Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
KOM (2011) 0452
Offentligt
1176123_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Sagsnr.
2012-01360
Doknr.
12032
Dato
08-11-2012
Folketingets Europaudvalg har d. 14. september 2012 stillet følgende spørgsmål nr. 1
vedr. KOM(2012)452 til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL).
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren bedes sammenligne de nuværende danske regler til bankernes solvens og
kapitalbeholdning ift. det foreslåede indhold af kapitalkravsdirektivet og redegøre for
forskellene.”
Svar:
Lov om finansiel virksomhed, kapitel 10, om solvens, samt dertil hørende bekendtgø-
relse om opgørelse af basiskapitalen og bekendtgørelse om kapitaldækning udgør de
danske regler for, hvor stor risikotagning et pengeinstitut kan påtage sig i forhold til
dets kapitalgrundlag. Den danske regulering af kreditinstitutter implementerer bl.a.
krav fra kreditinstitutdirektivet (2006/48/EF) og kapitalkravsdirektivet (2006/49/EF).
Revision af kapitalkravsdirektivet
Forslaget om revision af EU’s kapitalkravsdirektiv (CRR/CRD IV) er behandlet bl.a. i
samlenotat til Folketingets Europaudvalg fremsendt forud for rådsmødet (ECOFIN)
den 30. november 2011. Der henvises generelt hertil. Forslaget forhandles fortsat i
EU, og den endelige udformning kendes således endnu ikke. Forslaget til ny europæ-
isk kapitalkravsregulering ventes generelt at medføre skærpede krav til institutternes
kapital set i forhold til de nuværende regler, herunder danske regler, jf. nedenfor.
Kapitalkrav
De nye regler indfører bl.a. krav om mere og bedre kapital, som skal gøre institutterne
bedre i stand til at modstå tab uden at blive insolvente.
Institutternes samlede kapitalgrundlag betegnes basiskapitalen (”Total Capital”). Ba-
siskapitalen kan opdeles i kernekapitalen (”Tier 1 Capital”, T1) og supplerende kapital
(”Tier 2 Capital”, T2). Kernekapitalen kan igen opdeles i i) egentlig kernekapital
(”Common Equity Tier 1 Capital”, CET1), typisk bestående af aktiekapital og reserver
inkl. overført overskud, og ii) hybrid kernekapital (”Additional Tier 1 Capital”), dvs. for-
mer for lån (obligationslån eller anden type lån) der opfylder regler for indfrielse, løbe-
tid, annullering af renter mv., og iii) supplerende kapital. Supplerende kapital er an-
svarlig kapital og indskudskapital som f.eks. lån, som et kreditinstitut har optaget, men
skal for at kunne indgå i kapitalgrundlaget opfylde en række kriterier i forhold til at
kunne absorbere tab, dvs. muligheden for at kunne modregne tab i kapitalen. Forsla-
get skærper desuden kriterierne for, hvornår hybrid kernekapital og supplerende kapi-
tal kan indregnes i basiskapitalen. Kapitalkravet er således inddelt i flere lag, jf. figur 1,
som hver har forskellig evne til at absorbere tab. Egentlig kernekapital er kapital af
højeste kvalitet, idet den kan absorbere tab ubetinget og ubegrænset.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1176123_0002.png
Figur 1 - Kapitalkrav i Rådets generelle indstilling af 15. maj 2012
20
18
Pct. af risikovægtede aktiver
I dag
Indfasning →
Nye regler
5
5
5
5
3
3
8
5,5
4
8
6
0,625
0,625
8
6
1,875
1,25
1,25
8
6
1,875
8
6
5
2,5
2,5
8
6
16
14
12
10
8
6
4
2
0
2012
CET1
Total (T1+T2)
Modc. buffer (som udg.pkt. op til 2,5 pct.)
2013
2014
2015
2016
2017
2018
4
2
3,5
8
8
4,5
4,5
4,5
4,5
4,5
4,5
2019
T1 (Inkl. CET1)
Kap.bev. buffer (som udg.pkt. op til 2,5 pct.)
Systemisk risikobuffer (0-5 pct. uden godk.)
Note: Den systemiske risikobuffer uden godkendelse beregnes af en anden base end de øvrige elementer
Der er et overordnet krav til basiskapitalen, som med de nye regler fortsat skal være 8
pct. af de risikovægtede aktiver (dvs. hvor der tages højde for, at mere risikable akti-
ver skal udløse større kapitalkrav end mindre risikable aktiver). Kravet til egentlig ker-
nekapital hæves imidlertid med de nye regler fra hidtil mindst 2 pct. af de risikovægte-
de aktiver til mindst 4,5 pct., når de nye regler er fuldt indfaset. Figur 1 viser indfasnin-
gen af de nye krav som fastlagt i Rådets kompromis fra maj 2012. Der ændres ikke
på, at Finanstilsynet udover disse krav konkret kan fastsætte et højere individuelt sol-
venskrav (et såkaldt søjle II-krav) til de enkelte institutter som led i tilsynet, såfremt
instituttet har risici, der ikke kan dækkes inden for lovens minimumskapitalkrav.
Kapitalbuffere
Forslaget introducerer krav om, at de enkelte institutter skal råde over buffere af eks-
tra kapital af høj kvalitet i form af bl.a. en kapitalbevaringsbuffer og en modcyklisk
kapitalbuffer. Der findes ikke krav om kapitalbuffere i gældende EU-lovgivning eller i
gældende danske regler.
Formålet med kapitalbuffere er, at institutterne tilskyndes til at opbygge ekstra kapital
udover minimumskravet og til at opbygge ekstra kapital i opgangstider (hvor risikoop-
fattelse, tab og hensættelser generelt er lave), som instituttet kan tære på i nedgangs-
tider (hvor risikoopfattelse, tab og hensættelser generelt er høje). Bufferne skal efter
en indfasningsperiode lægges oven i det grundlæggende krav til egentlig kernekapital,
jf. ovenfor og jf. figur 1. Det vil være tilladt for institutterne at ligge under det samlede
bufferkrav, så længe man overholder minimumskapitalkravene, men i så fald træder
en række begrænsninger i kraft. Det drejer sig eksempelvis om adgangen til at udbe-
tale udbytte til instituttets aktionærer, om adgangen til at betale bonus til ansatte mv.
og om forbud mod at betale renter på instituttets hybride kernekapital. Såfremt institut-
tet kommer under det samlede bufferkrav, skal instituttet desuden udarbejde og ind-
sende en kapitalgenopretningsplan til den nationale tilsynsmyndigheds godkendelse.
Kapitalbevaringsbufferen gælder til hver en tid og udgør fast 2,5 pct. af de risikovæg-
tede aktiver efter fuld indfasning senest i 2019. Den modcykliske kapitalbuffer bygger
oven på kapitalbevaringsbufferen og vil variere mellem 0 og 2,5 pct. af de risikovæg-
tede aktiver over tid afhængigt af konjunkturerne. Det vil være op til den relevante
nationale myndighed at fastsætte niveauet af den modcykliske buffer.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1176123_0003.png
Systemiske/SIFI-buffere
Rådets kompromisforslag giver mulighed for, at de enkelte lande kan stille et yderlige-
re kapitalkrav i form af en systemisk kapitalbuffer, der kan dække systemiske risici,
herunder generelle systemiske finansielle risici eller finansielle risici i forhold til syste-
misk vigtige finansielle institutter (SIFI’er). Rådets kompromisforslag indebærer, at
sættes et sådant systemisk bufferkrav højere end 3 pct. af de risikovægtede aktiver (5
pct. fra 2015, jf. figur 1) skal det forhåndsgodkendes af Kommissionen.
Der findes ikke særlige SIFI-krav i de gældende danske regler. Spørgsmålet behand-
les aktuelt i regi af Udvalg om Systemisk Vigtige Finansielle Institutioner i Danmark
(SIFI-udvalget), som efter planen skal afrapportere til erhvervs- og vækstministeren
inden årets udgang.
Metoder til beregning af kreditrisici
De største risici i kreditinstitutter knytter sig almindeligvis til lån og kreditter. Institutter
skal efter de gældende europæiske regler opgøre deres kreditrisici og dermed sol-
vensbelastning enten efter en såkaldt standardmetode eller en intern metode (den
såkaldte IRB-metode). Ved standardmetoden er risikovægte i stort omfang bestemt af
tilsynsmyndigheden ud fra eksterne ratings mv. Efter den interne metode får et institut
mulighed for at søge om tilladelse til selv at opgøre forskellige risikoparametre, som
indgår i beregningen af det individuelle solvenskrav.
Der er i forordningsforslaget lagt op til enkelte opstramninger af reglerne for anvendel-
se af den interne metode, idet forslaget dog for størstedelens vedkommende viderefø-
rer de eksisterende regler. Forordningsforslaget forøger således kapitalkravet under
den interne metode for eksponeringer mod større institutter. Desuden bliver en tidlige-
re tidsbegrænset regel omhandlende detaileksponeringer sikret med pant i fast ejen-
dom gjort permanent.
Modpartsrisici
Forordningsforslaget indeholder en række elementer i forhold til opgørelsen af kapital-
krav knyttet til modpartsrisici (dvs. et instituts risiko for at en modpart ikke lever op til
sine kontraktlige forpligtigelser). Institutter vil således med de nye regler blive omfattet
af supplerende kapitalkrav vedrørende potentielle tab i tilknytning til fald i en modparts
kreditværdighed. Der skabes desuden incitamenter for kreditinstitutter til at anvende
såkaldte centrale modparter ved indgåelsen af f.eks. derivatkontrakter, idet en central
modpart er en specialiseret virksomhed eller anden aktør, som indtræder mellem
modparterne i kontrakterne, og som vil være underlagt særlig regulering og tilsyn.
Gearingsmål
De foreslåede regler indfører desuden bestemmelser vedr. ”gearing”, som er forholdet
mellem omfanget af instituttets kernekapital og instituttets udlån. På basis af et såkaldt
gearingsmål (eller ”leverage ratio”), som er en simpel opgørelse af instituttets kapital
som andel af instituttets samlede udlån og garantier, lægges der op til, at den ansvar-
lige tilsynsmyndighed fra 2013 i sin årlige evaluering af instituttet, skal vurdere institut-
tets gearingsrisiko. Derudover skal ledelsen i instituttet løbende sikre, at der er for-
svarlige processer mv. i forhold til at vurdere og håndtere gearingsrisici. Institutterne
skal fra 2015 endvidere offentliggøre deres gearingsmål. Der er desuden lagt op til, at
der i 2016 skal det vurderes, om der skal indføres et bindende loft for gearing. Der
findes ikke bestemmelser om gearingsmål i de gældende EU-regler eller i danske
regler.
Med venlig hilsen
Margrethe Vestager
3