Miljøudvalget 2011-12
L 148 Bilag 1
Offentligt
1099080_0001.png
1099080_0002.png
1099080_0003.png
1099080_0004.png
1099080_0005.png
1099080_0006.png
1099080_0007.png
1099080_0008.png
1099080_0009.png
1099080_0010.png
NOTAT
Tværgående PlanlægningJ.nr. NST-100-00050Ref. AnrapDen 20. februar 2012
HøringsnotatvedrørendeForslag til lov om ændring af lov om planlægning(klimalokalplaner og forenkling af loven)
Lovudkastet blev sendt i ekstern høring den 10. januar 2012 med frist for at afgive høringssvar den30. januar 2012. Lovforslaget, har været tilgængeligt på høringsportalen samt udsendt til en bredkreds af offentlige myndigheder, branche- og interesseorganisationer. Høringslisten er vedlagt.Naturstyrelsen har modtaget 48 høringssvar, hvoraf 22 af de modtagne høringssvar ikke indeholderbemærkninger, mens 26 indeholder bemærkninger til lovforslaget. Følgende 22 høringsparter haroplyst, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget: Beskæftigelsesministeriet, Dansk AutoGenbrug,Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Planteværn, Danske Revisorer, Energistyrelsen,Erhvervs- og Vækstministeriets, Erhvervsstyrelsen, Forsvarets bygnings- og Etablissementstjeneste,Forbrugerrådet, Fødevareministeriet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kystdirektoratet,Ministeriet for Forskning innovation og Videregående Uddannelser, Ministeriet for Ligestilling ogKirke, Retspolitisk forening, Roskilde Universitet, Skatteministeriet, Syddansk Universitet,Transportministeriet og Vejdirektoratet.Følgende 26 organisationer og myndigheder har sendt bemærkninger til lovforslaget, hvoraf 7 afbemærkningerne er fra statslige og kommunale myndigheder, mens 19 er fra branche- oginteresseorganisationer.Statslige og kommunale myndigheder:Aalborg kommune, KøbenhavnsUniversitet v/Professor Helle Tegner Anker, Københavns kommune, Ministeriet for by, bolig oglanddistrikter, Silkeborg Kommune, DSB og Økonomi- og Indenrigsministeriet.Branche- og interesseorganisationer:Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, DanskByplanlaboratorium, Dansk Miljøteknologi, Dansk Erhverv, Danske samvirkende købmænd,Danske Advokater, Danske Regioner, DANVA, Dansk Industri, Danmarks Naturfredningsforening,Foreningen for Byplanlæggere, Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger, Friluftsrådet,Fritidshusejernes Landsforening, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer,Landsforeningen til oplysning om brænderøgsforurening og Rud Petersen A/S.Udkastet til lovforslaget indeholder fire forslag:1. Hjemmel til at varetage klimatilpasnings- og forureningshensyn i lokalplanlægningen(klimalokalplaner)2. Forenklet mulighed for at ophæve forældede lokalplaner og byplanvedtægter uden samtidigat skulle udarbejde nye3. Udvidelse af området for udbygningsaftaler
4. Forenklet politisk behandling af lokalplaner via delegation af beslutningskompetence
Ad 1. Vedrørende klimalokalplanerDer har generelt været stor tilslutning til lovforslagets del om klimalokalplaner.Aalborg kommune,Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium, Syddansk Universitet, Foreningen af byplanlægger,Silkeborg Kommune, Danske Regioner, Dansk Miljøteknologi, DI, Friluftsrådet, KommunernesLandsforening, Landbrug & Fødevarer, Danske Advokater, Foreningen Bæredygtige Byer ogBygninger, Københavns kommune, DSB og DANVAstøtter alle forslaget om klimalokalplaner ogdeler ønsket om at fjerne usikkerheder og at give klimahensyn en stærkere rolle i kommunerneslokalplanlægning.Helle Tegner Ankerfra Københavns Universitet finder det meget relevant at få enafklaring af den "gråzone", der hersker navnlig omkring, hvad der kan lokalplanlægges for i relationtil klimatilpasning.Danmarks Naturfredningsforening anfører,at mange lokale investeringer ses i etkortsigtet perspektiv, og påpeger, at investering i klimatilpasning er en forebyggende investering.Indenfor forslaget vedrørende klimalokalplaner har svarene særligt berørt følgende:a) Nødvendigheden af en udvidelse af de lovlige planlægningsmæssige begrundelserb) Forholdet mellem de eksisterende og de nye planlægningsmæssige begrundelserc) Formuleringen ’afvejningen af lokale hensyn, herunder økonomi’d) Behovet for klare definitioner og en vejledning/eksempelsamlinge) Andet, herunder lovteknik mv.f) Forslag til tiltag, der falder udenfor lovforslagets rammera) Nødvendigheden af en udvidelse af de lovlige planlægningsmæssige begrundelserKommunernes Landsforening, Københavns kommune og Helle Tegner Anker, KøbenhavnsUniversitethar foreslået, at klimatilpasning – enten som alternativ til § 15, stk.1 eller som etsupplerende klimatiltag – indskrives i planlovens formålsparagraf i § 1 samt i bestemmelsernevedrørende udarbejdelse af kommuneplanretningslinjer og rammer (§§ 11a og 11b) og ift.landsplanlægningen for at sikre, at klimaforandringer for alvor vil kunne imødegås viaplanlovsinstrumentet.Dansk Byplanlaboratorium, Akademisk Arkitektforening og Helle Tegner Anker, KøbenhavnsUniversitetanfører desuden, at også den nugældende lovgivning i en vis udstrækning givermulighed for at fremme en miljømæssig bæredygtig planlægning, og at den nuværende lovgivningfor lokalplaner til en vis grad giver mulighed for at bidrage til at modvirke klimaforandring.HelleTegner Anker, Københavns Universitetpåpeger, at det ikke kan udelukkes, atforureningsforebyggelse allerede kan rummes inden for den eksisterende lovgivning, men anførerdog, at det for så vidt angår klimatilpasning forekommer mere velbegrundet at tydeliggøre at dette -også i sig selv - kan være et relevant hensyn ift. lokalplanlægning.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Planlovens formålsbestemmelse indeholder allerede i dag hensynettil forurening og til ’bæredygtighed’, i hvilket begreb klimatilpasning rummes. Miljømæssigbæredygtig planlægning og forebyggelse af forurening er et væsentligt motiv i planlægningen, ogproblemet ligger ikke på det overordnede planniveau, men derimod på lokalplanniveau, hvor der kanherske tvivl om, hvorvidt disse hensyn kan anvendes som lovlige planlægningsmæssigebegrundelser på baggrund af den praksis, som har udviklet sig i Natur- og Miljøklagenævnet, hvorkun arkitektoniske og funktionelle begrundelser i dag fungerer som lovlige planlægningsmæssige
2
begrundelser. Med lovforslaget sættes der fokus på klimatilpasningsområdet og kommunernesmuligheder for at iværksætte en klimatilpasningsmæssig planlægning lokalt. Lovforslaget giverderfor et klart hjemmelsgrundlag, så enhver tvivl og usikkerhed om, hvorvidt klimatilpasning ogforureningsforebyggelse er lovlige begrundelser også i lokalplanlægningen fjernes. Kommunernegives mulighed for at sætte en klimadagsorden i kommuneplanstrategien og kommuneplanen ogforfølge denne strategi også i lokalplanlægningen.b) Forholdet mellem de eksisterende og de nye planlægningsmæssige begrundelserDansk ByplanlaboratoriumogAkademisk Arkitektforeninganfører, at der ikke sås tvivl omgældende planer og skabes usikkerhed om det eksisterende hjemmelsgrundlag.Danske Advokater,Landbrug & Fødevarer, Fritidshusejernes Landsforening og Helle Tegner Anker, KøbenhavnsUniversitethar anført, at det bør overvejes, hvorfor der sker en særlig fremhævelse af de nye hensynift. de hidtil lovlige planlægningsmæssige begrundelser, der ikke nævnes direkte i lovteksten. Det erderfor foreslået at nævne alle begrundelserne eller alternativt ikke at nævne nogen af dem i selvlovteksten.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Der hersker i dag ikke tvivl om arkitektoniske og funktionellebegrundelsers lovlighed, som er fastslået gennem Natur- og Miljøklagenævnets praksis. Det måderfor anses for unødvendigt at medtage disse i selve lovbestemmelsen. Det har desuden værethensigten at formulere en rummelig bestemmelse, som giver kommunerne mulighed for at sætte enklimadagsorden i kommuneplanstrategien og kommuneplanen og forfølge denne strategi også ilokalplanlægningen. Naturstyrelsen har ønsket en saglig, men dynamisk og smidig bestemmelse,som skal kunne honorere udviklingen inden for klimatilpasningens mange aspekter. Det fremgårligeledes udtrykkeligt af bemærkninger til lovforslaget, at der ikke er nogen forskel i, hvordan delovhjemlede og praksisudviklede planlægningsmæssige begrundelser skal vægtes.c) Formuleringen ’afvejningen af lokale hensyn, herunder økonomi’Aalborg kommune, Kommunernes Landsforening, Helle Tegner Anker, Københavns Universitet,Akademisk Arkitektforening, Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarerharkommenteret på lovbestemmelsens formulering angående afvejningen af lokale hensyn. Det findessærligt problematisk at henvise til økonomiske hensyn i selve bestemmelsen, når det fremgår afbemærkningerne, at det er en forudsætning for lokalplanlægningen, at en kommunalbestyrelse ikkeinddrager usaglige hensyn. Derfor foreslår bl.a.KLogHelle Tegner Anker, Københavns Universitetat formuleringen skal udgå af bestemmelsen.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Naturstyrelsen er enig i bemærkningerne og har taget dem til følge.Således udgår ’ved lokalplanlægning foretages en afvejning af lokale hensyn, herunder aføkonomiske interesser’ af selve lovbestemmelsen. Samtidig tydeliggøres det i lovbemærkningerne,at kommunerne forud for deres lokalplanlægning bør forholde sig til de lokaløkonomiske aspektergenerelt i deres planlægning for herved at sikre, at kommunerne ikke stiller uproportionale krav til etlokalområde, men kun f.eks. klimatilpasningsmæssige krav til et område, hvor dette må anses forhensigtsmæssigt.d) Behovet for klare definitioner og en vejledning/eksempelsamlingDer efterspørges i flere af høringssvarene klarere begrebsdefinitioner, bl.a. spørgerDANVAom deter mitigation, der ikke er omfattet af lovforslaget om klimalokalplaner.Kommunernes
3
Landsforening, Akademisk Arkitektforening, Dansk Industri, DANVA, Landbrug & Fødevarer ogSilkeborg Kommuneytrer alle ønske om, at lovforslaget konkretiseres og præciseres, bl.a. gennemen vejledning med konkrete eksempler på, hvordan klimahensyn kan indarbejdes i lokalplaner.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Både for så vist angår forurening og klimatilpasning henvises dertil de almindelige gældende definitioner. For så vidt angår ’forurening’, er der tale om sammedefinition, som findes i de øvrige miljølove, herunder bl.a. miljøbeskyttelsesloven ogjordforureningsloven. For så vidt angår klimabegrebet, henvises der til FN’s definitioner.Lovforslaget omfatter alene klimatilpasning, mens forebyggelsestiltag ikke er omfattet.Naturstyrelsen vil udarbejdelse en vejledning eller eksempelsamling når lovforslaget er trådt i kraft.e) Andet, herunder lovteknik mv.DANVAogDansk Industrianfører, at der er lagt uforholdsmæssigt stor vægt på grønne tage somklimatilpasningsløsning og har en række bemærkninger til sprogbruget, for at sikre at lovforslagetikke binder fremtidige anvendelser til bestemte løsninger

Naturstyrelsens bemærkninger:

Naturstyrelsen har taget bemærkninger vedr. grønne tage til følge,således at det klart fremgår af bemærkningerne, at der alene er tale om et eksempel blandt flereandre klimatilpasningstiltag. Ligeledes er diverse lovtekniske bemærkninger indarbejdet.f) Forslag, der falder uden for lovforslagets rammer eller vedrører lokalplankatalogetEn lang række af høringssvarene indeholder forslag til og ønsker om yderligere tiltag påklimaområdet. Flere af ønskerne vil indgå i Miljøministeriets klimafinansieringspakke I (lovforslagom miljø- og servicemål), som forventes fremsat i foråret 2012, og klimafinansieringspakke II, somforventes fremsat til efteråret 2012. Da ønskerne falder uden for rammerne af lovforslaget omændring af planloven, gengives de kun summarisk.Finansiering af klimatilpasningstiltag:Aalborg Kommune, Dansk Byplanlaboratorium og Københavns Kommunehar fremført ønsker omen ændring eller præcisering af de gældende regler for finansiering af spildevandsforsyningernesklimatilpasningsløsninger.Danmarks Naturfredningsforeningnævner klimatilpasning som enforebyggende indsats, og at omkostningerne ved ikke at forebygge bør synliggøres.

Naturstyrelsens bemærkninger:

De rejste problemstillinger vil blive vurderet i forbindelse medklimafinansieringspakke I og II.Kommunal klimatilpasningsstrategi:DANVApåpeger, at det er vigtigt, at kommunerne samarbejder, så der planlægges på tværs afkommunegrænserne. Dernæst bør de udarbejde en kommunal klimatilpasningsstrategi, hvor detnærmere fastlægges, hvordan kommunen påtænker at håndtere oversvømmelserne. Staten bør givesen særlig indsigelsesret for kommunal planlægning af byggeri på arealer truet af oversvømmelser.

Naturstyrelsens bemærkninger:

I regeringsgrundlaget er der meldt ud, at kommunerne skal haveudarbejdet kommunale klimatilpasningsplaner med udgangen af 2013. Der er igangsat et arbejdemed udarbejdelse af hjemmel og værktøjer, der skal gøre kommunerne i stand til at lave
4
klimatilpasningsplaner. I dette arbejde vil indgå krav til risikokortlægning, strategi ogklimatilpasningsplan. Et lovforslag herom forventes fremsat til efteråret 2012.Sprøjtefri zoner:DANVAønsker desuden muligheden for et generelt sprøjteforbud eller sprøjteforbud, når det kandokumenteres at sprøjtning kan udgøre et problem for grundvandet.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Etablering af sprøjtefri zoner kan ikke ske gennemlokalplanlægning, og lovforslaget ændrer ikke herpå. Det skyldes, at beskyttelsen af grundvandetmod pesticider gennem etablering af sprøjtefrie zoner ikke er omfattet af planlovens udtømmendelokalplankatalog over emner, der kan lokalplanlægges for. Derudover vil et sådan generelt forbudmod brug af godkendte sprøjtemidler være i strid med EU's lovgivning.Eksisterende bebyggelse:DANVAhar i deres høringssvar bemærket, at vedtagelsen af nye lokalplaner efter ikrafttrædelsen aflovforslaget ikke får betydning for eksisterende lovlig bebyggelse og arealanvendelse, der såledesuændret kan fortsætte. DANVA anmoder om, at det for så vidt angår ændringer af lokalplaner medklimamæssige begrundelser vil det være hensigtsmæssigt, at gøre det muligt at inddrageeksisterende lovlig bebyggelse og arealanvendelse.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Der vil ikke kunne gribes ind over for eksisterende bebyggelse, dalokalplanlægning er en erstatningsfri regulering. Gribes der ind i eksisterende bebyggelse vil derkunne blive tale om ekspropriation. Derimod vil eksisterende bebyggelse og arealanvendelseomfattes af eventuelle klimakrav i en ny lokalplan, hvis der foretages større renoveringer,ændringerne eller lignende.Lokalplankataloget:DANVAønsker en udvidelse af lokalplankataloget og efterspørger mere konkrete emner og krav i §15, stk.2 i forhold til klimatilpasning, f.eks. krav til design af en blå og grøn struktur i områderneinden områderne disponeres til bebyggelse, så bl.a. regnvand bedre kan håndteres.Friluftsrådetmener også lokalplankataloget bør åbnes yderligere op og gennemtænkes på ny. DANVA menerheller ikke, at det er helt klart, hvor vidt der efter planlovens § 15, stk.2 er hjemmel til at regulereomfanget af befæstelse på ejendomme, hvilket bør fremgå klart.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Den nye bestemmelse i § 15, stk.1 vil for den enkelte grundejerbetyde, at en lokalplan kan indeholde regulering af bebyggelsen med en klimatilpasningsmæssigbegrundelse. Der vil f.eks. med en klimatilpasningsmæssig begrundelse om at undgå oversvømmelsekunne stilles krav om grønne tage, som kan optage regnvand og reducere belastningen af kloakker,lokalplanlægges for udlæg af areal til etablering af kanaler til vandafledning eller for udlæg tilregnvandsbassin, stilles krav om ubefæstede arealer for at sikre vandets nedsivningsmuligheder ellerstilles krav om, at bygninger placeres med høj beliggenhed.Kommunernes Landsforeningfinder det uheldigt, at det udtrykkeligt er anført, at klimaforebyggelseikke er omfattet af lovændringen. Det bør ifølge KL være muligt både i kommuneplan og ilokalplaner at tage klimaforebyggende hensyn.
5

Naturstyrelsens bemærkninger:

I forhold til dette lovforslag, der handler om den lokalearealanvendelse, har der været fokus på at skabe mulighed for lokale klimatilpasningstiltag.
Generelle bemærkninger til forenklingsdelen:Dansk Byggeri, Dansk MiljøteknologiogKommunernes Landsforening, Syddansk Universitet,Silkeborg Kommune, Økonomi og Indenrigsministerietstøtter forenklingsforslagene, ogDanmarksNaturfredningsforeningstøtter forenklingen, men udtrykker dog bekymring i relation til forslagetvedr. delegationsmulighederne.Dansk ByplanlaboratoriumogAkademisk Arkitektforeningstøtterforenklingsdelen, som de anser som fornuftige og med gode intentioner, men de udtrykkerbekymring for, om justeringerne i virkeligheden vil øge kompleksiteten i planloven og påpegerbehovet for en mere gennemgribende revision af planlovenAd. 2. Vedrørende ophævelse af forældede lokalplaner/byplanvedtægterDe samvirkende købmænd, Silkeborg KommunesogLandbrug & Fødevarerkan tilslutte sigforslaget om at lette ophævelsen af forældede lokalplaner, og ligeledesDansk Byplanlaboratorium,Inden for forslaget om ophævelse af forældede planer, har svarene særligt berørt følgende:a) Begrebet ’ejere’b) Administration på baggrund af kommuneplanenc) Begrænsninger i ophævelsesmulighederned) Andet, herunder lovteknik mv.a) Begrebet ’ejere’:Advokatrådethar foreslået, at udtrykket ’ejere’ i lovteksten rettes med ’alle, der har enejendomsretlig interesse i anvendelsen’, mensDanske Advokaterforeslår, der i stedet anvendes’parter’ i forvaltningslovens forstand. BådeDanske AdvokaterogKommunernes Landsforeningpåpeger det uheldige ved, at ’ejere’ efter § 33 omfatter en langt videre personkreds end forudsat ibestemmelsens henvisninger til planlovens §§ 26 og 31.Advokatrådetforeslår endvidere, at ’så vidtmuligt’ udgår af den foreslåede bestemmelse.Danske AdvokaterogLandbrug & Fødevarerfinder,at det bør fremgå direkte af loven, at der skal ske underretning af panthavere, når forpligtelsen aleneangår ejere, som f.eks. i den analoge bestemmelse i § 45, stk. 5.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Eftersom partsbegrebet i forvaltningsloven som udgangspunkt ikkeomfatter panthavere, da det alene vil være meget store pantebreve, der kan begrunde en individuelinteresse, som giver partsstatus efter forvaltningsloven, finder Naturstyrelsen det ikkehensigtsmæssigt at anvende partsbegrebet. Derimod vil der i stedet blive henvist til §§ 26 og 31 forså vidt angår ejere, bruger mv., afhængig af, om der er tale om et forslag eller endelig beslutning. Aflovbemærkningerne vil fremgår, at forvaltningslovens partsbegreb tillige gælder, da dette kanindeholdes i ejerbegrebet. Naturstyrelsen har desuden taget Advokatrådets forslag til følge og lader’så vidt muligt’ udgå af bestemmelsen.b) Administration på baggrund af kommuneplanenHelle Tegner Anker, Københavns Universitetfinder i forhold til forslaget om ophævelseaf forældede planer, at regulering gennem kommuneplanens rammebestemmelser og forbud ikkeharmonerer med tankerne bag plansystemet.Akademisk Arkitektforeningstøtter forslaget
6

Naturstyrelsens bemærkninger:

Når forslaget er vedtaget vil det blive fulgt op af en vejledning ombestemmelsens anvendelse. Henvisningen til §§ 14 og 19 understreger, at der er tale om enundtagelsesbestemmelse, som kun finder anvendelse i særlige situationer. Udgangspunktet om, atgamle lokalplaner ophæves ved at erstatte dem med nye, opretholdes derfor, medmindre de særligesituationer, som lovforslaget omhandler, er til stede.c) Begrænsningerne i ophævelsesmulighederneKommunernes Landsforeningfinder det unødigt begrænsende, at bestemmelsens område begrænsestil tilfælde, hvor byplanvedtægtens eller lokalplanens område ikke længere kan administreretilladelser mv. uden anvendelse af § 14 og § 19. Det anbefales derfor at lade det være op tilkommunerne i de enkelte tilfælde at vurdere om gældende lokalplaner og byplanvedtægter erforældede, svarende til muligheden for at ophæve landzonelokalplaner og tilbageførsler i § 33, stk.1, nr. 1. Forholdet til grundejere, der måtte have afholdt udgifter i henhold til en udbygningsaftaleknyttet til planen, henstår endvidere uafklaret.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Naturstyrelsen finder det væsentligt at fastholde, at der er tale omen undtagelsesbestemmelse, og at henvisningen til at §§ 14 og 19 anvendes angiver, at der er tale omen uhensigtsmæssig administration. Naturstyrelsen er ikke enig i synspunktet vedrørendeudbygningsaftaler, da det netop er et led i en udbygningsaftale, at grundejeren afholder udgifter tilinfrastruktur og plantilvejebringelse, og såfremt kommunen ændrer ønske vil der kunne være basisfor erstatning.d) Andet, herunder lovteknik mv.Landbrug & Fødevarerpåpeger det afgørende for et landbrug, at zonestatus ændres til landzone. Detbør derfor præciseres, at bestemmelsen ikke ændrer på mulighederne for at tilbageføre arealer tillandzone.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Naturstyrelsen finder ikke anledning til at foretage ændringer, dadet fremgår af bemærkningerne, at de nugældende regler efter § 33 om tilbageførsel til landzone ogophævelse af landzonelokalplaner og procedurerne herfor ikke berøres af lovforslaget.KLforeslår, at det bør præciseres, at offentliggørelse efter § 33, stk. 2 og stk. 4 kan ske vedudelukkende digital annoncering, ligesomFritidshusejernes Landsforeningforeslår præcisering af,at underretningen til vedkommende ejere, når det gælder sommerhusejere, skal ske til ejerneshelårsadresser med post.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Det er indsat i bemærkningerne, at offentliggørelsen skal ske veddigital annoncering, mens ønsket vedr. helårsbeboelse ikke er uddybet i bemærkningerne, idet det erop til den enkelte kommunalbestyrelse at vurdere, hvorledes ejerne underrettes korrekt, såunderretningen lever op til kravene hertil i Århuskonventionen, hvilket er indsat i bemærkningerne.Aalborg Kommunefinder, at der bør gives muligheder for at løfte eksisterende bestemmelser omgrundejerforeninger fra en hidtil gældende lokalplan over i en ny.
7

Naturstyrelsens bemærkninger

Naturstyrelsen finder ikke anledning til at ændre i de eksisterenderegler vedr. grundejerforeninger, da der vil kræve en udførlig stillingtagen tilikrafttrædelsestidspunkt for hjemmelsbestemmelse i gamle og nye lokalplaner. Denne undersøgelsehar ligget uden for rammerne af dette lovforslag.Derudover har der været enkelte lovtekniske bemærkninger, som er indarbejdet i bemærkningerne.
Ad. 3. Vedrørende udbygningsaftaler genereltDansk Byplanlaboratorium, Friluftsrådet, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, De samvirkendekøbmænd, Silkeborg Kommune og Akademisk Arkitektforeningtilslutter sig forslaget omudbygningsaftaler.Initiativet til udbygningsaftalen og kommunens forpligtelserDSBhar påpeget, at det er vigtigt at fastholde, at initiativet skal komme fra grundejeren, så enkommune ikke kan presse en grundejer til at dække udgifterne for at få sit infrastrukturprojektgennemført.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Der er en klar forudsætning for, at der kan indgås enudbygningsaftale, at initiativet kommer fra ejeren, hvilket fremgår direkte af ordlyden af dengældende og foreslåede bestemmelse.Landbrug & Fødevarermener, det bør præciseres, at bestemmelsen ikke ændrer påkommunalbestyrelsens pligt til at udarbejde f.eks. kommuneplantillæg for VVM-pligtige anlæg ellerindirekte lægger op til, at grundejeren skal betale for særlige dele af et kommuneplantillæg. Ellersmener de, der bør gives klagemulighed.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Allerede i dag er der mulighed for, at der på grundlag af en frivilligaftale mellem grundejer og kommunen, kan opkræves betaling for udarbejdelsen af forslag tilkommuneplantillæg og lokalplanforslag i forbindelse med udbygningsaftaler. Der sondres ikkemellem kommuneplantillæg generelt og kommuneplantillæg for VVM-pligtige anlæg.De nærmere forhold vil blive uddybet i en vejledning.
Andet, herunder lovteknik mv.Helle Tegner Anker, København Universitet,har stillet spørgsmålstegn ved, om den foreslåedeændring af § 21 b skaber den fornødne klarhed om brugen af udviklingsaftaler, og anfører at der erbrug for en grundigere undersøgelse af, hvilke behov der egentlig er ift. udviklingsaftaler oghvordan de mere principielle afgrænsninger bør være.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Naturstyrelsen udarbejder en vejledning, der vil uddybebestemmelsen.Derudover har der været enkelte lovtekniske bemærkninger, som er indarbejdet i bemærkningerne.
8
Ad. 4. Vedrørende delegation af beslutningskompetence til udvalg og forvaltning IMIndenfor forslaget om ophævelse af forældede planer, har svarene særligt berørt følgende:a) Mindre borgerinddragelse og offentlighed, forringet politisk procesb) Hvilke beslutninger kan delegeres, risiko for gråzonec) Andet, herunder lovteknik mv.a) Mindre borgerinddragelse og offentlighed, forringet politisk procesMange høringssvar støtter hensigten om en afbureaukratisering af planloven, men såvelDanmarksNaturfredningsforening, Dansk Byplanlaboratorium, Akademisk Arkitektforening, De samvirkendekøbmænd, Foreningen af byplanlæggere, Dansk Erhverv, FriluftsrådetogSilkeborg Kommuneudtrykker bekymring for, om afbureaukratiseringen kommer til at ske på bekostning afborgerinddragelse, retssikkerhed, mindretalsbeskyttelsen og den politiske ansvarlighed. På dennebaggrund anføres det i flere af disse høringssvar, at forslaget vedr. delegation ikke støttes.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Forslaget indebære, at mulighederne for at delegere vil følge reglerne i den kommunale styrelseslov,hvorefter udgangspunktet er, at kommunalbestyrelses beslutninger om forslag til og endeligvedtagelse af planer kan uddelegeres til udvalg, hvilket vil forenkle processen.En delegation til behandling af beslutningsprocessen ændrer ikke på høringsreglerne oghøringsperioderne for borgerne efter planloven. Det er op til den enkelte kommune inden forlovgivningens rammer at fastlægge delegationens omfang. For så vidt angår medlemmer af etstående udvalg eller økonomiudvalget efter § 23 i den kommunale styrelseslov har disse enstandsningsret, dvs. at sagen på baggrund af medlemmets ønske skal indbringes til afgørelse afkommunalbestyrelsen. Det gælder også et udvalgsmedlem af det udvalg, som har fået delegeretbeslutningskompetencen vedrørende et planforslag. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tidtilbagekalde delegationen af beslutningskompetencen.b) Hvilke beslutninger kan delegeres, risiko for gråzoneAkademisk Arkitektforening, Kommunernes Landsforening, Dansk Byplanlaboratorium, DanskeAdvokater, Dansk ErhvervogAdvokatrådetfinder det, på baggrund af bemærkningerne, ikke heltklart, hvilke beslutninger, der kan delegeres og mener der er risiko for en gråzone, hvis det ikkepræciseres.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Naturstyrelsen finder, at den rejste kritik af formuleringerne vedrørende delegationsforbuddet giveranledning til en omskrivning af bemærkningerne, således at det nu tydeligt fremgår, hvad der efterforslaget tænkes som hovedreglen for delegation. Hovedreglen er, at behandlingen af forslag til ogendelig vedtagelse af kommuneplantillæg, som ikke giver anledning til foroffentlighed, og som ikkeer omfattet af den gældende planstrategi, vil kunne delegeres. Omvendt vil delegationsforbuddetfortsat gælde for vedtagelsen af planstrategien og behandlingen af forslag samt endelig vedtagelsenaf kommuneplanen, som vedtages i overensstemmelse med planstrategien. Samme metode anvendesfor tematillæg baseret på delvise ændringer af planstrategien i løbet af de fire år, somkommuneplanen løber.Dernæst vil der være en gråzone, hvorefter et forslag og endelig vedtagelse af etkommuneplantillæg, der alene omhandler en uvæsentlig ændring, men som vil være omfattet af
9
realiseringen af en planstrategi/tematiseret planstrategi, vil kunne falde inden for en af de tohovedgrupper. Her vil det være op til kommunalbestyrelsen at vurdere, hvor tillægget ønskesbehandlet.
10