L 149 - 2011-12 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Lovforslaget blev sendt i høring den 2. februar 2012. Høringsfristen udløb den 16. februar 2012.Naturstyrelsen har modtaget i alt 19 høringssvar. Af disse har 14 haft kommentarer til forslaget.I dette notat gengives kort de modtagne kommentarer til lovforslaget. For en nærmere uddybning afkommentarerne henvises til høringssvarene. Miljøministeriets bemærkninger til kommentarerne eranført i kursiv.DANVAForeningen påskønner, at miljøministeren vil arbejde for, at reguleringen i højere grad motiverervandselskaberne til at producere CO2-neutral energi. Lovforslaget er et skridt i den rigtige retning,men energiaktiviteten er også reguleret i anden lovgivning. Hvis man ønsker at motiverevandselskaberne til energiproduktion, er det som minimum nødvendigt, at det medfører en ændringaf dispensationspraksis i elforsynings- og varmeforsyningslovene.Lovforslaget kan læses således, at der blot lægges op til en situation, hvor det er muligt forvandselskaberne – uden krav om selskabsdannelse efter vandsektorloven – at producere vedvarendeenergi. Merproduktion anses som en tilknyttet aktivitet, der er omfattet af energiloven ogomsætningsloftet i bekendtgørelsen om tilknyttet aktivitet. Det er en smule bedre end reguleringen idag. Men der vil være udfordringer med selskabskrav efter energilovene og usikkerhed med hensyntil dispensation og omsætningsloftet. DANVA foreslår, at bekendtgørelsen om tilknyttede aktiviteterændres, så der tages hensyn til energiproduktion fra både vandforsyning og spildevandsforsyning.Foreningen påskønner forslaget om at få fastlagt klarere regler om miljø- og servicemål, da det vilvære med til at sikre, at begreberne får den betydning, som vandsektorloven forudsætter iformålsbestemmelsen. Miljø- og servicemåls vigtighed beror på, at det er aktiviteter, som udføres afhensyn til miljø og ikke ud fra forsyningsmæssige hensyn. Det er særdeles vigtigt, at de nye reglerom miljø- og servicemål ikke begrænser sig til nye mål. Det er aktiviteten, der skal være afgørende.

Da omkostningerne behandles anderledes end andre driftsomkostninger, er der vigtigt, at den sammeaktivitet behandles ens i forskellige selskaber. Ellers vil det påvirke benchmarkingen.De klarere regler om miljø- og servicemål skal understøtte hensynet bag vandsektorloven, nemligadskillelse mellem myndighed og drift, så myndighederne kun skal varetage en overordnetfastsættelse af miljøhensyn og en evt. overordnet fastsættelse af serviceniveauet. Selskaberne skalsikres kompetence til den driftsmæssige udmøntning af målene og til at fastsætte mål for servicenover for kunderne. Det vil være hensigtsmæssigt, at det præciseres, hvilke elementer der bør indgå ievt. aftaler om miljø- og servicemål.Der er behov for diverse overgangsordninger og ensretninger. Det er utilfredsstillende, hvisselskaber skal straffes for at være pro-aktive og reelt udføre miljø- og servicemål baseret på aftalermv., som blev indgået med afsæt i den dagældende regulering og praksis på miljøområdet.Selskaberne har ofte ikke mulighed for at fremlægge den dokumentation, som kræves i dag, hvorfordet har været tilfældigt, hvilke selskaber der kunne leve op til kravene, og hvilke der ikke kunne.Miljøministeriets bemærkningerHensigten med ændringen af lovens § 19, stk. 1, er at fjerne det ufravigelige krav omselskabsmæssig adskillelse mellem aktiviteter, så vandselskabers energiproduktion ikkenødvendigvis skal foregå i et selvstændigt selskab uanset omfanget eller formålet medenergiproduktionen. Det har ikke været hensigten at ændre elforsyningsloven ogvarmeforsyningsloven, da disse love også varetager hensynet til el- og varmeforbrugere.Miljøministeriet har tidligere fået oplyst, at vandselskabers energiproduktion hovedsageligtanvendes i egen vand- eller spildevandsbehandling. Ministeriet har derfor ikke på nuværendetidspunkt grundlag for at antage, at energiproduktionen har et så stort omfang, at elforsyningslovenog varmeforsyningsloven vil forhindre vandselskaberne i at udnytte energien.Med hensyn til kommentarerne om miljø- og servicemål er det Miljøministeriets vurdering, at kravetom dokumentation ikke kan slækkes, men ministeriet er også vidende om, at uformelle aftalermellem kommune og selskab har kendetegnet den hidtidige vandsektor. Dokumentationskravet ansesfor at være en naturlig følge af adskillelsen mellem myndighed og drift. Det er vurderingen, at enuformel aftale kan følges op af en forpligtende aftale mellem kommune og selskab og dermed udgøreden nødvendige dokumentation.Miljøministeriet forstår kommentaren vedr. overgangsordninger som et ønske om, at vandselskaber,der tidligere har fået afvist et miljø- eller servicemål, men som måske kunne få det godkendt med denye regler, skulle have adgang til at få deres sag fra tidligere år genoptaget. Det vil i realiteten væreat lovgive med tilbagevirkende kraft, hvilket ministeriet anser for at være betænkeligt.DIDI er enig i lovforslagets to overordnede mål, som er at præcisere, hvad der forstås ved miljø- ogservicemål, og en justering af energiproduktion på renseanlæg. Overordnet er DI enig i, at en stordel af den nødvendige klimatilpasning skal finansieres over taksterne frem for over skatterne. Detkræver dog, at der samtidig i spildevandsbetalingsloven skabes en betalingsstruktur, der lever op tilforureneren betaler princippet.

DI mener, at den påtænkte revision af loven skal være en præcisering af reglerne for miljø- ogservicemål, ikke en udvidet adgang til at takstfinansiere tilgrænsende områder. Der skal ikke givesøget adgang til at finansiere tiltag, der ikke oprindeligt var inkluderet i miljø- og servicemålene. DIønsker derfor, at lovbemærkningerne skærpes, så det klart fremgår, at det drejer sig om enpræcisering af begreberne, ikke en udvidelse. Det beskrives, at miljømål er mål, som kan opnås vedat gennemføre aktiviteter til gavn for miljø og sundhed. At inkludere sundhed i denne sammenhænger en udvidelse af den hidtidige forståelse af begrebet, ikke en præcisering.Det er en misforståelse i lovbemærkningerne, at miljø- og servicemål inkluderer investeringer. Deter ikke korrekt. De vedrører udelukkende driftsudgifter.Det er uheldigt, at der i bemærkningerne står: ”miljømål kan varetages ved tiltag, der falder indenfor selskabernes primære driftsopgaver….” . Det er netop tiltag, som kommunen vedtager, der liggerud over at overholde de nationale krav.Med hensyn til servicemål finder DI, at begrebet udvides fra kun at være en oplevet service hoskunden til også at være en samfundsmæssig gevinst. Lige som for miljømål er det vigtigt, atservicemål, der kan give et tillæg i prisloftet, udelukkende er servicemål, der fastsætter etserviceniveau, der går ud over den gældende standard på området.DI er ikke enig i, at visse mål kan fastsættes enten som miljømål eller som servicemål og er ikkeenig i de eksempler, der er nævnt i bemærkningerne. Grundvandsbeskyttelse fx er klart et miljømål.Endelig er DI betænkelig ved de lister med eksempler på hhv. miljømål og servicemål. Det kunnemed fordel nævnes, at det ikke er udtømmende lister.Med hensyn til ændringen om energiproduktion i forsyningsselskaber er det en logisk ændring, derbringer loven i overensstemmelse med den historiske praksis.Endelig peges på behovet for en ændring af det justerede betalingsprincip og afspildevandsbetalingsloven.Miljøministeriets bemærkningerDet er præciseret i lovbemærkningerne, at hensynet til sundhed skal ses i relation tilvandsektorlovens formålsbestemmelse om, loven skal medvirke til at sikre en vand- ogspildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet. De sundhedsmæssige hensyn, somkan tilgodeses, er alene sådanne, som kan relateres til drikkevand og spildevand.Det er præciseret i lovteksten og bemærkningerne, at tillæg til miljø og servicemål kun angårdriftsudgifter, ikke investeringsudgifter.Lovforslaget ændrer ikke på skellet mellem det skattefinansierede og det takstfinansierede område.Forslaget vedrører kun aktiviteter, der i forvejen kan afholdes af henholdsvis vandforsyninger ogspildevandsforsyninger i henhold til de to sektorlove, vandforsyningsloven ogspildevandsbetalingsloven.

Eksemplerne i lovforslagets bemærkninger er ikke udtryk for udtømmende positivlister. Det erpræciseret i bemærkningerne.Det er præciseret i lovbemærkningerne, at den samfundsmæssige gevinst ved et servicemål skalvære et led i forbindelse med håndtering af drikkevand og spildevand, fx miljø- og energiledelsesamt terrorsikring.Det er Miljøministeriets vurdering, at nogle mål som fx grundvandsbeskyttelse og indsats modoversvømmelse kan være både et miljømål og et servicemål.Forslaget om en ændret betalingsstruktur ligger uden for rammerne af dette lovforslag.Kommentarerne har ikke i øvrigt givet anledning til ændringer i lovforslaget.Landbrug & FødevarerLandbrug & Fødevarer er enig i behovet for at præcisere klare retningslinjer for, hvordan miljø - ogservicemål håndteres, så man sikrer ens administration i alle forsyninger. Afgørelserne fraKonkurrenceankenævnet og et stigende behov for klimatilpasning understøtter behovet for, at manfra landspolitisk side tager stilling til, hvilke rammer forsyningsselskaberne kan operere indenfor.Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at det af bemærkningerne til vandsektorloven fremgår, at detvar intentionen med loven ikke at ændre omkostningsfordelingen mellem det skattefinansierede ogdet takstfinansierede område. Det bør også være intentionen ved denne lovændring.Landbrug & Fødevarer finder ikke, at der alene er tale om præciseringer, som det fremgår afhøringsbrevet. Det er opfattelsen, at der lægges op til en væsentlig udvidelse af rækkevidden af ogrammerne for miljø- og servicemål i forhold til den nuværende lovgivning og de afgørelser,Konkurrenceankenævnet har truffet. Med den udvidelse, som der er lagt op til, kan det forventes, atbåde prislofterne og taksterne for vand og spildevand vil stige, og lovændringen har derfor storbetydning for Landbrug & Fødevares medlemsvirksomheder, da der blandt disse er adskillige storevandforbrugere. Med den skævvridning, der er med de nuværende betalingsregler for spildevand,sendes en massiv ekstraregning videre til fødevarevirksomhederne.Miljø- og servicemål kan få stor betydning for taksterne og dermed fødevarevirksomhederneskonkurrenceevne. Landbrug & Fødevarer mener derfor, at der bør være en ensretning i, hvem derhar kompetence til at fastsætte målene. Som det er nu, er det enten staten, kommunerne eller forservicemåls vedkommende tillige vandselskaberne, der har den kompetence. Landbrug & Fødevarerfinder det betænkeligt, at det alene kan være op til selskabernes bestyrelse at definere servicemål,særlig set i lyset af den manglende brugerindflydelse fra det erhvervsliv, der i høj grad finansiereromkostningerne.Det foreslås, at det i lovforslagets § 1, nr. 1, fremgår eksplicit, at det kun er dokumenterede udgiftertil miljø- og servicemål, der skal kunne indregnes som tillæg til prisloftet. Af bemærkningerne tildenne bestemmelse fremgår, at der ved miljømål forstås mål, som opnås ved at gennemføreaktiviteter til gavn for miljø og sundhed. At sundhed nævnes i forbindelse med miljømål er helt nyt.Landbrug & Fødevarer finder det problematisk, at man udvider begrebet og dermed også, hvad der

kan finansieres via målene. Landbrug & Fødevarer peger derudover på en række andre forhold, somman anser for at indebære en udvidelse af den nugældende forståelse af miljø- og servicemål.I indledningen til de almindelige bemærkninger står, at muligheden for tillæg til prisloftet via miljø-og servicemål sikrer, at der foretages investeringer. I Naturstyrelsens notat af 18. november 2011henvises alene til tillæg for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Landbrug & Fødevarerundrer sig over denne udvidelse af begrebet, som vil give yderligere takststigninger.Med hensyn til. økonomiske og administrative konsekvenser finder Landbrug & Fødevarer detutilstrækkeligt, at man for så vidt angår konsekvenser for erhvervslivet alene beskæftiger sig medvandselskaberne og ikke med det øvrige erhvervsliv.For så vidt angår spørgsmålet om vedvarende energi er Landbrug & Fødevarer enig inødvendigheden af at undgå unødig administrativt bøvl, men lægger vægt på at reglerne ibekendtgørelse om tilknyttede aktivitet fortsat sætter rammerne for de energiaktiviteter, der liggerinden for vandselskabernes kerneområder. I den forbindelse foreslås det, at der samtidig foretages enadministrativ lettelse for så vidt angår det justerede betalingsprincip, hvor det nu er et krav, atforsyningen skal være adskilt i to separate selskaber, hhv. et rense- og et kloakselskab.Miljøministeriets bemærkningerDer er tale om præcisering af reglerne om miljø- og servicemål, som ikke er særligt klare i deneksisterende vandsektorlov, hvilket bl.a. er tilkendegivet af Konkurrenceankenævnet.Der henvises til bemærkningerne ovenfor til DI vedr. omkostningsfordelingen mellem detskattefinansierede og takstfinansierede område, herunder præciseringen af, at der ikke er tale om enudvidelse af, hvilke aktiviteter der kan takstfinansiere samt, begrundelse for at nævnesundhedsmæssige formål og spørgsmålet om driftsudgifter contra investeringsudgifter.Det er Miljøministeriets vurdering, at miljø- og servicemål til beskyttelse af drikkevandsforekomsterog håndtering af store mængder regnvand på kort sigt vil medføre potentielt højere omkostningerfor vandforbrugerne. Til gengæld forventes kravet om brug af omkostningseffektive virkemidler pålængere sigt til at kunne begrænse kommende investeringer i traditionelle anlæg, for eksempeletablering af nye vandboringer og udbygning af kloaknet.En evt. ændret betalingsstruktur samt ændring af det justerede betalingsprincip vedr. kravet omselvstændige selskaber for henholdsvis rensning og transport af spildevand ligger uden forrammerne af dette lovforslag.Kommentarerne har ikke i øvrigt givet anledning til ændringer i lovforslaget.Dansk ErhvervDansk Erhverv hilser ændringen af vandsektorloven velkommen. Med den planlagte lovgivning kanvandselskaberne skabe et bedre grundlag fx for at aflede ekstremregn. Dansk Erhverv anerkender, atder er et stort investerings- og beskæftigelsespotentiale i klimasikring.

Bagsiden er, at det tillades vandpriserne at stige. Det kan for nogle meget vandforbrugendevirksomheder medvirke til, at produktionsomkostningerne stiger betydeligt. Det er derfor vigtigt atindføre flere incitamentsaftaler, der kan være medvirkende til, at vandpriserne falder for så vidtangår levetidsforlængende investeringer i ledningsnettet. Udgifterne til bedre vandkvalitet kan ifølgelovforslaget i højere grad afholdes via myndighedernes krav til bedre mål.Dansk Erhverv er af den opfattelse, at der mangler et regelsæt for kontrol af prisen af drikkevand,der videresælges til andre vandforsyninger. Det bør ikke kunne ske ureguleret og udenmyndighedstilsyn for opfyldelse af miljømål og servicemål og ej heller med underlæggelse afvandprismyndighedens priskontrol.Miljøministeriets bemærkningerDen kommende bekendtgørelse vil tydeliggøre kommunernes og vandselskabernes instrumenter til fxat beskytte drikkevandsforekomster og håndtere store mængde regnvand. Det vil betyde flereaktiviteter på kort sigt og dermed potentielt højere omkostninger for vandforbrugerne. Der henvisesi øvrigt til bemærkningerne ovenfor til Landbrug & Fødevarer.Spørgsmålet om salg af vand fra det ene selskab til det andet ligger uden for rammerne af dettelovforslag.Dansk MiljøteknologiDansk Miljøteknologi finder det meget positivt, at der gennemføres klarere regler om miljø- ogservicemål og om beslutning om sådanne mål.Dansk Miljøteknologi støtter endvidere, at der gives mulighed for vandselskaber til at producerevedvarende energi i begrænset omfang uden selskabsmæssig adskillelse.Miljøministeriets bemærkningerIngen bemærkninger.Foreningen af Rådgivende IngeniørerFRI finder det meget relevant, at miljø- og servicemål, besluttet af myndigheder, kan indgå iberegningsgrundlaget for vandselskabernes prisloft. Omkostningen ved opretholdelse af regnmålerei vandselskabernes regi bør medtages i lovforslagets bemærkninger om miljø- og servicemål.FRI finder det vigtigt, at emnet klimatilpasning tilføjes i lovændringen for at sikre, at omkostningerhertil, i det omfang de vedrører vandselskabernes virke for almenheden, på tilsvarende vis skal værebesluttet af myndigheder.Det bør nævnes i bemærkningerne, at denne lovændring ikke medfører ændringer i bekendtgørelsenom tilknyttede aktiviteter.Miljøministeriets bemærkningerI den ikke udtømmende liste over miljømål er nævnt som et eksempel ”Indsats mod oversvømmelsefra spildevandsanlæg”. Indsatser mod klimatilpasning i spildevandssystemet indgår heri.

Lovforslaget ændrer ikke vandsektorlovens § 18 eller bekendtgørelsen om tilknyttede aktiviteter. Deter tilføjet i bemærkningerne, at produktionen af vedvarende energi skal ske inden forbekendtgørelsens rammer.Dansk ByggeriI lovforslagets bemærkninger er der nævnt en række eksempler på miljømål hhv. servicemål. Et afeksemplerne på miljømål er indsats mod oversvømmelser fra spildevandsanlæg. Dansk Byggeriforeslår, at indsats mod oversvømmelse fra vandløb tænkes ind i lovændringen og herunder, om derer behov for harmonisering af denne lov og anden lovgivning på området. Dansk Byggeri foreslårdesuden en ændring i lovforslagets § 1, nr. 2.Miljøministeriets bemærkningerForslaget om indsats mod oversvømmelse fra vandløb ligger uden for rammerne af dette lovforslag,men vil blive overvejet i forbindelse Klimatilpasningspakke II. Forslaget om ændring af § 1, nr. 2, erikke imødekommet, jf. nærmere nedenfor under Energistyrelsen.MiljøpunktMiljøpunkt mener som udgangspunkt, at forslaget er godt, og at ændringerne giver klarere regler.Men det er vigtigt at udnytte denne ændring til at sikre en større grad af operative lokale mulighederfrem for stigende statslig styring. Man finder, at forslaget mangler ambitioner omkring udvikling oginnovation indenfor genbrug af regnvand og Lokal Afledning af Regnvand (LAR).Det foreslås, at der i lovforslaget fastsættes krav til og oprettelse af en innovations- ogudviklingsfond på 3-5 % af de forøgede midler til klimatilpasning i kommunerne til borgergenereretinnovation og brugerdrevet udvikling indenfor genbrug af regnvand og LAR.Perspektivet i lovgivningen bør flyttes fra et top down statsligt/forsyningsselskabs/kommunaltperspektiv til et bottom up beboer/forbruger perspektiv og satse på borgergenereret innovation ogbrugerdrevet udvikling ved at inddrage de lokale vækstlag.Miljøministeriets bemærkningerMed hensyn til forslaget udviklingsfond i relation til genbrug af regnvand og LAR-løsningerhenvises til Vandsektorens Teknologiudviklingsfond.Dispositioner vedr. et vandselskabs økonomi skal efter selskabslovgivningen besluttes i selskabetskompetente organer.KLKL finder det meget positivt, at der nu bliver taget skridt til at skabe tydelighed og klarhed over,hvad der er miljø- og servicemål, og hvilken beslutning der skal foreligge, for at målene kananerkendes. Det er et vigtigt skridt på vejen til at indrette miljøreguleringen, så alle sektorer kanbidrage til et bedre klimasikret Danmark.KL påpeger vigtigheden af, at det i den kommende bekendtgørelse fastholdes, at ansvarsfordelingenmellem vandselskaber og kommuner er, at det er kommunerne, der har kompetencen til at fastsættemiljø- og servicemål via de kommunale sektorplaner, og at disse planer er bindende for selskaberne.

KL finder det hensigtsmæssigt, at lovændringen sker ved en bemyndigelsesbestemmelse, så denærmere rammer kan fastsættes i en bekendtgørelse. Vigtigst er, at der ikke udarbejdes udtømmendelister for, hvad der er miljø- og servicemål. Der er behov for, at målene løbende kan tilpasseskommunernes udfordringer og forpligtelser. Det bør i den forbindelse overvejes, om der i enkommende revision er behov for at indføre muligheden for at fastsætte innovations- og klimamål pålinje med miljø- og servicemål.Da både miljømål og servicemål kan indebære store investeringer, foreslår KL, at det bliver muligt,inden et mål tænkes ind i en sektorplan, at få en forhåndstilkendegivelse fra Naturstyrelsen om,hvorvidt et påtænkt miljø- eller servicemål er omfattet af bekendtgørelsen.KL finder det uklart, hvad der lægges op til i forhold til fordelingen mellem det skattefinansieredeog det takstfinansierede område. Det er KL’s holdning, at tiltag, der kan betragtes som miljø- ogservicemål, skal takstfinansieres. Hvis kommunerne samtidig med de enkelte tiltag ønsker, at derskal foretages yderligere anlægsinvesteringer for at øge den rekreative eller den naturmæssige værdi,er det kun disse yderligere omkostninger, der skal skattefinansieres.KL er positiv over for den foreslåede ændring om, at energiproduktion ikke kræver selskabsmæssigadskillelse efter vandsektorloven. KL formoder som en konsekvens af lovforslaget, atbekendtgørelsen om tilknyttede aktiviteter også vil blive ændret.Miljøministeriets bemærkningerI den ikke udtømmende liste over miljømål er nævnt som et eksempel ”Indsats mod oversvømmelsefra spildevandsanlæg”. Klimamål om indsatser i spildevandssystemet indgår heri.Miljøministeriet vil i arbejdet med den kommende bekendtgørelse vurdere, om forslaget omforhåndstilkendegivelser eller principgodkendelser kan indarbejdes.Der lægges med lovforslaget ikke op til at ændre skellet mellem det skattefinansierede og dettakstfinansierede område. Det er imidlertid vigtigt, at der mellem de involverede parter tagesstilling til evt. planlagte synergieffekter i de tilfælde, hvor indsatsen kommer andre endvandforbrugerne til gode.Ophævelse af kravet om selskabsmæssig adskillelse giver ikke umiddelbart behov for at ændrebekendtgørelsen om tilknyttede aktiviteter, da bekendtgørelsen ikke forhindrer vandselskaberne i atudnytte al energien fra spildevandsbehandling. Der kan dog være behov for også at tage hensyn tilenergi fra vandindvinding.Frederiksberg KommuneFrederiksberg Kommune bifalder formålet med lovforslaget, som vil føre til klarere regelsætomkring miljømål og servicemål.Indsatsen for klimatilpasning kan indebære, at spildevandsselskaber har behov for ar erhvervearealer til placering af regnvandsbassiner mv. Frederiksberg Kommune forudsætter, at der medlovforslaget vil være hjemmel til, at der i den kommende bekendtgørelse gives et spildevandsselskab

mulighed for at erhverve arealer til klimasikring, alternativt at dette skrives ind i den gældendeprisloftbekendtgørelse.Frederiksberg Kommune har sympati for, at det med lovforslaget skal sikres, at vandselskaberneikke bliver pålagt mål, som primært varetager kommunale interesser, og som derfor burde væreskattefinansierede. I praksis stiller kommuner ofte krav om udformningen af fx spildevandsbassinereller andre grønne løsninger, hvis formål ene og alene er at løse spildevandsproblemer, fordikommunen oftest ønsker, at der skal tages hensyn til det område, som påvirkes af initiativet. Der kanvære tale om individuelle forhold fra anlæg til anlæg. I stedet for at tale om synergieffekter, somforventes betalt af kommune eller andre interessenter, kunne afgrænsningen i bekendtgørelsen fx skeved at give mulighed for, at et vandselskab i en aftale kan tillade kommune eller andre at anvendedets arealer, mod at de afholder udgifter til indretning og drift.Miljøministeriets bemærkningerI den ikke udtømmende liste over miljømål er nævnt som et eksempel ”Indsats mod oversvømmelsefra spildevandsanlæg”. Indsatser mod klimasikring i spildevandssystemet indgår heri.Miljøministeriet anser det ikke for formålstjenstlig at lovgive i detaljer om brugen af et vandselskabsanlæg. Det kan forventes, at det i den kommende bekendtgørelse vil blive præciseret, at enforpligtende aftale mellem kommune og selskab samt udgiftsfordelingen kan udformes individuelt.Erhvervs- og VækstministerietErhvervs- og Vækstministeriet meddeler, at Erhvervsstyrelsens Center for Kvalitet iErhvervsregulering (CKR) vurderer, at forslaget medfører mindre lettelser af de administrativebyrder for erhvervslivet. CKR forventer efter samråd med Naturstyrelsen at kunne kvantificerelettelserne nærmere, når der sendes en bekendtgørelse i høring.Miljøministeriets bemærkningerErhvervsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulerings kommentar er skrevet ind ilovforslagets almindelige bemærkninger.EnergistyrelsenEnergistyrelsen har et forslag til en præcisering af lovforslagets § 1, nr. 3: ”Et vandselskab skalholde aktiviteter forbundet med vandforsyning og spildevandsforsyning regnskabsmæssigt adskiltfra aktiviteter omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om naturgasforsyning.”Miljøministeriets bemærkningerBestemmelsens formål er både at sikre regnskabsmæssig adskillelse i vandselskaber med flere vand-eller spildevandsforsyninger og regnskabsmæssig adskillelse mellem vandselskabers aktiviteterforbundet med vandforsyning og spildevandsforsyning regnskabsmæssigt adskilt fra aktiviteteromfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om naturgasforsyning.Energistyrelsens forslag imødekommes med en tilføjelse om, at også aktiviteter forbundet med hhv.vandforsyning og spildevandsforsyning skal holdes regnskabsmæssigt adskilt.Frederiksberg Forsyning

Frederiksberg Forsyning finder, at på trods af lovændringens meget begrænsede omfang giverlovbemærkningerne anledning til flere spørgsmål, som bør afklares, før udarbejdelse afbekendtgørelsen. I bemærkningerne kodificeres en række af de betingelser, som er fastsat iForsyningssekretariatets og Konkurrenceankenævnets praksis. Det er dog glædeligt, at også aftalerindgået med stat eller kommune vurderes som tilstrækkeligt til at opfylde dette krav.Der tales flere steder i bemærkningerne om dokumentation i forbindelse med miljø- og servicemål.Det bør overvejes nøje, hvilken byrde man pålægger selskaberne i forbindelse med dokumentation.Hvis selskaberne pålægges yderligere omkostninger for at opfylde dokumentationsforpligtelser, vildet modarbejde legitime målsætninger.Frederiksberg Forsyning har nogle betragtninger om nyhedskriteriet. Man bør overveje, hvordanuformelle aftaler med kommuner om opfyldelse af servicemål enten før eller efter 2005 skalbehandles.Emnet synergieffekt berøres kort i lovbemærkningerne, men vil kunne have en betydelig effekt forvandselskaberne. Der synes at være en frygt for, at selskaberne pålægges mål, som kan siges atvaretage primært kommunale hensyn og derfor burde være skattefinansierede. I stedet for at tale omsynergieffekter, som forventes betalt af en kommune eller andre, kunne man lave en afgrænsning påen anden måde, fx ved at fastslå, at et vandselskab i en aftale kan tillade en kommune eller andre atbenytte dets arealer, mod at de afholder udgifter til indretning og drift, som anvendelsen medfører.I lovbemærkningerne er der ikke taget stilling til to elementer, som er helt central i en stor del afForsyningssekretariatets afgørelser, nemlig væsentlighed og om opgaven er en sædvanlig opgave.Disse to elementer bør spille en central rolle i den kommende bekendtgørelse og derfor også ilovbemærkningerne.Miljøministeriets bemærkningerKravet om dokumentation bør ikke slækkes. Dokumentationskravet anses for at være en naturligfølge af adskillelsen mellem myndighed og drift. Det er Miljøministeriets vurdering, at en uformelaftale kan følges op af en forpligtende aftale mellem kommune og selskab og dermed udgøre dennødvendige dokumentation.Der er med lovforslaget ikke lagt op til, at der kan ske en overvæltning fra det skattefinansierede tildet takstfinansierede område.I forbindelse med udarbejdelse af den kommende bekendtgørelse vil det blive vurderet, i hvilketomfang der skal fastsættes et væsentlighedskrav til det ansøgte miljø- og servicemål. Endvidereforventes det, at det vil blive præciseret, hvordan miljø- og servicemål forholder sig til etvandselskabs daglige drift.VandCenterSydVandCenterSyd påskønner, at der nu er udarbejdet forslag til ændring af lovgrundlaget vedr. miljø-og servicemål. Der nuværende regler har på flere punkter vist sig at have utilsigtede oguhensigtsmæssige konsekvenser for vandselskabernes muligheder for at leve op til allerede

besluttede krav i sektorplanlægningen og i forskellige tilladelser, ligesom de gældende reglermodvirker, at selskaberne indfører miljø- og serviceforbedringer.Det er uklart, i hvilket omfang sektorplanerne på vandområdet berøres af lovændringen. Skal deplaner, der eksisterer i dag, laves om for at sikre, at miljø- og servicemål er gældende i relation tilprisloftet. Hvis man forestiller sig en anden form for regulering, som ikke umiddelbart involverersektorplanerne, fx et aftalesystem, bør en sådan model skitseres.Det bør præciseres, at også kommunale tilladelser, påbud mv. kan indeholde miljø- og servicemål.Det bør præciseres, at også aftaler om skovrejsning udgør et miljø- og servicemål, og at hvisvandselskaberne har driftsomkostninger som følge af et midlertidigt ejerskab af jord til brug forskovrejsning, skal disse omkostninger indregnes som driftsomkostninger til opnåelse af miljø- ogservicemål.Efter årsregnskabsloven skal store selskaber udarbejde en CSR-rapport for samfundsansvar. Dettekrav må anses for at være et miljø- og servicemål, idet rapporten indeholde af opgørelse afselskabets indsats på bl.a. miljøområdet.VandCenterSyd finder med henvisning til selskabets klage til Konkurrenceankenævnet behov for enpræcisering af, under hvilke betingelser skærpede miljøkrav kan udløse tillæg idriftsomkostningerne til miljø- og servicemål.Det fremgår af bemærkningerne, at i visse tilfælde bør afledede, rekreative effekter af skovrejsningeller af regnvandsbassiner ikke være takstfinansieret. Det er VandCenterSyd’s opfattelse, at dettekrav alvorligt vil kunne vanskeliggøre sådanne tiltag på grund af kommunernes trængte økonomi.Miljøministeriets bemærkningerDer er ikke noget krav om, at gældende kommunale sektorplaner skal ændres som følge af dettelovforslag. Det kan derfor i visse tilfælde være nødvendigt med supplerende aftale mellemkommunen og selskabet, for at det nødvendige krav om konkretisering af målet er opfyldt.Det fremgår allerede af lovforslaget, at vilkår i en tilladelse kan anses som et miljømål ellerservicemål. Lovforslaget tilføjes ordene ”påbud m.v.”, således at vilkår i tilladelser, påbud m.v. kananses som et miljømål. Det samme gælder for skovrejsning som indsats til opfyldelse af miljømåletgrundvandsbeskyttelse.Det er Miljøministeriets vurdering, at et krav efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, somvedrører miljømæssige forhold, er at betragte som et statsligt fastsat miljømål.Med hensyn til synergieffekter fremgår det af lovforslaget, at en ikke planlagt synergieffekt i forholdtil andre end vandforbrugerne ikke skal hindre, at indsatsen gennemføres af vandselskabet.Fordeling af udgifter kommer således kun på tale i de tilfælde, hvor der planlægges medsynergieffekter.

om høringssvar til