GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Direktiv om offentlige indkøb
1.
Resumé
Offentligt udbud spiller en vigtig rolle i Europa 2020-strategien om intelli-
gent, bæredygtig og inklusiv vækst, som et af de markedsbaserede instru-
menter, der skal anvendes til at opnå disse mål. På baggrund af en bred of-
fentlig høring og en omfattende rapport om effektiviteten af de gældende
regler, har Kommissionen fremsat forslag til nyt udbudsdirektiv. Forslaget
sigter mod at øge effektiviteten af offentlige indkøb gennem forenkling af
regelsættet og mod at gøre bedre brug af offentligt udbud til støtte for fælles
samfundsmål såsom miljøbeskyttelse, innovationsfremme, og social inddra-
gelse. Initiativet er af Kommissionen udpeget som et af 12 nøgleinitiativer,
der skal skabe vækst og øget tillid. Kommissionen har som mål at vedtage
forslaget til direktiv i løbet af 2012, hvorefter direktivet vil skulle implemente-
res i dansk ret. Sagen er på rådsmødet den 20. februar 2012 til politisk drøf-
telse.
2.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2011) 896 endelig af den 20. december 2011
fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om offentlige
indkøb. Forslaget er oversendt til Rådet den 10. januar 2012 i dansk sprog-
version. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53 (1), 62 og 114
og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF arti-
kel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Offentligt udbud spiller en vigtig rolle i Europa 2020-strategien om intelli-
gent, bæredygtig og inklusiv vækst, som et af de markedsbaserede instru-
menter, der skal anvendes til at opnå disse mål. Målene skal nås ved at for-
bedre erhvervsmiljøet og rammebetingelserne for, at virksomhederne kan
innovere, og ved at opfordre til større anvendelse af grønne udbud, der skal
understøtte omstillingen til en energieffektiv og grøn økonomi.
Samtidig understreger Europa 2020-strategien, at offentligt udbud skal sikre
den mest effektive anvendelse af offentlige midler og at markeder for of-
fentlige kontrakter skal holdes åbne på tværs af EU. I meddelelsen ”Akten
for Det Indre Marked: Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid” fra