Bilag
Kriterier
Udbudsregler skal først og fremmest regulere udbud
Udbudsregler skal først og fremmest regulere udbud. Udgangspunktet for udbud bør v æ-
re, at krav i udbud skal være knyttet til kontraktens genstand og ikke til virksomhedens
produktionsapparat eller -proces.
Forslag om, at det skal gøres obligatorisk at stille eksempelvis sociale krav i forbindelse
med indkøb, er uhensigtsmæssige, fordi det bidrager til at gøre udbudsprocessen mere
bureaukratisk og desuden risikerer at fordyre kontrakter, uden at det har den ønskede
sociale effekt.
Organisationerne tilslutter sig derimod muligheden for, at ordregivere kan vælge at op-
stille sociale klausuler, fordi det muliggør, at opgaver lægges ud til private på de vilkår og
med den sociale profil, som ordregiver ellers selv kunne vælge at påtage sig. Det bør dog
altid være frivilligt, om ordregiver ønsker at stille krav i form af sociale klausuler. I det
omfang der skal stilles sociale krav i forbindelse med udbud, bør dette ske ud fra en kon-
kret vurdering af relevansen i forhold til konkrete udbud. Dette gælder også, når de socia-
le klausuler er i form af arbejdsklausuler.
Dertil kommer vigtigheden af, at brugen af sociale klausuler - særligt arbejdsklausuler -
ikke hæmmer den grænseoverskridende konkurrence. I EU-parlamentet drøftes mulighe-
derne for at stille krav til virksomheders overholdelse af national arbejdsmarkedslovgiv-
ning og bestemte overenskomster, herunder deres lønbestemmelser, i forbindelse med
offentlige indkøb. Danske overenskomster er imidlertid ikke alment bindende, og der er
en del overenskomster, der ikke rummer lønsatser, ligesom der kan være områder, hvor
flere overenskomster dækker samme arbejde. De forslag, der drøftes er derfor vanskelige
at forene med den danske model, og kan derudover meget vel indskrænke den grænse-
overskridende konkurrence eller føre til direkte protektionisme, fordi krav om at over-
holde bestemte nationale overenskomster, som ikke i forvejen er almengjort ved lov, vil
stille udenlandske virksomheder eller indenlandske virksomheder med andre overens-
komster ringere i forhold til at kunne deltage i det pågældende udbud. I forhold til græn-
seoverskridende tjenesteydelser er muligheden for at kræve overholdelse af national ar-
bejdsmarkedslovgivning allerede reguleret i udstationeringsdirektivet (96/71/EC). Ufor-
beholdne krav om overholdelse af national arbejdsmarkedslovgivning og overenskomster,
uden hensyn til reglerne i udstationeringsdirektivet, kan eksempelvis føre til, at en virk-
somhed, som leverer tjenesteydelser i et andet land, både skal betale arbejdsmarkedspen-
sion i hjemlandet samt i det land, hvor tjenesteydelsen leveres. Det vil fordyre udbud på
tværs af landegrænser.
Det er således essentielt, at udbudsdirektivet ikke regulerer områder, der er reguleret i
andre direktiver. Udbudsdirektivet skal derfor fortsat respektere og referere til udstatio-
neringsdirektivet og bestemmelserne om tjenesteydelsernes fri bevægelighed (TFEU ar-
tikel 56[a1] ).