Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2011) 0011
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Europaudvalget har i brev af 4. marts 2011 stillet følgende spørgsmål nr.1 ad KOM
(2011) 0011, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Olsen
Dyhr (SF).
9. marts 2011
J.nr. 2011-0003990
Spørgsmål nr. 1:
”Kan beskæftigelsesministeren bekræfte, at hun selvfølgelig følger det mandat fi-
nansministeren fik i oktober 2010 på Rådsmødet om beskæftigelse d. 7/3-2011,
som ordret lyder: ”Regeringen lægger vægt på (…) at eventuelle henstillinger om
at korrigere ubalancer giver landene fleksibilitet med hensyn til valg af de konkrete
politikinstrumenter og ikke er præskriptiv i forhold til de præcise midler.”
Endeligt svar:
Jeg bekræfter hermed, at jeg på rådsmødet om beskæftigelse den 7. marts 2011 har
fulgt det mandat, som finansministeren fik den 15. oktober 2010 vedrørende rap-
porten fra Taskforcen om styrket økonomisk samarbejde, og som lyder for så vidt
angår eventuelle henstillinger: ”Regeringen lægger vægt på, at indikatorerne fast-
lægges efter forslag fra Kommissionen og godkendelse af Rådet, samt at eventuelle
henstillinger om at korrigere ubalancer giver landene fleksibilitet mht. valg af kon-
krete politikinstrumenter, og ikke er præskriptiv ift. de præcise midler”
Dagsordenen for EPSCO den 7. marts 2011 indeholdt først og fremmest bidrag til
forberedelse af Det Europæiske Råds årlige møde om vækst og beskæftigelse. Rå-
det godkendte i den forbindelse rådskonklusioner vedrørende beskæftigelsen og
Fællesrapporten om beskæftigelsen, jf. traktaten, art. 148 stk. 1.
Venlig hilsen
Inger Støjberg