ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
14. marts 2013
Besvarelse af spørgsmål 9 ad EUU alm. del til erhvervs- og
vækstministeren den 12. februar 2013 stillet af Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål:
Vil ministeren arbejde for, at medlemslandene kan kræve forhåndsgod-
kendelse af de udenlandske tjenesteyderes kvalifikationer når det drejer
sig om arbejde med asbest, svejsning, elevatormontør, fører af teleskop-
læsser, gaffeltruckfører, kedelpasser, kranfører (dog kun mobilkraner,
tårnkraner og lastbilmonterede kraner over 25 tonsmeter), kølemontør og
stilladsopstiller (dog ikke rulle- og bukkestilladser).
Svar:
Forhåndsgodkendelse af de udenlandske tjenesteyderes kvalifikationer
indenfor ovennævnte erhvervsområder vil fortsat finde sted i alle tilfælde,
hvor ansøgeren ikke kan bevise, at vedkommende opfylder et eller flere
af kvalifikationskravene, der er som følger:
a) i 6 på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsle-
der, eller
b) i 3 på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsle-
der, hvis den begunstigede godtgør at have gennemgået en forudgående
uddannelse på mindst 3 år på det pågældende erhvervsområde, afsluttet
med et statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt
organ som værende fyldestgørende, eller
c) i 4 på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsle-
der, hvis den begunstigede godtgør at have gennemgået en forudgående
erhvervsuddannelse på mindst 2 år på det pågældende erhvervsområde,
afsluttet med et statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompe-
tent fagligt organ som værende fyldestgørende, eller
d) i 3 på hinanden følgende år som selvstændig, hvis den begunstigede
godtgør at have udøvet den pågældende erhvervsvirksomhed i mindst 5 år
som arbejdstager, eller
e) i 5 på hinanden følgende år i en ledende stilling, heraf mindst 3 år med
tekniske opgaver og med ansvar for mindst en afdeling af virksomheden,
hvis den begunstigede godtgør at have gennemgået en erhvervsuddannel-
se på mindst 3 år på det pågældende erhvervsområde, afsluttet med et
statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ
som værende fyldestgørende.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
www.evm.dk