Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12
KOM (2011) 0888 Bilag 1
Offentligt
1064850_0001.png
Europaudvalget
Hirtshals, 10. januar 2012
Vedr. forhandlinger vedr. forvaltningen af makrelbestanden i Nordøstatlanten og EU-
Kommissionens forslag om foranstaltninger over for lande, der tillader ikke-bæredygtigt
fiskeri, med henblik på at sikre en bæredygtig forvaltning af fiskebestandene
Med en samlet værdi af mere end 7,5 mia. kr. i 2011 er makrel den mest værdifulde enkelart i
Nørdøstatlanten. Også i dansk fiskeri var makrel i 2011 den mest værdifulde pelagiske art, og den
totale omsætning på ca. 400 mio. kr. udgjorde ca. 50% af omsætningen i Danmarks Pelagiske
Producentorganisation (DPPO) og mere end 10% af den samlede omsætning i danske fiskeri.
Hertil kommer en betydelig forarbejdningsindustri, som hvert år aftager mere end 30.000 tons
makrel og sikrer eksportindtægter og arbejdspladser i kystzonen.
I 1999 etablerede EU, Norge og Færøerne en aftale om bæredygtig udnyttelse af
makrelbestanden. I 2008 begyndte islandske fiskere at udnytte, at bestanden havde øget sit
udbredelsesområde til også at omfatte islandsk økonomisk zone. I løbet af få år er islandske
fangster således vokset fra få hundrede tons om året til mere end 150.000 tons i 2011. Dette tal
skal ses i forhold til en samlet anbefalet fangst på 672.000 tons. fra ICES (Det Internationale
Havundersøgelsesråd).
I lyset af den voldsomme stigning i det islandske fiskeri valgte Færøerne i 2010 at træde ud af
aftalen med EU og Norge. Færøerne har siden øget deres fiskeri fra ca. 25.000 tons under
aftalens vilkår, til mere end 150.000 tons i 2011. Dette overfiskeri er bl.a. foregået med
fabriksfartøjer chartret i Kina og Belize. Altså fartøjer som ikke tidligere har haft tilknytning til fiskeri
i Nordatlanten.
Alt i alt betyder udviklingen i de islandske og færøske fiskerier, at den samlede udnyttelse af
makrelbestanden er tæt ved 50% højere end de biologiske anbefalinger fra ICES.
Det er til dato desværre ikke lykkedes at lave en aftale med Island og Færøerne om hvilke andele
af de samlede fiskerimuligheder, der skal tilfalde de to lande. Forhandlingerne mellem de fire
parter genoptages i Bergen den 25.-27. januar 2012.
Det er DPPOs opfattelse, at både det islandske og det færøske overfiskeri i 2010 og 2011 og
deres krav i de igangværende forhandlinger er ude af proportioner med hvad, der er ret og
rimeligt. En direkte konsekvens af overfiskeriet i Nordatlanten er, at danske fiskere risikerer at
miste den bæredygtighedscertificering, som er opnået gennem flere års ansvarlig og skånsom
udnyttelse af makrelressourcen.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med udgangspunkt i priserne på det nuværende marked for makrel vil de islandske og færøske
forlangender på i alt mere end 20% af de samlede kvoteandele udgøre en værdi af ca. 2 mia. kr.
om året. Omsætning, som hvert år skal afgives af fiskerne i EU og Norge. Det svarer til mere end
2/3 af den samlede omsætning i dansk fiskeri eller for Færøerne alene mere end to gange det
årlige bloktilskud fra Danmark. En væsentlig reduktion i kvoten vil således få afgørende negative
økonomiske konsekvenser for fiskeindustrien i Danmark.
Det er DPPOs klare indtryk, at den danske regering, og det danske Udenrigsministerium i
særdeleshed, hidtil i forhandlingerne ikke i tilstrækkelig grad har analyseret konsekvenserne af de
betydelige økonomiske tab, som EU og Norges industri må forvente, såfremt det nuværende
uregulerede overfiskeri fortsætter, eller hvis de Islandske og Færøske krav til kvoteandele
imødekommes.
DPPO støtter sammen med resten af den europæiske pelagiske flåde organiseret i
sammenslutningen af europæiske producentorganisationer (EAPO) og Kommissionens
rådgivende råd for pelagiske bestande (Pelagisk RAC) det initiativ, Kommissionen har igangsat for
at muliggøre handelssanktioner overfor Island og Færøerne for at få dem til at komme til
forhandlingsbordet med rimelige krav og forventninger. Det har længe været et krav fra
fiskerierhvervet i EU og Norge, at alle muligheder for at lægge pres på de to lande blev undersøgt
og udnyttet. I flere lande har den pelagiske sektor på eget initiativ lykkedes med at iværksætte
foranstaltninger til at begrænse og blokere for samarbejde og handel med færøske og islandske
pelagiske interesser. Det gælder også for medlemmerne af DPPO.
DPPO betragter forslaget om sanktioner som et væsentligt skridt i anerkendelsen af fiskebestande
som elementære naturressourcer, der skal beskyttes og udnyttes bæredygtigt i henhold til
internationale aftaler og videnskabelig rådgivning. Effektive sanktioner er fundamentale i
bestræbelserne på at etablere effektiv rettighedsbaseret fiskeriforvaltning og undgå den ”tragedy
of the commons” som har kendetegnet udnyttelsen af fiskeressourcer igennem århundreder. I
tilfældet makrel i Nordatlanten har 13 forskellige lande interesse i bestanden. Frem til 2009 var 12
af disse landes fiskerier omfattet af en international langsigtet forvaltningsplan, som ifølge ICES
(Det Internationale Havundersøgelsesråd) bl.a. resulterede i, at bestandens gydebiomasse
voksede fra omkring 1,7 mio. tons. i 2003 til ca. 3 mio. tons i 2009. Det vurderes, at det er denne
betydelige genopretning af makrelbestanden, som har resulteret i en mere omfattende udbredelse
i islandsk og færøsk farvand, snarere end permanente ændringer i bestandens migrationsmønster
som angivet i notater fra Fødevareministeriet.
Det er dette ansvarlige og langsigtede internationale forvaltningssamarbejde som Island og
Færøerne har valgt at sætte over styr, med betydelige økonomiske konsekvenser for EU's og
norske fiskere og potentielt katastrofale konsekvenser for makrelbestanden.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1064850_0003.png
På baggrund af ovenstående bemærkninger forventer DPPO, at Regeringen
- støtter arbejdet for bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af fiskebestande,
- støtter principperne i forslaget,
- værner om ”danske” interesser og
- derfor arbejder for at effektive og omfattende sanktioner overfor Færøerne og Island træder
i kraft hurtigst muligt.
DPPO deler Kommissionens opfattelse af, at sanktioner, for at være virkningsfulde, må føre til
adfærdsændringer. Det er derfor afgørende, at listen over mulige sanktioner udvides til også at
omfatte restriktioner for handel med fiskevarer generelt. Som det fremgår af Fødevareministeriets
supplerende notat, er værdien af EU's import af makrel fra Island og Færøerne minimal i forhold til
de værdier EU og norsk fiskeindustri står til at miste både på kort og langt sigt, hvis den
nuværende hensynsløse og uansvarlige adfærd fortsætter. Handlen med fiskevarer generelt er
langt mere omfattende, og rettidige restriktioner må forventes at resultere i den ønskede
adfærdsændring inden for en kortere tidshorisont.
Som formand for EU, leder af Rigsfællesskabet og medlem af Norden har Danmark har et
betydeligt og særligt stort ansvar i arbejdet med at genoprette en ansvarlig forvaltning af
makrelressourcen. Med udgangspunkt i de betydelige EU interesser som makrelfiskeriet
repræsenterer, bør Danmark udvise rettidig ansvarlighed og gå forrest i implementeringen af
udvidede og effektive handelsrestriktioner overfor Færøerne og Island.
Allerede under forhandlingerne i Bergen bør det danske formandskab i langt højere grad end hidtil
lede EU til en ansvarlig og forsvarlig linje, lægge maksimalt pres på de uansvarlige parter og
udnytte de muligheder for direkte indflydelse, man har i Island og på Færøerne i særdeleshed.
Ligesom vores kollegaer i EU og Norge finder DPPO det uforståeligt og uacceptabelt, at det
danske rigsfællesskab anno 2012 – qua Færøernes handlinger i makrelsagen – repræsenterer en
hidtil uset grad af uansvarlighed og hensynsløshed i international fiskeriforvaltning.
Med venlig hilsen
Danmarks Pelagiske Producentorganisation
Esben Sverdrup – Jensen
3