombinationen af CCS og biomasse på

termiske anlæg, hvilket for alvor vil kunne reducere CO

-udledningen.

Side 11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener ikke, at CCS er en løsning, der skal satses

på i Europa. DN betragter CCS som affaldsdeponering; og investering i CCS er en inve-

stering i en fossil energiform, som i stedet skal udfases.

NOAH fremhæver, at CCS møder næsten lige så stor folkelig modstand i Tyskland, Hol-

land og Danmark som atomkraften. Og CCS mangler stadigvæk at blive demonstreret i

stor skala. Men selv hvis modstanden kunne overvindes og teknologien kunne blive til

det, man lover, så står der ifølge NOAH tilbage, at CCS kommer alt for sent til at kunne

levere de nødvendige reduktioner. Derfor er CCS, ifølge NOAH stadigvæk alene en plan

for at bevare kul- og gasindustriens position; og CO

-udledningerne fra de fossile brænds-

ler vil helt sprænge CO

-budgettet.

Det Økologiske Råd fremfører, at planens fokus på CCS teknologi bør fjernes, bl.a. fordi

CCS øger brændselsforbruget.

WWF Verdensnaturfonden er stærkt kritiske over for CCS og formuleringer i Energikøre-

planen om, at

”der er behov for en CO

-infrastruktur, som ikke findes for øjeblikket, og

planlægningen skal snart sættes i gang.”

Greenpeace er glade for, at køreplanen viser, at Europa kan klare sig uden kul med CCS.

Det indre marked og infrastruktur

Energinet.dk foreslår med henvisnings til Infrastrukturpakken, at eventuelle rådskonklusi-

oner bør have et særligt fokus på grænseoverskridende infrastruktur, der kan sikre udnyt-

telse af de komparative fordele inden for det indre marked og understøtte den europæiske

energieffektivitet.

Vindmølleindustrien foreslår, at det danske formandskab sikrer den videre fremdrift i rea-

liseringen af et reelt indre marked for handlen med el i 2014, idet et integreret fysisk og

økonomisk europæisk el-marked vil sikre en samfundsøkonomisk og forsyningssikker-

hedsmæssig gevinst på tværs af EU-landene i takt med den øgede VE-udbygning. Vind-

mølleindustrien foreslår, at det danske EU-formandskab tager initiativ til en trepartsdrøf-

telse mellem kommissionen, parlamentet og energiministre i juni 2012 med fokus på

fremdriften på infrastrukturområdet.

Organisationen Vedvarende Energi – (OVE) mener ikke, at meget lange forsyningsled-

ninger eller afhængighed af import af el fra vedvarende energi fra f.eks. Nordafrika er en

langsigtet, økonomisk løsning. OVE mener, at rollen for gas som et overgangsbrændsel er

overvurderet, og at udfasningen af fossil gas bør starte senest i 2025 og ikke som foreslået

omkring 2035. OVE mener heller ikke, at EU bør fremme gastransmissionsledninger, som

foreslået med "Southern Corridor".

F&U og den sociale dimension

Energinet.dk støtter køreplanens betragtninger om, at der i betydeligt omfang bør satses på

forskning i bæredygtig energi, samt skabes incitamenter til etablering af forsøgsprojekter,

der kan demonstrere de praktiske muligheder ved nye teknologier samt disses samspil

Side 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med den eksisterende infrastruktur. Private investorer bør ifølge Energinet.dk spille en

væsentlig rolle i den sammenhæng.

3F fremhæver behov for investering i F&U samt andre teknologiske innovationer, da dette

er et meget vigtigt område, og at der kunne ses på de finansieringsmuligheder, der ligger i

pensionsselskaberne. 3F synes også, at det er vigtigt, at der i den sociale dimension indgår

både beskæftigelsesmuligheder og tab af arbejdspladser, uddannelse af medarbejderstyr-

ken - så den er gearet til fremtidens krav - samt arbejdsmiljøpåvirkninger ved nye energi-

former m.m.

Landbrug & Fødevarer fremhæver, at der er brug for en styrket indsats for forskning, ud-

vikling, demonstration og markedsmodning. Særligt bør der investeres i nye teknologier

som anden- og tredjegenerationens biobrændstoffer. Danmark har ifølge Landbrug & Fø-

devarer klare styrkepositioner i forhold til anvendelsen af restprodukter fra landbruget, og

Danmark bør derfor have et særligt ansvar – og interesse – i at fremme dette område.

Landbrug & Fødevarer fremhæver også, at beskæftigelse, borgerinddragelse og lokal og

regional udvikling utvivlsomt er vægtige emner, der kan styrkes gennem en intelligent

energipolitik. Det bør bare aldrig være energipolitikkens primære ærinde ifølge Landbrug

& Fødevarer. Det fremhæves i forlængelse heraf, at den danske regering derfor bør være

fast i holdningen på, at europæisk energipolitik ikke er, og ikke bør være, europæisk soci-

alpolitik. Energipolitik bør således ikke være et middel til socialpolitisk omfordeling, iføl-

ge Landbrug & Fødevarer.

Det Økologiske Råd mener, at der bør tages afstand fra at undtage fattige husholdninger

og konkurrenceudsatte virksomheder fra energiafgifter. Disse bør i stedet støttes via hhv.

industripolitikken og de sociale systemer.

Vindmølleindustrien foreslår, at det danske EU-formandskab arbejder for en effektivise-

ring af de offentlige planlægningsprocesser angående etablering af ny infrastruktur og op-

stilling af ny vedvarende energiproduktionskapacitet.

Valg af scenarium og modeltekniske begrænsninger

Flere høringssvar finder, at de valgte scenarier ikke formår at tegne et tilstrækkeligt retvi-

sende billede af Europas mulige udviklingsspor. Der rejses endvidere en del kritik af

Kommissionens modelberegninger i Energikøreplanen 2050. Dels en række forbehold for

tolkningen af resultaterne fra Primes modellen, dels kritik af de anvendte forudsætninger

herunder antagelsen om et globalt marked for CO

samt forudsætninger for brændselspri-

ser og teknologiudvikling mv.

Dansk Erhverv kan overordnet støtte bestræbelserne på at skabe en teknologineutral ram-

me for de forskellige landes politikker på området, og Dansk Erhverv kan derfor generelt

tilslutte sig de mål, der sættes op af Kommissionen.

Dansk Industri – (DI) mener, at omstillingen af energisektoren skal drives på markedsvil-

kår og af de mest omkostningseffektive løsninger. Som skitseret i energikøreplanen er DI

enig i, at energieffektivisering, øget elektrificering, mere vedvarende energi og decentral

energiforsyning vil være helt centrale elementer i en omstilling af energiforsyningen til at

Side 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udlede langt mindre CO

. Efter DI’s opfattelse er et stort fokus på energieffektivisering

endvidere forudsætningen for en omfattende indfasning af vedvarende energi, hvorfor de

enkelte scenarier ikke kan stå alene.

DONG Energy savner en kombination af de enkelte scenarier. Det er således, ifølge Dong

Energy, ikke urealistisk, at vejen frem mod 2050 vil være kendetegnet af både markant

VE-udbygning og betydelige energibesparelser. Den mulighed forfølges ifølge Dong

Energy ikke i analysen.

CO-industri fremhæver, at det er vigtigt at sikre fleksibilitet mellem de forskellige katego-

rier. F.eks. bør indsatser vedrørende energibesparelser eller energirenovering også kunne

rumme visse VE-initiativer, som ligeledes føres til reduktion af fossilt energiforbrug som

f.eks. udvikling og installation af lokal VE-produktion på virksomheder og i privatboliger.

Det Økologiske Råd synes, at der skal satses på scenariet med høj fokus på energieffekti-

vitet og vedvarende energi – kun dette opfylder kravene.

WWF Verdensnaturfonden mener, at det kunne have været hensigtsmæssigt at have udar-

bejdet et scenarium med såvel store energibesparelser og en høj andel vedvarende energi.

Antagelsen om et globalt marked for CO

Dansk Industri mener, at scenarierne for omstilling også skal vurderes i forhold til den si-

tuation, hvor der først på længere sigt indgås en global klimaaftale – eller hvor der er en

fragmenteret situation med regionsvise fremskridt.

CO-industri peger på, at det antages, at der opnås enighed om en global klimaaftale inden

2020, hvilket kan gøre energikøreplanen skrøbelig.

Dansk Energi peger på, at det er meget besynderligt, at der ikke er lavet nogen scenarier,

der viser en omstilling i EU, hvor resten af verden ikke gør det, og hvor priserne og forsy-

ningerne med fossile brændsler er markant mere pressede.

DONG Energy savner beregninger, der kombinerer ”dekarboniseringsscenarierne” med

mindre optimistiske antagelser om en fælles global indsats mod klimaforandringer.

Forudsætninger for brændselspriser og teknologiudvikling mv.

Dansk Industri (DI) har forstået på kritikere af PRIMES-modellen, at investeringsomkost-

ninger (up front omstillingsomkostninger) ofte undervurderes i modeller af den type, som

PRIMES tilhører. DI kan være bekymret for, at der fokuseres for meget på konklusionen

om, at det på langt sigt ikke vil være dyrere at omstille økonomien, set i forhold til at få

tilstrækkeligt afdækket, hvordan fordelingen af den økonomiske byrde for sektorerne vil

være på kort- og mellemlangt sigt. DI anerkender, at det er vanskeligt så langt ud i fremti-

den at opstille scenarier og estimere omkostningerne. Alligevel er det ifølge DI bemærkel-

sesværdigt, at alle scenarier vurderes at koste det samme. Disse pointer illustrerer om ikke

andet, at man skal være varsom med at overfortolke resultatet af PRIMES-analyserne.

Derfor er energikøreplanen ifølge DI netop også et analytisk input til en kommende poli-

tisk og teknisk diskussion og ikke en færdig facitliste for en grøn omstilling.

Side 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Energi (DE) fremhæver, at der kan stilles, og bliver stillet mange spørgsmål ved

om selve modellen, der bruges til fremskrivningerne og scenarierne, nu også er anvende-

lig. F.eks. virker det, ifølge DE, som om energieffektiviseringer generelt ses som mere

omkostningskrævende end hvad andre modeller og DE´s erfaringer tilsiger. DE finder

endvidere, at Kommissionens fremskrivninger af olieprisen synes besynderlig. En langsig-

tet oliepris fra 2030 og frem til 2050 på 109$ virker meget optimistisk, hvilket også har

stor betydning for gaspriserne, og dermed på omkostninger ved CO

-opsamling og –

lagring (CCS), al den stund gas stadig forventet handlet indekseret i forhold til olieprisen i

en rum tid fremover. En lav oliepris øger omkostningerne ved en grøn omstilling særligt i

transportsektoren. Derfor kommer de meget sparsomme økonomiske oplysninger ud med

et misvisende billede, der undervurderer de positive effekter ved en CO

-neutral omstil-

ling. DE peger også på, at der ingen kvantificering af omkostninger er ved de forskellige

scenarier. Det angives, at infrastrukturomkostningerne er på mellem 1.500-2.200 mia. €

frem til 2050 alt efter hvor meget vedvarende energi, der kommer ind i energisystemet.

Hvorvidt dette er korrekt skal, ifølge DE, ikke kunne siges, men det alternative tal for om-

kostninger til importeret brændsel og øget energiafhængighed af andre regioner bør også

fremgå.

Vindmølleindustrien foreslår, at der igangsættes en form for ”Cost-roadmap” for de for-

skellige energiteknologier, der viser et sammenligneligt billede af "Cost of Energy" for de

forskellige teknologier.

WWF Verdensnaturfonden fremfører, at omkostningsforventningerne for den vedvarende

energi er meget konservative, især vindkraft og geotermi. I energikøreplanen forventes så-

ledes kun langsomme, begrænsede omkostningsreduktioner for de vedvarende energikil-

der, bortset fra solenergi. Dermed afviger energikøreplanens beregninger, ifølge WWF

Verdensnaturfonden, fra andre modelberegninger og lærekurver for VE-teknologier, der

peger i retning af langt større forventelige omkostningsreduktioner, bl.a. for vindkraft. I

modsætning hertil står energikøreplanens forventninger til omkostningsreduktioner for

atomkraft og CO

-opsamling og –lagring (CCS). Da CCS fortsat er på et tidligt udvik-

lingsniveau, må forudsigelser om omkostningsudvikling behandles med forsigtighed, iføl-

ge WWF Verdensnaturfonden, hvorfor forventningen om en 45 % reduktion for CCS-

teknologi frem mod 2050 virker højt sat. Tilsvarende peges på, at der kan stilles spørgs-

målstegn ved, om der er empirisk grundlag for antagelserne om omkostningsreduktioner

på næsten 20 % for atomkraft frem mod 2050, specielt når øgede sikkerhedskrav tages

med i betragtning. WWF Verdensnaturfonden fremfører også, at energikøreplanen efter al

sandsynlighed undervurderer olieprisudviklingen.

Greenpeace finder, at flere antagelser i Energikøreplanen særligt favoriserer fossile

brændsler og atomkraft, herunder:



VE omkostninger antages at være for høje, f.eks. solceller.



De forventede omkostningsreduktioner for vindmøller og geotermi er for forsigti-

ge.



Atomkrafts omkostningsreduktioner er for optimistiske set i forhold til hvad mar-

kedet viser, og der er endvidere ikke taget højde for de fulde omkostninger herun-

der affaldsbortskaffelse, afvikling og forsikring.



Optimistiske antagelser om omkostningsreduktioner for CO

-opsamling og –

lagring (CCS).

Side 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



reduktioner i forbindelse med CCS udgør kun 80-90 %. (IPCC)

Optimistiske antagelser om olie- og kulprisudviklingen.

Organisationen Vedvarende Energi gør opmærksom på at beregningernes forudsætninger

ser ud til at være til ugunst for vedvarende energi.

8. Generelle forventninger til andre landes holdning

Meddelelsen blev første gang præsenteret i Rådets arbejdsgruppe for energi den 10. januar

2012. Generelt modtog medlemslandene køreplanen ganske positivt. I de videre drøftelser,

forventes, at flere medlemslande vil pege på et behov for en snarlig fastlæggelse af nye

klima- og energimål eller milepæle for 2030. Samtidig forventes flere lande at være skep-

tisk indstillede over for udgiftskrævende politikopfølgning. En gruppe af lande synes at

foretrække en teknologineutral sti mod en dekarboniseret energisektor i 2050, mens andre

lande fremhæver ønske om mere vægt på energieffektivisering kombineret med en høj an-

del af vedvarende energi.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil arbejde for en ambitiøs grøn vækst dagsorden i Europa, der kan bidrage til

at skabe ny vækst og beskæftigelse i Europa og til bæredygtig og effektiv brug af ressour-

cer. Regeringen lægger vægt på, at EU lever op til målet om at reducere udledningerne af

drivhusgasser med 80-95% i 2050. Regeringen hilser Energikøreplan 2050 velkommen

som et godt udgangspunkt for at bidrage til denne dagsorden og iværksætte drøftelser om

muligheder for at sikre en langsigtet udvikling mod en dekarboniseret energisektor karak-

teriseret ved ressourceeffektivitet, bæredygtighed, energisikkerhed, konkurrenceevne, og

solide offentlige finanser. Regeringen vil arbejde for, at meddelelsen bidrager til at frem-

me, at EU når sine langsigtede klima- og energimål og bidrager til at understøtte arbejdet

for, at der i EU fastlægges bindende mål for energibesparelser og vedvarende energi – og-

så efter 2020 – og at EU’s målsætning for reduktion af CO2-udledningen i 2020 sættes op

fra 20 pct. til 30 pct. Den private sektor og herunder offentlig private-partnerskaber har en

vigtig rolle i forhold til at finansiere denne omstillingsproces.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg modtog Grund- og nærhedsnotat den 20. januar 2012. Sagen

har ikke tidligere været forelagt for folketingets Europaudvalg.

Side 16