Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2011) 0298
Offentligt
1019526_0001.png
Europaudvalget
København, den 12. juli 2011
Sagsnr.: 10934
FVM 914
Folketingets Europaudvalg har i brev af 23. juni 2011 stillet følgende spørgsmål nr. 1 til
KOM(2011) 0298, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Ol-
sen Dyhr (SF).
Spørgsmål 1:
”Ministeren bedes - som lovet på Europaudvalgsmødet den 23. juni 2011 -
oversende et notat, der beskriver, hvilke fiskefartøjer, der økonomisk klarer
sig bedst alt efter hvilken type fangstredskaber, de anvender.”
Svar:
For en gennemgang af fiskerfartøjers rentabilitet opdelt efter anvendelse af fangstred-
skaber, henvises til publikationen ”Fiskeriets Økonomi 2011”, udgivet af Fødevareøko-
nomisk Institut. Publikationen kan hentes på følgende hjemmeside:
http://www.foi.life.ku.dk/Aktuelt/~/media/Foi/docs/Publikationer/Rapporter/Fiskeriets
%20Økonomi/Fiskeriets_oek_2011.ashx
I kapitlerne 3.4.-3.7. (side 61-74) opgøres dansk fiskeris indtjeningsevne, arbejdskrafts-
aflønning, kapitalaflønning samt rentabilitet opdelt på fartøjsstørrelse og anvendelse af
fangstredskaber.
Særligt kan henledes opmærksomhed på tabel 3.23. (side 73), hvor fiskeriets rentabilitet
vurderes ved at betragte bruttooverskuddet i forhold til størrelsen af den investerede ka-
pital. Der kan ikke identificeres entydige tendenser, dog kan der i visse størrelseskatego-
rier ses en tendens til en større indtjening i trawlkategorier.
Ses der på rentabilitet i forhold til fartøjsstørrelse, kan der umiddelbart ud fra tallene i
tabel 3.23. konstateres en sammenhæng mellem stigende størrelse og stigende rentabili-
tet. En række forhold omkring datamateriale og tilknyttede faktorer gør dog, at det er
usikkert, om en sådan konklusion kan drages. Dels tager beregningerne ikke hensyn til
de investeringer, som fartøjer omfattet af omsættelige kvoteandele (IOK/FKA) har fore-
taget. Dette skyldes, at datagrundlaget for nuværende ikke er fuldstændigt. Rentabilite-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ten for fartøjer er af denne grund overvurderet. Endvidere har de senere års økonomiske
afmatning betydning for afsætning og priser for de forskellige fiskearter, hvor der kan
ses en tendens til større efterspørgsel på lavprisprodukter frem for dyrere fiskearter,
hvilket store fartøjer, der for eksempel fisker sild og makrel, har profiteret på de seneste
år. Endvidere opereres der i beregningen af rentabilitet for mindre enmands-fartøjer med
en ”kunstig” aflønning til fiskeren svarende til en procesarbejder i industrien. Imidlertid
vil der for en række mindre både formentlig være tale om deltidsbeskæftigelse for fiske-
ren, der i mange tilfælde må formodes at have supplerende erhvervsindkomst. Dette in-
dikerer, at rentabiliteten for de mindre fartøjer undervurderes.
2