Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 13:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om planlægning og forskellige andre love. (Digital annoncering, obligatorisk digital kommunikation, afskæring af klageadgang m.v.).

Af miljøministeren (Ida Auken).

(Fremsættelse 10.11.2011).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Henrik Høegh som ordfører for Venstre.

Tak for det. Ministeren foreslår med L 13 en ændring af miljøbeskyttelsesloven, så det er muligt for den enkelte kommune selv at bestemme, om den udelukkende ønsker at annoncere ændringer digitalt.

Forslaget om effektivisering af kommunernes annoncering blev allerede fremsat under den forhenværende miljøminister, fru Karen Ellemann, og det er godt at se, at miljøministeren fortsætter lovgivningen, hvor den tidligere regering slap. Forslaget vil virke omkostningsnedsættende samt bidrage til effektivisering, hvilket vi i Venstre selvfølgelig støtter.

Vi har et par spørgsmål, bl.a. om der er nogen ændring i forhold til orientering af enkeltberørte lodsejere, og vi har ligeledes et spørgsmål om, hvorfor det ikke er muligt at oprette en abonnementsordning. Men det vil vi selvfølgelig tage under udvalgsarbejdet.

Venstre er overordentlig positiv over for forslaget om digital annoncering.

Tak til ordføreren. Hr. Simon Kollerup som socialdemokratisk ordfører.

Lovforslaget indeholder tre elementer, der ligger regeringen og Socialdemokraterne meget på sinde, nemlig afbureaukratisering i kommuner, regioner og stat; øget digitalisering i den offentlige sektor; og frigørelse af midler til service i det offentlige. Vi har de seneste 10 år været vidne til, at man i kommunerne og andre steder i det offentlige er blevet stadig mere tynget af flere bureaukratiske regler.

Nu starter vi på at rulle udviklingen den anden vej, og det gør vi med et forslag, der fjerner offentlige myndigheders forpligtelse til at annoncere ansøgninger, forslag, afgørelser, programmer osv. i dagblade og lokalaviser. I fremtiden kan kommunerne nøjes med at annoncere på deres hjemmeside. Det er et tiltag, der vurderes at frigøre 21,3 mio. kr. i kommunerne, og pengene kan i stedet bruges på service.

Samtidig bortfalder klageadgangen i de tilfælde, hvor kommunerne giver lov til at påbegynde et byggeri, før den endelige miljøgodkendelse til virksomheden er blevet givet. Det er en klageadgang, der er blevet benyttet meget få gange, og der vil stadig kunne klages, når miljøgodkendelsen er blevet givet.

Endelig gives der hjemmel til at arbejde med digital kommunikation mellem borgere og virksomheder på den ene side og det offentlige på den anden side inden for visse dele af jagt- og vildtforvaltningslovens område. Det er en hjemmel, der vil blive benyttet, i takt med at der bliver indført digitale løsninger. Det er også et forslag, der er helt i tråd med regeringens ønske om yderligere digitalisering i den offentlige sektor, og på sigt indebærer det også et besparelsespotentiale og dermed altså frigørelse af midler.

Med andre ord er det et lovforslag, der indeholder hele tre ting på en gang, som det engang hed i en reklame, nemlig afbureaukratisering, digitalisering og frigørelse af offentlige midler til offentlig service. Det er tre ting, som Socialdemokraterne lægger meget vægt på, og Socialdemokraterne støtter dermed lovforslaget.

Tak for det. Så er det hr. Jørn Dohrmann som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det. Dansk Folkeparti vil sige, at vi selvfølgelig også hilser det, at man kan gøre det nemmere for kommunerne derude, velkommen, men vi må også spørge ministeren, om man ikke godt kunne forbedre det her lovforslag lidt med den her abonnementsordning, altså så man ligesom giver borgerne og nogle interesseorganisationer en mulighed for at tilmelde sig, ligesom det er foreslået i høringssvarene. For med den måde, som der er lagt op til i lovforslaget, er det meget op til den enkelte kommune egentlig at sige, hvordan den ønsker at tilbyde den her service til de forskellige organisationer. Der mener vi at man kan forbedre lovforslaget, og det vil jeg høre om ministeren er indstillet på at tage en drøftelse af.

Så læste jeg også i høringssvarene, at regeringen også ville tage det ud af lovforslaget omkring det med klageadgangen – det fik jeg i hvert fald ud af det. Den vil vi gerne bibeholde, og der synes jeg, det vil klæde regeringen, hvis det er, den vil bibeholde en klageadgang. For det er jo vigtigt, sådan at hvis der opstår nogle situationer, hvor en borger eller nogle interesseorganisationer ønsker at klage, jamen så kan de gøre det. Der stod også, at det kun var en enkelt gang, man brugte den her klageadgang. Skulle vi ikke ligesom sikre, at demokratiet bliver ved med at bestå?

Derfor kan vi med den forenkling, der er lagt op til her, godt støtte dele af forslaget, men vi håber på, at man vil rette forslaget til der, hvor der er nogle betænkeligheder. Nu tænker jeg jo på, at der er mange af de ældre medmennesker derude, som ikke har adgang til internettet, eller som måske ikke har været vant til at bruge det. Hvordan skal de lige holde sig ajour? Jeg ved godt, at særlig Dansk Folkeparti i forhandlingerne om satspuljen har været med til at få afsat noget; hr. Dennis Flydtkjær har i hvert fald lagt vægt på, at der bliver afsat de her 28 mio. kr. til netop at sikre, at de ældre borgere får nemmere adgang, og at de får noget undervisning i at bruge it-systemer. Men det løser altså ikke hele problemet med det her.

Så jeg vil høre, om ministeren også ligesom kunne komme ind på, om der ikke kunne være en annoncering i et begrænset omfang, kan man sige – ikke sådan, at man annoncerer hele projektet, men at man annoncerer, at nu er der en afgørelse omkring en lokalplan i det og det område. Det vil være meget fornuftigt, så borgerne kan føle sig ajourført og få en chance for at få de her oplysninger, uden at de skal ind og kigge på kommunens hjemmeside hver dag og være sikre på, om de nu også har fundet den rigtige del på siden.

Så hvis de her små ændringer kan lade sig gøre, er vi i Dansk Folkeparti meget positive over for det her forslag, og vi håber på, at de her ca. 22 mio. kr. kan gå til andre ting i kommunerne og ikke bare bliver taget tilbage af regeringen i forbindelse med DUT-systemet, for i forbindelse med det kan der jo sagtens lægges op til, at kommunerne mister de her penge. Det håber vi ikke sker. Vi håber, at det reelt er penge til serviceforbedringer for kommunerne derude.

Der har vi så også et ønske om, at regeringen fremover sætter særlig ind over for de lange sagsbehandlingstider i kommunerne, ikke kun i forbindelse med lokalplaner og den slags ting, men også i forbindelse med sagsbehandlingstiderne for miljøsagsbehandlinger, når det er sådan, at man har søgt en ny byggetilladelse, eller hvad det kan være. Der ser vi og har i lang tid set, at der er lange sagsbehandlingstider. Dem ønsker Dansk Folkeparti markant sat ned. Og der vil jeg også bare spørge ministeren, om der kommer nogle initiativer, som vil gøre, at det også rent faktisk sker.

Så vi er positive, men alligevel ønsker vi også, at der sker nogle ændringer, og det håber jeg på at vi kan få ministerens tilsagn til. Tak.

Tak. Fru Lone Loklindt som radikal ordfører.

I Radikale Venstre er vi meget optaget af at undgå spild og få mest muligt ud af ressourcerne i vores samfund. Effektivisering og digitalisering går hånd i hånd, og det står da også klart i regeringsgrundlaget, at det er regeringens mål, at al kommunikation mellem borgere og virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt inden udgangen af 2015. Den omstilling til mere digital forvaltning er jo allerede i fuld gang, ikke bare i kommunerne, men i det meste af samfundet.

Når vi gerne vil fremme den digitale omstilling, er det også nødvendigt, at vi fjerner de barrierer, som forhindrer en reel omstilling til digital kommunikation. Derfor vil vi anbefale lovforslag nr. L 13, som gør det muligt for kommuner og andre myndigheder at vælge at offentliggøre generelle meddelelser såsom forslag og afgørelser til borgerne på kommunens hjemmeside, i tilfælde af at det er kommuner, det drejer sig om.

Det er så op til myndigheden selv at vurdere, om der også f.eks. skal informeres via andre kanaler, lokalblade, breve eller mailabonnementsordninger, i en overgangsperiode. Friluftsrådet foreslår jo i sit høringssvar, at myndighederne skal informere om overgangen til digital annoncering, og det vil jeg da også gerne opfordre til.

I Radikale Venstre er vi nemlig også klar over, at der er en del borgere, ikke mindst blandt gruppen af ældre medborgere, som ikke har de nødvendige it-kompetencer eller adgang til internettet, eller som bare ikke er rigtig dus med en pc, og det skal jo ikke stå i vejen for udviklingen. Derfor er det også vigtigt, at vi tager hånd om de it-svage borgere. Netop derfor er det jo glædeligt, at vi nu i satspuljeforhandlingerne har fået afsat 28 mio. kr., hvilket hr. Dohrmann også var inde på, til indsatser for at støtte og uddanne de udsatte grupper, som ellers risikerer af blive hægtet af.

En anden vigtig bemærkning fra høringssvarene er bekymringen for, om man fortsat lever op til Århuskonventionen. Århuskonventionen er en vigtig konvention, som blev vedtaget i slutningen af 1990'erne, og den siger bl.a., at det er den enkelte myndigheds ansvar at sikre passende, betimelig og effektiv offentliggørelse af beslutninger og forslag, så borgerne kan få den nødvendige indsigt i de forhold, der vedrører miljøet. Og det mener vi sådan set også ligger i det her, eftersom det meste af samfundet er blevet så digitaliseret. Så fra radikal side er der fuld opbakning til lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jørn Dohrmann.

Jamen jeg vil bare spørge den radikale ordfører, om vi deraf kan udlede, at De Radikale sådan set er positivt stemt over for, at man – ligesom man gør i avisen i dag – giver en kort beskrivelse af, at nu er der kommet en ny lokalplan, og at borgerne kan finde informationen inde på den og den hjemmeside, så den enkelte borger, om vedkommende er stærk til it, eller om vedkommende er svag til it, enten selv kan finde det på hjemmesiden eller også kan gå ind på det lokale bibliotek eller borgercenter og finde de her oplysninger. Så er den korte information i avisen ikke vigtig for, at alle borgere også ligesom får informationen?

Tak. Ordføreren.

Jeg tror, at det er vigtigt i en overgangsperiode. Jeg tror, at det er vigtigt, at man fortæller borgerne, at fra den 1. januar holder man op med at bringe de her annoncer, og at borgerne fremover vil kunne finde alt på miljøområdet på biblioteket og på kommunernes hjemmesider. Men det handler jo om, at man ikke fra den ene dag til den anden går væk fra at sende oplysninger ud der, hvor borgerne er vant til at kunne finde dem.

Det er netop også det, der ligger i Århuskonventionen, nemlig at det er op til de enkelte myndigheder at afgøre i forbindelse med de enkelte beslutninger, hvordan borgerne skal oplyses om dem. Der er intet i den her lov, der forhindrer kommunerne i fortsat at gøre noget specielt i specielle situationer. Det her er sådan set bare en hjemmel til, at vi ikke hver gang skal sige, at det skal være et minimumskrav. Så det er svaret.

Hr. Jørn Dohrmann.

Nu tror jeg, at mange folk er bekendt med, hvordan en internetside ser ud. Og det kan nogle gange være meget kompliceret at finde de der oplysninger, man søger. Så derfor er det vel også vigtigt, at borgere har mulighed for og i hvert fald hurtigt kan se, at nu er de på rette vej, at de ved, at der er en ny lokalplan, fordi det er annonceret med bare en enkelt linje i avisen. For man kan sige, at kommunerne jo skal annoncere alligevel i forbindelse med så mange andre ting, nemlig byrådsmøder og den slags, og der har kommunen en interesse i at servicere sine borgere.

Der spørger jeg bare ordføreren: Er det ikke lettere, når man ligesom ved, at man kan finde de her oplysninger, i stedet for at man skal søge på en hjemmeside, som måske ikke er så overskuelig?

Ordføreren.

Formålet med loven er jo, at der ikke skal blive ved med at være dobbeltkrav. Det er jo sådan, at den enkelte kommune må vurdere, hvor mange af deres borgere der har brug for, at man sætter en notits i avisen, og i hvor lang tid man fortsat skal gøre det.

Det kan da godt ske, at det er nødvendigt i det første stykke tid i sådan en parallel fase. Men så vil jeg også gerne gøre opmærksom på, at det vigtige i virkeligheden er, at de borgere, der ikke er vant til at bruge internettet, også får oplysninger om, at det f.eks. er på biblioteket eller i borgerserviceafdelinger, de kan få hjælp til at kigge på det her og finde de der oplysninger, der nu er vigtige for den enkelte borger at kende.

Så der er mange grunde til at tro, at den slags oplysninger vil blive kategoriseret gennem portaler osv., så det bliver nemmere og nemmere for borgerne at finde dem, jo mere de bliver vant til at bruge it-systemerne.

Tak til ordføreren. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen som ordfører for SF.

Som led i regeringens nye styring af den offentlige sektor fremsættes det her lovforslag. Lovforslaget er i tråd med regeringens mål om, at kommunikation mellem borgere og virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt inden udgangen af 2015. Lovforslaget giver fremadrettet myndighederne mulighed for at annoncere ændringer på deres hjemmeside, og det betyder, at lovforslaget forenkler de nuværende annonceringskrav, der også er meget omkostningstunge. Det har været et stort ønske hos kommunerne og KL, som i dag er pålagt at offentliggøre ændringer via annoncer i lokale aviser og dagblade, hvilket er meget ressourcekrævende. Der gives nu mulighed for, at myndighederne selv kan vælge, hvilken annoncering de i de enkelte tilfælde finder mest hensigtsmæssig.

I forhold til den tidligere spørger og andres kommentarer og bekymringer om den her adgang til viden for borgerne vil jeg sige ligesom den foregående ordfører, at informationen naturligvis skal være tilgængelig på Borgerservice og bibliotekerne.

Det foreslås herudover at fjerne adgangen til at klage, hvis en virksomhed har fået tilladelse til at starte et bygge- og anlægsarbejde, inden virksomheden er blevet miljøgodkendt. Der vil dog stadig være mulighed for at klage over både placering af virksomheden og den endelige miljøgodkendelse. Det har også været et stort ønske hos kommunerne.

Sluttelig foreslås en ændring af jagt- og vildtforvaltningsloven, så det bliver muligt for Miljøministeriet at stille krav om digital kommunikation. Ændringen vil blive gennemført i dialog med de berørte organisationer og drøftet i Vildtforvaltningsrådet.

SF støtter forslaget og ser frem til udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Det lovforslag, der ligger her, tager jo udgangspunkt i, at man gerne vil give stat, regioner og kommuner mulighed for at vælge den mest hensigtsmæssige form for annoncering, herunder den form, at man udelukkende anvender digital annoncering. Det er jo svært at blive negativt stemt over for et forslag, der starter med, at det handler om at give myndighederne mulighed for at anvende den mest hensigtsmæssige form for annoncering. Det er jo svært at indtage det standpunkt, at man skulle anvende uhensigtsmæssige former for annoncering.

Når man så kigger ind i forslaget, handler det her måske nok først og fremmest om at gøre livet nemmere for kommunalbestyrelser, regioner og statslige myndigheder ved at sige, at man kan annoncere på nogle mindre dyre, mindre omkostningskrævende og mindre arbejdskrævende måder, end man gør i dag. Det er måske mere det, der bærer forslaget, end et ønske om, at det skal blive nemmere for borgerne. Men jeg vil sige, at det, man jo skal tage stilling til i forhold til det her lovforslag, er, om det er nødvendigt at opretholde en meget detaljeret lovregulering af et område, når der i forvejen er internationale konventioner, som siger, at myndighederne faktisk er forpligtet til at sikre, at borgerne får de relevante informationer.

Jeg ville da godt vove det eksperiment at lade kommuner og regioner og statslige myndigheder få lov til at få lidt frihed i den konkrete udformning af det her, og så håbe på, at det går – også ud fra det sikkert lidt naive synspunkt, at kommuner, regioner, statslige myndigheder vel ikke sådan i udgangspunktet har en interesse i, at folk ikke ved, hvad der foregår, ikke ved, hvilken planlægning der foregår i kommunerne, og hvilke ting man lægger op til.

Så Enhedslisten er i udgangspunktet positiv over for forslaget. Vi synes godt om nogle af de bemærkninger og kommentarer, kan man sige, der er om, hvad der ville være hensigtsmæssigt og fornuftigt, og hvad man bør overveje, f.eks. at man kunne overveje at indføre abonnementsordninger, sådan at man, hvis man interesserer sig specielt for nogle natur- og miljøting, kan være sikker på, at man får en mail, når kommunen har tænkt sig at gøre et eller andet. Det synes jeg ville være en rigtig god idé, og jeg håber da, at man vil indføre det rigtig mange steder. For det er jo ikke sikkert – jeg tror, hr. Jørn Dohrmann nævnte det – at man sådan dagligt er inde på kommunens hjemmeside for at tjekke, om der er sket et eller andet spændende inden for det område, man interesserer sig for, og skulle man endelig være det, hvad nogle af os somme tider er, så er det jo ikke sikkert, at man opdager det, der er vigtigt. Så det synes jeg ville være en rigtig fremragende og god idé, og jeg håber da på, at det vil ske i kommunerne. Vi må selvfølgelig overveje, om man kan sige det lidt tydeligere til f.eks. statslige myndigheder, at det ville være en rigtig god idé.

Der er sådan lidt debat, kunne jeg se, i høringssvarene om, hvor mange mennesker der læser vores ugeaviser, i forhold til hvor mange der er på nettet. Ministeriet var vist i første omgang kommet til at undervurdere lidt kraftigt, hvor mange mennesker der læser vores ugeaviser – det har man så trukket ud af lovforslaget, står der i kommentarerne.

Det er godt nok, at man fjerner forkerte informationer fra et lovforslag – det er en god idé – men jeg tror nok, at vi i udvalgsarbejdet vil interessere os en lille smule for, hvordan de reelle tal så er, når vi nu har fået vide, at dem, der var i lovudkastet, var forkerte. For det er klart, at der også er brug for en reel undersøgelse af, hvordan udviklingen faktisk er i forhold til borgernes anvendelse af internettet. Jeg er meget enig med dem, der siger, at det jo er en udvikling, der sker løbende, og derfor kan det, man mente i går, om, hvor diskriminerende det vil være over for grupper af befolkningen, være forkert i dag. Og jeg har da også bemærket, at man nu vil gøre en ekstra indsats for at hjælpe i forhold til de ældre.

En anden ting, som vi også vil kigge en lille smule på i udvalgsarbejdet, er, at man fjerner en klageadgang. Det er jo sådan noget, der normalt får hårene på mit hoved til at rejse sig endnu mere, end de gør i forvejen, og det er vi selvfølgelig altid bekymret for. Jeg kan så forstå på lovteksten, at det er en klageadgang, der ikke bliver brugt ret meget, og det vil jeg selvfølgelig så i udvalgsarbejdet spørge ind til for at finde ud af, om der skulle gemme sig nogle problemer i det.

Under alle omstændigheder forventer Enhedslisten at indgå positivt i arbejdet i udvalget, og jeg håber da på, at vi, når vi har været igennem udvalgsarbejdet og har fået svar på de spørgsmål, vi har stillet, og overvejet de ændringsforslag, som nogen godt kunne forestille sig at komme med, så kan stemme for lovforslaget ved tredje behandling.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. To af Liberal Alliances mærkesager i valgkampen handlede om afbureaukratisering og større frihed. Når vi er positive over for det her lovforslag, hænger det sammen med, at vi netop ser begge dele her. Stat og kommune får mere frihed til at vælge den mest hensigtsmæssige annonceringsform, netop den form, som giver mest mening i de konkrete tilfælde. Vi bifalder, at myndighederne også på dette område kan stille krav om digital kommunikation i forbindelse med indberetning m.v. Det er en helt naturlig måde at rationalisere på i 2011.

Flere af de høringsberettigede organisationer udtrykker ønske om etablering af abonnementsordninger, som det også har været nævnt et par gange. Det er jo temmelig svært at være imod sådan nogle forslag, og i lighed med Enhedslistens bemærkninger, vil jeg sige, at jeg også tror, at vi skal give en hjælpende hånd til de statslige myndigheder på det her område. Det er sund fornuft for os at se, ligesom det er sund fornuft, at man reducerer klageadgangen, så man ikke kan klage, inden miljøgodkendelsen er meddelt, altså klage midt i processen. Bagsiden af de mange klagemuligheder, vi har overalt i vores forvaltningssystem, er jo som bekendt, at beslutninger kan trække ud i det uendelige og i nogle tilfælde i virkeligheden blive uaktuelle, f.eks. som når en landmand skal vente 4 år med at bygge en svinestald – når vi nu er inde på miljøområdet.

Retssikkerhed er vigtigt, men det kan være dyrt og besværligt, så en fjernelse af overflødig klageadgang ser vi positivt på, og det kan i allerhøjeste grad være udtryk for afbureaukratisering.

Tak til ordføreren. Fru Benedikte Kiær som konservativ ordfører.

Vi står her med et lovforslag, der bygger på den tidligere regerings arbejde med afbureaukratisering af den offentlige sektor, så derfor er vi jo fra konservativ side på forhånd positivt stemt over for det her lovforslag. Det vil bl.a. være med til at kunne sikre afbureaukratisering i forhold til krav om offentliggørelse af kommunale, regionale og statslige myndigheders beslutninger. Der vil vi gerne fremhæve, at det er godt, at det i bemærkningerne til lovforslaget bliver fremhævet, at den enkelte myndighed har et ansvar for en passende, betimelig og effektiv offentliggørelse i overensstemmelse med kravene i Århuskonventionen. Så ved at vi fjerner krav til offentliggørelse, er det jo stadig væk sådan, at man som myndighed har et ansvar for at sikre en ordentlig offentliggørelse af de beslutninger og forslag, der ligger fra den enkelte myndigheds side.

Så vi kan fra konservativ side støtte det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Så er det miljøministeren.

Jeg vil gerne takke ordførerne for indlæggene. Lovforslaget er et led i regeringens nye styring af den offentlige sektor, hvor den økonomiske situation nødvendiggør en hård prioritering af forskellige offentlige opgaver med fokus på nytænkning og effektivisering. Derudover er lovforslaget også i tråd med regeringens mål om, at al kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt inden udgangen af 2015. Lovforslaget forenkler de nuværende annonceringskrav på miljøområdet og giver mulighed for, at myndighederne fremadrettet kan vælge udelukkende at annoncere på deres hjemmeside på internettet.

Forslaget har været et stort ønske fra KL og kommunerne, som i dag er pålagt at offentliggøre forskellige ansøgninger, forslag, afgørelser, planer, programmer og lokale regulativer m.m. gennem annoncering i lokale aviser og dagblade. Kommunerne har givet udtryk for, at annoncering i aviser og dagblade er meget ressourcekrævende, da de skal betale for indrykning af annoncer og samtidig udarbejde tekst og billedmateriale, som skal opfylde særlige krav fra medierne. Ifølge helt nye tal fra Danmarks Statistik har stort set alle mellem 16 og 64 år adgang til nettet hjemmefra i 2011, og faktisk er over halvdelen af de 65-89-årige også med, og det kan vi jo være rigtig stolte af, synes jeg også – at vi er gode til det her. Samtidig bliver der øget adgang til gratis internet i det offentlige rum, eksempelvis på landets borgerservicecentre og kommunebiblioteker. På den baggrund er det min vurdering, at annoncering på internettet når bredt ud.

Med lovforslaget overlader vi det til myndighederne selv at vælge, hvilken annoncering de konkret finder mest hensigtsmæssig. Der er med andre ord tale om en valgmulighed for myndighederne. De kan vælge at annoncere som hidtil eller med en simpel notits med henvisning til en hjemmeside, eller de kan vælge udelukkende at gøre det digitalt. Myndigheden skal dog sikre sig, at alle borgere, der kan blive berørt, får en rimelig mulighed for at se opslaget. Derfor bør myndigheden tænke på, hvem der er målgruppen for den afgørelse eller plan, der skal offentliggøres. Jeg er dog opmærksom på, at der kan være udfordringer for bl.a. ældre personer med handicap og andre, der er begrænset i at benytte internettet. Jeg vil understrege, at det derfor er op til kommunerne at sikre, at sådanne grupper også bliver hørt.

Herudover foreslår jeg, at vi fjerner adgangen til at klage, hvis en virksomhed har fået tilladelse til at starte et bygge- og anlægsarbejde, inden virksomheden er blevet miljøgodkendt. Borgerne har stadig mulighed for at klage over både placeringen af virksomheden og den endelige miljøgodkendelse af virksomheden, så vi fortsat sikrer et højt retssikkerhedsniveau for borgere, naboer og andre, der kan blive påvirket af industrivirksomheder. Ligesom muligheden for at annoncere digitalt har afskæringen af klageadgangen været et ønske fra kommunerne, der ønsker at kunne prioritere andre og vigtigere opgaver.

Til sidst foreslår jeg, at vi ændrer jagt- og vildtforvaltningsloven, så det bliver muligt for Miljøministeriet at stille krav om digital kommunikation i forbindelse med betaling af jagttegnsafgift, prøvegebyrer og lignende. Hjemmelen gør, at ændringen til obligatorisk digital kommunikation vil blive gennemført i dialog med de berørte organisationer, især Danmarks Jærgerforbund, og vil blive drøftet i Vildtforvaltningsrådet. Det skal sikre, at ændringerne sker på en sådan måde og i et sådant tempo, at det giver mindst muligt ulempe for borgere, der ikke er vant til at benytte it-værktøjer.

Så vil jeg bare sige noget til de ordførere, der kom med nogle vigtige spørgsmål og indlæg her. Til hr. Henrik Høegh vil jeg sige, at partshøringsreglerne ikke bliver ændret, så de enkelte lodsejere får selvfølgelig stadig besked. Og til dem, der har spurgt til abonnementsordningen, vil jeg sige, at det er en rigtig god idé mange steder, og det overlader vi jo så til kommunerne nu at vurdere. Det tror vi godt at de kan.

Jeg siger tak for den velvillige behandling.

Tak til ministeren. Der er, så vidt jeg kan se, ikke andre, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.