Forsvarsudvalget 2011-12
KOM (2011) 0934 Bilag 1
Offentligt
1082793_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en
EU-civilbeskyttelsesordning KOM(2011) 934
21. februar 2012
Notatet oversendes til orientering for Folketingets Forsvarsudvalg.
1. Resumé
Kommissionen udsendte den 20. december 2011 et forslag til ny EU-
civilbeskyttelsesordning, som blev modtaget i dansk sprogversion den 17. januar 2012. For-
slaget skal på sigt træde i stedet for de to eksisterende rådsafgørelser om henholdsvis en
fællesskabscivilbeskyttelsesordning og om det finansielle beredskabsinstrument. Forhandlin-
gerne af forslaget forventes tidligst afsluttet ultimo 2. halvår af 2012 og skal ses i lyset af
forhandlingerne om de flerårige finansielle rammer 2014-2020. Kommissionen foreslår en
række ændringer i forhold til den eksisterende civilbeskyttelsesordning: Som noget nyt in-
kluderes i Kommissionens forslag forebyggelsesområdet, der blandt andet omfatter, at med-
lemsstaterne skal udarbejde og fremsende risikostyringsplaner til Kommissionen inden ud-
gangen af 2016, oprettelse af en europæisk beredskabskapacitet i form af en pulje af med-
lemslandenes frivilligt tilmeldte kapaciteter (standby pulje) samt forslag om at opbygge fæl-
les kapaciteter på EU-niveau. Forslaget lægger herudover op til mulighed for midlertidig op-
lagring (forud placering af kapaciteter) af andre medlemsstaters kapaciteter i situationer
med forøget risiko, dvs. hvor der er en forventning om, at konsekvenserne af en hændelse
vil overstige kapaciteten af en medlemsstats nationale kapaciteter. Kommissionen foreslår,
at der afsættes i alt ca. 566 mio. EUR (løbende priser) til civilbeskyttelsesinstrumentet over
perioden 2014-2020, hvoraf Danmark finansierer ca. 2 pct. svarende til ca. 11,3 mio. EUR.
Det vurderes, at forslaget kan medføre behov for justeringer af beredskabsloven afhængigt
af forslagets endelige ordlyd. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet eller forsvarsforbe-
holdet.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2011) 934 af 20. december 2011 fremsendt et forslag til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en EU-civilbeskyttelsesordning. Forslaget er over-
sendt til Rådet den 17. januar 2012 i en dansk sprogversion. Forslaget har hjemmel i TEUF
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1082793_0002.png
artikel 196
1
og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel
294. Rådet træffer afgørelse ved kvalificeret flertal. Forhandlingerne om forslaget forventes
tidligst afsluttet ultimo 2. halvår af 2012 og skal ses i lyset af forhandlingerne om EU's fler-
årige finansielle ramme 2014-2020.
Forslaget skal på sigt træde i stedet for Rådets afgørelse om en fællesskabscivilbeskyttel-
sesordning (vedrører styrket samarbejde mellem medlemsstaterne og fællesskabsniveauet
på civilbeskyttelsesområdet), og Rådets afgørelse om det finansielle beredskabsinstrument
(vedrører finansiel bistand til foranstaltninger, der gennemføres under civilbeskyttelsesord-
ningen, for at beskytte mod naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer)
2
. Mens fælles-
skabscivilbeskyttelsesordningen ikke er tidsbegrænset, er det finansielle beredskabsinstru-
ment en del af EU’s flerårige finansielle rammer, der udløber med udgangen af 2013.
Baggrunden for Kommissionens forslag er således dels, at alle sektorretsakter under den
flerårige finansielle ramme - herunder det finansielle beredskabsinstrument – udløber i
2013, dels at civilbeskyttelsesområdet med Lissabon-Traktaten har fået sin egen artikel,
TEUF artikel 196. For så vidt angår de overordnede finansielle forhold i forbindelse med for-
slaget til EU-civilbeskyttelsesordning bemærkes det, at disse behandles som led i forhand-
lingerne om de flerårige finansielle rammer (2014-2020).
Det fremgår af forslaget, at det er baseret på Kommissionens meddelelser "Hen imod et
styrket EU-katastrofeberedskab: civilbeskyttelsens og den humanitære bistands rolle"
3
(2010) og "Fællesskabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte ka-
tastrofer"
4
(2009), Kommissionens evaluering i 2011 af civilbeskyttelsesordningen i perioden
2007-2009
5
og erfaringer fra tidligere katastrofesituationer. Kommissionen nævner desuden,
at forslaget bidrager til Europas 2020-mål og har til formål at øge sikkerheden for borgerne i
EU og skabe større modstandskraft over for naturkatastrofer og menneskeskabte katastro-
fer, hvilket er en central del af Stockholm-programmet
6
og Strategien for EU's indre sikker-
hed
7
.
1Det fremgår af TEUF artikel 196, at målene for Unionens indsats på civilbeskyttelsesområdet er at støtte og supplere medlemssta-
ternes tiltag på nationalt, regionalt og lokalt plan med hensyn til risikoforebyggelse, beredskab og indsats i tilfælde af natur- og
menneskeskabte katastrofer i Unionen, at fremme et hurtigt og effektivt operationelt samarbejde mellem de nationale tjenester på
civilbeskyttelsesområdet, samt at fremme sammenhængen i internationalt arbejde på civilbeskyttelsesområdet.
2
Rådets beslutning 2007/779/EF, Euratom af 8. november 2007 om indførelse af Fællesskabets civilbeskyttelsesordning (omarbej-
det) (EUT L 314 af 1.12.2007, s. 9.) Rådets beslutning 2007/162/EF, Euratom af 5. marts 2007 om indførelse af et finansielt civilbe-
skyttelsesinstrument (EUT L 71 af 10.3.2007, s. 9)
3
KOM(2010) 600 endelig.
4
KOM(2009) 82 endelig.
5
KOM(2011) 696 endelig.
6
EUT C 115 af 4.5.2010.
7
KOM(2010) 673 endelig.
Side 2/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1082793_0003.png
3. Formål og indhold
Den eksisterende civilbeskyttelsesordning omfatter i dag beredskabs- og indsatselementer
såsom identifikation af medlemsstaternes indsatshold og moduler, støtte til medlemsstater-
nes transport af katastrofebistand, et uddannelsesprogram og et erfaringsopsamlingspro-
gram samt etablering af et monitorerings- og informationscenter m.m. Monitorerings- og in-
formationscenteret har særligt til opgave at formidle katastroferamte landes, FN’s m.fl. an-
modninger om assistance til de deltagende stater i civilbeskyttelsesordningen og tilsvarende
formidle de deltagende staters tilbud om assistance til rekvirenterne.
Det overordnede formål med det nye forslag er at støtte, koordinere og supplere medlems-
staternes foranstaltninger på civilbeskyttelsesområdet for at gøre forebyggelse, beredskab
og indsats i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer af enhver slags både
inden for og uden for EU mere effektiv. Det fremgår desuden af forslaget, at et særskilt
formål er at sikre øget synlighed af og øget sammenhæng i de europæiske civilbeskyttelses-
indsatser uden for EU.
Kommissionen foreslår med den nye retsakt, at samarbejdet på civilbeskyttelsesområdet
skal videreudvikles på de eksisterende samarbejdsområder, men samtidig også i højere grad
skal omfatte forebyggelsesområdet. Forslaget er overordnet set bygget op omkring fire ho-
vedelementer: Forebyggelse, beredskab, indsatser (henholdsvis inden for og uden for EU)
og finansielle bestemmelser. De væsentligste nye forhold i forslaget fremgår nedenfor struk-
tureret efter de fire hovedelementer.
Der sigtes med forslaget på:
a) at opnå et højt niveau af beskyttelse mod katastrofer ved at forebygge eller reducere de-
res konsekvenser og ved at fremme en forebyggelseskultur
b) at øge EU’s katastrofeberedskab
c) at fremme en hurtig og effektiv indsats i tilfælde af større katastrofer eller overhængende
fare herfor.
Forebyggelse
Medlemsstaterne skal udarbejde risikostyringsplaner og kommunikere disse til Kommis-
sionen inden udgangen af 2016.
Beredskab
Oprettelse og forvaltning af et europæisk katastrofeberedskabscenter (European Re-
sponse Center (ERC) med udgangspunkt i det eksisterende monitorerings- og informati-
onscenter. Centeret skal styrkes, så det har operationel kapacitet døgnet rundt.
Kommissionen skal under inddragelse af medlemsstaterne udarbejde referencescenarier,
og medlemsstaterne skal kortlægge eksisterende kapaciteter. Herefter skal Kommissio-
Side 3/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1082793_0004.png
nen under inddragelse af medlemsstaterne udarbejde beredskabsplaner for anvendelsen
af kapaciteterne.
Oprettelse af en europæisk katastrofeberedskabskapacitet i form af en pulje af med-
lemsstaternes på forhånd bevilgede kapaciteter (standby pulje), som medlemsstaterne
frivilligt stiller til rådighed for indsats under civilbeskyttelsesordningen.
Kommissionen skal i samarbejde med medlemsstaterne identificere mangler i den euro-
pæiske indsatskapacitet og udbedre disse på passende og omkostningseffektiv vis enten
ved, at enkelte medlemsstater opbygger disse kapaciteter eller ved, at der udvikles en
EU-kapacitet i de tilfælde, hvor dette er mere omkostningseffektivt.
Styrkelse af de eksisterende initiativer inden for uddannelse på civilbeskyttelsesområdet,
herunder ved at etablere et uddannelsesnetværk og diversificere uddannelsesprogram-
met.
Styrkelse af det eksisterende program for erfaringsopsamling.
Mulighed for udsendelse af EU eksperthold til tredje land for at yde vejledning til landet
om forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger.
Mulighed for at medlemsstater kan oplagre indsatskapacitet i logistiske knudepunkter i
EU, dvs. placering af medlemsstaters kapaciteter i fælles lager.
Indsatser inden for EU
Mulighed for at medlemsstaterne kan anmode om bistand i form af midlertidig oplagring
af kapacitet (forud placering af kapaciteter) i situationer, hvor der er en forventning om,
at konsekvenserne af en hændelse overstiger kapaciteten af de nationale indsatskapaci-
teter.
Medlemsstater, der anmoder om assistance, skal yde støtte som værtsnation til den ind-
kommende bistand.
Indsatser uden for EU
Kommissionen skal samarbejde med FN og andre relevante aktører med henblik på at
maksimere synergi, sikre komplementaritet og undgå duplikation, ligesom det katastro-
feramte land, FN, FN’s agenturer eller andre relevante internationale organisationer kan
rette anmodning om bistand gennem det europæiske katastrofeberedskabscenter.
Kommissionen underretter den Fælles Udenrigstjeneste for at kunne sikre konsistens
mellem civilbeskyttelsesoperationer og EU's overordnede forbindelser med det berørte
land.
Finansielle bestemmelser
Der lægges fra Kommissionens side generelt op til øget EU-(med)finansiering på civilbe-
skyttelsesområdet, herunder på følgende områder:
Medlemsstaternes udarbejdelse af nationale risikostyringsplaner.
Opretholdelse af det europæiske katastrofeberedskabscenter og dets funktioner.
Side 4/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Etablering og opretholdelse af den europæiske katastrofeberedskabskapacitet
(standby pulje af medlemsstaternes kapaciteter, som medlemsstaterne frivilligt har
tilmeldt). Identificering af mangler i den europæiske katastrofeberedskabskapacitet
og udbedring af disse mangler, dvs. kapacitetsanskaffelser.
Logistik- og transportudgifter i forbindelse med indsatser, herunder i visse tilfælde
mulighed for fuld EU-finansiering af transportomkostninger (f.eks. ved udsendelse af
kapaciteter tilmeldt den europæiske katastrofeberedskabskapacitet) samt i nogle til-
fælde forskellige satser for EU-medfinansieringen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke. Europa-Parlamentets Miljøudvalg (EN-
VI) forventes tidligst at indlede behandlingen af forslaget i marts 2012 under inddragelse af
en række af Europa-Parlamentets andre fagudvalg.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt, fordi forslagets mål ikke i til-
strækkelig grad kan opfyldes af de enkelte medlemsstater. Kommissionen begrunder dette
med, at civilbeskyttelsesområdet indebærer håndtering af situationer af tværnatio-
nal/multinational karakter, som kræver overordnet koordinering og fælles handling ud over
det nationale niveau.
Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er overholdt, når der
med udgangspunkt i medlemsstaternes ansvar for beskyttelse af egne borgere, lægges op
til initiativer, der kan styrke den europæiske evne til på solidarisk vis at håndtere situationer
og hændelser, der har grænseoverskridende karakter.
6. Gældende dansk ret
Beredskabsloven fastlægger rammerne og opgaverne for redningsberedskabet og omfatter
endvidere planlægningen af redningsberedskabet og det civile beredskab.
Efter beredskabslovens § 3 kan forsvarsministeren bestemme, at redningsberedskabet skal
indsættes i udlandet i fredstid i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller
udgør en overhængende fare for personer, ejendom eller miljøet.
Efter beredskabslovens § 24 skal de enkelte ministre hver inden for deres område planlæg-
ge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og kata-
strofer. Det fremgår desuden, at forsvarsministeren koordinerer planlægningen vedrørende
den civile sektors beredskab og rådgiver myndighederne, samt at forsvarsministeren gen-
nemfører den del af planlægningen, der ikke påhviler andre myndigheder.
Side 5/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1082793_0006.png
Det følger af beredskabslovens § 25, at kommunalbestyrelser og regionsråd skal udarbejde
en samlet plan for kommunen henholdsvis regionens beredskab (beredskabsplaner), samt at
disse planer skal indsendes til Beredskabsstyrelsen. I henhold til beredskabslovens § 27
fastsætter de enkelte ministre hver inden for deres område vejledende retningslinjer for re-
gionernes og kommunernes beredskabsplanlægning.
På en række områder er der endvidere gennemført implementering af EU-direktiver, som
indeholder beredskabselementer
8
i forhold til specifikke sektorer.
7. Konsekvenser
Konsekvenserne vil afhænge
civilbeskyttelsesordning.
af
den
endelige
ordlyd
af
forslaget
til
EU-
Lovmæssige konsekvenser
Det vurderes, at forslaget kan medføre behov for justeringer af beredskabsloven afhængigt
af forslagets endelige ordlyd.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet eller forsvarsforbeholdet.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
En vedtagelse af Kommissionens forslag i dens nuværende form indebærer en udgift på
EU's flerårige finansielle ramme 2014-2020 på ca. 566 mio. EUR hvoraf Danmark finansierer
ca. 2 pct. svarende til ca. 11,3 mio. euro.
Forslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.
8. Høring
Forslaget er hørt i EU-specialudvalget på civilbeskyttelsesområdet.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes specifikke holdninger til forslaget. Det forventes dog,
at en række medlemsstater generelt vil opfordre til styrket samarbejde om civilbeskyttelse,
mens en række andre medlemsstater vil pege på, at civilbeskyttelsesordningen oprindeligt
blev skabt med henblik på at facilitere intern støtte mellem de deltagende stater i civilbe-
skyttelsesordningen – altså indsatser inden for EU. Disse medlemsstater vil formentlig sam-
tidig påpege, at forslaget i høj grad synes at have fokus på indsatser uden for EU.
8
Herunder samarbejdet vedr. europæisk kritisk infrastruktur (EPCIP-direktivet), virksomheder med risiko for større uheld med farlige
stoffer (Seveso-direktivet) og oversvømmelses-direktivet.
Side 6/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1082793_0007.png
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter et effektivt samarbejde på civilbeskyttelsesområdet. Danmark har bidra-
get til og været tilfreds med den nuværende civilbeskyttelsesordning, som er blevet gradvist
udviklet over de sidste 10 år. Regeringen finder det generelt hensigtsmæssigt, at der støttes
op om eksisterende roller og mandater, f.eks. i forhold til FN’s overordnede koordinerende
rolle i forbindelse med internationale humanitære katastrofer og indsatser, og at der bygges
ovenpå eksisterende systemer og instrumenter for at undgå duplikering, samt at der på be-
hørig vis tages højde for sektoransvarsprincippet. I lyset af konsolideringsbehovet på natio-
nalt niveau lægger regeringen betydelig vægt på, at der opnås så omkostningseffektive og
enkle løsninger som muligt med henblik på at minimere omkostningerne for medlemsstater-
ne. Dette gælder både den del af omkostningerne, der finansieres af medlemsstaterne via
EU's budget, og de omkostninger der finansieres direkte af medlemsstaterne. Regeringen
finder endvidere, at indsatser i forbindelse med katastrofer bør basere sig på en behovsdre-
vet tilgang og analyse af de præcise behov i det katastroferamte land frem for en kapaci-
tetsdrevet tilgang
9
. Regeringen ser frem til, at det konkrete indhold af en række forhold i
forslaget afklares nærmere.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Kommissionens forslag til ny EU-civilbeskyttelsesordning har ikke tidligere været forelagt
Folketingets Europaudvalg.
9
Jf. principperne for ”Good Humanitarian Donorship” (GHD), som en række små og store donorer – herunder Europa-Kommissionen
og en række EU-lande - har tilsluttet sig.
Side 7/7