Finansudvalget 2012-13
KOM (2011) 0398
Offentligt
1221831_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Finansministeren
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 7 (Alm. del – §) af 14.
februar 2013 stillet efter ønske fra Lene Espersen (KF)
Spørgsmål
Ministeren bede redegøre for Danmarks samlede nettostilling i forhold til i dag –
opgjort på henholdsvis indtægts og udgiftssiden.
Svar
”Nettostilling” er et teknisk udtryk for forskellen mellem, hvad et land betaler til
EU og overførslerne fra EU's budget til støttemodtagere i det pågældende land –
f.eks. landmænd, virksomheder, universiteter etc.
Danmarks nettostilling for 2014-2020 afhænger af en hel række faktorer. Bl.a.
hvor meget danske forskere vil være i stand til at hjemtage, udfaldet af de årlige
budgetforhandlinger, hvordan det danske BNI udvikler sig ift. andre lande mv.
Det er derfor vanskeligt at estimere en præcis nettostilling for Danmark frem til
2020. Foreløbige beregninger viser dog, at mens andre sammenlignelige landes
nettopositioner forværres, stabiliseres den danske nettoposition. I forhold til i dag
forventes en nettostilling, der er bedre end Tyskland, Sverige og Nederlandene og
på et sammenligneligt niveau med andre lande som UK, Finland og Østrig.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon