Forslaget indfører regler om europæisk standardisering. Standarder er frivillige dokumenter, som fastlægger tekniske eller kvalitetsmæssige krav, som eksisterende eller fremtidige produkter, produktionsprocesser, tjenesteydelser eller metoder skal opfylde.
Fsva. denne forordning er der to typer standarder: europæiske standarder udarbejdet på Kommissionens anmodning på grundlag af et såkaldt "mandat", som de europæiske standardiseringsorganer anmodes om at udarbejde, og andre europæiske standarder, der er udarbejdet på initiativ af andre aktører (virksomheder, nationale standardiseringsor-ganer, interesseparter osv.).
Hovedpunkterne i forslaget er:
- Samarbejdet mellem nationale standardiseringsorganer vil blive mere gennemsigtigt.
- Anvendelsen af standarder udviklet af andre organisationer inden for området informations- og kommunikationsteknologi vil blive muligt i offentlige indkøb.
Kommissionen vil udarbejde et årligt arbejdsprogram, som vil fastlægge prioriteterne for europæisk standardisering og de påkrævede mandater. SMV’er og samfundets interesseparter bør være bedre repræsenteret i europæisk standardisering. En reduktion af den administrati-ve byrde, der påføres Kommissionen og de europæiske standardiseringsorganisationer.
Resumeet er udarbejdet af Folketingets EU-Oplysning. For yderligere notater m.v. om forslaget se boksen med "relaterede dokumenter".