PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommunaludvalget 2011-12
KOM (2011) 0895 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Direktiv om indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsy-

ning, transport samt posttjenester

Resumé

Offentligt udbud spiller en vigtig rolle i Europa 2020 strategien om intelli-

gent, bæredygtig og inklusiv vækst, som et af de markedsbaserede instru-

menter, der skal anvendes til at opnå disse mål. På baggrund af en bred of-

fentlig høring og en omfattende rapport om effektiviteten af de gældende

regler, har Kommissionen fremsat forslag til nyt udbudsdirektiv. Forslaget

sigter mod at øge effektiviteten af offentlige indkøb gennem forenkling af

regelsættet og mod at gøre bedre brug af offentligt udbud til støtte for fælles

samfundsmål såsom miljøbeskyttelse, innovationsfremme, og social inddra-

gelse. Initiativet er af Kommissionen udpeget som et af 12 nøgleinitiativer,

der skal skabe vækst og øget tillid. Kommissionen har som mål at vedtage

forslaget til direktiv i løbet af 2012, hvorefter direktivet vil skulle implemente-

res i dansk ret.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2011) 895 endelig af den 20. december 2011

fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indgåelse

af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjene-

ster. Forslaget er oversendt til Rådet den 10. januar 2012 i dansk sprogver-

sion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53 (1), 62 og 114 og

skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel

294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslag til nyt forsyningsvirksomhedsdirektiv fremlægges parallelt med for-

slag til nyt udbudsdirektiv, og store dele af indholdet er ens. Dette gælder fx

bestemmelserne vedrørende fremme af elektronisk udbud, modernisering af

procedurerne, livscyklusomkostninger, krav direkte forbundet med produk-

tionsprocessen, mærker og udelukkelse af virksomheder, der overtræder so-

cial- og miljølovgivning.

Forsyningsvirksomhedsdirektivet regulerer dog udelukkende indgåelse af

kontrakter for organer, der udøver aktivitet inden for vand-, energi-, trans-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/11

port- eller postsektoren, mens udbudsdirektivet regulerer ordregivende

myndigheders indgåelse af offentlige kontrakter.

Forsyningsvirksomhedsdirektivet, der hviler på de samme grundlæggende

principper om ligebehandling og gennemsigtighed som udbudsdirektivet,

har således et mere snævert anvendelsesområde, idet det udelukkende om-

fatter organer, der udøver aktivitet på de nævnte forsyningsområder. Der

stilles således lempeligere krav til organer omfattet af forsyningsvirksom-

hedsdirektivet end ordregivere omfattet af udbudsdirektivet. Organerne har

eksempelvis fri adgang til forhandlingsproceduren med forudgående offent-

liggørelse af en udbudsbekendtgørelse. Derudover er kravene til udelukkelse

af ansøgere og tilbudsgivere mere lempelige og tærskelværdierne er højere

for kontrakter om varer og tjenesteydelser.

Kommissionen offentliggjorde den 27. januar 2011 en grønbog om moder-

nisering af EU’s politik for offentlige indkøb – Mod et mere effektivt euro-

pæisk marked for offentlige indkøb med det formål at igangsætte en bred of-

fentlig høring om mulighederne for ændring af lovgivningen. Grønbogshø-

ringen udløb den 18. april 2011 og Kommissionen modtog i alt 623 hørings-

svar fra et bredt udsnit af interessenter.

Kommissionen har oplyst, at det af høringssvarene fremgik, at interessen-

terne lagde særlig stor vægt på nødvendigheden af at forenkle udbudsproce-

durerne og gøre dem mere fleksible. Der var også stor opbakning blandt in-

teressenterne til fortsat at have regler på forsyningsområdet, og at reglerne

skulle tage højde for de særlige omstændigheder, der gør sig gældende i dis-

se sektorer, mens meningerne var delte vedrørende strategisk anvendelse af

offentlige indkøb til at forfølge andre politiske mål.

Samtidig har Kommissionen oplyst, at der var enighed blandt interessenter-

ne om, at kriterierne for definitionen af organer underlagt udbudsreglerne

stadig er passende og bør bevares. De fleste høringsparter er også enige om,

at private organisationers profitmaksimering og kommercielle orientering

ikke er tilstrækkeligt til at sikre objektiv og fair udbud, hvis disse opererer

på baggrund af særlige eller eksklusive rettigheder.

Kommissionen har endvidere fået udarbejdet en omfattende rapport om ind-

virkningen og effektiviteten af EU’s udbudslovgivning. Resultaterne i rap-

porten indikerer, at indsatsen for at liberalisere adgangen til forsyningssek-

torerne endnu ikke har medført vedvarende eller effektivt konkurrencemæs-

sigt pres på operatører med en dominerende stilling på deres respektive

marked. I mange forsyningssektorer ses stadig en høj markedskoncentration

eller mangelfuld konkurrence. Rapporten konkluderer, at konkurrencen ikke

er tilstrækkelig stærk på sektorniveau, at det tillader udelukkelsen af enkelte

sektorer fra direktivets anvendelsesområde. Rationalet for direktivet er fort-

sat gældende, imens specifikke udelukkelser fra direktivets anvendelsesom-

råde kan retfærdiggøres på baggrund af individuelle og dybdegående analy-

ser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/11

Formål og indhold

Offentligt udbud reguleres i dag ved direktiv 2004/17/EF og direktiv

2004/18/EF og har undergået en lang udvikling startende i 1971 med vedta-

gelsen af direktiv 71/305/EF. Ved at indføre procedurer, der garanterer gen-

nemsigtighed og ligebehandling, har disse direktiver principielt haft til for-

mål at sikre økonomiske operatørers mulighed for at drage nytte af de

grundlæggende friheder i konkurrencen om offentlige kontrakter.

Interessenter har generelt udtrykt efterspørgsel efter en revision af udbudsdi-

rektiverne med henblik på at forenkle reglerne, øge deres effektivitet og at

gøre dem bedre i stand til at håndtere den udviklende politiske, sociale og

økonomiske kontekst. I forhold til forsyningsvirksomhedsdirektivet har flere

interessenter tilkendegivet, at der stadig er behov for særlige regler for for-

syningsvirksomhedernes indkøb.

Det fremlagte forslag har således to formål, som det er hensigten skal under-

støtte hinanden, hhv.:



At øge effektiviteten af offentlige indkøb for at sikre de bedst mulige

udbudsresultater i forhold til værdi for pengene. Dette medfører nær-

mere bestemt forenkling og smidiggørelse af de eksisterende udbuds-

regler.

At tillade udbydere at gøre bedre brug af offentligt udbud til støtte for

fælles samfundsmål såsom miljøbeskyttelse, energieffektivitet, be-

kæmpelse af klimaændringer, innovationsfremme, beskæftigelse og

social inddragelse og sikring af de bedste vilkår for tilvejebringelsen af

sociale tjenesteydelser af høj kvalitet.

Indholdet af forslaget kan opdeles i følgende kategorier:

Forenkling og fleksibilitet af tildelingsprocedurer

Strategisk anvendelse af offentligt udbud

Bedre adgang til markedet for små og mellemstore virksomheder

Sunde procedurer

Governance

Ad. 1) Forenkling og fleksibilitet af tildelingsprocedurer

Direktivforslaget har til formål at forenkle og gøre procedurereglerne mere

fleksible i forhold til det gældende udbudsregelsæt. Til dette formål foreslår

Kommissionen følgende tiltag:

Præcisering af anvendelsesområdet: Begrebet særlige eller eksklusive ret-

tigheder er centralt for definitionen af anvendelsesområdet af direktivet, idet

organer, der hverken er ordregivende myndigheder eller offentligretlige or-

ganer, kun er underlagt reglerne i dette direktiv i det omfang de udøver en af

de aktiviteter, der er dækket af direktivet på baggrund af disse rettigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/11

Anvendelsesområdet for direktivet med hensyn til de sektorer, der er omfat-

tet, forbliver stort set uændret. Udbud i forbindelse med olie- og gasudvin-

ding er dog undtaget, idet konkurrencen på dette område er fundet så til-

strækkelig stor, at udbudsregler på området ikke længere er nødvendigt.

Den traditionelle sondring mellem såkaldte prioritets- og ikke-

prioritetstjenesteydelser (henholdsvis A- og B-tjenesteydelser) bliver med

direktivforslaget ophævet på samme måde som i udbudsdirektivet. I det

gældende forsyningsvirksomhedsdirektiv er B-tjenesteydelserne underlagt

meget mere lempelige procedurekrav end A-tjenesteydelserne. B-

tjenesteydelserne er i dag kun omfattet af krav om efterfølgende offentliggø-

relse af, at der er indgået kontrakt, samt bestemmelserne om anvendelsen af

standarder (tekniske specifikationer). Med direktivforslaget vil B-

tjenesteydelser blive omfattet af samme regler som A-tjenesteydelser, bort-

set fra visse tjenesteydelser på det sociale område samt sundheds- og ud-

dannelsesområdet, der kun underlægges overordnede krav om ligebehand-

ling og gennemsigtighed. Med forslaget skal udbud af aftaler om alle typer

tjenesteydelser på nær de sociale således overholde procedurebestemmel-

serne i direktivet. Det har hidtil været antaget, at B-tjenesteydelser ikke har

den samme grænseoverskridende interesse som A-tjenesteydelser. Baggrun-

den for ændringerne er, at Kommissionen finder, at en del af de hidtidige B-

tjenesteydelser som fx hotel- og restaurationsvirksomhed og juridiske tjene-

steydelser har større grænseoverskridende interesse end hidtil antaget.

”Værktøjskasse”-fremgangsmåde: Lige som i det nugældende forsynings-

virksomhedsdirektiv skal medlemsstaternes udbudssystem give adgang til

tre grundlæggende former for udbud: offentligt udbud, begrænset udbud og

udbud med forhandling. Herudover må medlemsstaterne, lige som i forsla-

get til udbudsdirektiv, indføre mulighed for at anvende innovationspartner-

skab, der er en ny udbudsprocedure til innovative indkøb. Modsat udbudsdi-

rektivet kan innovationspartnerskab i forsyningsvirksomhedsdirektivet be-

grænses til brug for kun visse typer af kontrakter.

Offentlige ordregivere vil fortsat have adgang til 6 særlige indkøbsteknikker

og redskaber, der er særligt målrettet sammenslutning af offentlige indkøb:



rammeaftaler



dynamiske indkøbssystemer



elektroniske auktioner



elektroniske kataloger



indkøbscentraler



fælles udbud

I forhold til de gældende udbudsdirektiver er disse redskaber ændret og

præciseret med henblik på at fremme elektronisk udbud.

Fremme af elektronisk udbud: På samme måde som i forslag til udbudsdi-

rektiv sigter direktivforslaget mod at hjælpe medlemsstaterne med at overgå

til elektronisk udbud ved at gøre leverandørerne i stand til at deltage i elek-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/11

troniske udbudsprocesser på tværs af det indre marked. Til dette formål ind-

fører forslaget obligatorisk elektronisk indsendelse af udbudsbekendtgørel-

ser, obligatorisk elektronisk tilgængelighed af udbudsmaterialet og obligato-

risk overgang til fuld elektronisk kommunikation for alle udbudsprocedurer

inden for en overgangsperiode på to år. Forslaget strømliner også reglerne

for dynamiske indkøbssystemer og elektroniske kataloger.

Modernisering af procedurerne: På samme måde som i forslag til udbudsdi-

rektiv indeholder forslaget en mere fleksibel og brugervenlig tilgang for vis-

se dele af tildelingsproceduren. Tidsfrister for deltagelse og tilbudsafgivning

er forkortet. Sondringen mellem udvælgelse og tildeling af kontrakten, der

tidligere har været en stor kilde til fejl under udbudsprocessen, er blevet me-

re fleksibel og tillader nu ordregivende myndigheder at vælge at afslutte til-

delingsbeslutningen før udvælgelsesbeslutningen. Herudover præciseres det,

at ordregivende myndigheder har mulighed for at tage hensyn til medarbej-

deres erfaring ved tildeling af en kontrakt.

Den for forsyningsvirksomhedsdirektivet særlige procedure for undtagelse

af kontrakter tildelt på markeder med tilstrækkelig konkurrence (artikel 30

beslutninger i det nuværende direktiv) er blevet mere enkelt og strømlinet.

Herudover er flere undtagelser blevet præciseret, herunder undtagelserne om

kontrakter, der tildeles en tilknyttet virksomhed eller en ordregiver, der del-

tager i et joint venture.

Forslaget indeholder også en bestemmelse, der fastsætter regler om adgan-

gen til at foretage ændringer i kontrakter under deres løbetid. Regler herom

indgår ikke i det nuværende direktiv, men er fastlagt gennem praksis fra

EU-Domstolen. Direktivforslaget går på visse punkter videre end de krav,

der fremgår af EU-Domstolens praksis, fx ved at indføre en regel om, at

ændringer under 5 pct., når ændringens værdi kan udtrykkes i pengeværdi,

ikke udgør en væsentlig ændring.

Ad. 2) Strategisk anvendelse af offentligt udbud

Strategisk anvendelse af offentligt udbud handler om at levere de nødvendi-

ge redskaber til offentlige ordregivere med henblik på at gøre disse i stand

til at bidrage til opnåelsen af målene i Europa 2020-strategien ved at anven-

de deres køberkraft til at indkøbe produkter og tjenesteydelser, der bidrager

til innovation og miljøbeskyttelse, samt forbedring af beskæftigelsen og so-

cial inddragelse. Ændringerne for strategisk anvendelse i dette forslag er de

samme som i forslag til udbudsdirektiv med undtagelse af den særlige ord-

ning for sociale tjenesteydelser, der har en dobbelt så høj tærskelværdi på 1

mio. euro i forhold til forslag til udbudsdirektiv.

Livscyklusomkostninger: Forslaget indfører, at den ordregivende myndig-

hed kan anvende en omkostningseffektiv metode til at fastsætte, hvilket til-

bud, der har den laveste pris. Livscyklusomkostninger er en vurdering af

både interne omkostninger, såsom energiforbrug, vedligeholdelsesomkost-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/11

ninger samt genanvendelsesomkostninger, og eksterne miljøomkostninger

direkte knyttet til produktets livscyklus. Når der på et senere tidspunkt ud-

vikles en fælles EU-metodologi for beregningen af livscyklusomkostninger,

er ordregivende myndigheder forpligtede til at anvende denne.

Produktionsprocessen: Ordregivende myndigheder får mulighed for at tage

hensyn til alle faktorer direkte forbundet med produktionsprocessen i vurde-

ringen af, hvilket tilbud der udgør det økonomisk mest fordelagtige. Dette

inkluderer fx ansættelsen af handicappede til et led i produktionsprocessen.

Generelle krav til virksomhedernes ansvar er således ikke inkluderet.

Mærker: I forslaget er der lagt op til, at myndigheder fremadrettet får mu-

lighed for at kræve, at det ønskede produkt er forsynet med et særligt mær-

ke. Der er knyttet visse krav hertil, bl.a. at kravene til mærket kun angår ka-

rakteristika, som er knyttet til kontraktens genstand og er passende til at de-

finere produktets karakteristika. Det angives samtidig, at ordregivende

myndigheder skal acceptere alle tilsvarende mærker, eller bevis for at mær-

kets krav er opfyldt, hvilket reducerer tiltagets bidrag til forenkling af regel-

sættet.

Udelukkelse fra udbudsprocessen som følge af overtrædelse af miljø-, soci-

al- eller arbejdslovgivning: Forslaget indfører mulighed for, at ordregivere

kan udelukke økonomiske operatører fra udbudsproceduren, hvis operatøren

har gjort sig skyldig i overtrædelse af EU-lov på miljø-, social- eller ar-

bejdsområdet. Derudover vil ordregivende myndigheder fremadrettet være

forpligtet til at afvise tilbud, der er ”unormalt lave” som følge af manglende

overholdelse af sådan lovgivning. Den ordregivende myndigheds vurdering

vil formentlig kunne påklages.

Sociale tjenesteydelser: Sociale tjenesteydelser har meget begrænset græn-

seoverskridende interesse. Medlemsstaterne får derfor med forslaget stor

frihed til at organisere sig med hensyn til valg af leverandør. Tærskelværdi-

en for disse tjenesteydelser hæves således til 1 mio. euro, og procedurer for

tildeling af denne type kontrakter bliver kun underlagt forpligtelse til over-

holdelse af principperne ligebehandling og gennemsigtighed. Kontrakter

under tærskelværdien antages ikke at have grænseoverskridende effekt og

vil således falde uden for EU-rettens anvendelsesområde.

Innovation: Forslaget indfører en ny procedure ved navn innovation partner-

skab. Proceduren giver mulighed for udvikling og efterfølgende køb af nye,

innovative produkter, tjenesteydelser og bygge/anlæg, såfremt de kan leve-

res til den aftalte ydeevne og omkostninger. Forslaget indfører også forenk-

ling af proceduren konkurrencepræget dialog og fremmer fælles udbud på

tværs af grænserne.

Ad. 3) Bedre adgang til markedet for små og mellemstore virksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/11

Forenkling af krav til dokumentation: Forslaget indfører mulighed for brug

af samme udvælgelseskriterier som i udbudsdirektivet. Hvis denne mulighed

anvendes, skal reglerne i udbudsdirektivet om loft på krav til omsætning

samt tro og love-erklæringer til indledende dokumentation i udvælgelsen af

ansøgere og tilbudsgivere også anvendes.

Bedre adgang til rammeaftaler: Det nuværende forsyningsvirksomhedsdi-

rektiv indeholder ingen begrænsning i varigheden af rammeaftaler, hvilket

kan føre til lukkede markeder. Forslaget indfører en begrænsning i varighe-

den af rammeaftaler på 4 år lige som i forslag til udbudsdirektiv.

Direkte betaling til underleverandører: Medlemsstater kan indføre mulighed

for, at underleverandører kan bede om betaling direkte fra den ordregivende

myndighed for varer, tjenesteydelser og bygge/anlægsarbejde leveret til ho-

vedleverandøren lige som i forslag til udbudsdirektiv.

Ad. 4) Sunde procedurer

Da den offentlige og den private sektor er i så tæt kontakt i forbindelse med

udbudsprocedurer, og da der er store finansielle interesser på spil, udgør of-

fentligt udbud et risikoområde for usund forretningspraksis såsom interesse-

konflikter, favorisering og korruption. Forslaget forsøger at modarbejde det-

te ved at indføre bestemmelser til sikring mod netop dette.

Bl.a. indføres en bestemmelse, der forpligter medlemslande til at indføre

regler, der effektivt identificerer og umiddelbart råder bod på interessekon-

flikter, der opstår i løbet af udbudsprocedurer underlagt dette direktiv.

Herudover indføres en bestemmelse, der forpligter ansøgere og tilbudsgive-

re til ved begyndelsen af en udbudsprocedure at indgive en erklæring på tro

og love om, at de ikke har og heller ikke vil:

a. Yde indflydelse på beslutningsproceduren for den ordregivende

myndighed eller opnå fortrolig information, der kan medføre utilsig-

tede fordele

b. Indgå konkurrenceforvridende aftaler med andre ansøgere og til-

budsgivere

c. Forsætligt give vildledende information, der kan have afgørende be-

tydning for beslutningerne vedrørende udelukkelse, udvælgelse eller

tildeling.

Ad. 5) Tilsyn

Nationale overvågningsenheder: Forslaget pålægger medlemsstaterne at de-

signere en uafhængig enhed med ansvar for overvågning af implementering

og overholdelse af udbudsdirektiverne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/11

Videnscentre: Forslaget pålægger medlemsstaterne at tilbyde støtte i form af

juridisk og økonomisk vejledning, generel vejledning, uddannelse og assi-

stance i forberedelserne of udførelsen af udbudsprocedurer. Ordregivende

myndigheder pålægges herudover at indsende kopi af indgåede kontrakter af

en vis værdi til den nationale overvågningsenhed, som så er i stand til at un-

dersøge disse med henblik på at opdage mistænksomme tendenser.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget.

Forslaget vil blive behandlet i Europa-Parlamentets udvalg for det Indre

Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO).

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forsla-

get til direktiv ikke falder under EU’s eksklusive kompetence.

Kommissionen anfører i forlængelse heraf, at formålet med direktivforslaget

ikke kan opnås af medlemsstaterne af følgende grunde:

Koordinationen af udbudsprocedurer har vist sig at være et vigtigt redskab

for opnåelsen af et indre marked for forsyningsvirksomheders udbud ved at

sikre effektiv og lige adgang til offentlige kontrakter for økonomiske opera-

tører på tværs af det indre marked. Erfaring med direktiv 2004/17/EF og di-

rektiv 2004/18/EF og de tidligere generationer af udbudsdirektiver har vist,

at fælles europæiske udbudsprocedurer medfører gennemsigtighed og objek-

tivitet i offentligt udbud, hvilket resulterer i væsentlige besparelser og for-

bedrede løsninger til fordel for medlemsstaternes myndigheder og, i sidste

ende, den europæiske skatteborger.

Dette mål kunne ikke nås i tilstrækkelig grad ved hjælp af tiltag fra med-

lemsstater, og ville nødvendigvis resultere i divergerende krav og muligvis

modsatrettede procedurekrav, der øger kompleksiteten af reguleringen og

udgør uønskede hindringer for handel på tværs af grænserne.

Forslaget er efter Kommissionens vurdering derfor i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.

Gældende dansk ret

Det nugældende udbudsdirektiv nr. 2004/17/EF, som dette forslag vil erstatte,

er implementeret ved bekendtgørelse nr. 936 af den 16. september 2004 med

senere ændring ved bekendtgørelse nr. 325 af den 11. april 2006, bekendtgø-

relse nr. 598 af den 7. juni 2007 og bekendtgørelse nr. 894 af den 17. august

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/11

2011. Bekendtgørelserne har hjemmel i Lovbekendtgørelse nr. 600 af den 30.

juni 1992.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet et nyt

udbudsdirektiv vil skulle implementeres i dansk ret.

Forslaget forventes at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser i forhold

til direktivets krav til medlemsstaterne om oprettelse af en uafhængig enhed,

som er ansvarlig for tilsyn og koordinering af implementering af direktivet,

herunder krav om offentliggørelse af en årlig rapport om blandt andet succes-

raten for små og mellemstore virksomheder i offentlige udbud, udbredelsen af

grønne indkøb, fremme af innovation i offentligt udbud og social inddragelse

og krav om vejledning til ordregivende myndigheder om forberedelse og udfø-

relse af offentlige udbud. Det konkrete omfang af de statsfinansielle konse-

kvenser skal afklares yderligere.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget til nyt udbudsdirektiv forventes generelt ikke at få administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget vil forventeligt medføre en række administrative lettelser for virk-

somheder, der leverer til det offentlige, herunder færre transaktionsomkostnin-

ger forbundet med udarbejdelsen af tilbud på offentlige kontrakter, lettelser i

forhold til at dokumentere sin egnethed og lettelser i forhold til at dokumentere

sin tekniske og finansielle formåen.

10.

Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst og

Forbrugerspørgsmål med frist den 11. januar 2012.

Følgende organisationer har afgivet specifikke bemærkninger til forsynings-

virksomhedsdirektivet: Advokatsamfundet, DI, Håndværksrådet, KL, Mærsk

og Tekniq.

En del organisationer har afgivet generelle bemærkninger til forsyningsvirk-

somheds- og udbudsdirektivet. Der henvises i den sammenhæng til grund- og

nærhedsnotat om udbudsdirektivet.

Nedenfor gennemgås de dele af høringssvarene, som indeholder væsentlige

bemærkninger til forslagets indhold:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/11

Håndværksrådet og Tekniq foreslår, at forsyningsvirksomheds- og udbudsdi-

rektivet sammenskrives.

KL foreslår, at spildevands- og affaldsområdet skal henhøre under forsynings-

virksomhedsdirektivet i stedet for udbudsdirektivet.

Mærsk foreslår, at der i direktivets artikel 28 indsættes en bestemmelse om, at

Kommissionsbeslutninger truffet i medfør af artikel 30 i det tidligere forsy-

ningsvirksomhedsdirektiv om undtagelse for kontrakter, der er direkte under-

givet almindelige konkurrencevilkår på markeder, hvortil adgangen er fri, ikke

berøres af det nye direktiv, men uændret skal fortsætte.

DI mener, at artikel 74 bør indeholde en eksplicit reference til selvrenselse

(”self-cleaning”) i stil med ordlyden i udbudsdirektivets artikel 55, stk. 3.

Advokatsamfundet mener ikke, at sociale ydelser skal være udbudspligtige.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens tiltag til modernisering af udbuds-

direktivet. Udbudsprocedurerne indebærer gennemsigtighed og objektivitet i

forbindelse med indkøbet, hvilket resulterer i betydelige besparelser og bed-

re indkøb, der kommer medlemsstaternes myndigheder og i sidste ende de

europæiske skatteydere til gode.

I forbindelse med forhandlingerne om forslaget i Rådet vil regeringen arbejde

for et enkelt og fleksibelt regelsæt, der gør det muligt at opnå besparelser ved

udbud, og samtidig rummer mulighed for at inddrage hensyn til innovation,

miljøbeskyttelse og social ansvarlighed i forbindelse med offentlige indkøb.

Samtidig er det regeringens foreløbige holdning, at procedurerne skal for-

enkles, så både ordregivere og virksomheder opnår besparelser ved udbud.

Det er regeringens foreløbige holdning, at elektronisk udbud indeholder

stort potentiale for forenkling og effektivisering af den praktiske gennemfø-

relse af udbud.

Det er regeringens foreløbige holdning, at målsætningen om at sikre lettere

adgang til offentlige kontrakter for små og mellemstore virksomheder er

fornuftig.

Det er regeringens foreløbige holdning, at der i forhold til spørgsmålet om

opdeling i bilag A- og B-tjenesteydelser er behov for nærmere analyse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/11

En nærmere stillingtagen til alle dele af forslaget kræver videre analyse henset

til forslagets omfang og kompleksitet.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.