Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. MST-001-0798
Den
Folketingets Europaudvalg har i brev af 12. oktober 2012 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 angående KOM (2011) 0456 Forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om fritidsfartøjer og personlige
fartøjer, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia
Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 1
Som opfølgning på Europaudvalgets møde den 12. oktober 2012, bedes
ministeren redegøre for hvad den femårige indrapporteringsforpligtelse
ventes at omhandle for Danmark?
Svar
Kommissionens forslag til rapporteringsforpligtigelse betyder, at
medlemsstaterne hvert femte år skal rapportere til Kommissionen om
direktivets gennemførsel. Rapporten skal indeholde en præsentation af de
tilsynsaktiviteter, der er gennemført. Som opfølgning på tilsynet skal
rapporten desuden indeholde en vurdering af, om de produkter, der er
omfattet at direktivet (f.eks. motorer og fartøjer), lever op til direktivets
krav for så vidt angår miljø og sikkerhed.
Det er endnu usikkert om rapporteringsforpligtelsen vil indgå i det endelige
reviderede direktiv, da emnet er genstand for forhandling.
EU Kommissionens konsekvensanalyse antager, at forslaget vil medføre
administrationsomkostninger på 270.000 € for EU samlet set. Udgiften
knytter sig alt væsentligst til den nye femårige rapporteringsforpligtelse, og
forventes at være meget begrænset for Danmarks vedkommende.
Det vurderes ikke, at forslaget indebærer direkte behov for en ændring af det
eksisterende tilsyn. Det er på nuværende tidspunkt Miljøstyrelsen og
Søfartsstyrelsen, der fører tilsyn med området.
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk