Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 149:

Forslag til lov om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. (Miljømål, servicemål, vedvarende energi).

Af miljøministeren (Ida Auken).

(Fremsættelse 29.03.2012).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til Venstres ordfører, hr. Jan E. Jørgensen.

Administrationen af vandsektorloven er blevet meget bureaukratisk, og der er derfor i høj grad brug for mere klarhed og enkelhed, så det bliver lettere for selskaberne at gennemskue, hvilke rammer de arbejder under, og for forbrugerne og virksomhederne, som betaler regningen. Dette lovforslag kan være et skridt i den rigtige retning.

Da de danske vandforbrugere og dansk erhvervsliv er meget afhængige af, at priserne ikke stiger unødvendigt, og at der er rent drikkevand fremover, er det vigtigt, at man får reguleret dette område på en ordentlig måde. Derfor bør det bl.a. tydeliggøres, hvilke regler der skal gælde, hvis der er tale om mål, som kan kategoriseres både som miljø- og servicemål, da det stadig er uklart i lovforslaget. I forlængelse deraf ser vi frem til den kommende evaluering af hele vandsektoren. At vi tager et skridt i den rigtige retning i dag, betyder jo ikke, at vi ikke skal fortsætte med at tage flere skridt i den rigtige retning.

Som en del af forliget bag vandsektorloven vil vi opfordre til, at man ved evalueringen af hele lovgivningen kigger nøje på, om man ved denne lovændring har løst de administrative udfordringer på den bedst mulige måde, og uden at det har skabt unødige prisstigninger. Med de store økonomiske konsekvenser in mente bekymrer det os for så vidt, at det er forsyningsselskaberne alene, der kan beslutte, hvilke servicemål der skal finansieres. Vi mener, at reglerne skal være ligesom ved miljømål, det vil sige, at kommunalbestyrelsen skal ind over.

Alt i alt kan vi håbe, at denne lovgivning bl.a. vil gøre det nemmere for forsyningerne via servicemålene at sikre sig mod de drikkevandsforureninger, vi f.eks. har set i Køge. Og derfor kan Venstre i det hele støtte lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Vi går straks til den socialdemokratiske ordfører, hr. Jens Joel.

Det kan vi formodentlig gøre relativt kort, men det er selvfølgelig sagen, der afgør den slags. Socialdemokraterne er glade for det her forslag. En del af den oprindelige politiske aftale fra 2007 var jo at sikre fokus på miljø og service i vandsektoren, og vi må konstatere, at de regler, der har været gældende, har været for uklare. Derfor synes vi, det er rigtig godt og et skridt i den rigtige retning, at vi nu ændrer og præciserer dem, for det går selvfølgelig ikke, at der er uklarheder om miljø- og servicemål, og med de ændringer, der nu er foreslået, bliver det gjort klart, at der simpelt hen kan gennemføres aktiviteter til gavn for miljø og sundhed, herunder mål fastsat med henblik på tilpasning til klimaændringerne.

Der er i lovforslagets bemærkninger nævnt gode og vigtige eksempler på miljømål: Grundvandsbeskyttelse, indsats mod oversvømmelser fra spildevandsanlæg, forbedring af badevandskvaliteten, vandbesparelsestiltag, skadedyrsbekæmpelse osv., osv. Der er tale om gode eksempler, men ikke desto mindre er det vigtigt, at der kan gives et tillæg for alle de her og andre relevante miljømål. Det helt overordnede mål for vandsektoren må og skal altid være at sikre danskerne rent og billigt drikkevand, sikre og beskytte vandressourcerne, tage vare på ressourcen til kommende generationer og sikre, at miljø- og servicemål altid er i top. Socialdemokraterne er glade for, at det med dette lovforslag gøres nemmere for vandselskaberne at benytte energien fra behandlingen af spildevandsslam.

Med disse ganske få bemærkninger en stor tak til forligspartierne, særlig fra hovedordføreren, hr. Torben Hansen, som desværre ikke kunne være til stede i dag, for et konstruktivt samarbejde. Socialdemokraterne støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Jørn Dohrmann.

Tak for det. Vi siger også, at det her er et skridt i den rigtige retning. Vi har jo selv været med til at lave den forudgående lov, som egentlig sagde, at man skulle spare et milliardbeløb for borgerne på hele vandområdet. Der er nok nogle, der sidder tilbage og spørger sig selv om, hvor de penge er henne, og hvem det lige er, der har sparet de penge. Det gør jeg også nogle gange selv, for det er ikke til at se. Men derfor prøver vi også på at gøre det endnu bedre.

Med det lovforslag, der ligger her, kan man sige, at man fastsætter, hvem det er, der ligesom skal tage sig af at fastsætte miljømålene. Ja, det er myndighedernes opgave, og så er det selskaberne, der skal tage sig af at drive virksomheden, kan man sige, altså at udmønte de her mål. Vi synes jo, at miljø- og servicemål er gode at have.

Vi mener også, man kan sige, at der er omkostninger forbundet med at drive et vandselskab. Nogle gange kan man behandle og udnytte nogle af de affaldsprodukter, der er i forbindelse med, at man har et spildevandsanlæg og en vandsektor ved sin side. Der skal det jo helt klart være sådan, at man også kan udnytte de energipotentialer, der er der, hvis man har et biogasanlæg, eller hvad det nu end kunne være for et anlæg, der kunne give strøm. Har man overskudsstrøm, skal man også kunne sælge strømmen, for vi lavede det jo dengang sådan, at der skulle være fuldstændig vandtætte skodder – det passer meget godt for sådan et vandselskab, at der er vandtætte skodder – men det betød også, at nogle af pengene jo ikke kunne flyttes rundt med, de skulle blive i den enkelte sektor, og det har jo ikke altid været så hensigtsmæssigt.

Derfor vil vi sige, at det her er et skridt i den rigtige retning, og det skal bare ikke udvikle sig til, at nogle af de her selskaber begynder at investere i store biogasanlæg, og at det så bliver deres hovedaktivitet. Det er ikke det, der er lagt op til med lovforslaget her. Det ønsker vi heller ikke; der skal ikke begynde at opstå en gråzone. Det overordnede mål, som Dansk Folkeparti gik til forhandlinger om dengang, var at få en prissænkning på vandet. Det har vi stadig væk for øje, og vi vil gerne have den prissænkning, men vi må også erkende, at med mange af de ekstra ting, som vi ønsker, altså energieffektivisering og den slags ting, nye rør rundtomkring, bedre kloakker, mere tætte kloakker, er det selvfølgelig penge, der skal til på det her område også, så derfor får vi nok ikke prissænkningen lige foreløbig. Men vi hilser i hvert fald det her velkommen på vandsektorområdet og ser frem til, at man kan sige, at befolkningen får besparelsen udbetalt kontant i hånden – hvis det sker. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så går vi til Det Radikale Venstres ordfører, fru Lone Loklindt.

Vi har lige behandlet L 148, som handlede om at gøre det lettere for kommunen at stille krav i kommuneplanlægningen i forhold til klimatilpasning. Det her lovforslag, L 149, handler om, at vandselskaberne skal have mulighed for at foretage klimasikring både gennem investeringer og drift. Vi har i Danmark en vandsektor, som har verdensklasse, når det kommer til forsyningsteknologi og drikkevandskvalitet. Vi har en branche, der koncentreres mere og mere, og der er stor forskel fra et selskab til et andet i størrelse, arbejdsmetoder og ledelsessystemer.

Radikale Venstre var jo oprindelig ikke med i forliget om vandsektorloven. Det er vi nu, og derfor er der god grund til at arbejde for at rette op på nogle af de mangler, der er dukket op ved den oprindelige aftale. Det her er første del af en tretrinsrevision. Den sidste planlagte vil komme i 2013 efter en egentlig evaluering af loven.

Lovforslagets hovedformål er nemlig nu at gennemføre nogle klare regler om miljømål og servicemål. Det skal sikre, at kommunalbestyrelsen kan tage sig af den overordnede fastsættelse af miljømål, mens selskaberne får kompetence til at udmønte de overordnede drifts- og servicemål. Meningen er, at det skal være muligt for vandselskaber at finansiere de omkostninger, der er forbundet med at opfylde målene. Det indebærer i et vist omfang en ændring i den praksis, der har været i 2011 og 2012, hvor der i højere grad har været sondret mellem almindelige driftsomkostninger, som alle vandselskaber har, og som er underlagt benchmarking, og de individuelle driftsomkostninger til miljø- og servicemål, som er forskellige fra selskab til selskab.

Med forslaget bliver det også lettere administrativt for vandselskaberne at udnytte energien fra behandling af spildevandsslam. Det er ikke længere nødvendigt med en selskabsmæssig adskillelse. Det var sådan en unødvendig administrativ barriere, idet energiproduktionen i vandselskaber i forvejen er reguleret af andre love og regler for de tilknyttede aktiviteter, hvis vandselskabet skulle have mulighed for at sælge den overskydende energi, som det ikke selv kan anvende.

Men formålet er selvfølgelig i det store og hele, at vi fastholder en meget høj drikkevandskvalitet i Danmark. Kvaliteten skal være i orden, det skal prisen selvfølgelig også, men det vigtigste er i virkeligheden, at vi får mulighed for, at selskaberne kan drives, så klimasikring og servicemål kan der tages højde for i den almindelige drift af selskaberne. Det Radikale Venstre er meget positive over for forslaget og ser frem til den videre behandling.

Tak til den radikale ordfører. Jeg går straks videre til Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Lisbeth Bech Poulsen.

Dette lovforslag er endnu et eksempel på den forenkling, som regeringen ønsker at gennemføre på miljøområdet. Lovforslaget skal sikre vandselskaberne bedre muligheder for at få tillæg til prisloftet for omkostninger til gennemførelse af miljø- og servicemål. Forslaget vil ændre i dele af praksis fra sidste år, hvor der blev skelnet mellem driftsomkostninger i almindelighed og omkostninger til at opnå miljø- og servicemål. Lovforslaget lægger derfor op til, at en større andel af driftsomkostningerne kan kategoriseres som miljø- eller servicemål. Det vil sikre, at der er overensstemmelse i administrationen i de forskellige vandværker. Derudover vil lovforslaget fjerne en administrativ hindring, således at vandselskaberne har mulighed for at udnytte energi fra spildevandsslam.

Der er allerede blev sagt meget godt om det her lovforslag, og jeg kan tilslutte mig det hele. SF støtter naturligvis forslaget.

Tak, så kort kan det gøres. Og jeg springer straks videre til hr. Per Clausen, der taler for Enhedslisten.

Nu plejer jeg jo altid at sige, at den måde, hvorpå man med sikkerhed kan identificere et forlig, som er godt, er, hvis det er et forlig, Enhedslisten er med i, og jeg vil sige, at hvis jeg skulle finde et godt eksempel på det, ville jeg nok ikke tage den aftale og det forlig, vi lavede om vandsektoren, som sådan et mønstereksempel på noget, der er rigtig godt og rigtig fremragende.

Det er ikke, fordi intentionerne ikke har været gode nok. Vi ville sikre, at vandet kom frem til forbrugerne så billigt som muligt og med hensyntagen til miljø. Det var sådan set vores udgangspunkt, og vi havde det grundsynspunkt, at det var vigtigt at sikre, at vand ikke var noget, som der sådan skulle tjenes penge på i Danmark. Det skulle stadig væk være et område, som var beskyttet mod sådan ønsket om at score profit. Det var vigtigt i forhold til vand, fordi tanken om, at der skulle være sådan en slags konkurrence i vandtilførslen, sådan er lidt absurd, eftersom der jo nok ikke er nogen, der har den tankegang, at det ville være en god idé med sådan flere forskellige ledningsnet til hver enkelt husstand.

Når det er vigtigt at sige det, er det, fordi det her sådan set startede med, at den daværende finansminister og Finansministeriet havde fået den tanke, at det ville være rigtig smart med lidt konkurrence og liberalisering osv. på vandsektorområdet. Det undgik vi, og det var rigtig godt, men i bestræbelserne og energien for at undgå det kan det godt være, vi fik en enkelt bureaukratisk regel for meget med. Det tror jeg ikke man kan afvise, derfor kan jeg nok også med sikkerhed i stemmen sige, at når man laver evaluering og opfølgning på lovgivningen på det her område, er det helt usandsynligt, at det ikke skulle føre til flere ændringer. Det tror jeg også at vi, der har været med i hele forløbet, er enige om – og sikkert også dem, der er kommet ind lidt senere og indimellem har undret sig over, hvordan det nu også lige præcis kunne blive på den måde.

Det her lovforslag handler jo om, at det, i forbindelse med at man skulle fastsætte prisloftet, viste sig, at når man skulle behandle klager over det prisloft, som var fastlagt, måtte det ankenævn, der skulle tage sig af det, konstatere, at når vandforsyningsselskaberne klagede over, at prisen var sat for lavt, fordi der ikke blev taget hensyn til de miljømæssige investeringer, de havde foretaget, var det faktisk umuligt for Konkurrencenævnet at nå frem til en fornuftig afgørelse, fordi man ikke præcis i lovgivningen kunne læse, hvad der var rammerne for, hvornår man kunne inddrage miljøhensyn og miljøinvesteringer på en måde, hvor det kunne ligge ud over prisloftet.

Da man kom tilbage til os og sagde det, var der jo ikke andet at gøre end at få lavet en aftale om, at vi skulle få produceret et lovforslag, der løste det ene problem i forhold til vandsektoren. Det er det, der ligger her, og jeg synes da, det er godt, at vi har været stand til at løse det problem i fællesskab blandt forligspartierne, og at Miljøministeriet er kommet med det her ganske udmærkede lovforslag, som i hvert fald løser en af de udfordringer, vi står over for. Men selv om der er blevet brugt uendelige mængder af timer på at deltage i uendelige mængder af møder og skrevet uendelige mængder af papirer i forbindelse med den her sag, er jeg bange for, at vi må se i øjnene, at der er brug for enkelte rettelser også ud over det, vi vedtager i dag, og det håber jeg vi så kan blive enige om i den videre proces.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Villum Christensen, der taler for Liberal Alliance.

Vi finder det positivt, hvis det med dette lovforslag kan lykkes at få lagt nogle rammer, så både myndigheder og vandforbrugere kan gennemskue lovgivningen, og så man kan sikre en ens administration på tværs af forsyningerne.

Alle ved, at der ligger store investeringer foran os på grund af klimatilpasning. Det har vi allerede snakket om i dag, og det gør der selvfølgelig også i forhold til det at få rent drikkevand. Allerede inden vi skal i gang med disse ting, kan vi jo altså af bl.a. OECD-tallene se, at Danmark også på dette forsyningsområde er i superligaen, når det handler om udgiftsniveauet. Det, der bekymrer os mest ved dette lovforslag, er, at vi vil få yderligere prisstigninger. Og det er lige så sikkert som amen i kirken. Hr. Jørn Dohrmann, som vistnok lige er gået, antydede jo også, at formålet med den her vandsektorlov var at opnå administrative besparelser, men at de jo som bekendt er udeblevet.

KL er i forbindelse med det her lovforslag fremkommet med 28 nye miljø- og servicemål, som alle sammen kan medføre investeringer, der kan overvæltes på forbrugerne. Det er lige fra terrorsikring til skovrejsning og deltagelse i forskningsprojekter. Alle disse samfundsopgaver bliver nu lagt over på forbrugerne, og når betalingsvedtægten på området samtidig er sådan indrettet, at det er de store industrier eller vandforbrugere, der forholdsvis betaler langt det meste af regningen – også i forhold til deres størrelse – påvirker det, der foregår her, direkte konkurrenceevnen. Så ikke bare koster den danske slagteriarbejder det dobbelte af den tyske i løn, men også driftsomkostningerne til el og i dette tilfælde endvidere til vand lægger endnu et åg på konkurrenceevnen.

Vi kan simpelt hen ikke stå herinde og sige vækst og flere arbejdspladser i hver anden sætning, som det snart er blevet trenden, og så vedtage noget, der giver lige det modsatte resultat. Det synes vi skal høre op. Nøjagtig som det skete med energiaftalen, hæver vi ambitionsniveauet helt op til skyerne, også selv om 90 pct. af det er retorik og 10 pct. substans, for herefter at sende regningen til forbrugerne og virksomhederne. Det er altså en skat, som skal give penge i kassen, men som dræber forbrugsmulighederne, konkurrenceevnen og dermed væksten.

Det er vigtigt at huske på, at vi her har en vaskeægte monopolstruktur, hvor kunderne ikke kan løbe andre steder hen. Man kan altså ikke som inden for varme- og elsektoren bare sætte en brændeovn op. Afleder man sit spildevand og bor i Ringsted, kan det ikke afledes i Skive.

Vandsektorloven skulle jo, som vi flere gange har snakket om, hente milliarder af kroner, og jeg er sikker på, at vi vil opnå lige det modsatte. Der står i lovforslaget, at det vil give administrative lettelser for virksomhederne, og at det ligefrem vil være en fordel for dem. Det er også blevet til en intetsigende standardvending, at man laver administrative forenklinger, og at de er til fordel for virksomhederne. Vi har utrolig svært ved at se disse effektiviseringer for os, så jeg vil gerne bede ministeren om at forklare, hvordan man er kommet frem til, at det her vil give administrative lettelser for erhvervslivet, og vi vil gerne vide, hvori disse lettelser består.

Som det formentlig fremgår, er vi som udgangspunkt skeptiske over for lovforslaget, som det ligger her, selv om det er indlysende, at der også er sket en klargøring af nogle af målsætningerne i loven.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jørn Dohrmann.

Tak. Jamen jeg vil bare spørge hr. Villum Christensen, om Liberal Alliance ikke synes, at de forbedringer, der trods alt ligger i det forslag, der er fremsat her, er et skridt i den rigtige retning. Vi kan så diskutere den milliard, som egentlig var oplægget i starten. Altså om man kunne få effektiviseret, og om man kunne få billigere vand – det kommer nok ikke til at ske lige foreløbig. Men er hr. Villum Christensen ikke enig i, at når der så er nogle små fremskridt her, så skal vi alle sammen ligesom prøve at bakke op om det og sige, at det her da er et skridt i den rigtige retning?

Ordføreren.

Vi vedtager rigtig mange love herinde, som er skridt i den rigtige retning. Det, jeg bare forsøger at sige, er, at vi lægger lag på lag, og i forvejen ligger vi, som jeg sagde, i superligaen, når det handler om udgiftsniveauet. Når man fremsætter 28 nye ting, vi kan investere i og vælte over på forbrugerne, som KL har gjort her, og vi samtidig er i den situation, at det er de store virksomheder, som betaler den her regning – jeg nævnte eksempelvis slagterisektoren, som bruger rigtig, rigtig meget vand – så er bundlinjen på den her øvelse, at vi forringer vores konkurrenceevne. I Liberal Alliance er vi 9 i forhold til 170, og vi synes, det er vigtigt, at der trods alt er 9, der en gang imellem siger: Det her må få en ende, for alle lægger lag på lag i den gode sags tjeneste, men der er ikke ret mange, der kerer sig om, hvad bundlinjen er, når man lægger det hele sammen. Selvfølgelig skal vi gøre en hel masse i forhold til klimatilpasning, men der er jo ingen der siger, at det ikke er en samfundsopgave. Hvorfor er det forbrugerne og dermed også de store virksomheder, der får hovedopgaven i forbindelse med finansieringen? Det er det, der er min bekymring.

Jørn Dohrmann.

Det, som jeg gerne vil spørge ind til – jeg tror, jeg kender svaret lidt – er jo, at det vel også går ud på at sikre drikkevandet. Altså, nogle af de omkostninger kommer jo også, fordi man gerne vil sikre, at kvaliteten er i orden og at man har nogle indvindingsområder, som man i særlig grad beskytter. Det tror jeg da, at Liberal Alliance vil hilse velkommen. Eller er det i sidste ende kun kroner og øre, det drejer sig om? Vi kan jo godt have nogle målsætninger. Hvis vi havde fortsat med den gamle retorik og den gamle metode, vi gjorde det efter, havde vi måske kunnet spare en milliard kroner, men nu har man så brugt nogle af de her penge til at sikre noget af drikkevandet, så det – hvad skal man kalde det – ikke bare kommer ud i kloakkerne. Det er vel også sådan, at man ligesom prøver på at sige, at vi har nogle sundheds- og servicemål, vi gerne vil opnå, og vi vil også gerne opnå noget energieffektivisering. Det må erkendes, at man har foretaget noget, som ruller tingene lidt tilbage, og som bliver dyrere, og nu prøver man så på at rette op på nogle af de skævheder, der er, ved at udnytte energien på den rigtige måde. Anerkender Liberal Alliance ikke, at det her er et lille skridt på vejen?

Ordføreren.

Der er vist ikke nogen i dette Folketing, der ikke synes, det er væsentligt, at vi får rent drikkevand. Så langt, så godt. Selvfølgelig skal man tage de tiltag, der er nødvendige. Men jeg vil stadig væk advare mod, at når man opbygger store systemer – og jeg mener, at ordføreren selv var inde på det i sin ordførertale – så kan det ikke nytte noget, at vi hver gang opnår det modsatte. Vi gør noget for at effektivisere, tingene bliver store, og så er der i øvrigt også nye opgaver, man kunne tænke sig at tage sig af. Altså 28 nye ting, man kunne tænke sig at kaste sig over, for alle vil jo gerne vokse, og man får en administrerende direktør, og hvad ved jeg. Tænk, hvordan det var, da vi havde de lokale, frivillige vandværker. Det var jo helt, helt andre omkostninger, vi havde med at gøre. Selvfølgelig er udfordringen nok en lidt anden i dag, men det må stadig væk være legitimt og rigtigt, at vi herinde en gang imellem også sætter en bremse i og siger, at vi ikke alene i den gode sags tjeneste kan sidde og se på, at vi har dobbelt så høje udgifter på almindelig drift, som andre lande har.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Jeg giver så ordet til den sidste ordfører, fru Benedikte Kiær fra De Konservative.

Jeg skal gøre det kort. Formålet med det her forslag er som sagt at sikre nogle klare regler om miljømål og servicemål. Derudover vil forslaget også sikre nogle administrative lettelser i forhold til at kunne udnytte energien fra behandling af spildevandsslam, og det sker, ved at kravet om selskabsmæssig adskillelse mellem på den ene side vand- og spildevandsaktiviteter og på den anden side energiaktiviteter bliver fjernet. Det hilser vi meget velkommen.

Så Det Konservative Folkeparti kan støtte forslaget.

Tak til den konservative ordfører. Så giver jeg til sidst ordet til miljøministeren.

Tak. Jeg vil gerne takke ordførerne for den overvejende positive modtagelse af lovforslaget. Det er en vigtig opgave at gøre det så enkelt og billigt for kommuner og vandselskaber som muligt at gennemføre klimatilpasning, men når det kommer til afgørelse om prislofter, er vandsektorloven, som den ser ud i dag, alt for svær at håndtere for myndigheder og vandselskaber, som Konkurrenceankenævnet også har gjort opmærksom på i afgørelser om vandselskabernes prislofter. Problemet er, at hverken loven eller dens forarbejder indeholder en nærmere definition af, hvilke typer af miljømål der kan have indflydelse på prisloftet, og det skaber unødig usikkerhed. Det er det, regeringen nu vil råde bod på.

Lovforslaget betyder, at en større andel af vandselskabernes driftomkostninger end hidtil kan blive kategoriseret som miljømål eller servicemål. Lovforslaget er en del af regeringens indsats inden for klimatilpasning, som det fremgår af regeringsgrundlaget. I lovforslagets bemærkninger nævnes listerne med eksempler på miljømål og servicemål og også aktiviteter, der bidrager til klimatilpasning. Når vandselskaber f.eks. kan få godkendt oversvømmelsesindsatser som tillæg til prisloftet, vil det alt andet lige gøre det enklere og billigere for vandselskaberne at fremme klimatilpasningen. Jeg vil gerne slå fast, at lovforslaget ikke lægger op til at ændre skellet mellem, hvad der kan finansieres over vandtaksterne, og hvad der skal skattefinansieres. Det må vi eventuelt tage op i en anden sammenhæng.

Ud over ændringen vedrørende miljø- og servicemål bliver der fjernet en administrativ hindring for vandselskabernes mulighed for at udnytte energien fra f.eks. spildevandsslam til el- og vandproduktion. Vandselskaberne vil efter lovændringen kunne producere og i beskedent omfang kunne videresælge energi, som vandselskabet producerer på f.eks. spildevandsslam, uden nødvendigvis at skulle oprette et selvstændigt selskab til energiproduktion.

Det her er altså vigtigt, og det kan godt være, at det enkelte steder kan komme til at betyde, at vandpriserne kan stige en lille smule, fordi man varetager nogle opgaver. Men der må man jo huske, at hvis ikke vi betaler her, kommer der en kæmperegning i den anden ende. Så skal vi betale for oprydningen bagefter. Alene det regnskyl, der var i København den 2. juli, kostede over 5 mia. kr. Undskyld, men det er penge lige ud af vinduet eller lige ned i kloakken. De penge er altså givet væsentlig bedre ud ved at sikre, at vi, næste gang der kommer regnskyl, er klar. Så kan vi håndtere det vand. Så kan vi sikre, at det ikke ender i folks kloakker eller ender de forkerte steder. Det er det, det her handler om.

Så man kan ikke altid stå og sige, at det ikke lige må blive dyrere dér er dér, for så bliver det det et andet sted. Det er jo også et eksempel på lag på lag. Så nu siger vi, at der er nogle klare mål, og vi gør det endda tydeligt, hvad det er for nogle mål. Undskyld, men jeg synes, at det er ret fornuftigt, at noget så vigtigt som vores vand terrorsikres nogle steder, for det er faktisk ret let at udslette en befolkning ved at gå efter vandet. Det ved vi jo. Det er ikke sådan, at vi finder på alle mulige nye, spændende ting. Det er en meget, meget målrettet samfundsopgave, og hovedparten af den handler om at sikre, at man kan håndtere vandet og håndtere oversvømmelserne bedst og billigst frem for at rydde op og bruge pengene på det.

Så med disse ord vil jeg ønske en god viderebehandling af forslaget i udvalget.

Tak til miljøministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.