Finansudvalget 2011-12
KOM (2011) 0594
Offentligt
1139598_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7228 2400
F +45 7228 2401
M
[email protected]
W
oim.dk
Dato: 27. juni 2012
Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har den 30. maj 2012 stillet følgende spørgsmål nr.
4 vedr. KOM(2011)0594 til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed be-
svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL).
Spørgsmål nr. 4:
Deler økonomiministeren Det Radikale Venstres skatteordfører Nadeem
Faroooqs vurdering af virkningen af en skat på finansielle transaktioner, når
han udtaler: "Europa risikerer at miste 440.000 arbejdspladser, hvis EU indfø-
rer en skat på finansielle transaktioner... Det bringer ikke ny vækst til Europa;
alene i Danmark risikerer vi at miste 5.000 arbejdspladser på grund af lavere
vækst." (http://www.radikale.dk/CMS/vis.aspx?aid=99742)? Hvis ministeren
deler vurderingen, bedes ministeren oplyse, hvilket grundlag der er for en så-
dan påstand. Hvis ministeren ikke deler vurderingen, vil ministeren da afvise
selv at have påstået at en skat på finansielle transaktioner kan koste så man-
ge arbejdspladser i EU?
Svar:
Det må forventes, at en afgift på finansielle transaktioner på kortere sigt vil be-
tyde, at finansiel aktivitet i en vis udstrækning flytter ud af de lande, der måtte
indføre en afgift på finansielle transaktioner, hvilket vil indebære et fald i be-
skæftigelsen.
På længere sigt vil en afgift på finansielle transaktioner desuden kunne betyde
et fald i investeringsniveauet og dermed den samlede økonomiske aktivitet.
Det skyldes bl.a., at en afgift på finansielle transaktioner potentielt vil øge virk-
somhedernes omkostninger forbundet med at rejse kapital og til at gennemfø-
re produktive investeringer, som er til gavn for både jobskabelsen og den øko-
nomiske aktivitet. Selvom en afgift på finansielle transaktioner ikke ville omfat-
te selve udstedelsen af værdipapirer, men kun handel hermed, må det forven-
tes, at en transaktionsafgift vil kunne indebære lavere aktie- og obligationskur-
ser og dermed også indirekte påvirke kurserne ved udstedelsen, hvilket i sig
selv vil kunne forstyrre adgangen til kapital.
På lang sigt må en afgift på finansielle transaktioner således også forventes at
reducere beskæftigelsen. Et beskæftigelsesfald må forventes at vedrøre hele
økonomien, herunder den finansielle sektor.
Regeringen har konstateret, at Kommissionens egen konsekvensanalyse af
virkningerne af en finansiel transaktionsafgift peger på en potentiel reduktion i
beskæftigelsen på op til 0,2 pct. på lang sigt. Jeg er enig i den kvalitative vur-
dering af, at en finansiel transaktionsafgift isoleret set vil indebære et fald i be-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
skæftigelsen, som formentlig vil være større end andre skatter og afgifter, der
giver det samme provenu, men jeg har ikke forholdt mig til størrelsen heraf.
Med venlig hilsen
Margrethe Vestager