Trafikudvalget 2011-12
KOM (2011) 0451
Offentligt
KOM (2011) 0451 spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Europaudvalg
”Ministeren bedes – i forlængelse af Europaudvalgets møde
den 22. juni 2012 – redegøre status på løsningen af de tekniske
problemer – som fx registreringsproblemer ved flytning af en
lastbil i løbet af en registreret hviletid – i det foreliggende
kompromisforslag om ændring af kontrolapparatforordningen
og køre- og hviletidsforordningen.”
Svar:
1. Justitsministeriet antager, at der med spørgsmålet sigtes til, hvordan for-
slaget om ændring af kontrolapparatforordningen og køre- og hviletidsfor-
ordningen – som Rådet den 26. juni 2012 vedtog en samlet generel indstil-
ling til – forholder sig til den situation, hvor en chauffør flytter sit køretøj
inden for en periode, hvor han efter køre- og hviletidsreglerne angiver at
holde en pause.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at forslaget hovedsageligt indeholder
ændringer af kontrolapparatforordningen, der bl.a. indeholder regler om
anvendelse og installation af kontrolapparatet. Kontrolapparatet har til
formål at registrere førerens køre- og hviletider, så det kan kontrolleres, at
reglerne i køre- og hviletidsforordningen overholdes.
Derudover indeholder forslaget en ændring af køre- og hviletidsforordnin-
gen, som indebærer, at der foretages en mindre udvidelse af kredsen af kø-
retøjer, der undtages fra visse af køre- og hviletidsforordningens bestem-
melser. Forslaget indeholder derimod ikke ændringer i reglerne om køre-
og hviletid, herunder om varigheden af den længste køretid henholdsvis
kravene til pauser og hviletid, og forslaget indfører derfor ikke ændringer
af relevans for den situation, der er nævnt i det stillede spørgsmål.
2. Justitsministeriet kan i tilknytning hertil mere generelt oplyse, at det
følger af den allerede gældende køre- og hviletidsforordnings artikel 7, stk.
1, at føreren efter en kørselsperiode på fire og en halv time skal holde en
sammenhængende pause på mindst 45 minutter, medmindre han påbegyn-
der en hviletid. Denne pause kan ifølge artikel 7, stk. 2, erstattes af en pau-
se af mindst 15 minutters varighed fulgt af en pause af mindst 30 minutters
varighed, fordelt over kørselsperioden på en sådan måde, at stk. 1 overhol-
des. ”Pause” er i forordningens artikel 4, litra d, defineret som ”enhver pe-
riode, i hvilken en fører hverken må udføre kørsel eller andet arbejde, og
som udelukkende benyttes til rekreation”.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen har i et vejledningsnotat fastsat retningslinjer for anvendel-
se af forordningens artikel 4, litra d. Det fremgår heraf, at der ikke bør ske
retsforfølgning eller udvises en vis tolerance efter en individuel vurdering,
hvis føreren – under visse angivne omstændigheder – ved bl.a. terminaler,
holdepladser og grænseovergange har været nødt til at afbryde sit hvil eller
sin pause i få minutter for at flytte sit køretøj. Dette kan bl.a. være tilfæl-
det, hvis der ved en terminal eller en holdeplads pludselig opstår en unor-
mal situation eller et nødstilfælde, hvor et køretøj skal flyttes.
Sanktionerne for overtrædelse af forordningen er fastsat i bekendtgørelse
nr. 328 af 28. marts 2007 om køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtrans-
port. Af bekendtgørelsens § 11, nr. 2, fremgår det, at den, der overtræder
bestemmelserne om varigheden af den længste køretid i bl.a. artikel 7 i kø-
re- og hviletidsforordningen, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 må-
neder.
Det kan oplyses, at Højesteret den 11. maj 2012 afsagde dom i en konkret
sag om artikel 7 i køre- og hviletidsforordningen. I den pågældende sag
havde en chauffør – efter at have holdt en pause på 15 minutter – holdt en
pause, som efter 17 minutters forløb blev afbrudt, idet han efterkom en or-
dre om at flytte vogntoget, fordi der var travlt, og vogntoget stod i vejen
for et andet vogntog, der skulle aflæsses. Flytningen af vogntoget varede
mellem 40 og 55 sekunder, og føreren fortsatte herefter sin pause, således
at pausen inklusive flytningen samlet varede 34 minutter. I den konkrete
sag fandt Højesteret, at situationen svarede til eller måtte sidestilles med de
tilfælde, der er beskrevet i Kommissionens ovennævnte vejledningsnotat,
og frifandt derfor føreren for overtrædelse af køre- og hviletidsbekendtgø-
relsens § 11, nr. 2.
2