UDENRIGSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 6 ad
KOM (2011) 0380 fra Euro-
paudvalget til handels- og in-
vesteringsministeren af 16.
marts 2012.
Spørgsmål 6:
Kan ministeren garantere, at ACTA's artikel 9.3(b) ikke vil betyde ændringer i dansk lov og
retspraksis i lyset af højesterets dom i sag 27/2009 om, at erstatningskrav i sager om ophavs-
retskrænkelser ikke kan opgøres som et fast beløb på baggrund af vederlagskravet, som frem-
hævet i et spørgsmål til ministeren af advokat Martin von Haller Grønbæk ved P1-Harddisken
og Informations ACTA-høring den 27. februar, som ministeren ved den lejlighed tilkendegav
at ville besvare skriftligt?
Svar:
ACTA-aftalen medfører ikke, at de danske regler om håndhævelse af ophavsrettigheder skal
ændres, eller at det er nødvendigt at indføre nye regler.
ACTA-aftalens art. 9, stk. 3, forpligter ACTA-landene til at etablere eller opretholde en ordning
vedrørende udmåling af erstatning for krænkelse af ophavsrettigheder og de såkaldte naboret-
tigheder, som tilkommer producenter og udøvende kunstnere, samt for tilfælde af varemærke-
forfalskning. Ordningen skal enten indeholde på forhånd fastlagte skadeserstatninger (litra a)
eller
formodningsregler med henblik på fastsættelse af en skadeserstatning, der er tilstrækkelig
stor til at kompensere den krænkede rettighedshaver (litra b),
eller
yderligere skadeserstatning
for ophavsretskrænkelser (litra c). ACTA-landene kan vælge at lade ordningen omfatte flere af
de nævnte metoder til udmåling af skadeserstatningen.
Det er op til ACTA-landene selv at fastsætte det nærmere indhold af udmålingsmetoderne. I
noten til art. 9, stk. 3, litra b, er nævnt nogle formodninger om opgørelsen af skadeserstatnin-
gen, som ACTA-landene kan vælge at benytte sig af, hvis de vil fastsætte de i litra b nævnte
formodningsregler.
Det følger af ophavsretsloven § 83, at der ved forsætlige eller uagtsomme krænkelser af ophavs-
retten og naborettighederne skal betales et rimeligt vederlag til rettighedshaveren for udnyttel-
sen af værkerne samt erstatning for den yderligere skade, som krænkelsen kan have medført.
Domstolene fastsætter størrelsen af den samlede erstatning efter en helhedsvurdering af alle
relevante elementer. Vurderingen kan evt. være skønsmæssig og skal bl.a. tage hensyn til rettig-
hedshaverens tabte fortjeneste og til krænkerens uberettigede fortjeneste, jf. § 83, stk. 2.
Der eksisterer således allerede en ordning til udmåling af erstatning i Danmark, der giver mulig-
hed for yderligere skadeserstatning for ophavsretskrænkelser og som opstiller formodninger