PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommunaludvalget 2011-12
KOM (2011) 0896 Bilag 3
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT T IL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Direktiv om offentlige indkøb

Resumé

Offentligt udbud spiller en vigtig rolle i Europa 2020-strategien om intelli-

gent, bæredygtig og inklusiv vækst, som et af de markedsbaserede instru-

menter, der skal anvendes til at opnå disse mål. På baggrund af en bred of-

fentlig høring og en omfattende rapport om effektiviteten af de gældende

regler, har Kommissionen fremsat forslag til nyt udbudsdirektiv. Forslaget

sigter mod at øge effektiviteten af offentlige indkøb gennem forenkling af

regelsættet og mod at gøre bedre brug af offentligt udbud til støtte for fælles

samfundsmål såsom miljøbeskyttelse, innovationsfremme, og social inddra-

gelse. Initiativet er af Kommissionen udpeget som et af 12 nøgleinitiativer,

der skal skabe vækst og øget tillid. Kommissionen har som mål at vedtage

forslaget til direktiv i løbet af 2012, hvorefter direktivet vil skulle implemente-

res i dansk ret. Sagen er på rådsmødet den 20. februar 2012 til politisk drøf-

telse.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2011) 896 endelig af den 20. december 2011

fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om offentlige

indkøb. Forslaget er oversendt til Rådet den 10. januar 2012 i dansk sprog-

version. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53 (1), 62 og 114

og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF arti-

kel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Offentligt udbud spiller en vigtig rolle i Europa 2020-strategien om intelli-

gent, bæredygtig og inklusiv vækst, som et af de markedsbaserede instru-

menter, der skal anvendes til at opnå disse mål. Målene skal nås ved at for-

bedre erhvervsmiljøet og rammebetingelserne for, at virksomhederne kan

innovere, og ved at opfordre til større anvendelse af grønne udbud, der skal

understøtte omstillingen til en energieffektiv og grøn økonomi.

Samtidig understreger Europa 2020-strategien, at offentligt udbud skal sikre

den mest effektive anvendelse af offentlige midler og at markeder for of-

fentlige kontrakter skal holdes åbne på tværs af EU. I meddelelsen ”Akten

for Det Indre Marked: Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid” fra

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/22

den 13. april 2011 udpegede Kommissionen derfor en revision og moderni-

sering af udbudsregelsættet til et af de 12 nøgleinitiativer for vækst, der skal

forsøges vedtaget i 2012.

Kommissionen offentliggjorde derfor den 27. januar 2011

Grønbog om mo-

dernisering af EU’s politik for offentlige indkøb – Mod et mere effektivt eu-

ropæisk marked for offentlige indkøb

med det formål at igangsætte en bred

offentlig høring om mulighederne for ændring af lovgivningen. Blandt de

områder, der blev spurgt ind til, var nødvendigheden af mere enkle og flek-

sible procedurer, strategisk anvendelse af offentlige kontrakter til fremme af

andre politikhensyn, forbedring af adgangen for små og mellemstore virk-

somheder og bekæmpelse af diskrimination, korruption og interessekonflik-

ter.

Grønbogshøringen udløb den 18. april 2011 og Kommissionen modtog i alt

623 høringssvar fra et bredt udsnit af interessenter. Høringen blev opsum-

meret i et arbejdsdokument fra Kommissionen og præsenteret ved en konfe-

rence den 30. juni 2011.

Kommissionen har oplyst, at det af høringssvarene fremgik, at interessen-

terne lagde særlig stor vægt på nødvendigheden af at forenkle udbudsproce-

durerne og gøre dem mere fleksible. For eksempel støttede et flertal af inte-

ressenter ideen om at indføre fri adgang til proceduren forhandling med for-

udgående udbudsbekendtgørelse. Der var også generel støtte til tiltag der

kan afbøde administrative byrder forbundet med udvælgelsen af egnede til-

budsgivere.

Grønbogssvarene var ifølge Kommissionen delte vedrørende strategisk an-

vendelse af offentlige indkøb til at forfølge andre politiske mål. Mange inte-

ressenter, især fra erhvervslivet, udviste generel tilbageholdenhed vedrøren-

de ideen om at anvende udbud på denne måde. Andre interessenter, især ci-

vile organisationer, udtrykte klar støtte til sådan strategisk anvendelse og fo-

reslog vidtgående ændringer af selve principperne for EU politik for offent-

lige indkøb.

Kommissionen har også fået udarbejdet en omfattende rapport om indvirk-

ningen og effektiviteten af EU’s udbudslovgivning. Resultaterne i rapporten

indikerer, at udbudsdirektiverne har hjulpet med at etablere en kultur af

gennemsigtighed og resultatorienteret udbud, der genererer besparelser og

forbedringer i kvaliteten af udbud, der langt overstiger omkostningerne, for

både udbydere og leverandører, forbundet med offentligt udbud. Rapporten

fandt også forskelle i implementeringen og anvendelsen af udbudsreglerne i

forskellige medlemsstater, og der er stor variation i tiden og omkostningerne

forbundet med gennemførsel af udbud på tværs af medlemsstater.

Formål og indhold

Offentligt udbud reguleres i dag ved direktiv 2004/17/EF og direktiv

2004/18/EF og har undergået en lang udvikling startende i 1971 med vedta-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/22

gelsen af direktiv 71/305/EF. Ved at indføre procedurer, der garanterer gen-

nemsigtighed og ligebehandling, har disse direktiver principielt haft til for-

mål at sikre økonomiske operatørers mulighed for at drage nytte af de

grundlæggende friheder i konkurrencen om offentlige kontrakter.

Interessenter har udtrykt efterspørgsel efter en revision af udbudsdirektiver-

ne med henblik på at forenkle reglerne, øge deres effektivitet og at gøre dem

bedre i stand til at håndtere den udviklende politiske, sociale og økonomiske

kontekst. Det fremlagte forslag har således to formål, som det er hensigten

skal understøtte hinanden, hhv.:



At øge effektiviteten af offentlige indkøb for at sikre de bedst mulige

udbudsresultater i forhold til værdi for pengene. Dette medfører nær-

mere bestemt forenkling og smidiggørelse af de eksisterende udbuds-

regler.

At tillade udbydere at gøre bedre brug af offentligt udbud til støtte for

fælles samfundsmål såsom miljøbeskyttelse, energieffektivitet, be-

kæmpelse af klimaændringer, innovationsfremme, beskæftigelse og

social inddragelse og sikring af de bedste vilkår for tilvejebringelsen af

sociale tjenesteydelser af høj kvalitet.

Indholdet af forslaget kan opdeles i følgende kategorier:

Forenkling og fleksibilitet af tildelingsprocedurer

Strategisk anvendelse af offentligt udbud

Bedre adgang til markedet for små og mellemstore virksomheder

Sunde procedurer

Tilsyn

Ad. 1) Forenkling og fleksibilitet af tildelingsprocedurer

Direktivforslaget har til formål at forenkle og at gøre procedurereglerne me-

re fleksible i forhold til det gældende udbudsregelsæt. Til dette formål fore-

slår Kommissionen følgende tiltag:

Præcisering af anvendelsesområdet: Den traditionelle sondring mellem så-

kaldte prioritets- og ikke-prioritetstjenesteydelser (henholdsvis A- og B-

tjenesteydelser) bliver med direktivforslaget ophævet. I det gældende ud-

budsdirektiv er B-tjenesteydelserne underlagt meget mere lempelige proce-

durekrav end A-tjenesteydelserne. B-tjenesteydelserne er i dag kun omfattet

af krav om efterfølgende offentliggørelse af, at der er indgået kontrakt, samt

bestemmelserne om anvendelsen af standarder (tekniske specifikationer).

Med direktivforslaget vil B-tjenesteydelser blive omfattet af samme regler

som A-tjenesteydelser, bortset fra visse tjenesteydelser på det sociale områ-

de samt sundheds- og uddannelsesområdet, der kun underlægges en særlig

ordning med overordnede krav om ligebehandling og gennemsigtighed.

Med forslaget skal udbud af aftaler om alle typer tjenesteydelser på nær de

sociale således overholde procedurebestemmelserne i direktivet. Det har

hidtil været antaget, at B-tjenesteydelser ikke har den samme grænseover-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/22

skridende interesse som A-tjenesteydelser. Baggrunden for ændringerne er,

at Kommissionen finder, at en del af de hidtidige B-tjenesteydelser som fx

hotel- og restaurationsvirksomhed og juridiske tjenesteydelser har større

grænseoverskridende interesse end hidtil antaget.

”Værktøjskasse”-fremgangsmåde: Medlemsstaternes udbudssystem skal i

forlængelse af tidligere give adgang til to grundlæggende former for udbud,

offentligt og begrænset udbud. Som noget nyt indføres mulighed for at an-

vende innovationspartnerskaber, der er en ny udbudsprocedure til innovative

indkøb, og der gives øget adgang til udbud med forhandling og konkurren-

cepræget dialog, dog fortsat kun under visse begrænsninger. Udbud med

forhandling med forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse

må således kun bruges, når den åbne eller begrænsede procedure ikke fører

til tilfredsstillende resultater. Samtidig må konkurrencepræget dialog kun

anvendes, når offentlige ordregivere ikke er i stand til at definere deres be-

hov eller markedets løsninger teknisk, finansielt eller retsligt.

Offentlige ordregivere vil fortsat have adgang til 6 særlige indkøbsteknikker

og redskaber, der er særligt målrettet sammenslutning af offentlige indkøb:



rammeaftaler



dynamiske indkøbssystemer



elektroniske auktioner



elektroniske kataloger



indkøbscentraler



fælles udbud

I forhold til de gældende udbudsdirektiver er disse redskaber ændret og

præciseret med henblik på at fremme elektronisk udbud.

Lettere regime for sub-centrale offentlige ordregivere: Forslaget indeholder

som noget nyt særlige regler for alle ordregivende myndigheder under det

statslige niveau, såsom lokale og regionale offentlige myndigheder som fx

danske kommuner og regioner. Disse ordregivere må anvende vejledende

forhåndsmeddelelse som instrument til offentliggørelse af en kontrakt. Hvis

de gør brug af denne mulighed, behøver de ikke at offentliggøre en udbuds-

bekendtgørelse, når udbudsproceduren senere igangsættes. De får også mu-

lighed for at sætte visse tidsfrister efter aftale med deltagerne i udbudspro-

cessen.

Fremme af elektronisk udbud: Forslaget sigter mod at hjælpe medlemssta-

terne med at overgå til elektronisk udbud og mod at gøre leverandørerne

bedre i stand til at deltage i elektroniske udbudsprocesser på tværs af det in-

dre marked. Til dette formål indfører forslaget obligatorisk elektronisk ind-

sendelse af udbudsbekendtgørelser, obligatorisk elektronisk tilgængelighed

af udbudsmaterialet og obligatorisk overgang til fuld elektronisk kommuni-

kation for alle udbudsprocedurer inden for en overgangsperiode på to år.

Forslaget strømliner også reglerne for dynamiske indkøbssystemer og elek-

troniske kataloger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/22

Modernisering af procedurerne: Forslaget indeholder en række ændringer,

der skal gøre tildelingsproceduren mere fleksibel og brugervenlig. Tidsfri-

ster for deltagelse og tilbudsafgivning er fx forkortet, og sondringen mellem

udvælgelse og tildeling af kontrakten, der tidligere har været en stor kilde til

fejl under udbudsprocessen, er blevet mere fleksibel og tillader nu ordregi-

vende myndigheder at vælge at afslutte tildelingsbeslutningen før udvælgel-

sesbeslutningen. Herudover præciseres det, at ordregivende myndigheder

har mulighed for at tage hensyn til medarbejderes erfaring ved tildeling af

en kontrakt.

Udelukkelsesgrundene for ansøgere og tilbudsgivere er blevet revideret og

præciseret. Ordregivende myndigheder får med forslaget mulighed for at

udelukke økonomiske operatører, der har leveret væsentlig og gennemgåen-

de mangelfuld opfyldelse af tidligere kontrakter. Forslaget medfører også

mulighed for, at økonomiske operatører kan rense deres navn i forhold til

udelukkelsesgrunde, der tidligere har fundet anvendelse over for operatøren.

Forslaget indeholder også en bestemmelse, der fastsætter regler om adgan-

gen til at foretage ændringer i kontrakter i deres løbetid. Regler herom ind-

går ikke i det nuværende direktiv, men er fastlagt gennem praksis fra EU-

Domstolen. Direktivforslaget går på visse punkter videre end de krav, der

fremgår af EU-Domstolens praksis, fx ved at indføre en regel om, at æn-

dringer under 5 pct., når ændringens værdi kan udtrykkes i pengeværdi, ikke

udgør en væsentlig ændring.

Ad. 2) Strategisk anvendelse af offentligt udbud

Strategisk anvendelse af offentligt udbud handler om at give de nødvendige

redskaber til offentlige ordregivere med henblik på at gøre disse i stand til at

bidrage til opnåelsen af målene i Europa 2020-strategien ved at anvende de-

res køberkraft til at indkøbe produkter og tjenesteydelser, der bidrager til in-

novation og miljøbeskyttelse, samt forbedring af beskæftigelsen og social

inddragelse.

Livscyklusomkostninger: Forslaget indfører, at den ordregivende myndig-

hed kan tage højde for livscyklusomkostninger ved fastsættelse af hvilket

tilbud, der har den laveste pris. Livscyklusomkostninger er en vurdering af

både interne omkostninger, såsom energiforbrug, vedligeholdelsesomkost-

ninger og genanvendelsesomkostninger, og eksterne miljøomkostninger di-

rekte knyttet til produktets livscyklus. Når der på et senere tidspunkt udvik-

les en fælles EU-metodologi for beregningen af livscyklusomkostninger, er

ordregivende myndigheder forpligtede til at anvende denne.

Produktionsprocessen: Ordregivende myndigheder får mulighed for at tage

hensyn til alle faktorer direkte forbundet med produktionsprocessen i vurde-

ringen af, hvilket tilbud der er økonomisk mest fordelagtigt. Dette inklude-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/22

rer fx ansættelsen af handicappede i produktionsprocessen. Der gives fortsat

ikke mulighed for at stille generelle krav til virksomhedernes ansvar.

Mærker: I forslaget er der lagt op til, at myndigheder fremadrettet får mu-

lighed for at kræve, at det ønskede produkt er forsynet med et særligt mær-

ke, fx miljømærket ”blomsten”. Der er knyttet visse krav hertil, bl.a. at kra-

vene til mærket kun angår karakteristika som er knyttet til kontraktens gen-

stand og er passende til at definere produktets karakteristika. Det angives

samtidig, at ordregivende myndigheder skal acceptere alle tilsvarende mær-

ker, eller bevis for at mærkets krav er opfyldt, hvilket reducerer tiltagets bi-

drag til forenkling af regelsættet..

Udelukkelse fra udbudsprocessen som følge af overtrædelse af miljø-, soci-

al- eller arbejdslovgivning: Forslaget indfører mulighed for, at ordregivende

myndigheder kan udelukke økonomiske operatører fra udbudsproceduren,

hvis operatøren har gjort sig skyldig i overtrædelse af EU-lov på miljø-, so-

cial- eller arbejdsområdet. Derudover vil ordregivende myndigheder frem-

adrettet være forpligtet til at afvise tilbud, der er ”unormalt lave” som følge

af manglende overholdelse af sådan lovgivning. Den ordregivende myndig-

heds vurdering vil formentlig kunne påklages.

Sociale tjenesteydelser: Sociale tjenesteydelser har meget begrænset græn-

seoverskridende interesse. Medlemsstaterne får derfor med forslaget stor

frihed til at organisere sig med hensyn til valg af leverandør. Tærskelværdi-

en for disse tjenesteydelser hæves således til 500.000 euro, og procedurer

for tildeling af denne type kontrakter bliver kun underlagt forpligtelse til

overholdelse af principperne ligebehandling og gennemsigtighed. Kontrak-

ter under tærskelværdien antages ikke at have grænseoverskridende effekt

og vil således falde uden for EU-rettens anvendelsesområde.

Innovation: Forslaget indfører en ny procedure ved navn ”innovationspart-

nerskab”. Proceduren giver mulighed for udvikling og efterfølgende køb af

nye, innovative produkter, tjenesteydelser og bygge/anlæg, såfremt de kan

leveres til den aftalte ydeevne og omkostninger. Forslaget indfører også for-

enkling af proceduren konkurrencepræget dialog og fremmer fælles udbud

på tværs af grænserne.

Ad. 3) Bedre adgang til markedet for små og mellemstore virksomheder

Forenkling af krav til dokumentation: Forslaget indfører obligatorisk accept

af tro og love-erklæringer til indledende dokumentation i udvælgelsen af an-

søgere og tilbudsgivere. Den faktiske dokumentation vil desuden med for-

slaget udgøre et standardiseret dokument, ”Det Europæiske Udbudspas”, der

vil fungere som bevismiddel for fraværet af en udelukkelsesgrund for den

pågældende økonomiske operatør.

Opdeling af kontrakter: Ordregivende myndigheder vil med forslaget blive

opfordret til at opdele offentlige kontrakter i mindre homogene eller hetero-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/22

gene dele for at gøre kontrakterne mere tilgængelige for små og mellemstore

virksomheder. For kontrakter over tærskelværdierne og ikke mindre end

500.000 euro skal den ordregivende myndighed give en begrundelse i ud-

budsbekendtgørelsen eller i invitationen til at ansøge om deltagelse, hvis

den vælger ikke at opdele kontrakten i mindre dele. Begrundelsen skal være

specifik og må forventes at kunne påklages.

Begrænsninger i kravene til deltagelse: Forslaget indfører en bestemmelse

om, at krav til deltagernes omsætning ikke må overstige 3 gange kontrak-

tens værdi, medmindre særlige grunde taler herfor. Herudover skal krav, der

stilles til deltagelsen for sammenslutninger af virksomheder være objektivt

begrundede og proportionale.

Direkte betaling til underleverandører: Medlemsstater kan indføre mulighed

for underleverandører at bede om direkte betaling fra den ordregivende

myndighed for varer, tjenesteydelser og bygge/anlægsarbejde leveret til ho-

vedleverandøren.

Ad. 4) Sunde procedurer

Da den offentlige og den private sektor er i så tæt kontakt i forbindelse med

udbudsprocedurer, og da der er store finansielle interesser på spil, udgør of-

fentligt udbud et risikoområde for usund forretningspraksis såsom interesse-

konflikter, favorisering og korruption. Forslaget forsøger at modarbejde det-

te ved at indføre bestemmelser til sikring mod netop dette.

Bl.a. indføres en bestemmelse, der forpligter medlemslande til at indføre

regler, der effektivt identificerer og umiddelbart råder bod på interessekon-

flikter, der opstår i løbet af udbudsprocedurer underlagt dette direktiv.

Herudover indføres en bestemmelse, der forpligter ansøgere og tilbudsgive-

re til ved begyndelsen af en udbudsprocedure at indgive en erklæring på tro

og love om, at de ikke har og heller ikke vil:

a. Yde indflydelse på beslutningsproceduren for den ordregivende

myndighed eller opnå fortrolig information, der kan medføre utilsig-

tede fordele

b. Indgå konkurrenceforvridende aftaler med andre ansøgere og til-

budsgivere

c. Forsætligt give vildledende information, der kan have afgørende be-

tydning for beslutningerne vedrørende udelukkelse, udvælgelse eller

tildeling.

Ad. 5) Tilsyn

Nationale overvågningsenheder: Forslaget pålægger medlemsstaterne at de-

signere en uafhængig enhed med ansvar for overvågning af implementering

og overholdelse af udbudsdirektiverne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/22

Videnscentre: Forslaget pålægger medlemsstaterne at tilbyde støtte i form af

juridisk og økonomisk vejledning, generel vejledning, uddannelse og assi-

stance i forberedelserne af udførelsen af udbudsprocedurer. Ordregivende

myndigheder pålægges herudover at indsende kopi af indgåede kontrakter af

en vis værdi til den nationale overvågningsenhed, som så er i stand til at un-

dersøge disse med henblik på at opdage mistænksomme tendenser.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget.

Forslaget vil blive behandlet i Europa-Parlamentets udvalg for det Indre

Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO).

IMCO har tidligere udarbejdet en rapport, hvori Europa-Parlamentet giver

udtryk for dets holdning til Kommissionens grønbogshøring om modernise-

ring af udbudsreglerne.

Europa-Parlamentet udtaler i rapporten, at der er behov for en revision af

udbudsreglerne og opfordrer Kommissionen til væsentligt at forenkle og

konsolidere reglerne, samt at præcisere reglerne blandt andet vedrørende

anvendelsesområde og definitioner. Europa-Parlamentet understreger samti-

dig nødvendigheden af at indføre elektronisk udbud og at reglerne i højere

grad bør opfordre til bæredygtige offentlige indkøb.

Herudover bør udbudsreglerne forenkles så små og mellemstore virksomhe-

der får lettere adgang til markedet for offentlige kontrakter. Europa-

Parlamentet støtter således indførelsen af et ”udbudspas”, der skal udgøre

standardiseret dokumentation af den pågældende leverandørs egnethed,

samt brug af tro og love-erklæringer som indikativ dokumentation for leve-

randørens egnethed og finansielle/tekniske formåen.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forsla-

get til direktiv ikke falder under EU’s eksklusive kompetence.

Kommissionen anfører i forlængelse heraf, at formålet med direktivforslaget

ikke kan opnås af medlemsstaterne af følgende grunde:

Koordinationen af udbudsprocedurer har vist sig at være et vigtigt redskab

for opnåelsen af et indre marked for offentligt udbud ved at sikre effektiv og

lige adgang til offentlige kontrakter for økonomiske operatører på tværs af

det indre marked. Erfaring med direktiv 2004/17/EF og direktiv 2004/18/EF

og de tidligere generationer af udbudsdirektiver har vist, at fælles europæi-

ske udbudsprocedurer medfører gennemsigtighed og objektivitet i offentligt

udbud, hvilket resulterer i væsentlige besparelser og forbedrede løsninger til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/22

fordel for medlemsstaternes myndigheder og, i sidste ende, den europæiske

skatteborger.

Dette mål kunne ikke nås i tilstrækkelig grad ved hjælp af tiltag fra med-

lemsstater og ville nødvendigvis resultere i divergerende krav og muligvis

modsatrettede procedurekrav, der øger kompleksiteten af reguleringen og

udgør uønskede hindringer for handel på tværs af grænserne.

Forslaget er efter Kommissionens vurdering derfor i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.

Gældende dansk ret

Det nugældende udbudsdirektiv nr. 2004/18/EF, som dette forslag vil erstatte,

er implementeret ved bekendtgørelse nr. 712 af den 15. juni 2011 med senere

ændring ved bekendtgørelse nr. 985 af den 17. august 2011. Bekendtgørelser-

ne har hjemmel i Lovbekendtgørelse nr. 600 af den 30. juni 1992.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet et nyt

udbudsdirektiv vil skulle implementeres i dansk ret.

Forslaget forventes at have statsfinansielle konsekvenser som følge af direkti-

vets krav om oprettelse af en uafhængig enhed ansvarlig for tilsyn og koordi-

nering af implementering af direktivet, herunder krav om offentliggørelse af

en årlig rapport om blandt andet succesraten for små og mellemstore virksom-

heder i offentlige udbud, udbredelsen af grønne indkøb, fremme af innovation

i offentligt udbud og social inddragelse og krav om vejledning til ordregivende

myndigheder om forberedelse og udførelse af offentlige udbud. Omfanget af

de statsfinansielle konsekvenser skal afklares yderligere.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget til nyt udbudsdirektiv forventes generelt ikke at få administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget vil forventeligt medføre en række administrative lettelser for virk-

somheder, der leverer til det offentlige, herunder færre transaktionsomkostnin-

ger forbundet med udarbejdelsen af tilbud på offentlige kontrakter, lettelser i

forhold til at dokumentere egnethed og lettelser i forhold til at dokumentere

teknisk og finansiel formåen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/22

10.

Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst og

Forbrugerspørgsmål med frist den 11. januar 2012.

Følgende organisationer har afgivet bemærkninger til udbudsdirektiverne: Ad-

vokatsamfundet, Akademikernes Centraladministration (AC), BAT-kartellet,

Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Standard, Danske ARK, Danske Regi-

oner, DI,

Finansrådet,

FTF, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen (IDA), IT-

Branchen, KL, Landbrug & Fødevarer, LO, Offentligt Ansattes Organisationer

(OAO),

SKI

og Tekniq.

Nedenfor gennemgås de dele af høringssvarene, som indeholder væsentlige

bemærkninger til forslagets indhold:

Generelle bemærkninger:

Organisationerne bemærker generelt, at udbudsprocessen ikke simplificeres og

forenkles med det nye udbudsdirektiv. Organisationerne finder, at der stadig er

tale om et ret kompliceret regelsæt og at en markant ændring af teksten i direk-

tivet gør rækkevidden af retspraksis usikker. Der skabes efter deres opfattelse

uklarhed om reglernes fortolkning. Endvidere medfører en række nye krav i

direktivet som fx krav om begrundelse for, at en kontrakt ikke opdeles i del-

kontrakter, at udbudsprocessen ikke er blevet mere enkel.

Organisationerne støtter generelt forslagene, der skal lette små og mellemstore

virksomheders adgang til deltagelse i offentlige udbud. En del mener dog, at

der generelt kan gøres mere for at lette små og mellemstore virksomheders ad-

gang. Bl.a. bemærker IDA, at der gode erfaringer med i USA, at en vis del af

de offentlige indkøb skal gå til små og mellemstore virksomheder.

Organisationerne støtter generelt udbudsdirektivernes målsætning om at an-

vende offentlige indkøb til fremme af samfundsmæssige mål som innovation,

miljøbeskyttelse, energieffektivitet og beskæftigelse.

Landbrug & Fødevarer bemærker dog, at målsætningen efter deres opfattelse

ikke er forenelig med målsætningen om at simplificere og effektivisere ud-

budsreglerne, idet strategiske indkøb indebærer yderligere markante byrder for

de private virksomheder i form af fx omkostninger til dokumentation (fx vedr.

miljø, ressource- og energieffektivitet) og certificering.

SKI bemærker, at der er behov for at indføre regler om adgang til dialog

efter tilbudsfristen for at rette op på fejl og misforståelser i tilbuddene.

Artikel 4-6: Tærskelværdierne

Danske ARK, Dansk Erhverv, FTF, Håndværksrådet og IT-Branchen mener,

at tærskelværdierne skal hæves. De bemærker bl.a. som begrundelse, at en hø-

jere tærskelværdi bedre vil sikre, at transaktionsomkostningerne ved at gen-

nemføre udbud står mål med den opgavesum, der konkurrenceudsættes. End-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/22

videre bemærker de, at andelen af udenlandske deltagere i udbud ved små

overskridelser af tærskelværdien er meget begrænset.

Landbrug & Fødevarer vil ikke afvise at tærskelværdierne hæves. Det er dog

væsentligt, at der er en ensartet anvendelse af konkurrence- og udbudsretlige

regler på tværs i Europa og at adgangen for små og mellemstore virksomheder

til at løse offentlige opgaver forbedres.

DI er tilfredse med, at tærskelværdierne ikke er ændret.

Artikel 7-11: Undtagelser fra udbudsdirektivet

IDA bemærker i lyset af EU-domstolens dom C-271/08, at det er vigtigt, at

udbudsdirektivet ikke rejser tvivl om, at en offentlig myndighed kan indgå

en sædvanlig kollektiv overenskomst med en faglig organisation som ek-

sempelvis etablerer en bestemt pensionsordning for de ansatte uden først at

gennemføre en udbudsrunde.

Danske Regioner udtrykker bekymring for, om anvendelsesområdet vedrø-

rende tjenesteydelser om forskning og udvikling er udvidet, således at flere

opgaver skal konkurrenceudsættes.

Finansrådet bemærker, at forslaget ikke i tilstrækkelig grad tager høj-

de for lov om finansiel virksomhed § 347 b, der giver Finanstilsynet ad-

gang til at iværksætte en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i

en finansiel virksomhed. Finansrådet foreslår derfor, at der arbejdes

for en undtagelse i de udbudsretlige regler for denne særlige situation.

Artikel 19: Elektronisk kommunikation

AC, Dansk Erhverv, DI, Håndværksrådet og Landbrug & Fødevarer be-

mærker, at forslagene er positive.

Artikel 21: Interessekonflikter

Danske ARK mener, at bestemmelsen pålægger tilbudsgiverne endnu mere

bureaukrati i forbindelse med tilbudsafgivelsen og strider imod ønsket om

en mere forenklet og fleksibel udbudsprocedure. Samtidig vil nytteværdien

af sådanne erklæringer være begrænset, fordi dem der vil omgå reglerne gør

det alligevel.

Danske Regioner mener, at det er positivt, at der indføres krav om nationale

effektive habilitetsregler, men at bestemmelsen er for vidtgående og ude af

proportioner med formålet i udbudsdirektivet. Særligt artikel 21, stk. 3 er for

vidtgående.

Artikel 22: Ulovlige handlemåder

Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske ARK, Danske Regioner og Tekniq

mener, at bestemmelse er unødvendig og bureaukratisk, og at den derfor bør

udgå.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/22

Artikel 24-30: Udbudsformer

Decentrale enheder

DI og OAO mener, at der ikke skal være særlige regler for decentrale enhe-

der, idet blot vil øge regelsættes kompleksitet.

Tidsfrister

Dansk Erhverv, Danske ARK, DI og IT-Branchen mener, at tidsfristerne

skal føres tilbage til de nuværende frister. Danske ARK bemærker, at artikel

45 ikke løser problemet, men blot skaber mere uklarhed.

Håndværksrådet bemærker, at det er uforstående at tilbudsperioden kan for-

kortes med 5 dage, hvis tilbud kan afgives elektronisk. Særligt fordi forsen-

delsestiden for et almindeligt brev ikke er mere end to dage. Såfremt det

overhovedet skal være muligt at forkorte tilbudsperioden, bør forkortelsen

ikke overstige den almindelige forsendelsestid for et almindeligt brev.

Håndværksrådet bemærker dog, at det er positivt, at kontraktens kompleksi-

tet skal tages i betragtning, når den endelige tidsfrist skal fastsættes, jf. arti-

kel 45.

Håndværksrådet bemærker herudover, at direktivet bør fastsætte let anven-

delige regler for forlængelse af tilbudsperioden, hvis der udsendes rettelses-

blade sent i forløbet.

KL er positiv over for den generelle nedjustering af de forskellige tidsfrister,

men foreslår at der indføres differentierede tidsfrister alt efter kategorien af

indkøb snarere end valg af udbudsprocedure.

Danske Regioner er positiv over for de nye tidsfrister.

Nye procedureformer

Dansk Byggeri, Danske ARK, DI, Håndværksrådet, OAO og Tekniq er

skeptiske over for forslaget om at udvide adgangen til brug af udbud med

forhandling og konkurrencepræget dialog, idet de er mindre gennemsigtige

end de traditionelle udbudsformer, og idet de indebærer store omkostninger

for virksomhederne.

SKI bemærker, at alle udbudsformer - inkl. udbud med forhandling og

konkurrencepræget dialog - bør være åbne for rammeaftaler.

Danske Regioner, IDA og Landbrug & Fødevarer er positive over for de

nye procedureformer og at der åbnes op for mere dialog og fleksibilitet i

processen.

Dansk Erhverv, Danske Regioner, IT-Branchen og KL mener, at der skal

åbnes op for generel anvendelse af konkurrencepræget dialog og udbud med

forhandling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/22

Dansk Byggeri og Tekniq bemærker, at ved udbud af totalentreprisekontrakt

vil det fremadrettet som hovedregel være muligt at anvende procedurefor-

merne ”konkurrencepræget fremgangsmåde med forhandling” og ”konkur-

rencepræget dialog”. Det vil få antallet af totalentrepriser til at stige, og vil

direkte modarbejde Kommissionens forslag om, at udbyder skal overveje

ikke at udbyde i totalentreprise men i opdelt entrepriser.

Dansk Erhverv og Danske Regioner opfordrer til, at de begrænsninger i ar-

tikel 27, stk. 3 til at ændre i de tekniske specifikationer under forhandling,

fjernes.

Dansk Byggeri bemærker, at offentlige udbyder, som er underlagt en øko-

nomisk ramme, ofte stiller så store tekniske krav i udbuddet, at de med sik-

kerhed modtager bud, der alle er over den givne økonomiske ramme. De

annullerer herefter udbuddet, og genudbyder kontrakten ved udbud med

forhandling. De foreslår derfor, at forhandling ikke skal være tilladt, hvor

alle tilbud ligger over rammebeløbet.

Dansk Erhverv, Danske Regioner, DI, FTF og Landbrug & Fødevarer er po-

sitive over for initiativet om innovationspartnerskaber. En del mener dog, at

bestemmelsen er uklar. Endvidere er Landbrug & Fødevarer bekymrede for,

om partnerskaberne resulterer i lukkede klubber, som nye virksomheder ik-

ke kan træde ind i.

Danske Regioner mener, at udbud med forhandling uden forudgående of-

fentliggørelse også bør kunne anvendes, når proceduren må aflyses pga.

manglende konkurrence. Endvidere bemærker de, at det bør præciseres, at

ordregiver kan invitere alle økonomiske operatører til forhandling, og ikke

kun alle egnede, og proceduren bør også kunne anvendes på varekøb inden-

for sundhedsområdet.

Artikel 31-35: Udbudsteknikker og -instrumenter

Dansk Erhverv, DI,

SKI

og KL mener, at brugen af rammeaftaler skal være

mere fleksibel, og at der frit skal kunne vælges mellem direkte tildeling og

miniudbud i samme rammeaftale.

SKI bemærker, at der bør være mulighed for at genoptage konkurren-

cen fx ved afholdelse af løbende e-aktion, for at give mulighed for kam-

pagnepriser blandt aktørerne på rammeaftalen således at de kan sænke

prisen på varerne/ydelserne på rammeaftalen for at forbedre deres pla-

cering på en eventuel kaskademodel.

SKI ønsker også mulighed for dialogbaserede miniudbud i form af

konkurrencepræget dialog.

DI mener endvidere, at ansvarsforholdet mellem centrale indkøbsorganisati-

oner og ordregivende myndighed bør være klar og tydelig. Som udgangs-

punkt må den centrale indkøbsorganisation bære ansvaret for, om udbuds-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/22

pligten er løftet. DI opfordrer til at tydeliggøre denne ansvarsfordeling i di-

rektivet.

Artikel 39: Teknisk Dialog

Dansk Erhverv, Danske ARK og DI er positive over for bestemmelsen om

teknisk dialog, som præciserer grænserne for den rådgivning, en ordregi-

vende myndighed kan modtage fra potentielle tilbudsgivere på markedet

uden at medføre, at konkurrencen forhindres eller overtrædelse af ligebe-

handlingsprincippet. Danske Regioner mener, at bestemmelsen er overflø-

dig.

Artikel 40: Tekniske specifikationer

AC mener, at tilbudsgiverne skal have mulighed for at afvige de tekniske

specifikationer, den offentlige myndighed har fastlagt, for derved at give

mulighed for nye og innovative løsninger og fjerne fokus fra en favorisering

af lavrisikoløsninger.

Danske ARK bemærker, at det er uheldigt, at udbudsreglerne ikke giver mu-

lighed for at indkøbe arbejder eller varer ud fra designmæssig høj kvalitet,

som følge af at det ikke er tilladt at henvise til bestemte navngivne produk-

ter.

Artikel 41-42: Mærkning og certificering

Dansk Standard, Danske ARK, Danske Regioner og DI er positive over for

artikel 41 om mærkning.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at anvendelsen af miljømærker på pro-

duktgrupper varierer medlemsstaterne i mellem. Fx påtænker Sverige at in-

troducere det nordiske miljømærke Svanen på fødevarer, mens Danmark er

modstander af dette. Hvor der i et svensk udbud så vil kunne stilles krav om

svanemærkning af fødevarer vil det således skabe barrierer for udenlandsk

deltagelse på markedet.

Dansk Standard bemærker, at det er et problem, at der stilles krav til, at

mærkningen kun inkluderer karakteristika, der er direkte knyttet til udbud-

dets emne. Det vil betyde, at man vil kunne argumentere mod anvendelsen

af fx Svanen og Blomsten i forbindelse med fx udbud af rengøring, fordi

mærkerne også inkluderer miljøledelsessystemer hos rengøringsselskabet.

De foreslår derfor, at det fremgår af direktivet, at mærkningskarakteristika

primært

skal være knyttet til udbuddets emne.

Dansk Standard bemærker endvidere, at det er et problem, at virksomheder

der ikke har miljømærkede produkter, og som derfor skal dokumentere på

anden vis, at de lever op til kravene for et miljømærke, ikke bliver afkrævet

anden dokumentation end at de selv erklærer, at de lever op til kravene for

et miljømærke. Dette gør de imidlertid i langt de fleste tilfælde ikke. Da det

er en ressourcekrævende proces, der kræver detaljeret miljø- og produktfag-

lig viden, at indhente dokumentation for opfyldelse af miljøkravene, er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/22

Dansk Standard skeptisk over for, at det er muligt at dokumentere opfyldel-

se af miljømærkningskravene på anden måde end ved fremvisning af mil-

jømærke. Potentielt foreslår de, at muligheden for at kræve mærkning be-

grænses til produktområder, hvor der er et bredt udvalg af mærkede produk-

ter.

Dansk Standard bemærker herudover, at det er problematisk, at direktivet

opererer med begrebet ”equivalent labels”, idet det er meget svært at finde

to mærker, der er totalt identiske. Dansk Standard foreslår derfor, at sætnin-

gen om ækvivalente mærker udelades.

Artikel 43: Alternative tilbud

Danske Regioner finder det positivt, at alternative tilbud også kan tages i

betragtning ved tildelingskriteriet laveste pris.

Artikel 44: Opdeling i delaftaler

Dansk Erhverv, Håndværksrådet og Tekniq er positive over for bestemmel-

sen om, at ordregiver skal opdele kontrakten i delaftaler. Dansk Erhverv

mener endda, at direktivforslagets artikel om opdeling af kontrakten i min-

dre dele bør udformes som en generel forpligtelse, idet effekten af bestem-

melsen ellers vil udeblive.

Advokatsamfundet bemærker, at grænseværdien for udbud af delydelser sy-

nes at være sat noget lavt.

Danske ARK og DI er negative over for bestemmelsen.

KL anser det for at være en unødvendig administrativ byrde at pålægge ud-

bydere en begrundelsespligt, hvis det vælges ikke at opdele en kontrakt.

Håndværksrådet er åben over for reglen om, at der kan indleveres tilbud på

hoved- eller storentrepriser, hvor opgaven er udbudt i fagentreprise, og at

ordregiver kan tildele kontrakten til den eller de tilbudsgivere, som samlet

set afgiver de billigste tilbud, uanset om de ikke nødvendigvis har afgivet de

billigste tilbud på de enkelte fagentrepriser. Dansk Byggeri er ikke positiv

heroverfor.

Artikel 46: Forhåndsmeddelelse

Danske Regioner anser det som en øget administrativ byrde, at forhånds-

meddelelser nu skal indberettes uanset om disse bliver offentliggjort i kø-

berprofil.

Artikel 54: Generelle principper ved udvælgelse

LO bemærker, at det bør fremgå af udbudsdirektivet, at ordregivende myn-

digheder efter stk. 2 kan afvise tilbud, der ikke opfylder ILO-konvention nr.

94 om offentlige udbud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/22

Håndværksrådet bemærker, at de er tilfredse med, at stk. 2 giver adgang til

at kassere tilbud, selvom de er lavest, hvis virksomheden ikke overholder

miljøregler, arbejdsretlige regler og sociale vilkår.

Artikel 55: Udelukkelsesgrunde

Danske Regioner og Håndværksrådet er positive over for muligheden for at

udelukke ansøgere og tilbudsgivere på baggrund af tidligere dårlige erfarin-

ger. Danske Regioner savner dog en mulighed for at lægge vægt på andres

dårlige erfaringer, såsom naboregioner eller lignende.

DI og Håndværksrådet er positive over for muligheden for selvrenselse

(”self-cleaning”).

Artikel 56: Udvælgelseskriterier

OAO hilser præciseringerne velkommen, herunder muligheden for at tage

hensyn til produktionsforhold og medarbejdernes kvalifikationer mv. samt

muligheden for at henvise til aftaler, konventioner og lovgivning. Det er dog

en alvorlig fejl, at ILO-konvention 94 vedrørende arbejdsklausuler ved ud-

bud ikke er nævnt. IDA bemærker, at det skal være muligt i udbudsmateria-

let at stille krav om overholdelse af sædvanligt gældende overenskomster i

arbejdslandet.

Dansk Byggeri, Danske Erhverv, Danske ARK, DI, Håndværksrådet og

Tekniq er positive over for bestemmelsen om loft over kravet til omsætning.

Tekniq foreslår dog, at de tre gange kontraktværdien nedsættes til to.

Danske ARK, DI og Håndværksrådet finder det positivt med en udtømmen-

de liste over udvælgelseskrav.

Håndværksrådet efterspørger et regime i udbudsdirektiverne i stil med den

danske bekendtgørelse 712 af 15. juni 2011, der åbner op for en smidigere

behandling af mindre formelle fejl, der ikke påvirker bedømmelsen af til-

buddet eller den interne rækkefølge af tilbuddene.

Danske Regioner mener, at der bør sikres mulighed for at den ordregivende

myndighed får hjemmel til at foretage en helhedsvurdering af tilbudsgiverne

med henblik på at skabe den størst mulige konkurrence i stedet for at opstil-

le objektive kriterier, der oftest tilgodeser større virksomheder.

Artikel 57: Tro og loveerklæringer

Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske ARK, Danske Regioner, DI og

Tekniq bemærkder, at de er positive over for, at ansøgere ved tro og loveer-

klæring kan dokumentere deres finansielle, økonomiske og tekniske for-

måen.

DI og Håndværksrådet bemærker, at de er tilfredse med, at dokumenter, der

allerede er fremsendt til myndighederne en gang inden for de sidste 4 år, ik-

ke kan kræves genfremsendt af virksomheden, hvis dokumenterne stadig er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/22

gyldige. Danske Regioner anser bestemmelsen for problematisk og vanske-

lig at administrere i praksis.

Danske Regioner bemærker, at artikel 57, stk. 2, 2. afsnit bør ændres, såle-

des at det ikke er en pligt for ordregiver at indhente oplysningerne fra det

vindende tilbud.

Artikel 58-59: e-Certis og EU-Passport

Danske Erhverv og DI er generelt positive over for bestemmelsen om EU-

passport. Danske Regioner er ikke positiv over for bestemmelsen.

Danske Regioner finder det hæmmende for fleksibiliteten, at det kræves, at

der ikke må efterspørges andre certifikater eller anden form for dokumenta-

tion end dem som ligger i e-Certis.

Artikel 61: Kvalitets- og miljøstandarder

Dansk Standard bemærker, at i alle tjeneste- og servicekontrakter er det na-

turligt at opstille kvalifikationskrav eller krav til ”technical and professional

ability”. De miljørelaterede kvalifikationskrav bør naturligvis kunne doku-

menteres med et miljømærke og dermed kommer alle miljømærkningens

krav (bortset fra kravet om korrekt miljømarkedsføring) i anvendelse. Dansk

Standard foreslår derfor en konkret teksttilføjelse i stk. 2, 3. pkt.

Artikel 64: Prækvalifikation

Danske ARK bemærker, at en måde at støtte små og mellemstore virksom-

heder på kan være at åbne udtrykkeligt op for i direktivet, at en ordregiver

kan prækvalificere et bredere felt af tilbudsgivere fx bestående af store, mel-

lemstore og små virksomheder og eventuelt også et felt bestående af uerfar-

ne og erfarne tilbudsgivere.

KL mener, at den offentlige udbyder ved begrænset udbud som minimum

skal kunne udvælge 3 og ikke som foreslået 5 tilbudsgivere.

Danske Regioner ønsker, at krav om minimum 5 deltagere ved begrænset

udbud og 3 ved andre procedurer fjernes, således at der kun er krav om at

konkurrencen bibeholdes. Dette giver større fleksibilitet.

Artikel 66-67: Tildelingskriterier

Danske Regioner ønsker at bevare det nuværende direktivs formulering af

tildelingskriterier.

BAT-kartellet anfører, at tildelingskriteriet ”laveste pris” bør erstattes af

”det kvalitetsmæssigt og bæredygtigt mest fordelagtige tilbud”, idet kon-

trakter vundet på denne baggrund ofte resulterer i socialt bedrageri, lovbrud,

dårlig kvalitet, unfair konkurrence, lav produktivitet mv., hvilket driver om-

kostningerne op enten under udførelsen eller efter færdiggørelsen af arbej-

det.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/22

Dansk Byggeri og Tekniq foreslår, at tilbuddene skal vurderes på alle andre

kriterier end pris, inden prisen vurderes, og det økonomisk mest fordelagtige

tilbud findes, idet det er alt for let at regne baglæns og manipulere produktet

af vægt og point på de øvrige tildelingskriterier, hvis man har et specifikt

ønske om, hvem kontrakten skal overdrages til.

Af hensyn til gennemsigtigheden foreslår Dansk Byggeri og Tekniq, at det

ikke kun er et krav at tildelingskriterierne vægtes, men at også forudsætnin-

gerne for pointgivning anføres.

Dansk Byggeri, Danske ARK og Tekniq bemærker, at det er et problem, at

der ikke kan lægges vægt på erfaring ved udbud af bygge- og anlægsopga-

ver. Danske ARK bemærker endvidere, at det er problematisk, at udskift-

ning af medarbejdere kun kan ske med ordregivers tilladelse.

Dansk Erhverv, DI og Håndværksrådet bemærker, at de er positive over for

livscyklusomkostninger. Håndværksrådet er dog bekymret for, at kravene til

virksomhedernes dokumentation af de forskellige oplysninger vil blive så

kompliceret og byrdefuldt, at det kan afholde mange – især mindre – virk-

somheder fra at byde.

Landbrug & Fødevarer finder det uhensigtsmæssigt, at brugen af livscy-

klusomkostninger introduceres, uden at der foreligger en harmoniseret me-

tode på EU-niveau.

Dansk Byggeri og Tekniq er negative over for brugen af sociale og miljø-

mæssige kriterier, da disse forhold er for vigtige til at blive konkurrenceud-

sat. AC er derimod positiv heroverfor.

KL mener, at der bør tilføjes sociale forhold til listen over tildelingskriterier,

så det fremgår, at man kan vælge at vægte integrering, forebyggelse og fast-

holdelse på arbejdsmarkedet i tildelingen af en kontrakt, såfremt det har til-

knytning til den udbudte opgave.

Artikel 69: Unormalt lave tilbud

Håndværksrådet finder det positivt, at der bliver fastsat klare retningslinjer

for hvornår et tilbud anses for at være unormalt lavt. Danske Regioner øn-

sker derimod at bevare det nuværende direktivs formulering, eller alternativt

at forhøje satserne i bestemmelsen.

DI mener ikke, at der bør fastsættes nogen grænse for antallet af indkomne

tilbud for at unormalt lave bud kan identificeres.

Artikel 70: Kontraktvilkår

BAT-kartellet og LO bemærker, at det bør fremgå af direktivet, at medlems-

staterne kan anvende kontraktklausuler, der indeholder bestemmelser om

overholdelse af bl.a. kollektive overenskomster og om lighed mellem arbej-

derne mht. løn, arbejdsvilkår, social beskyttelse mv. De ordregivende myn-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19/22

digheder skal endvidere pålægges at beskrive de minimumsrettigheder for

løn og arbejdsvilkår mv., som de bydende skal kunne garantere.

LO bemærker, at direktivet ikke nævner, hvilke sociale og miljømæssige

hensyn der kan varetages. De anbefaler derfor, at den præcise opregning af

hensyn, der er beskrevet i Kommissionens vejledning fra oktober 2010 om

udbudsdirektivet (”Sociale hensyn ved indkøb, En vejledning i muligheder-

ne for at tage sociale hensyn ved offentlige indkøb”) medtages i direktivet.

For så vidt angår tilbudsgivere fra 3. lande mener BAT-kartellet, at udbuds-

direktiverne skal indeholde regler om, at ordregiverne skal pålægge tilbuds-

giverne at overholde de stillede krav til sociale, miljømæssige og økonomi-

ske standarder gennem hele kontraktens løbetid.

BAT-kartellet mener, at udbudsdirektivet skal indeholde regler, der pålæg-

ger de ordregivende myndigheder konkret at overveje muligheden for at stil-

le sociale klausuler om beskæftigelse af praktikanter under uddannelse.

Artikel 71: Underleverandør

Håndværksrådet bakker op om forslaget om, at underentreprenører skal ha-

ve mulighed for at få betaling direkte fra udbyder. Dansk Byggeri, Dansk

Erhverv, Danske Regioner og DI er negative over for bestemmelsen, og

Dansk Byggeri mener, at hovedleverandøren skal kunne påberåbe sig under-

leverandørens ret til betaling.

BAT-kartellet efterlyser en reguleringsramme i direktivet, som stiller krav

om, at hovedentreprenøren hæfter i tilfælde af socialt bedrageri fra underen-

treprenørens side. IT-Branchen mener ikke, at tilbudsgiveren skal kunne gø-

res ansvarlig for underleverandørers overholdelse af CSR-krav.

BAT-kartellet anfører, at udbudsdirektivet skal indeholde regler, der forby-

der tilbudsgiverne at overdrage kontrakten til underleverandører for at und-

gå, at tilbudsgivere, der alene fungerer som mellemmænd, afgiver tilbud.

LO fremhæver, at det er blevet almindeligt, at virksomheder (særligt vikar-

og rekrutteringsbureauer), der fungerer som mellemmænd, byder på offent-

lige kontrakter, og udliciterer opgaverne til enten midlertidigt ansatte eller

til selvstændige firmaer. Danske Regioner mener, at det bør være muligt at

kræve, at tilbudsgiver ikke anvender underleverandører for alle opgaver, og

ikke kun kritiske opgaver, som forslaget lægger op til.

Artikel 72: Ændringer efter aftaleindgåelse

Dansk Byggeri og Danske Regioner mener, at satsen på 5 pct. for kontrakt-

ændringer er for lav.

Artikel 73: Ophævelse af kontrakt

Danske Regioner foreslår, at det præciseres, at en kontrakt kan opsiges med

tilbagevirkende kraft.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20/22

Artikel 74-82: Sociale ydelser

DI er positiv over for ophævelsen af sondringen mellem A- og B-ydelser, da

det bidrager til at sikre, at alle tjenesteydelser udbydes på ensartede vilkår.

DI er imidlertid ikke enig i Kommissionens synspunkt om, at sociale tjene-

steydelser har begrænset interesse for virksomheder på tværs af EU’s lande-

grænser, og mener, at disse tjenesteydelser bør omfattes af de generelle ud-

budsprocedurer.

FTF, KL og OAO opfatter ophævelsen af opdelingen i bilag A- og B-

ydelser som negativt, idet det indebærer øget regulering.

AC, Advokatsamfundet og Danske Regioner mener ikke, at sociale ydelser

skal være omfattet af udbudsdirektivet.

Artikel 83-88: Governance

DI og OAO er positive over for reglerne om national tilsyn og overvågning.

Dansk Erhverv bakker alene op om forslaget, såfremt artikel 84 i lande hvor

udbudssystemer er velfungerende, kan udmøntes på en måde der ikke fører

til yderligere bureaukratisering.

DI er positiv over for oprettelsen af erfaringscentre. Det er dog vigtigt, at

rådgivningen ikke forstyrrer konkurrencen på det private marked.

Danske ARK bemærker, at det er positivt, at der skal udarbejdes statistisk

materiale.

OAO foreslår en øget åbenhed om de enkelte kontraktforhold via skærpede

krav til den efterfølgende annoncering af kontraktindgåelse.

Danske Regioner opfatter artikel 83-88 som en forøgelse af den administra-

tive byrde for de ordregivende myndigheder.

Advokatsamfundet er negativ over for bestemmelsen om individuelle rap-

porter, jf. artikel 85.

Advokatsamfundet er negativ over for bestemmelsen om indrapportering af

kontrakter over 1 mio. euro. DI mener, at indrapporteringen skal være valg-

fri, idet det ikke vurderes at have særlig effekt i Danmark.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Hovedparten af medlemsstaterne ønsker et mere enkelt og fleksibelt regelsæt.

Der er derfor bl.a. udbredt opbakning til at indføre udbud med forhandling

som standardprocedure og til at udvide anvendelsesområdet for konkurrence-

præget dialog. Der er dog blandt medlemsstaterne forskellige syn på, hvad for-

enkling af regelsættet indebærer. Nogle medlemsstater mener, at forenkling

indebærer færre og mere simple bestemmelser, hvorimod andre mener, at for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21/22

enkling indebærer forbedring af retssikkerheden ved at indføre flere og mere

udførlige bestemmelser.

Der er generel opbakning blandt medlemsstaterne til at fremme brugen af

elektronisk udbud. Der er dog divergerende holdninger til, hvordan det sikres,

at de tekniske løsninger bliver tilgængelige for alle, så ingen virksomheder el-

ler ordregivere herved udelukkes fra konkurrencen om offentlige opgaver.

I forhold til ophævelsen af sondringen mellem bilag A- og B-tjenesteydelser er

flere medlemsstater bekymrede for at underlægge tjenesteydelser, der ikke re-

elt vurderes at have en grænseoverskridende interesse, for udbudsdirektivets

procedureregler. Sådanne typer af tjenesteydelser er det ifølge disse medlems-

stater mest hensigtsmæssigt at konkurrenceudsætte via nationale regler.

Der er bred støtte blandt medlemsstaterne til indførsel af muligheden for at an-

vende livscyklusomkostninger, men i mindre grad enighed om rækkevidden af

en sådan mulighed og om metoden for beregning af denne type omkostninger.

Der er bred enighed blandt medlemsstaterne om, at afsnit IV om forvaltning er

for vidtgående og vil medføre store administrative og statsfinansielle omkost-

ninger for medlemsstaterne.

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens tiltag til modernisering af udbuds-

direktivet. Udbudsprocedurerne indebærer gennemsigtighed og objektivitet i

forbindelse med indkøbet, hvilket resulterer i betydelige besparelser og bed-

re indkøb, der kommer medlemsstaternes myndigheder og i sidste ende de

europæiske skatteydere til gode.

I forbindelse med forhandlingerne om forslaget i Rådet vil regeringen arbejde

for et enkelt og fleksibelt regelsæt, der gør det muligt at opnå besparelser ved

udbud, og samtidig rummer mulighed for at inddrage hensyn til innovation,

miljøbeskyttelse og social ansvarlighed i forbindelse med offentlige indkøb.

Det er regeringens foreløbige holdning, at det er afgørende, at forslaget ikke er

til hinder for fortsat anvendelse af arbejdsklausuler i udbud.

Regeringens foreløbige holdning er at støtte større adgang til forhandling

mellem parterne i udbudsprocessen, og at ordregivende myndigheder opnår

frit valg med hensyn til anvendelsen af forhandlingsproceduren med forud-

gående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse.

Samtidig er det regeringens foreløbige holdning, at procedurerne skal for-

enkles, så både ordregivere og virksomheder opnår besparelser ved udbud.

Det er regeringens foreløbige holdning, at elektronisk udbud indeholder

stort potentiale for forenkling og effektivisering af den praktiske gennemfø-

relse af udbud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

22/22

Det er regeringens foreløbige holdning, at målsætningen om at sikre lettere

adgang til offentlige kontrakter for små og mellemstore virksomheder er

fornuftig.

Det er regeringens foreløbige holdning, at der i forhold til spørgsmålet om

opdeling i bilag A- og B-tjenesteydelser er behov for nærmere analyse.

En nærmere stillingtagen til alle dele af forslaget kræver videre analyse henset

til forslagets omfang og kompleksitet.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.