Erhvervsudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2011) 0211
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Finansministeren
27. juli 2011
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 1 (Alm. del) af 20. juni
2011 stillet efter ønske fra Pia Adelsteen (DF)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilke overtrædelsesprocedurer mod EU-lande ved
forfalskning af statistikdata man kan forestille sig vil indgå i en revision af forord-
ningen og adfærdskodeksen om europæiske statistikker, som beskrevet i Kommis-
sionens meddelelse KOM (2011) 211.
Svar
Kommissionens meddelelse om effektiv kvalitetsstyring inden for europæiske sta-
tistikker (KOM (2011) 211) lægger op til styrket præventiv kontrol med statistik-
ker over offentlige finanser (EDP-statistik). Dette initiativ omfatter bl.a., at der vil
blive indledt traktatkrænkelsesprocedurer, hvis et medlemsland klart har forfalsket
data over offentlige finanser eller givet vildledende oplysninger.
Kommissionens meddelelse lægger imidlertid ikke op til indarbejdelse af bestem-
melser om traktatkrænkelsesprocedurer ifm. revisionen af forordningen om euro-
pæiske statistikker og adfærdskodeksen om europæiske statistikker. Den eksiste-
rende lovgivning om EDP-statistik fastslår, at landene selv skal sikre, at de institu-
tioner og embedsmænd, der har ansvaret for EDP-indberetningerne, er ansvarlige
og handler i overensstemmelse med forordningen om europæiske statistikker. Der
er redegjort nærmere for Kommissionens meddelelse i samlenotat oversendt til
Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 20. juni 2011.
Sanktioner ved manipulation med statistik indgår derimod i udkastet til en reform
af det økonomiske samarbejde i EU, som Rådet og Europa-Parlamentet aktuelt
forhandler om. I forordningen om
effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroom-
rådet
anføres det, at Rådet, på baggrund af en anbefaling fra Kommissionen, kan
pålægge en bøde til et euroland, som forsætligt eller ved alvorlig forsømmelse
fremstiller urigtige data over underskud og gæld (EDP statistik). Bøden skal være
proportionel med overtrædelsens størrelse, varighed og alvor og kan ikke oversti-
ge 0,2 pct. af BNP. Der er endnu ikke opnået enighed om en endelig reformaftale.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen