PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
KOM (2011) 0889 Bilag 2
Offentligt

Neelie Kroes

Kommissær for Den Digitale Dagsorden

Europa-Kommissionen

Rue de la Loi 200

B - 1049 Bruxelles

Det Internationale Sekretariat

Christiansborg

DK-1240 København K

Tlf. +45 33 37 55 00

Fax +45 33 32 85 36

www.ft.dk

[email protected]

Udtalelse vedr. grønbog om belysning i fremtiden - KOM (2011)889

Kære Neelie Kroes

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har på Europaudvalgets opfordring be-

handlet sagen på 2 møder og vedtaget udtalelsen i skriftlig procedure den 29.

februar 2012. Europaudvalget har tilsluttet sig udtalelsen i skriftlig procedure

den 29. februar 2012.

flertal

i udvalgene (udvalgene med undtagelse af V og LA) afgiver herefter

nedenstående udtalelse.

mindretal

i udvalgene (V og LA) finder det ikke muligt på den meget korte

tid, der har været til den skriftlige procedure, at tage kvalificeret stilling til en

udtalelse.

Udtalelse:

Vi vil gerne takke for Kommissionens grønbog om ’Belysning i fremtiden -

Hurtig udvikling af innovative belysningsteknologier’, og for invitationen til at

kommentere denne.

I grønbogen opregnes 12 spørgsmål om muligheder og barrierer for udbre-

delse af nye belysningsteknologier, som der nedenfor gives svar på:

1. Hvordan kan man løse de udfordringer, der er skitseret ovenfor, med hen-

syn til en bredere markedsgennemtrængning for faststofbelysning i Europa?

Det er vigtigt at sikre, at forbrugerne får en lyskvalitet, som de kan regne med.

Det er afgørende, at forbrugerne får tillid til produkterne. Forbrugertilliden be-

tyder mere for, at faststofbelysningen opnår markedsgennemtrængning, end

at skiftet til de nye teknologier går hurtigt.

I den sammenhæng er det, som også nævnt i grønbogen, vigtigt at prioritere

et velfungerende markedstilsyn. Både af hensyn til forbrugerens tillid til pro-

29. februar 2012

Ref. 11-001139-2

Kontakt

Anders Nymark

Udvalgssekretær

Dir. tlf.

+45 3337 3638

[email protected]

1/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dukterne og for at forhindre, at udbredelsen af gode produkter generes af

brugernes negative erfaringer med ringe produkter.

I EU-regi er det i denne forbindelse vigtigt, at der i de kommende forordninger

om energieffektivitet og energimærkning af retningsbestemte lyskilder, som

bl.a. dækker LED-lyskilder, stilles krav til lyskildernes kvalitet.

2. Hvilke yderligere udfordringer ser De for en bredere markedsindtrængning

for faststofbelysning i Europa, og hvilke løsninger vil De foreslå til at imødegå

dem?

Omkostninger ved anskaffelse af LED-lyskilder må reduceres, samtidig med

at lyskvaliteten fortsat forbedres.

3. Hvad kan medlemsstaterne gøre for at forstærke markedstilsynet med

produktydeevne og -sikkerhed inden for faststofbelysningsprodukter?

Det er vigtigt, at alle EU’s medlemslande afsætter tilstrækkelige ressourcer til

gennemførelse af et effektivt markedstilsyn, og at der foretages kontrolmålin-

ger af lysskildernes effektivitet og kvalitetsparametre på anerkendte laborato-

rier. Medlemslandene kan samarbejde om sådanne kontrolmålinger og der-

ved nedbringe omkostningerne. Det er også nødvendigt, at Kommissionen i

meget højere grad end det hidtil har været tilfældet er opmærksom på med-

lemslandenes omkostninger ved gennemførelse af kontrolmålinger, når den

selv fastsætter eller overlader det til standardiseringsorganer at fastsætte for-

skrifter for, hvordan energieffektiviteten og andre kvalitetsparametre måles.

4. Hvad kan belysningsindustrien gøre for at sikre faststofbelysningsproduk-

ternes ydeevne?

Blandt de tekniske udfordringer, som industrien skal løse, er at udforme lys-

kilder og armaturer, således at lyskilder baseret på faststofteknologi kan tåle

varmen i armaturet. Alle lyskilder udvikler varme, når de er tændte, og armatu-

ret (lampen) skal sikre et effektiv luftskifte omkring lyskilden, ellers forringes

levetiden, og dermed også forbrugernes vurdering af lyskildens kvalitet. LED-

lyskilder er særligt følsomme, fordi elektronikken placeret i soklen udvikler

varme, samtidig med at elektronikken ikke kan tåle høje temperaturer.

Selv om LED-lyskilder allerede er på markedet, er det nødvendigt, at industri-

en fortsætter udviklingsarbejdet med henblik på fortsat at forbedre kvaliteten.

5. Hvad kan man gøre for at øge forbrugeres og fagfolks opmærksomhed på

faststofbelysningsteknologier, og hvilke specifikke foranstaltninger vil De fore-

slå til fremskyndelse af indførelsen af faststofbelysning på markedet?

2/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Information, oplysningskampagner, seminarer og workshops. Center for

Energibesparelser (Go’Energi) og tidligere Elsparefonden har ydet og yder

fortsat en væsentlig oplysningsindsats om energieffektive belysningsteknolo-

gier, herunder om LED. Det kan overvejes på europæisk plan at udarbejde

fælles oplysningsmateriale til private forbrugere.

6. Hvad kan man gøre for at komme uden om udlejer-lejer-konflikten?

Tiltag, som kan fjerne eller formindske lejer-udlejer-paradokset indgår i rege-

ringsgrundlaget: ”Et Danmark, Der Står Sammen”. Ministeren for By, Bolig og

Landdistrikter vil i 2012 fremsætte et lovforslag om ændring af lejeloven. Lov-

forslaget øger både udlejers og lejers incitament til gennemførelse af energi-

forbedringer af eksisterende udlejningsejendomme til beboelse. Udskiftning af

eksisterende ineffektive belysningssystemer med energieffektive lyskilder vil

således fremover opnå bedre muligheder for at blive gennemført i de private

udlejningsejendomme.

7. Hvilke yderligere foranstaltninger kunne være med til at fremskynde an-

vendelsen af faststofbelysning i bygninger?

Det offentlige kan gå foran og etablere lysinstallationer baseret på LED-

lyskilder af god kvalitet. Sådanne offentlige demonstrationsprojekter kan til-

skynde private brugere til også at anvende faststofbelysning.

Reguleringen af energiforbruget i nye bygninger sker gennem energirammer,

som fastsættes i Bygningsreglementet. Gennem skærpelse af energirammer-

ne fremmes energieffektive teknologier, herunder energieffektive belysnings-

systemer baseret på LED-teknologi.

8. Hvilke foranstaltninger kan, udover de nævnte, yderligere støtte forskning

og innovation og forstærke faststofbelysningsværdikæden i Europa?

I Danmark er der siden 2005 ydet offentlig forskningsstøtte til udvikling af

LED-baseret belysning gennem den PSO-finansierede forskningsfond EL-

FORSK. Siden 2005 er de ydet mere end 30 mio. kr. i støtte til forskningspro-

jekter inden for lysdioder.

Fra det energiteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram, EUDP, er

der siden 2010 ydet 22 mio. kr. i støtte til demonstrationsprojekter med fast-

stofbelysning.

Det vurderes, at der fortsat er behov for støtte både til forsknings- og demon-

strationsprojekter for at sikre et markedsgennembrud for belysning baseret på

faststofteknologi.

3/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Hvilke andre tiltag kan industrien iværksætte for at styrke en bæredygtig

fremstillingskapacitet for faststofbelysning i Europa?

Dette spørgsmål vurderes primært at være rettet til industrien selv.

10. Hvilke yderlige tiltag kan styrke samarbejdet i værdikæden, især med ar-

kitekter og belysningsdesignere, elinstallatører og med bygge- og anlægssek-

toren? Hvilken rolle bør medlemsstaterne og EU spille i realiseringen heraf?

Allokeringen af midler inden for støtte- og industriteknologi, herunder fremti-

dens belysningsindustri, bør koncentreres om aktiviteter, som har et tydeligt

kommercialiserings- og markedsfokus samt aktiviteter, der inddrager deltagel-

se af førende europæiske virksomheder og forskningsmiljøer inden for de ud-

valgte teknologiområder. Der bør være et tydeligt iværksætterfokus i alle akti-

viteter under dette indsatsområde, f.eks. ved at støtte etableringen af spin-off-

/spin-out-programmer eller fremme udviklingen af økosystemer for iværksæt-

teri i eksisterende europæiske erhvervsklynger.

Det bør desuden understreges, at aktiviteter under dette indsatsområde også

kan understøtte ikke-teknologidreven innovation i virksomheder, f.eks. brug af

designkompetencer og brugerinddragelse til udviklingen af innovative produk-

ter, services og processer relateret til de udvalgte områder.

11. Er der mangler i standardiseringen i dag, som besværliggør innovation

og indførelse af faststofbelysning? I bekræftende fald, hvor findes disse

mangler, og hvordan kan de håndteres?

For at sikre et velfungerende indre marked til gavn for europæiske virksom-

heder og forbrugere er det vigtigt, at man i EU-sammenhænge arbejder for at

fjerne barrierer, som kan hindre den frie bevægelighed for bl.a. grønne pro-

dukter, teknologier og tjenesteydelser. De lovgivningsmæssige rammer, der

anvendes og udvikles for grønne produkter, teknologier og tjenesteydelser,

bør desuden være teknologineutrale, fleksible og innovationsvenlige. Dvs. der

bør i høj grad anvendes reguleringsmetoder (f.eks. New Legislative Frame-

work), der ikke detaljeret regulerer, hvilke krav der skal gælde, men som ale-

ne regulerer det nødvendige minimumsniveau for beskyttelsen af sikkerhe-

den, forbrugerne og miljøet og overlader mere detaljerede regler til harmoni-

serede standarder. Hermed sikres fleksibiliteten i relation til den teknologiske

og strukturelle udvikling, ligesom inddragelsen af branchen m.v. sikres via

standardiseringsprocessen.

12. Hvilke tiltag bør medlemsstaterne og industrien gennemføre for at støtte

uddannelse, erhvervsfaglig og livslang læring og uddannelse i faststofbelys-

ning og for at håndtere tilpasning af uddannelsespensum, så det omfatter de

seneste belysningsteknologier?

4/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelsesministeriet kan ikke pålægge de nationale uddannelsesinstitutio-

ner at indføre et specifikt teknologisk emne i curriculum (som f.eks. Solid

State Lightning). Derimod skal uddannelsesinstitutionerne løbende sikre, at

tekniske uddannelser generelt er baseret på den nyeste forskning og teknolo-

gi. Dette sikres bl.a. ved akkreditering af uddannelserne.

Med venlig hilsen

Eva Kjer Hansen

Formand for Europaudvalget

5/5