Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
KOM (2011) 0452
Offentligt
1176130_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Sagsnr.
2012-01360
Doknr.
12037
Dato
08-11-2012
Folketingets Europaudvalg har d. 14. september 2012 stillet følgende spørgsmål nr. 2
vedr. KOM(2012)452 til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL).
Spørgsmål nr. 2:
”Kan ministeren garantere, at reguleringen af bankerne vil blive strammet i kapital-
kravsdirektivet ift. de nuværende danske regler?”
Svar:
Forslaget til ny europæisk kapitalkravsregulering (CRR/CRDIV) af institutter vil, som
beskrevet i svaret på spørgsmål 1 vedr. KOM(2011)452, generelt medføre stigende
krav til kreditinstitutternes kapital set i forhold til nuværende regler, herunder krav om
mere og bedre kapital samt indførelsen af nye kapitalbuffere. Forslaget indeholder
desuden en række elementer i forhold til kontrol med udlånsgearing (forholdet mellem
kapital og udlån i et kreditinstitut) samt indførelsen af ny likviditetsregulering. Endelig
indeholder forslaget bl.a. elementer, der styrker god selskabsledelse (corporate
governance) samt en stramning af kravene til sanktioner overfor institutter, der ikke
overholder reglerne.
Disse stramninger skal bl.a. ses i sammenhæng med skærpede krav vedr. aflønning i
kreditinstitutter mv., som allerede er gennemført i tidligere revisioner af kapitalkravsdi-
rektivet på baggrund af krisen, samt de stramninger der er gennemført eller er under-
vejs i regulering og tilsyn med det øvrige finansielle system på baggrund af krisen.
Der er ikke gennemført en analyse af virkningerne af de kommende regler på de en-
kelte danske institutter, men bl.a. de væsentligt skærpede kapitalkrav sikrer, at regler-
ne vil være strammere i forhold til de hidtidigt gældende regler.
Med venlig hilsen
Margrethe Vestager