PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommunaludvalget 2012-13
KOM (2011) 0896 Bilag 8
Offentligt

Bilag

Kriterier

Udbudsregler skal først og fremmest regulere udbud

Udbudsregler skal først og fremmest regulere udbud. Udgangspunktet for udbud bør v æ-

re, at krav i udbud skal være knyttet til kontraktens genstand og ikke til virksomhedens

produktionsapparat eller -proces.

Forslag om, at det skal gøres obligatorisk at stille eksempelvis sociale krav i forbindelse

med indkøb, er uhensigtsmæssige, fordi det bidrager til at gøre udbudsprocessen mere

bureaukratisk og desuden risikerer at fordyre kontrakter, uden at det har den ønskede

sociale effekt.

Organisationerne tilslutter sig derimod muligheden for, at ordregivere kan vælge at op-

stille sociale klausuler, fordi det muliggør, at opgaver lægges ud til private på de vilkår og

med den sociale profil, som ordregiver ellers selv kunne vælge at påtage sig. Det bør dog

altid være frivilligt, om ordregiver ønsker at stille krav i form af sociale klausuler. I det

omfang der skal stilles sociale krav i forbindelse med udbud, bør dette ske ud fra en kon-

kret vurdering af relevansen i forhold til konkrete udbud. Dette gælder også, når de socia-

le klausuler er i form af arbejdsklausuler.

Dertil kommer vigtigheden af, at brugen af sociale klausuler - særligt arbejdsklausuler -

ikke hæmmer den grænseoverskridende konkurrence. I EU-parlamentet drøftes mulighe-

derne for at stille krav til virksomheders overholdelse af national arbejdsmarkedslovgiv-

ning og bestemte overenskomster, herunder deres lønbestemmelser, i forbindelse med

offentlige indkøb. Danske overenskomster er imidlertid ikke alment bindende, og der er

en del overenskomster, der ikke rummer lønsatser, ligesom der kan være områder, hvor

flere overenskomster dækker samme arbejde. De forslag, der drøftes er derfor vanskelige

at forene med den danske model, og kan derudover meget vel indskrænke den grænse-

overskridende konkurrence eller føre til direkte protektionisme, fordi krav om at over-

holde bestemte nationale overenskomster, som ikke i forvejen er almengjort ved lov, vil

stille udenlandske virksomheder eller indenlandske virksomheder med andre overens-

komster ringere i forhold til at kunne deltage i det pågældende udbud. I forhold til græn-

seoverskridende tjenesteydelser er muligheden for at kræve overholdelse af national ar-

bejdsmarkedslovgivning allerede reguleret i udstationeringsdirektivet (96/71/EC). Ufor-

beholdne krav om overholdelse af national arbejdsmarkedslovgivning og overenskomster,

uden hensyn til reglerne i udstationeringsdirektivet, kan eksempelvis føre til, at en virk-

somhed, som leverer tjenesteydelser i et andet land, både skal betale arbejdsmarkedspen-

sion i hjemlandet samt i det land, hvor tjenesteydelsen leveres. Det vil fordyre udbud på

tværs af landegrænser.

Det er således essentielt, at udbudsdirektivet ikke regulerer områder, der er reguleret i

andre direktiver. Udbudsdirektivet skal derfor fortsat respektere og referere til udstatio-

neringsdirektivet og bestemmelserne om tjenesteydelsernes fri bevægelighed (TFEU ar-

tikel 56[a1] ).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bør fortsat være op til ordregiverne i kommunerne og regionerne at beslutte, hvorvidt

de ønsker at gøre brug af arbejdsklausuler, som det er forudsat i aftalen mellem regeri n-

gen og Enhedslisten om initiativer mod social dumping af 8. nov. 2012.

Underleverandørstyring

Der pågår en større diskussion omkring regulering af underleverandørforhold. For at

undgå dobbeltregulering bør dette ikke indgå i udbudsdirektiverne, da dette er reguleret i

den almindelige kontraktret. Direktiverne bør ikke give underleverandører mulighed for

at kræve betaling af ordregiver, idet det giver problemer med kontraktstyring. Udbudsd i-

rektiverne bør heller ikke indføre udvidet kædeansvar, da hovedleverandøren ikke kan

kontrollere underleverandørers arbejdsforhold. Tilsvarende vil ordregivere ikke kunne

tjekke disse vilkår og dermed sikre lige og gennemsigtig konkurrence. Forslag om, at der

maksimalt må anvendes tre underleverandørled, er umuligt at gennemføre ved indkøb af

eksempelvis computere.

Valg af tildelingsform

Det overvejes at afskaffe den tildelingsform, hvor tilbudsgiverne alene konkurrerer på

prisen (opgaven tildeles ”laveste pris”). Overvejelsen beror sandsynligvis på den fejlagtige

opfattelse, at der ved brug af tildelingskriteriet ”laveste pris” ikke stilles krav til produk-

tets kvalitet. Dette er ikke tilfældet. Når ordregivere vælger at lade leverandører konkur-

rere alene på prisen, sker det altid på baggrund af en række såkaldte mindstekrav til kv a-

liteten. Tildelingskriteriet ”laveste pris” kan bruges på områder, hvor ordregiver har en

klar holdning til den kvalitet, man ønsker at købe, og udbudsprocessen er meget gennem-

sigtig og simpel for både ordregiver og tilbudsgiver. Ordregivere bør derfor fortsat efter-

lades rum til at træffe beslutninger om tildeling, hvorfor man bør beholde både tildelings-

formen ”laveste pris” og tildelingsformen ”økonomisk mest fordelagtige tilbud”, der ind-

drager flere parametre end pris.

Livscyklusomkostninger

Organisationerne bakker op om at lade det være en mulighed at anvende livstidsomkost-

ningerne i tildelingen. Det er afgørende, at der stilles fælles europæiske standarder til

rådighed, så de enkelte ordregivere ikke skal opfinde egne modeller.

Innovationsfremme

Generel adgang til dialog og forhandling

Mulighederne for dialog og forhandling er for begrænsede med de nuværende regler. Dia-

log bidrager til innovation og udviklingen af løsningsforslag. Forhandling bidrager til, at

ordregiver får den rigtige løsning til den rigtige pris. Erfaringerne fra forsyningsområdet

viser, at forhandling ikke fører til misbrug eller korruption. Organisationerne mener, at

man fra dansk side bør arbejde for, at dialog og forhandling muliggøres i videre omfang

end i dag.

Innovationspartnerskaber og konkurrencepræget dialog

Organisationerne bakker op om den nye udbudsform ”innovationspartnerskab”, der gør

det muligt at udbyde faseopdelte innovationsprocesser uden at skulle udbyde disse som et

stort ”offentligt-privat-innovationspartnerskab”. Det bør dog tydeliggøres, hvordan og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvornår disse kan etableres. Tilsvarende støtter vi EU-Kommissionens signalgivning om

konkurrencepræget dialog. Det er positivt, at den nye ordlyd er mindre begrænsende for

anvendelsesområdet.

Nedbringelse af administrative byrder

Tro-og-love erklæringer, dokumentation og self-cleaning

Der er kun få tiltag, der sikrer, at de administrative byrder nedbringes, herunder indfø-

relsen af tro-og-love erklæringer, forslaget om, at leverandører ikke skal genfremsende

dokumenter til ordregivere og self cleaning. I forhold til self cleaning er der dog en række

praktiske forhold, der bør afklares, herunder at der bør gælde en tidsbegrænsning for

udelukkelse af virksomheder, så reglerne fortolkes ens i EU.

Omsætningskrav

Organisationerne finder det rimeligt, at krav til omsætning for bydende virksomheder

alene må være op til tre gange den estimerede kontraktværdi. Højere omsætningskrav

kan være en barriere for mindre og mellemstore virksomheder.

Standardisering af formalia-oplysninger

Organisationerne bemærkede EU-Kommissionens introduktion af et Europæisk Udbuds

Pas. Kommissionen havde lagt op til, at passet skal indeholde et relativt begrænset antal

oplysninger, hvorfor der i en dansk sammenhæng ikke var lagt op til et større fremskridt.

Vi er bekendt med, at dette også har været vurderingen i Rådet, hvorfor man har valgt at

slette passet. Organisationerne mener, at man i stedet bør gå den anden vej og indarbejde

yderligere standardiserede oplysninger og udvide det til at gælde et år jf. forslag i parla-

mentet. Standardisering af oplysninger om virksomhedernes formalia kan medføre væ-

sentlig lettelse af transaktionsomkostningerne ved udbud og tilbudsgivning, og vil forhin-

dre formaliafejl.

E-udbud

Organisationerne er positive overfor øget brug af e-udbud. Vi mener, at e-udbud vil ned-

bringe transaktionsomkostningerne ved udbud og gøre det lettere for mindre og mellem-

store virksomheder at deltage i udbud. Der lægges op til at gøre brugen af de digitale løs-

ninger obligatorisk indenfor en kort årrække. Dette bør Danmark støtte.

Afkortning af tidsfrister

EU-Kommissionen lægger op til at afkorte tidsfristerne. I Rådet har holdningen været, at

man vil sænke minimumstidsfristerne men samtidigt indføre proportionalitet i tidsfri-

sterne, således at det kræves, at ordregiver giver længere tidsfrister ved særligt komplekse

opgaver og tilbud. Organisationerne finder, at dette er en afbalanceret og rimelig tilgang.

Opdeling af opgaver i delopgaver

EU-Kommissionen foreslår, at opgaver til en værdi af mere end €500.000 som udgangs-

punkt skal opdeles i delopgaver, alternativt skal ordregiver forklare, hvorfor man ikke har

gjort dette. Der er i Ministerrådet opnået enighed om at fastholde dette princip dog med

den tilføjelse, at dette ikke skal kunne håndhæves. Det er organisationernes overbevis-

ning, at ordregivere altid overvejer en opdeling af opgaverne og gør dette, hvor dette er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hensigtsmæssigt. Kravet om at ordregivere skal redegøre for, hvorfor opgaver evt. ikke

opdeles, vil føre til unødigt bureaukrati og bidrage til at øge de i forvejen høje transakti-

onsomkostninger forbundet med udbud. Artiklen bør derfor slettes.