Trafikudvalget 2012-13
KOM (2011) 0451
Offentligt
1184333_0001.png
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. november 2012
Færdselskontoret
Katarina Lundh
2012-0036-0113
609367
Hermed sendes besvarelse af KOM (2011) 0451 spørgsmål nr. 3, som Fol-
ketingets Europaudvalg har stillet til europaministeren den 26. oktober
2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eigil Andersen (SF).
Morten Bødskov
/
Christian Hesthaven
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KOM (2011) 0451 spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Europaudvalg
”Ministeren bedes redegøre for, om forslaget til ændring af
kontrolapparatforordningen – som bl.a. går ud på, at køretøjer
skal have monteret kontrolapparater, der er tilsluttet et globalt
satellitnavigationssystem og som foretager automatisk registre-
ring af positionsdata, så afgangs- og ankomststeder kan be-
stemmes – gør det lettere at kontrollere, at EU’s regler for ca-
botagekørsel overholdes, idet det her er blevet nævnt, at det
kan være svært at fastslå, hvor en lastbil har været og hvornår
den har været der?”
Svar:
1.
Kommissionen fremsatte i juli 2011 et forslag om ændring af forordnin-
gerne om kontrolapparater og køre- og hviletid. Forslaget har til formål at
forbedre det nuværende kontrolapparatsystem med henblik på at sikre en
bedre håndhævelse af køre- og hviletidsreglerne. Forbedringen skal bl.a.
ske ved, at kontrolapparatets tekniske aspekter forbedres.
Forslaget indeholder på den baggrund bl.a. en bestemmelse om, at køretø-
jer skal have monteret kontrolapparater, der er tilsluttet et globalt satellit-
navigationssystem (GNSS). Foranstaltningen indebærer, at førerens positi-
onsdata – som anvendes af politiet til at kontrollere overholdelsen af køre-
og hviletidsreglerne – registreres automatisk, og ikke manuelt som i dag.
Hverken denne bestemmelse eller forordningsforslaget i øvrigt har til for-
mål at lette kontrollen med overholdelsen af andre regelsæt end køre- og
hviletidsreglerne, herunder regler for cabotagekørsel.
Det vil imidlertid være naturligt i givet fald at inddrage erfaringerne med
et nyt kontrolapparatsystem i forbindelse med en styrkelse af kontrollen
med cabotagekørsel. Det bemærkes i den forbindelse, at det tilsvarende vil
blive undersøgt, om det fremtidige GPS-baserede kørselsafgiftssystem for
danske og udenlandske lastbiler kan anvendes til kontrol af cabotage.
2.
Det tilføjes, at bestemmelsen i Kommissionens forslag om automatisk
registrering af positionsdata er medtaget i det forslag, som Rådet den 29.
oktober 2012 har opnået politisk enighed om. I Rådets tekst er det tilføjet
som en forudsætning, at GNSS-forbindelsen skal benytte en gratis positio-
neringsservice. Kommissionens forslag behandles efter den fælles beslut-
ningsprocedure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedta-
ges af Europa-Parlamentet. Det forslag, som Rådet nu har opnået politisk
enighed om, er derfor ikke udtryk for en endelig tekst.
2