Finansudvalget 2012-13
KOM (2011) 0398
Offentligt
1217361_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Finansministeren
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 2 (Alm. del – §) af 5.
februar stillet efter ønske fra Pia Adelsteen (DF)
Spørgsmål
Er det korrekt, at den danske regering ikke har villet oplyse, hvor høje lønninger
mv. man betaler til de ansatte i den danske repræsentation i EU, sådan som det
fremgår af artiklen ”EU officials on strike over pay, again” på hjemmesiden euob-
server.com den 5. februar 2013, og vil ministeren i bekræftende fald redegøre for,
hvorfor regeringen ikke vil udlevere disse oplysninger?
Der henvises til: http://euobserver.com/institutional/118948.
Svar
Europa-Parlamentet udbad sig i marts 2012 under det danske EU-formandskab
oplysninger om lønningerne for de ansatte på alle medlemslandenes EU-
repræsentationer, idet man som led i forhandlingerne om revisionen af EU's Per-
sonalevedtægt ønskede at foretage en sammenligning mellem lønnen for ansatte
på EU-repræsentationerne med ansatte i EU-institutionerne.
Det danske formandskab påtog sig på opfordring fra medlemslandene at koordi-
nere et samlet svar til Europa-Parlamentet. Der var enighed blandt alle medlems-
lande i Rådet om, at det relevante sammenligningsgrundlag for ansatte i EU-
institutionerne ikke er ansatte på EU-repræsentationerne men derimod nationale
embedsmænd. Ansatte på EU-repræsentationerne udsendes til Bruxelles for en
kortere årrække og modtager i den periode en kompensation for at dække ekstra-
udgifter forbundet med udsendelsen, mens EU-ansatte er permanent bosiddende i
Bruxelles. Fra Rådets side ønskede man derfor ikke som led i forhandlingerne om
revisionen af EU’s Personalevedtægt at fremsende oplysningerne om aflønningen
af ansatte på EU-repræsentationerne, men fremsendte i stedet for oplysninger om
aflønningen for nationale embedsmænd. Brevet fra den danske EU-ambassadør er
afsendt som formand for Rådet på vegne af alle medlemslandene.
Der er vedlagt relevant korrespondance i sagen mellem Danmarks EU-
repræsentation og formanden for Europa-Parlamentet.
Der er naturligvis åbenhed om lønforhold for udsendte for Udenrigsministeriet.
Lønoplysninger på individniveau kan udleveres efter aftale med Udenrigsministe-
riet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon