PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12
KOM (2011) 0941 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

16. marts 2012

Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, inter-

net- og mobilbetalinger

Resumé

Kommissionen har fremlagt ”Grønbog på vej mod et integreret europæ-

isk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger”. Med grønbogen

iværksætter Kommissionen en bred høringsproces, som skal hjælpe

Kommissionen i sin analyse af barriererne for sikre og innovative kort-,

internet- og mobilbetalinger, og hvordan barriererne nedbrydes.

Det første vigtige skridt er det fælles betalingsområde i Europa (SEPA),

som tager udgangspunkt i den præmis, at der ikke bør sondres mellem

grænseoverskridende og indenlandske elektroniske detailbetalinger i eu-

ro i EU. De tværeuropæiske SEPA-betalingsinstrumenter kan skabe

grundlag for mere integreret og sikker innovation af betalingsprodukter.

Hvis eksisterende standarder og regler, der er udviklet under SEPA, også

anvendes på betalingsinstrumenter i andre valutaer end euro, vil dette

sikre, at det indre marked for betalinger også favner transaktioner, som

ikke er i euro.

Større markedsintegration vil ifølge Kommissionen primært være drevet

af fire faktorer: Mere konkurrence, større udvalg og gennemsigtighed for

forbrugerne, mere innovation og større betalingssikkerhed og kundetillid.

Baggrund

Efterhånden som EU’s borgere og virksomheder bliver mere og mere ak-

tive uden for deres oprindelseslande, er elektroniske betalinger, der fun-

gerer uden problemer på tværs af grænser, en stor hjælp i hverdagen.

Kommissionen finder, at Europa med udgangspunkt i udviklingen inden

for detailbetalinger har mulighed for at være med helt fremme, når det

skal afgøres, hvad det at foretage en betaling kan betyde i fremtiden, en-

ten med kort, over internettet eller med en mobiltelefon.

Det fælles betalingsområde i Europa (SEPA) tager udgangspunkt i, at der

ikke bør sondres mellem grænseoverskridende og indenlandske elektroni-

ske detailbetalinger i euro i EU. Med detailbetalinger menes betalings-

transaktioner, hvor mindst én part i transaktionen ikke er en finansiel in-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/6

stitution. Detailbetalinger er således alle betalingstransaktioner, som ikke

finder sted mellem to banker. De tværeuropæiske SEPA-

betalingsinstrumenter kan skabe grundlag for mere integreret og sikker

innovation af betalingsprodukter. Hvis eksisterende standarder og regler,

der er udviklet under SEPA, også anvendes på betalingsinstrumenter i

andre valutaer end euro, vil dette ifølge Kommissionen sikre, at det indre

marked for betalinger også favner transaktioner, som ikke er i euro.

SEPA-projektet omfatter de primære detailbetalingsinstrumenter kredit-

overførsler, direkte debiteringer og kortbetalinger. For så vidt angår kre-

ditoverførsler og direkte debiteringer har Kommissionen den 16. decem-

ber 2010 udsendt forslag om fastsættelse af slutdatoer for overgangen til

SEPA. Kreditoverførsler og direkte debiteringer skal gennemføres i over-

ensstemmelse med SEPA kravene pr. 1. februar 2014. I medlemsstater,

der ikke har euroen som valuta, skal kreditoverførsler og direkte debite-

ringer overgå til SEPA senest den 31. oktober 2016. Der er opnået enig-

hed om forordningen mellem Rådet og Europa-Parlamentet ultimo 2011,

og forordningen ventes offentliggjort inden for den nærmeste fremtid.

Formål og indhold

Formålet med at udsende grønbogen er at iværksætte en bred høringsproces

med aktørerne for at bekræfte og bidrage til Kommissionens analyse af om-

rådet og hjælpe med at identificere den rette metode til at forbedre markeds-

integrationen.

I Grønbogen beskriver Kommissionen markedet for detailbetalinger, som

det ser ud i dag, og peger på de mangler, der er i forhold til en vision om et

fuldt ud integreret betalingsmarked. Betalingskortmarkedet har høje forbru-

geromkostninger og er fortsat meget nationalt. Tilsvarende er markedet for

internetbetalinger og mobilbetalinger meget opsplittet og mangler fælles

(selv)reguleringsrammer.

Grønbogen peger på, at betalingskort er det mest almindelige elektroniske

betalingsinstrument til detailbetalinger. Den peger dog samtidig på, at inte-

grationen af det europæiske betalingskortmarked langt fra er fuldført. Selv

om der gennem de seneste årtier er sket en stor stigning i brugen af beta-

lingskort, har dette ikke medført nogen væsentlig reduktion i forbrugerom-

kostninger, gebyrer mellem banker eller betalingsmodtagernes gebyrer. Of-

te accepteres nationale debetkortordninger ikke uden for oprindelsesmed-

lemsstaten, hvilket står i vejen for det indre markeds udvikling. Misbrug af

betalingskort er også et problem navnlig i forbindelse med fjerntransaktio-

ner.

Det fremgår af grønbogen, at betalinger, der foretages over internettet (e-

betalinger), spiller en stadig større rolle i forhold til udviklingen af e-handel,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/6

dvs. køb og salg af produkter over internettet. Ifølge en offentlig høring fra

2010 om fremtiden for den elektroniske handel er betalinger en af de største

hindringer for e-handelens fremtidige vækst. Samme høring peger også på

forskellige betalingsmetoder i medlemslandene, omkostningerne ved beta-

linger for forbrugerne og betalingsmodtagerne særligt for betalinger af lav

værdi samt betalingssikkerhed som hindringer for vækst i e-handelen.

Manglen på en sammenhængende og omfattende (selv)reguleringsramme

giver et opsplittet europæisk e-betalingsmiljø.

Mængden af betalinger, der foretages over mobiltelefoner, er i øjeblikket

den hurtigst voksende af alle betalingsmetoder, men der er tale om et meget

opsplittet marked for mobilbetalinger. De primære aktører har endnu ikke

vedtaget nogen bæredygtig forretningsmodel for interoperable betalingsløs-

ninger.

Ifølge målsætningen for SEPA, som Kommissionen og ECB har udstukket

for elektroniske betalinger i euro i EU, bør der ikke skelnes mellem grænse-

overskridende og nationale betalinger. På grundlag af SEPA’s standarder og

regler bør denne skelnen ifølge Kommissionen også blive overflødig for be-

talinger i andre valutaer end euro inden for EU. Dette vil efter Kommissio-

nens og ECB’s vurdering skabe et reelt digitalt indre marked på EU-plan.

Kommissionen har identificeret et antal muligheder for at stimulere den

yderligere integration af kort-, internet- og mobilbetalinger med henblik på

at fremme visionen om, at der ikke bør skelnes mellem grænseoverskriden-

de og nationale betalinger. Disse muligheder beskrives i grønbogen, og der

lægges op til en bred tilkendegivelse af holdninger hertil. Der er bl.a. tale

om opsplitning af markedet, markedsadgang, adgang til markeder på tværs

af grænser og ikke mindst betalingssikkerhed.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om grønbogen. Europa-

Parlamentet støttede arbejdet med at skabe et integreret marked via SEPA

og må derfor også forventes at støtte dette bredere initiativ fra Kommissi-

onen i forhold til at skabe et integreret marked for flere betalingsinstru-

menter.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/6

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Grønbogen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige og statsfinansielle

konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Grønbogen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Grønbogen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet.

10.

Høring

Grønbogen har været i høring i EU-specialudvalget for den finansielle sek-

tor og EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerforhold.

Håndværksrådet ser positivt på, at Kommissionen signalerer, at der er brug

for en overordnet strategi på betalingsområdet. Som markedet ser ud i dag,

er det ifølge Håndværksrådet svært for betalingsbrugere at gennemskue

omkostningerne ved valg af betalingsinstrumenter og betalingsudbydere.

Mere konkurrence og gennemsigtighed på markedet skal ske samtidig med,

at betalingsinfrastrukturen forbedres, og betalingssikkerheden højnes. Stra-

tegiarbejdet bør føre frem til større gennemsigtighed omkring kortgebyrer-

ne, således at virksomheder og forbrugere kan træffe deres valg af kort på et

mere oplyst grundlag.

Finansrådet ser generelt positivt på Kommissionens ønske om at foretage en

bred høringsproces og analyse af markedet for kort-, internet- og mobilbeta-

linger.

Finansrådet understreger, at det er væsentligt at pege på det arbejde, der

sker inden for det fælles betalingsområde i Europa (SEPA), og den indsats

der ydes af European Payment Councel (EPC). Pengeinstitutterne støtter

fuldt op om arbejdet og visionen om, at der ikke bør skelnes mellem græn-

seoverskridende og nationale betalinger.

Finansrådet deler ikke grønbogens udgangspunkt om, at der kun er sket be-

skedne forbedringer i udviklingen på betalingsmarkedet, og at der mangler

konkurrence og innovation. Finansrådet finder ikke, at dette er underbygget,

og mener, at Kommissionen bør fremlægge nærmere dokumentation herfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/6

Finansrådet er af den holdning, at betalingsmarkedet skal anskues globalt og

ikke europæisk, som grønbogen gør, idet globale aktører allerede er betyd-

ningsfulde aktører i Europa.

Finansrådet mener, der bør sondres mellem kortbetalinger og internet- og

mobilbetalinger, idet der er forskel på udviklingen inden for disse områder.

Internet- og mobilbetalinger er i en voldsom udvikling, og en forhastet regu-

lering kan vise sig at få negative konsekvenser for den innovative udvikling.

Finansrådet er ikke enig i grønbogens udsagn om, at betalinger, forskelle i

betalingsmetoder og -sikkerhed er nogle af de største barrierer for en vækst i

e-handelen. Andre forhold må ifølge Finansrådet tillægges lige så stor be-

tydning, f.eks. nationale forskelle i køberetlige regler, begrænsede eller be-

sværlige klagemuligheder ved grænseoverskridende køb, sprogbarrierer,

usikkerhed om omkostninger ved levering m.v.

Finansrådet peger også på, at der fra betalingskortudbydernes side er iværk-

sat mange tiltag for at øge sikkerheden, herunder særligt implementeringen

af EVM-chippen.

I relation til interbankgebyrer mener Finansrådet, at sådanne ikke skal fast-

sættes gennem regulering, men på konkurrence- og markedsmæssige betin-

gelser.

Finansrådet støtter ikke, at forretninger kan overvælte forretningens egne

omkostninger til sin betalingsudbyder på kunderne – såkaldt ”surchar-

ching”.

Finansrådet tager på det kraftigste afstand fra Kommissionens spørgsmål,

om det skal være muligt for ikke-banker at få information om kundens di-

sponible beløb på en bankkonto med kundens samtykke. Dette vil stride

mod grundlæggende principper om bankers fortrolighed i forhold til kunder

og deres økonomiske forhold.

Finansrådet tager ligeledes på det kraftigste afstand fra Kommissionens

spørgsmål, om det skal være muligt for andre end banker at få adgang til

clearing- og afviklingssystemer. En sådan adgang må kræve tilladelse som

bank på grund af clearingmedlemmers mulighed for at trække på kredit.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har generelt været bred opbakning til SEPA blandt medlemslandene,

herunder i forbindelse med forhandlingerne om forordningen om fastsættel-

se af slutdatoer for overgang til SEPA. I forlængelse heraf må det også for-

ventes, at der vil være opbakning til at kortlægge barriererne for sikre og in-

novative kort-, internet- og mobilbetalinger med henblik på nedbrydning af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/6

disse, som Kommissionen lægger op til i grønbogen. Det er dog for tidligt at

sige noget om, hvorvidt der vil være opbakning til eventuelle konkrete initi-

ativer, Kommissionen måtte fremsætte.

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har støttet en effektivisering af betalingsinfrastrukturen for euro

i Europa gennem etableringen af SEPA både i forbindelse med, at ECOFIN

i 2009 udtrykte støtte til SEPA-projektet, og herefter i forbindelse med for-

handlingerne om forordningen om fastsættelse af slutdatoer for overgang til

SEPA.

På tilsvarende vis lægger regeringen vægt på, at der sikres en billig og ef-

fektiv betalingsinfrastruktur i EU. Regeringen støtter derfor, at Kommissio-

nen foretager en bred høringsproces med henblik på at sikre alle parters in-

put til Kommissionens analyse af markedet for kort-, internet- og mobilbe-

talinger samt hjælpe med at identificere den rette metode til at forbedre in-

tegration og effektivitet på betalingsmarkederne.

Regeringen lægger vægt på, at der foretages en grundig og objektiv analyse

af de berørte områder, inden der fremsættes konkrete forslag.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.