Europa-Kommissionen
Kommissær med ansvar for det indre marked og tjenesteydelser
Hr. Michel Barnier
B-1049, Bruxelles
Belgien.
Europaudvalget
Christiansborg
DK-1240 København K
Tlf. +45 33 37 55 00
Fax +45 33 32 85 36
www.ft.dk
Folketingets udtalelse vedrørende direktivforslag om offentlige indkøb -
KOM(2011)896
26. marts 2012
Ref. 12-000160-4
Kontakt
Anders Nymark
Udvalgssekretær
Dir. tlf.
+45 3337 638
Kære Michel Barnier
Hermed fremsendes høringssvar fra Folketingets Europaudvalg om Kommis-
sionens forslag til nye EU-regler om offentlige indkøb (KOM(2011)896).
Folketinget har behandlet forslaget i Europaudvalget og Kommunaludvalget
og har følgende bemærkninger, som støttes af alle partier i udvalgene:
1. - at tærskelværdierne sættes op for at skabe et enklere, mere fleksibelt og
langt mere fremadrettet og effektivt udbudsmarked i Europa ved væsentligt at
mindske bureaukratiet og undgå de mindste udbud, som erfaringsmæssigt
resulterer i meget, meget få tilbud. Dette vil være en stor
lettelse for kommuner, regioner og stater i Europa, da det vil muliggøre en
nedbringelse af de meget store administrative, økonomiske og juridiske byr-
der, som er forbundet med det nugældende udbudsdirektiv og forslaget til nyt
udbudsdirektiv, KOM(2011) 896. Det muliggør altså opnåelse af væsentlige
besparelser ved udbud, og samtidig rummer det mulighed for at inddrage
fremtidsrettede hensyn til innovation, miljøbeskyttelse og social ansvarlighed i
forbindelse med offentlige indkøb. Dette vil positivt påvirke såvel de offentlige
ordregivere som de private leverandørvirksomheder. Dog bør øgede tærskel-
værdier naturligvis fastlægges efter en nøjere vurdering/analyse af erfaringer
med markedsudvikling og antal grænseoverskridende tilbud mellem medlems-
lande med de hidtidige tærskelværdier.
2. - at det endvidere sikres, at der samtidigt kommer mere åbenhed, tilgænge-
lighed og forståelig information (f.eks. på engelsk) om de fremover forøgede
europæiske tilbud. Gennemsigtige og objektive udbudsprocedurer vil have
stor betydning for offentlige indkøb, idet det vil resultere i bedre indkøb og
betydelige besparelser, der kommer medlemsstaternes myndigheder og i sid-
ste ende de europæiske skatteydere til gode.
1/2