Kommunaludvalget 2012-13
KOM (2011) 0896 Bilag 7
Offentligt
1184899_0001.png
EU’s udbudsdirektiver – fokus skal tilbage
på det gode købmandskab
KL og Danske Regioners mærkesager
EU-Kommissionen har igangsat en revidering af EU’s udbudsregler. Det er tiltrængt. For der er
behov for langt mere enkle og fleksible udbudsregler, så fokus kommer tilbage på det gode
købmandskab.
Kommunerne og regionerne vil gerne bruge udbud som et redskab til effektive og innovative
indkøb af varer og tjenesteydelser, der årligt beløber sig til ca. 140 mia. kr. Men det er EU’s
udbudsregler en meget væsentlig barriere for.
EU-Kommissionens forslag til nye udbudsregler imødekommer dog kun i
meget
begrænset omfang
behovet for forenkling og fleksibilitet.
I efteråret 2012 skal Folketinget fastlægge regeringens mandat i forhandlingerne om EU’s
udbudsdirektiver.
KL og Danske Regioner vil kraftigt opfordre til, at regeringen arbejder for en række grundlæggende
ændringer i EU-Kommissionens forslag:
-
-
-
-
Tærskelværdien for udbud af varer og tjenesteydelser skal hæves til 7,5 mio. kr.
Anvendelsesområdet for EU’s udbudsregler skal ikke udvides
Der skal være generel adgang til dialog og forhandling
EU’s udbudsregler skal regulere udbud – og ikke andet
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1184899_0002.png
Tærskelværdien for udbud af varer og tjenesteydelser skal hæves til 7,5 mio. kr.
EU-Kommissionen har opgjort, at den direkte grænseoverskridende handel efter EU-udbud i hele
Europa blot udgjorde 1,6 pct. målt på antallet af kontrakter eller 3,6 pct. målt på kontraktværdien.
Og det er vel og mærke 20 år efter EU-udbudsreglernes indførelse.
Tallene stemmer godt overens med, at knap ni ud af
ti danske kommuner og regioner ikke har skrevet
kontrakt med en leverandør fra et andet EU-land
efter et EU-udbud inden for de seneste fem år.
En kommune bruger i gennemsnit
500 timer på et EU-udbud, mens en
region bruger 1.000 timer
Alligevel tvinges kommunerne og regionerne til at
bruge alt for mange timer på at bringe varer og
tjenesteydelser i EU-udbud efter et bureaukratisk
regelsæt. Med et stort samfundsøkonomisk tab som
det eneste resultat.
En tærskelværdi på 7, 5 mio. kr. vil
halvere antallet af EU-udbud i
kommuner og regioner
Hvis tærskelværdien for udbud af varer og
tjenesteydelser hæves fra de nuværende 1,5 mio. kr.
til 7,5 mio. kr., vil det halvere antallet af EU-udbud.
En højere tærskelværdi vil styrke de
små og mellemstore virksomheders
mulighed for at byde ind på
offentlige opgaver
Det vil være en væsentlig administrativ lettelse, da
udbuddene i stedet for vil være reguleret af den mindre bureaukratiske danske tilbudslov.
Hæves tærskelværdien, vil det samtidig styrke konkurrencen, da mange små og mellemstore
virksomheder i dag helt opgiver at byde på opgaverne, fordi EU-udbud er for komplicerede.
EU-Kommissionen anser det ikke for muligt at hæve tærskelværdien under påskud af, at der er
indgået en ny frihandelsaftale i WTO. I givet fald må EU-Kommissionen pålægges at genforhandle
dette element i frihandelsaftalen hurtigst muligt.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1184899_0003.png
Anvendelsesområdet for EU’s udbudsregler skal ikke udvides
En række tjenesteydelser er i dag undtaget EU’s udbudsregler (de såkaldte bilag II B-ydelser).
Sundhedsområdet og socialområdet er f.eks. undtaget.
Det skyldes, at ydelserne har en karakter, der gør
dem uegnede til handel på tværs af grænserne –
bl.a. på grund af kulturelle og lovgivningsmæssige
forskelle landene imellem.
En udvidelse af udbudsreglernes
anvendelsesområde vil ikke øge den
grænseoverskridende handel
I EU-Kommissionens direktivforslag lægges der op til at ophæve denne undtagelse ved at indføre
et ”light-regime” for udbud af disse
tjenesteydelser.
Nye administrative byrder rimer ikke
på forenkling
Det vil kun pålægge kommunerne og regionerne
yderligere administrative byrder.
Når den grænseoverskridende handel efter 20 år stadig kun er forsvindende lille for de varer og
tjenesteydelser, der burde have en grænseoverskridende interesse (de såkaldte bilag II A-ydelser),
giver det ikke mening at udvide EU-udbudsreglernes anvendelsesområde med nye tjenesteydelser.
20 år med EU’s udbudsregler har vist, at der ikke er en grænseoverskridende interesse for en lang
række af de ydelser, der er underlagt udbudsreglerne – fokus burde derfor rette sig imod at
indsnævre anvendelsesområdet for EU’s udbudsregler.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1184899_0004.png
Der skal være generel adgang til dialog og forhandling
Mulighederne for dialog og forhandling undervejs i udbudsprocessen er alt for begrænsede med
de nuværende regler.
Det begrænser de offentlige indkøbere og
leverandørerne i sammen at finde effektive og
innovative løsninger.
Adgangen til dialog og forhandling
bør reguleres mindst muligt med
respekt for principperne om
ligebehandling og gennemsigtighed
For dialog bidrager til innovation og udviklingen af løsningsforslag, som kommunerne eller
regionerne ikke selv kunne have kravspecificeret – innovation harmonerer dårligt med firkantede
regler.
Og forhandling bidrager til, at kommunerne og regionerne får den rigtige løsning til den rigtige
pris. Det viser erfaringerne fra de områder, der ikke er underlagt EU’s udbudsregler. Samtidig viser
erfaringerne fra forsyningsområdet – hvor der er en generel forhandlingsadgang – at forhandling
ikke fører til misbrug eller korruption.
I 2011 blev der indgået ca. 2.000 offentlige
kontrakter efter gennemførelse af EU-udbud i
Danmark. Blot 0,2 pct. af kontrakterne – svarende
til fire kontrakter – blev indgået ved brug af
udbudsformen ”konkurrencepræget dialog”, hvor
tættere kontakt mellem parterne er tilladt.
Udbudsformen ”konkurrencepræget
dialog” anvendes stort set ikke, fordi
reglerne er alt for restriktive
På europæisk niveau ser det ikke meget anderledes ud. Her blev den konkurrenceprægede dialog
ifølge EU-Kommissionen kun anvendt i 0,4 pct. af de indgåede kontrakter.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1184899_0005.png
EU’s udbudsregler skal regulere udbud – og ikke andet
EU’s udbudsregler skal først og fremmest sikre effektive og innovative offentlige indkøb. Det
harmonerer dårligt med centrale EU-krav om tvungen brug af f.eks. sociale kriterier eller bestemte
miljøstandarder.
Sektorpolitik skal føres der, hvor det
retmæssigt hører hjemme – ikke i en
lovgivning om udbud
Det skal være muligt ud fra lokale hensyn og
opgavens karakter at træffe beslutning om at stille
bestemte krav til virksomhederne om f.eks.
praktikpladser eller at vægte miljømæssige eller innovative kriterier i tildelingen.
Der er behov for at tydeliggøre disse muligheder i udbudsdirektivet – men det skal være fleksible
muligheder og ikke rigide krav.
Udbudsdirektiverne skal sætte rammerne for offentlige indkøb – ikke detailregulere alt ned i
mindste detalje!
For yderligere information om kommunerne og regionernes holdning til EU’s udbudsdirektiver
-
-
Anders Brøndum, Kommunernes Landsforening,
[email protected],
tlf.: 3370 3355
Jens Peter Bjerg, Danske Regioner,
[email protected],
tlf.: 3529 8268
5