L 159 - 2011-12 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra finansministeren

1. IndledningFormålet med lovforslaget er at stille krav om, at borgere, der kan, skal anvendede digitale selvbetjeningsløsninger, som kommunen stiller til rådighed, nårborgeren skal anmelde flytning, ansøge om plads i dagtilbud, indskrive barn ifolkeskole og SFO samt ansøge om sundhedskort og EU-sygesikringskort.Lovforslaget har været i høring i perioden 27. januar 2012 til 10. februar 2012.Samtlige hørte parter fremgår af punkt 4.Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til lovforslaget:Advokatrådet, Beskæftigelsesministeriet, Biblioteksparaplyen, BKF - Børne- ogKulturchefforeningen, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Regioner,Datatilsynet, Efterskoleforeningen, Erhvervs- og Vækstministeriet, Institut formenneskerettigheder, IT-Branchen, KL, LAP - Landsforeningen Af nuværendeog tidligere Psykiatribrugere, Ministeriet for Forskning, Innovation ogVideregående Uddannelser, Rådet for Socialt Udsatte, SAND - De hjemløsesLandsorganisation, Social- og Integrationsministeriet, Ældremobiliseringen ogÆldre Sagen.Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har:Danmarks Lærerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, FinanssektorensArbejdsgiverforening, FOA, Forbrugerombudsmanden, Fødevareministeriet,Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Ministeriet for By, Bolig ogLanddistrikter, Ministeriet for Ligestilling og Kirke og Rigsrevisionen.Forbrugerrådet har oplyst, at de af ressourcemæssige årsager ikke har forholdt sigtil lovforslaget.De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter gennemgås og kommenteresnedenfor inddelt i overordnede emner. Visse høringssvar har givet anledning tilredaktionelle og tekniske ændringer og præciseringer i bemærkningerne. Disseændrer ikke ved substansen i de pågældende forslag til lovbestemmelser ogomtales derfor ikke alle nærmere i dette notat.

2. Generelle bemærkningerHøringen giver indtryk af en overordnet positiv tilgang til sigtet medlovgivningen. Høringen har ikke givet anledning til indholdsmæssige ændringer afloven, men alene en enkelt justering af lovteksten samt præciseringer ogjusteringer af lovbemærkningerne.Hovedparten af bemærkningerne vedrører præcisering af, i hvilket omfangborgerne kan fritages for kravet om obligatorisk digital selvbetjening. Samtidigtefterspørges en sikring af en vis ensartethed af såvel administrationen ikommunen som af de løsninger, der stilles til rådighed.I det videre arbejde med at udmønte digitaliseringsstrategien og i den praktiskehåndtering heraf vil Digitaliseringsstyrelsen søge en løbende inddragelse af derelevante parter.Advokatrådet, KL og Ældremobiliseringen har påpeget, at en høringsfrist på touger er for kort en frist.Finansministeriet skal beklage høringsfristen på 14 dage, som er blevet fastsat forat sikre, at fremsættelse og eventuel vedtagelse af lovforslaget kan ske iFolketingssamlingen 2011/12. Regeringen tilsluttede sig den fællesoffentligedigitaliseringsstrategi i oktober 2011. I medfør heraf har det været et stort ønskefra de deltagende parter, at første bølge af selvbetjeningsløsninger gøresobligatorisk digitale allerede i 2012. Herved sikres det også, at der kan opnåskonkrete erfaringer, som der kan bygges videre på, når øvrige områder i 2013,2014 og 2015 også forventes at overgå til at blive obligatorisk digitale. KL, DanskeRegioner og relevante statslige myndigheder har været inddraget i arbejdet forudfor udfærdigelsen af lovforslaget, blandt andet i regi af Styregruppen forTværoffentligt Samarbejde (STS) og Styregruppen for Digitaliseringsstrategien.3. Kommentarer til de væsentligste høringssvar.Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgendeoverordnede opdeling:3.1. Krav til selvbetjeningsløsningen3.1.1. Sikkerhed, persondatolov og digital signatur3.1.2. Tilgængelighed og hjælpemidler3.1.3. Mulighed for kvittering3.1.4. Fuldmagtsløsning3.2. Hjælp, vejledning, information og undervisning3.3. Særlige forhold3.3.1. Retningslinjer, kriterier og eksempler3.3.2. Særlige behov (handicap, hjemløse, psykiatribrugere, socialt udsatte,sprogvanskeligheder mv.)3.3.3. Manglende adgang til PC og dækning3.3.4. Alternative kommunikationskanaler3.3.5. Administration af loven

3.1. Krav til selvbetjeningsløsningen3.1.1. Sikkerhed, persondatalov og digital signaturDatatilsynet påpeger, at persondataloven i sin helhed skal iagttages, når derudvikles og implementeres digitale selvbetjeningsløsninger. Datatilsynetfremhæver en række konkrete elementer. Datatilsynet understreger vigtigheden afsikre løsninger og af, at de computere, der stilles til rådighed på eksempelvisborgerservicecentre og biblioteker, til enhver tid har et tilstrækkeligtsikkerhedsniveau. Datatilsynet gør opmærksom på, at der er et aktuelt behov foret sikkerhedsmæssigt forsvarligt login til selvbetjeningsløsninger på smartphonesog lignende.Ældresagen foreslår, at selvbetjeningsløsningerne standardiseres, så de er ens forhele landet, at løsningerne skal leve op til kravene i Persondataloven, at de skalvære smarte og lette at anvende, og at der skal være tilstrækkelig og tilgængeligsupport. Samtidig bør det ifølge Ældre Sagen gøres obligatorisk at målebrugertilfredsheden og foretage løbende forbedringer på denne baggrund.Erhvervs- og Vækstministeriet foreslår, at der i forbindelse med beskrivelse afdigital signatur ikke henvises til OCES-standarder alene, men blot henvises tilgodkendte digitale signaturer, så bestemmelsen også fremadrettet vil kunnebruges, når der eventuelt vedtages andre internationalt anerkendte standarder fordigitale signaturer.Kommentar:Finansministeriet skal bemærke, at de løsninger, som kommunen stiller tilrådighed, skal leve op til gældende regler og eventuelle fastsatte fællesoffentligestandarder. Det er kommunen, der fastlægger procedurer og skal sikre ettilstrækkeligt sikkerhedsniveau i de løsninger, som kommunen stiller til rådighed.Lovforslaget ændrer ikke på dette, men det vil blive tydeliggjort i bemærkningerne.For at understøtte myndighedernes arbejde er der i fællesoffentligt regi etablereten række fælles infrastrukturkomponenter (NemID, NemLog-in, Borger.dk, mv.),som understøtter myndighedernes mulighed for at tilvejebringe sammenhængendeløsninger, hvor borgeren alene skal forholde sig til én sikkerhedsløsning og nemtkan finde selvbetjening på borger.dk uafhængigt af den bagvedliggendemyndighedsstruktur.Digitaliseringsstyrelsen vil i regi af udmøntningen af digitaliseringsstrategienudarbejde og vedligeholde en vejledning med anbefalinger til systemernessikkerhed og krav samt løbende overveje behovet for særskilte initiativer, hvis dermåtte opstå behov herfor.

3.1.2. Tilgængelighed og hjælpemidlerKL og Danske Handicaporganisationer (DH) påpeger, at digital kommunikationskal være tilgængelig for mennesker med handicap og leve op til defællesoffentlige tilgængelighedsstandarder og retningslinjer, der findes fortilgængelighed for mennesker med handicap.DH påpeger, at de eventuelle alternative ansøgningsmåder, der tilbydes, skal væreløsninger, som alle kan benytte, og at der skal være adgang til hjælpemidler fordenne gruppe. DH og KL forslår, at der i alle lovændringerne stilles krav om, atdigitale tjenester skal gøres tilgængelige for mennesker med handicap. DH ønsker,at dem med hjælpemidler, der er i stand til at kommunikere digitalt, også skalsikres denne mulighed. DH påpeger, at der stadig er nogle grupper af menneskermed handicap, der har problemer med at få adgang til NemID pga. manglendetilgængelighed, hvilket hæmmer digitalisering af kommunikationen med detoffentlige. DH påpeger, at de løsninger, der vælges, kan få betydning for, hvilkehjælpemidler, der tilbydes borgerne efter servicelovens § 112 og § 113 på Social-og Integrationsministeriets område. Det er ifølge DH vigtigt at sikre, atmennesker med handicap bliver kompenseret med de nødvendige hjælpemidler idet omfang, deres funktionsnedsættelse betinger, og at der tilbydes undervisning ide relevante hjælpemidler.Institut for Menneskerettigheder henleder opmærksomheden på, at FN’sHandicapkonvention blandt andet indebærer, at adgangen til fravigelse af kravetom digital selvbetjening skal sikre, at personer med handicap skal kunnekommunikere med det offentlige i de formater, som passer den enkelte bedst,samt at der udover adgangen til fravigelse ligeledes skal være mulighed for attilpasse de digitale selvbetjeningsløsninger i overensstemmelse med den enkeltessærlige behov.Kommentar:Finansministeriet forudsætter, at kommunerne drager omsorg for, at de løsninger,som kommunerne stiller til rådighed, som minimum lever op til gældendefællesoffentlige standarder og retningslinjer samt eventuelle yderligere fastsattestandarder, som myndighederne er forpligtet til at følge efter anden lovgivningmv. Dette ændres der ikke ved med lovforslaget. Finansministeriet finder på denbaggrund ikke lejlighed til at indsætte specifikke bestemmelser om tilgængelighed ilovforslaget. Det er dog blevet ekspliciteret i lovforslagets bemærkninger, at

relevante løsninger naturligvis også skal overholde den fællesoffentligetilgængelighedsstandard, WCAG.Finansministeren kan særligt nævne, at det, som led i aftalen mellem stat,kommuner og regioner om obligatoriske, åbne standarder i det offentlige, siden 1.januar 2008 har været et krav for offentlige myndigheder at sikre, at dereshjemmesider samt indhold på disse overholder WCAG-standarden for tilgængeliginformation på nettet. EU-kommissionen forventes i øvrigt at fremlægge etforslag (indhold og form pt. ukendt) i løbet af 2012 med henblik på at sikretilgængeligheden af offentlige hjemmesider i medlemslandene inden 2015.Digitaliseringsstyrelsen vil løbende vurdere løsningernes egnethed i forhold tilgældende standarder for tilgængelighed. Finansministeriet vil i samarbejde med deenkelte myndigheder medvirke til at sikre, at de løsninger, der af de enkeltemyndigheder lægges på borgerportalen borger.dk, lever op til kravene omtilgængelighed.Lovforslaget ændrer ikke på, hvem der har krav på ydelser efter serviceloven ellerefter anden lovgivning. Kommunen skal sikre, at mennesker med handicap, der afden ene eller anden årsag ikke kan få adgang til tilgængeligeselvbetjeningsløsninger - uanset om det er på grund af manglende tilgængelighedeller manglende bevilling af hjælpemidler efter serviceloven – af kommunen vilkunne få anvist en anden måde at ansøge på, som naturligvis skal kunne anvendesaf borgeren.Finansministeriet kan oplyse, at der i forhold til NemID stilles specifikke krav tilbrugervenlighed og tilgængelighed. I forbindelse med udvikling ogimplementering af NemID er Digitaliseringsstyrelsen løbende i kontakt medDanske Handicaporganisationer og Dansk Blindesamfund for at sikre og forbedretilgængeligheden i NemID.

3.1.3. Mulighed for kvitteringKL og Ældre Sagen finder, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis systemernegenererer en tydelig kvittering til ansøgeren, så borgeren kan bevise, at enmeddelelse er afsendt.Kommentar:Finansministeriet er enigt i, at en tydelig kvittering ved endt selvbetjening er engod service til borgere. På denne baggrund er der i regi af den fællesoffentligedigitaliseringsstrategi for 2011-2015 aftalt, at krav om kvittering ved endtselvbetjening vil indgå, som en anbefaling til offentlige selvbetjeningsløsninger ikommende vejledning om offentlige selvbetjeningsløsninger. Det vil være denenkelte offentlige myndighed (kommune), der, ved valg af hvilken digitalselvbetjeningsløsning kommunen stiller til rådighed, skal sikre, at systemet kangenerere en kvittering – herunder eventuelt som en ”pop-up” på skærmen, digitalpostmeddelelse eller lignende. Det forudsættes, at den valgte løsning lever op tileventuelle fastsatte fællesoffentlige standarder.

3.1.4. FuldmagtsløsningÆldre Sagen og KL foreslår, at partsrepræsentationsløsningen udformes således,at der kan gives differentieret fuldmagt.DH foreslår en registrering af, hvem der har været hjælper eller evt. har handletvia fuldmagt for en borger.KL anfører, at det ikke er alle eksisterende løsninger, der er modne til håndteringaf fuldmagter, og at det bør tydeliggøres, at det er noget, der arbejdes videre medde kommende år, men ikke noget der kan understøtte pt.Kommentar:Finansministeriet kan oplyse, at der ultimo i 2012 planlægges etableret en basalfællesoffentlig fuldmagtsløsning til håndtering af digitale fuldmagter i forhold tiloffentlige selvbetjeningsløsninger. Løsningen er endnu ikke udviklet, men det erhensigten, at denne fuldmagtsløsning indeholder mulighed for at kunne give engenerel fuldmagt, og for at kunne give fuldmagt til, at en anden kan handle påvegne af borgeren i en konkret selvbetjeningsløsning. Et af elementerne erendvidere, at det skal være muligt at se, hvem der kan handle, og hvem der harhandlet på vegne af borgerenFuldmagtsløsningen planlægges udbredt til de enkelte offentligeselvbetjeningsløsninger i takt med at disse gøres obligatoriske. Dette kræver, at deenkelte offentlige selvbetjeningsløsninger videreudvikles eller tilpasses, så brug afden kommende fællesoffentlige løsning understøttes. Som det fremgår aflovbemærkningerne, vil kommunen skulle håndtere fuldmagter på sædvanlig vis,indtil selvbetjeningsløsningen kan håndtere fuldmagter digitalt. Kommunerne skalvære opmærksomme på, at Folketingets Ombudsmand netop har udtalt, at hvis endigital selvbetjeningsløsning ikke kan håndtere partsrepræsentation, ermyndighederne forpligtet til tydeligt at informere/vejlede borgerne om, at de ikkeer forpligtede til at anvende den digitale selvbetjeningsløsning, hvis de ønskerpartsrepræsentation.Lovbemærkningerne om fuldmagtsløsningen vil blive justeret.

3.2. Hjælp, vejledning, information og undervisningDH påpeger vigtigheden af at sikre hjælp til at anvende den digitale løsning ellerandre kommunikationsformer, når der er behov for dette. DH finder, at personer,der skal hjælpe, skal have en grundlæggende introduktion til, hvordan de skalforholde sig til de problemstillinger, der opstår, når mennesker med handicapenten skal være digitale eller tilbydes andre muligheder. DH anfører, at det skalsikres, at den instans, der afgør, om det kan forventes, at den enkelte borger vilkunne anvende den digitale løsning, har den rette viden til at kunne træffe denneafgørelse.Datatilsynet opfordrer til, at der bliver udarbejdet fiktive datasæt, som kananvendes, når borgere skal have undervisning i digital selvbetjening.KL gør opmærksom på, at der som udgangspunkt kun kan ringes til kommunenfor telefonisk hjælp inden for den kommunale åbningstid, og at der generelt ikkeer aftenåbent. KL henviser til en række pilotforsøg og foreslår, at det nævnes ibemærkningerne, at der arbejdes på at etablere et fællesoffentlig call-center.LAP, Rådet for Socialt Udsatte og SAND opfordrer til, at der også iinformationsarbejdet rettes opmærksomhed på information målrettet hjemløse,psykiatribrugere og socialt udsatte samt personale og frivillige, som arbejder itilbud, der hjælper disse grupper af mennesker. Informationen bør også omfattemuligheden for at få hjælp og muligheden for at ansøge på anden vis.Kommentar:Finansministeriet skal henvise til, at de offentlige myndigheder, som det også ertilfældet i dag, skal leve op til deres vejledningsforpligtelse, og at de skal yde denfornødne vejledning og hjælp til de borgere, der har brug for hjælp for at kunneudfylde en ansøgning efter samme retningslinjer som i dag. Dette gælder uanset,om der kan ansøges mundtligt, på blanket eller digitalt, hvilket også er beskrevet ilovbemærkningerne. Det ændrer lovforslaget ikke på. Finansministeriet kan tilføje,at det er den enkelte myndighed (kommunen), der som i dag er ansvarlig for, atmedarbejderne har de rette kompetencer til at servicere borgerne indenforgældende lovgivning.Finansministeriet kan oplyse, at det som udgangspunkt er de ansvarligemyndigheder, der skal sikre, at de løsninger, der stilles til rådighed, muliggør, atborgeren kan blive betjent, hjulpet og undervist. På borger.dk er der udviklet etdemomiljø, hvor eksempelvis medarbejdere på et bibliotek eller i etborgerservicecenter kan vise en borger, hvordan borger.dk fungerer. Demomiljøpå borger.dk er et fiktivt univers, som er bygget op om forskellige livssituationer,så borgeren selv eller en medarbejder kan guide rundt uden at skulle logge på medeget NemID. Mange kommuner har også demo-miljøer af deresselvbetjeningsløsninger i regi af KLs kursuskoncept ”Digitale Ambassadører”. Foren række centrale løsninger foreligger der således allerede demomiljøer,eksempelvis NemID, Digital Post og flytteløsning. Herudover vil parterne bag

digitaliseringsstrategien koordinere samarbejde om at udvikle demomiljøer på enrække yderligere centrale bølgeplansløsninger. Digitaliseringsstyrelsen er i færdmed at udarbejde en hjælpeplan for borgernes digitale møde med det offentlige.Digitaliseringsstyrelsen offentliggør endvidere i foråret en rapport om motivationog barrierer for at bruge it blandt den del af befolkningen, der kun sjældent elleraldrig bruger it. Digitaliseringsstyrelsen vil blandt andet inddrage rapportensresultater i styrelsens fremadrettede arbejde med at håndtere de problemstillinger,grupperne står overfor i forbindelse med overgangen til obligatorisk digitalkommunikation.Finansministeriet skal bemærke, at det er op til den enkelte kommune, hvordan devil tilrettelægge deres serviceniveau vedrørende åbningstider. Det vil blive tilføjet ilovbemærkningerne, at der som pilotprojekt påtænkes etableret et fællesoffentligtcall-center med aften- og weekendåbent i de myndigheder som deltager ipilotprojektet. Pilotprojektet kan danne grundlag for en landsdækkende udrulning,hvis erfaringerne herfra er positive.Finansministeriet kan oplyse, at hovedansvaret for information ligger hosmyndighederne, som skal sikre en målrettet information til de relevantemålgrupper. Digitaliseringsstyrelsen vil koordinere samarbejde omkommunikationen, herunder for at sikre en vis ensartet indsats eventuelt også afkampagneaktiviteter. Herved sikres det tillige, at den rette information gives, og atkommunerne understøttes i deres tilgang til, hvordan de informerer.

3.3. Særlige forhold3.3.1. Retningslinjer, kriterier og eksemplerÆldre Sagen og Ældremobiliseringen foreslår, at det skal være op til borgerne selv,om de vil anvende de digitale løsninger.Ældre Sagen foreslår, at den ansvarlige minister på de pågældende områderfastsætter retningslinjer for, hvornår der foreligger særlige forhold. Ældre Sagenforeslår, at der indføres mulighed for at afgive en erklæring, hvorefter borgeren,som i forslag til lov om Offentlig Digital Post, kan undtages fra det digitale krav,og at der oprettes et centralt register, hvoraf det fremgår, at borgeren ikke er istand til at anvende de digitale selvbetjeningsløsninger.Ældremobiliseringen finder, at hvis kravet om obligatorisk digitaliseringfastholdes, bør der opstilles flere eksempler på, hvornår der foreligger ”særligeforhold”, så det ikke er den enkelte offentlige ansatte eller den enkelte kommune,der nogle steder ud fra en liberal holdning andre steder ud fra en restriktivholdning beslutter, om f. eks. en ældre medborger skal undtages fradigitaliseringskravet. Det bør ifølge Ældremobiliseringen komme en borger tilgode, hvis der foreligger tvivl om, hvorvidt en borger kan klare at kommunikeredigitalt.

KL foreslår, at eksemplerne i lovforslaget udbygges. KL fremkommer med forslagtil eksempler på forhold, hvor det efter KL’s opfattelse vil være vanskeligt atopretholde kravet om digital ansøgning. Der er blandt andet tale om forhold, hvorKL mener, at der pt. ikke er mulighed for digital understøttelse, eller at det ikke erhensigtsmæssigt at varetage digitalt. Samtidig er nævnt forhold vedrørende enrække personer med bopæl uden for Danmark.Kommentar:Finansministeriet finder, at det skal være udgangspunktet, at den digitaleselvbetjening bliver obligatorisk, men at der skal være mulighed for hjælp ogbetjening på anden vis for de borgere, der har behov for det. Dette forudsættestillige i digitaliseringsstrategien. Det vil derfor heller ikke være i tråd hermed atgøre det frivilligt at anvende de digitale selvbetjeningsløsninger.Det er Finansministeriets overbevisning, at den måde hvorpå, der bedst tageskonkret hensyn til borgere, der har særligt brug for støtte, er ved, atsagsbehandleren foretager et konkret skøn fra situation til situation, når en borgerhenvender sig. Det vil efter finansministeriets opfattelse ikke værehensigtsmæssigt, hvis hver enkelt minister på sit område skal fastsættefagspecifikke regler for, hvornår der foreligger særlige forhold på det enkelteområde. Efter Finansministeriets opfattelse sikrer denne tilgang samtidig etkommunalt skøn og råderum, som er bedst forenelig med det kommunaleselvstyre. Finansministeriet skal bemærke, at der skal ske en værdig og ligebehandling af alle borgere, såvel de borgere der kan, som dem der ikke er i standtil at anvende de digitale selvbetjeningsløsninger. Forvaltningsloven ogprincipperne for god forvaltningsskik gælder, som det er tilfældet i dag, uansethvilken kommunikationskanal borgeren benytter.Det er nærmere beskrevet i lovbemærkningerne, hvornår der eksempelvis kunnevære tale om, at der foreligger særlige forhold. Lovbemærkningerne vil bliveudbygget med flere eksempler på, hvornår der vil kunne foreligge særlige forhold.Der kan være forskel fra område til område på, hvor omfattende og besværlig enansøgning er, ligesom der vil være borgere, der løbende trænes i at anvende dedigitale løsninger. Vejledning og hjælp samt undervisning vil med tiden få flere ogflere borgere gjort digitale og sikre, at dem, der har brug for hjælp, også kan søgedigitalt. Samtidig adskiller digital selvbetjening sig fra den digitale postordningenved, at digital selvbetjening har en meget varierende kompleksitet og erenkeltstående forløb af en begrænset varighed – oftest blot en enkelt indgivelse afen ansøgning – modsat digital post, som gælder for alle henvendelser fra detoffentlige og kræver et løbende, hvis ikke daglig tjek og håndtering af den digitalepostkasses indbakke. På nuværende tidspunkt anser Finansministeriet det ikke forhensigtsmæssigt at give mulighed for generelle undtagelser via erklæringer eller atoprette en central registrering for de få selvbetjeningsløsninger, der er omfattet aflovforslaget. En sådan tilgang vil også række ind på øvrige ministerområder, hvorder allerede er indført diverse digitale løsninger. Hvorvidt, det på et seneretidspunkt viser sig hensigtsmæssigt, vil indgå i overvejelserne med det

fremadrettede arbejde med implementeringen af digitaliseringsstrategien ogovergangen til fuld digital kommunikation i de senere bølger.Det er afgørende, at de borgere, som af særlige grunde ikke kan anvende digitalselvbetjening, bliver betjent på anden vis. Herved sikres det, at alle borgere, ogsåde der ikke må forventes at kunne benytte digitale selvbetjeningsløsninger, fortsatkan komme i kontakt med de offentlige myndigheder. Det er i forbindelse medaftale om kommunernes økonomi for 2012 aftalt, at kommunerne vil sikre dennødvendige hjælp og støtte for de borgere, som ikke selv er i stand til at benyttede digitale løsninger.De konkrete forslag, som KL er kommet med, har været forelagt de relevanteministerier, hvis love ændres med lovforslaget. Ministerierne har anført, at denævnte eksempler enten ikke er relevante, ikke udgør et særligt specifikt digitaltproblem, eller at forholdene ikke synes egnet som eksempler på særlige forhold påderes konkrete område. På denne baggrund vil eksemplerne ikke blive indarbejdeti lovforslaget.

3.3.2. Særlige behov (handicap, hjemløse, psykiatribrugere, socialt udsatte, sprogvanskelighedermv.)Institut for Menneskerettigheder henleder opmærksomheden på, at handicap iFN’s Handicapkonvention er defineret som personer med ”langvarig fysisk,psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse”. Alle disse typerfunktionsnedsættelser bør ifølge Institut for Menneskerettigheder kunne begrundeen fravigelse af kravene om anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger.LAP - Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Rådet forSocialt Udsatte og SAND - De hjemløses Landsorganisation forventer, at deborgere fra disse grupper af udsatte, der ikke kan anvende digitale løsninger, vilvære omfattet af fritagelsesbestemmelsen, eller at der kan gives en generelundtagelse. LAP, Rådet for Socialt Udsatte og SAND påpeger, at mangenuværende og tidligere hjemløse, psykiatribrugere og socialt udsatte har svært vedat benytte digitale løsninger, de har svært ved at skaffe sig adgang til computer, dehar ikke den nødvendige viden og evne til at anvende digitale løsninger. Samtidigthar mange svært ved helt elementære ting som at huske adgangskoder og holdestyr på koderne til digital signatur. De få, der har fået en digital signatur ellerNemID – mister ofte denne i forbindelse med deres livsform/livsbetingelser. Deter forventningen, at de borgere fra disse grupper af udsatte, der ikke kan anvendedigitale løsninger, vil være omfattet af fritagelsesbestemmelsen, eller at der kangives en generel undtagelse.KL finder, at det er vigtig at være opmærksom på, at der er befolkningsgrupperudover borgere med psykisk eller fysisk handicap, som er ressourcesvage på it-området.

KL og Social- og Integrationsministeriet finder, at det bør fremhæves, atoffentlige myndigheder også fremover vil være forpligtet til at tage højde for, atborgere med sprogvanskeligheder, herunder to-sprogede, kan have behov forstøtte til anvendelse af digitale løsninger. Det gælder f.eks. nyankomne udlændingeuden dansksproglige forudsætninger.KommentarFinansministeriet vil i lovbemærkningerne henvise til FN´s Handicapkonventionog definitionen heri. Lovbemærkningerne vil tillige blive justeret, så der indføjesflere eksempler på, hvornår der kan foreligge særlige forhold, herunder vilpsykiatribrugere og hjemløse blive nævnt som borgere, hvor der kan foreliggesærlige forhold, der gør, at de ikke selv kan ansøge digitalt. Finansministeriet skalhenvise til, at sprogvanskeligheder og visse socialt udsatte allerede er nævnt ilovbemærkningerne, som et af eksemplerne på, hvor der kan foreligge særligeforhold.

3.3.3. Manglende adgang til PC og dækningEfterskoleforeningen anfører, at flere af foreningens medlemsskoler er placeret idele af landet, hvor mulighederne for digital kommunikation er utilstrækkelige ogupålidelige. Det giver derfor kun mening at overgå til yderligere digitalkommunikation, hvis det digitale netværk forinden er udbygget, så det ogsåomfatter landområder og mindre bysamfund.Institut for Menneskerettigheder bemærker, at hindringer for anvendelse afdigitale selvbetjeningsløsninger, ud over de i lovforslaget nævnte, ligeledes kanvære manglende adgang til computer, hvilket f.eks. kan være tilfældet for blandtandet indsatte og andre institutionsanbragte.LAP - Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Rådet forSocialt Udsatte og SAND - De hjemløses Landsorganisation påpeger, at mangenuværende og tidligere hjemløse, psykiatribrugere og socialt udsatte har svært vedat benytte digitale løsninger, de har svært ved at skaffe sig adgang til computer, dehar ikke den nødvendige viden og evne til at anvende digitale løsninger.Kommentar:Finansministeriet er enig i, at en af forudsætningerne for en succesfulddigitalisering er, at der er adgang til velfungerende it og netværksdækning, og atder er tilstrækkelig adgang til kommunens digitale selvbetjeningsløsninger,herunder adgang til PC’er og andre platforme med dækning. IfølgeDigitaliseringsstyrelsen har 87 pct. af de 16-89-årige adgang til en computer medinternet i hjemmet. Erhvervs- og Vækstministeriet har ved Erhvervsstyrelsenoplyst, at alle danske husstande og virksomheder i dag kan få enbredbåndsforbindelse. Erhvervsstyrelsen har endvidere oplyst, at 99,5 pct. af dedanske husstande og virksomheder medio 2011 kunne få bredbånd med enhastighed på 2 Mbit/s, 95 pct. kunne få en hastighed på 10 Mbit/s, og 80 pct.

kunne få en hastighed på 30 Mbit/s. Målsætningen for bredbåndsudviklingen iDanmark er, at alle skal kunne få 100 Mbit/s i 2020.Finansministeriet finder, at de få, som ikke har en bredbåndsforbindelse måhenvende sig på borgerservice eller det lokale bibliotek. For så vidt angår indsatte ifængsler og institutionsanbragte, vil lovbemærkningerne blive udbygget, så detfremgår, at der også kan være tale om særlige forhold i disse tilfælde.Finansministeriet skal henlede opmærksomheden på, at der på borgerservice og påbiblioteker vil være mulighed for at benytte eller få hjælp til at benytte computere,hvilket blandt andet vil imødekomme de få borgere, som ikke har enbredbåndsforbindelse, eller som ikke har eller ønsker at have en PC eller andendigital platform. Endelig må det forventes, at en del af de borger, der ikke haradgang til PC og internet hjemme, er i gruppen af borgere, hvor der i øvrigtforeligger særlige forhold, der gør, at de derfor kan få betjening på anden vis.

3.3.4. Alternative kommunikationskanalerKL mener, at det gennemgående bør tydeliggøres, at skriftlig kommunikation ellerskriftlige blanketter ikke er alternativer til selvbetjening, idet andre kanaler kanvære mere effektive for eksempel telefon eller medbetjening. KL understreger, atdet er kommunen, der bør bestemme, hvilken anden kommunikationskanalborgeren i det enkelte tilfælde skal anvende, hvis der ikke kan ansøges digitalt, ogat det tydeligere bør fremgå af de almindelige bemærkninger, at den primære kanaler selvbetjening, samt at myndighederne kan vælge, hvilke alternative kanaler, derstilles til rådighed fra sagsområde til sagsområde. Gennemgående i hele forslagetbør alternative kanaler til selvbetjening benævnes ”skriftligt eller mundtligt”.DH påpeger, at de eventuelle alternative ansøgningsmåder, der tilbydes, skal væreløsninger, som alle kan benytte.Kommentar:Finansministeriet enig i, at blanketter skal udfases og finder, at det kun bør være ihelt særlige tilfælde, at kommunen bør vælge at tilrettelægge sagsgangen forhåndtering af særlige forhold ved at opretholde muligheden for anvendelse afpapirblanketter. Det vil blive tydeliggjort i bemærkningerne, at anvendelse af dedigitale selvbetjeningsløsninger er den primære kommunikationskanal vedansøgning, anmeldelse, indberetning mv., og at det vil være kommunalbestyrelsen,der bestemmer hvilke alternative kommunikationskanaler, der generelt børopretholdes, henholdsvis, hvilken der er egnet i den konkrete situation.Finansministeriet vil for at nedtone anvendelse af ordet blanketter omformulerelovteksten i § 2-4 samt indføje dette i lovbemærkningerne. Dette ændrer ikke pålovens substans, da samme tilgang allerede er beskrevet i bemærkningerne.Økonomi- og Indenrigsministeriet har for så vidt angår lovforslagets § 1 oplyst, atbaggrunden for særligt at nævne, at kommunerne kan bestemme, at der skalanvendes en særlig blanket, er, at der i indrejse- og udrejsereglerne henvises tilbestemmelsen i CPR-lovens § 12, herunder den gældende bestemmelse omkommunernes mulighed for at bestemme, at der skal anvendes særlige blanketter.

På indrejse og udrejseområdet anvendes i dag i praksis i meget vid udstrækningblanketter. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at ændre reguleringen på dettepunkt, idet det vil kunne give anledning til tvivl om, hvorvidt retsstillingen for såvidt angår indrejser henholdsvis udrejser ændres ved nærværende lovforslag. Pådenne baggrund ændres formuleringen i lovens § 1 ikke.Finansministeriet skal bemærke, at den offentlige myndighed har som i dag pligttil at overholde forvaltningsloven og give borgerne den rette service, hvisborgeren har særlige behov. I forbindelse med kommunens valg af alternativkommunikationskanal, er forventningen, at kommunen naturligvis skal tagehensyn til, hvilken kommunikationskanal, der i den konkrete situation kananvendes af borgeren, hvis borgeren ikke kan ansøge digitalt. Dette vil bliveindføjet i bemærkningerne.

3.3.5. Administration af lovenDH påpeger, at mennesker med handicap, som benytter anden indberetning endden digitale løsning, ikke må forsinkes, komme bag i køen, eller skulle venteurimeligt længe på sagsbehandling på grund af manglende evner til at bruge dendigitale løsning.KL foreslår, at kommunerne i konkrete situationer, hvor det vil give mer-administration at afvise en ikke-digital ansøgning, kan vælge at tage sig af sagenalligevel. En afvisning med en begrundelse kan ifølge KL kræve flere ressourcerend at modtage ansøgningen på anden vis, ligesom det også kan være berettiget, atborgeren anvender en anden kanal. Det bør være op til den enkeltekommunalbestyrelse at foretage denne vurdering. KL forudsætter, at der ikke skalske en prøvelse, visitering eller særlige administrativ proces ved kommunensafgørelse af, hvorvidt der foreligger særlige forhold. KL finder endvidere, at detogså i bemærkningerne tydeligt bør fremgå, at en evt. afvisning skal begrundesmed henvisning til lovens bestemmelser om at ansøge digitalt.LAP - Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Rådet froSocialt Udsatte og SAND - De hjemløses Landsorganisation foreslår, at der iloven indsættes en målsætning eller lignende om, at overgangen til digitalselvbetjening ikke må få skadevirkninger for borgere med særlige behov.Der opfordres til, at det præciseres, at overgangen til digitale løsninger ikke måresultere i, at borgere med særlige behov mister rette til sundheds- eller socialeydelser eller på anden måde straffes, ligesom de skal have krav på den fornødnehjælp.Advokatrådet forudsætter af retssikkerhedsmæssige grunde, at vurderingen af,hvornår der foreligger særlige forhold, ikke foretages restriktivt, således at detsikres, at alle fortsat har reel mulighed for at rette henvendelse til det offentlige.Datatilsynet opfordrer til, at det tydeliggøres, at såvel bibliotekets somborgerservicecentres medarbejdere handler som ansatte i en offentlig

forvaltningsmyndighed (kommunen), og at kommunen er ansvarlig for denvejledning, der gives, og for medarbejdernes håndtering af oplysninger omborgerne, som de måtte blive bekendt med.Kommentar:Finansministeriet bemærker, at myndighederne fortsat skal leve op til dealmindelige forvaltningsretlige regler og principper og sikre, at alle borgere får denbehandling, de har ret til. Med lovforslaget ændres der ikke på dette. Det er dogsamtidigt forventningen, at digitale ansøgninger, som det allerede er tilfældet i dag,vil medføre et hurtigere og mere effektivt ansøgningsforløb.Finansministeriet finder, at der ligger en vis smidighed i, at der med lovforslagetlægges op til, at kommunen foretager et skøn over, hvorvidt der foreligger særligeforhold, der gør, at ansøgningen ikke kan indgives digitalt. Det er målsætningen, atalle borgere skal søge digitalt. Finansministeriet er enig i, at kommunen så vidtmuligt skal hjælpe, herunder ved medbetjening, men kan komme i en situation,hvor det ikke giver mening at stille krav om, at der skal ansøges digitalt, fordi derforeligger særlige forhold. Med lovforslaget lægges der op til, at kommunen vilskulle anvise borgerne til digital selvbetjening, også selvom det umiddelbart kunnesynes lettere for kommunen at undlade at kræve digital selvbetjening i den enkeltesag. Det er hensigten med lovforslaget, at den digitale ansøgning bliverudgangspunktet. Finansministeriet vil som udgangspunkt lade det være op tilkommunen at håndtere regler og henvendelser, herunder foretage skøn ogtilrettelægge arbejdsgange, som det er bedst for kommunen.Finansministeriet vil søge at tydeliggøre i lovbemærkningerne, hvordan reglerneom særlige forhold må forventes at blive håndteret, herunder at det vil bero på enkonkret vurdering fra henvendelse til henvendelse. Det forudsættes, atmyndighederne fortsat lever op til de forvaltningsretlige og øvrigelovgivningsmæssige krav, der stilles til offentlig forvaltning, herunder kravet om atoplyse sagen tilstrækkeligt. Hvis kommunen afviser en borger, kan kommunenbegrunde en afvisning med, at ansøgninger skal indgives digitalt. Hvis borgerenfortsat mener, at borgeren ikke skal eller kan ansøge digitalt, må kommunen søgeat få afklaret, om der kan foreligge særlige forhold, der gør, at borgeren måforventes ikke at kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, så borgerenkan søge på anden vis.Finansministeriet skal understrege, at lovforslaget netop lægger op til, at der skaltages særligt hånd om borgere med særlige behov. Muligheden for at søge på enanden måde end digitalt kan blandt andet omfatte hjemløse, psykiatribrugere ogsocialt udsatte. Det er hensigten at sikre, at borgere fra disse grupper, der ikke kanansøge digitalt, tilbydes en anden kommunikationskanal. Dette vil blive indføjet ilovbemærkningerne. De nævnte forhold vil således naturligvis skulle tages med ibetragtningen ved vurderingen af, om en borger kan henvises til at ansøge påanden vis end digitalt. Det er ikke hensigten at stille borgerne ringere, end tilfældeter i dag, eller at udelukke borgere fra ydelser.

3.4. KlagemulighedKL og Ældre Sagen finder, at det bør overvejes, om det skal være muligt forborgere at klage over en manglende fritagelse fra det digitale krav.Kommentar:Finansministeriet kan henvise til, at statsforvaltningen fører tilsyn på detkommunale område og således er med til at sikre, at kommunerne overholderderes forpligtelser over for borgerne. På det kommunale område er det somudgangspunkt sådan, at de afgørelser, som kommunalbestyrelsen træffer, ikke kanpåklages til en anden administrativ myndighed. Finansministeriet finder ikkeanledning til at ændre på dette udgangspunkt. Afgørelserne kan som i dagindbringes for statsforvaltningen og for Folketingets ombudsmand, ligesomborgeren vil kunne anlægges sag ved de almindelige domstole. Bemærkningernejusteres for at tydeliggøre dette.

3.5. Hvornår er en meddelelse kommet fremBørne- og Kulturchefforeningen, Danske Regioner, Erhvervs- ogVækstministeriet samt Ældremobiliseringen gør opmærksom på, at bestemmelsenom, at en ansøgning er kommet frem, bør præciseres og eventuelt ensrettes medtidspunkter for, hvornår en meddelelse er kommet frem efter forslag til lov omOffentlig Digital Post.Kommentar:Finansministeriet kan oplyse, at bestemmelsen svarer til formuleringen i entilsvarende lov på virksomhedsområdet om obligatorisk digitalkommunikationmellem virksomheder og det offentlige (Lov nr. 341 af 27. april 2011).Lovforslaget regulerer, hvornår en meddelelse er kommet frem. Om meddelelsener kommet frem rettidigt må bedømmes efter de gældende forvaltningsretligeregler og eventuelle ansøgningsfrister fastsat i særlovene. Anvendelse af dekonkrete selvbetjeningsløsninger, der er omfattet af dette lovforslag, indebærerikke digital indbringelse af klager. Tidspunktet for, hvornår en meddelelse erkommet frem, kan ved brug af de digitale løsninger registreres meget præcist, menhvorvidt fremkomsten er rettidig bedømmes efter de gældende forvaltningsretligeregler og eventuelle tidsfrister fastsat i eller i medfør af særlovgivningen.Finansministeriet vil justere lovbemærkningerne.

3.6. Økonomiske og administrative konsekvenserDanske Regioner og KL mener, at de økonomiske potentialer vedlovforslaget ikke er nær så høje, som der lægges op til i høringsmaterialet, hvorforder må ske en revurdering af potentialerne.KL forudsætter, at de kommunale potentialerikkeskal omfattes af DUT.Potentialerne må ifølge KL indgå i opgørelsen i gensidighedsaftalen, således atbesparelserne bliver i den kommunale sektor.KL mener, at lovens administrative konsekvenser for det offentlige er store pga.ændret kompetenceprofil for medarbejderne, omlægning af arbejdsgange, ændretkommunikation over for borgerne, investeringer i selvbetjeningsløsning osv. Detbør tydeliggøres. Dog fremhæves at disse omkostninger står mål med deforventede potentialer.Ældre Sagen anfører, at borgernes udgifter til anskaffelse af PC mv. ikke fremgåraf lovforslaget.Kommentar:Finansministeriet bemærker, at det af lovforslaget fremgår, at der skal ske enkvalificering af de økonomiske konsekvenser for de berørte myndigheder. Dettearbejde gennemføres i tæt dialog med KL og Danske Regioner for at sikre etretvisende billede af de økonomiske konsekvenser af lovforslaget.Finansministeriet noterer, at KL finder, at lovforslaget ikke skal omfattes af DUT.Finansministeriet bemærker endvidere, at de økonomiske potentialer drøftes iforbindelse med aftale om kommunernes økonomi for 2013.Finansministeriet er enigt med KL i, at der er administrative konsekvenser vedlovforslaget, og at disse ud over væsentlige muligheder for forenkling ogsåindebærer omlægning af arbejdsgange, ændret kommunikation overfor borgerne,mv. Lovbemærkningerne justeres for at tydeliggøre dette.Finansministeriet lægger dog til grund at dette vil være beskedent, henset til at derpå de regulerede områder i dag findes en række velfungerendeselvbetjeningsløsninger.For så vidt angår eventuelle økonomiske konsekvenser for borgerne skal detbemærkes, at der ikke bliver købetvang af PC’er eller andre digitale platforme forborgerne. Ifølge Digitaliseringsstyrelsen har 87 pct. af de 16-89-årige adgang til encomputer med internet i hjemmet. For at imødekomme de borgere, der ikke haradgang til egen PC eller anden digital platform eller internet, vil der påborgerservice og på biblioteker være mulighed for at benytte eller få hjælp til atbenytte selvbetjeningsløsningerne. Endelig må det forventes, at en del af deborger, der ikke har adgang til PC og internet, er i gruppen af borgere, hvor derforeligger særlige forhold, der gør, at de derfor kan få betjening på anden vis.

3.7. Lovforslagets omfang, hjemler og præciseringerKL finder, at der generelt bør fastsættes en hjemmel i hver lov i lovforslagets § 1-4, hvorefter hele det pågældende serviceområde samt andre og kommende dele afansøgningsprocessen på sigt kan omfattes efterhånden, som kommunerne er klarmed en løsning. KL finder samtidigt, at det visse steder bør præciseres, hvilke deleaf ansøgningsforløbet der digitaliseres.Kommentar:Finansministeriet bemærker, at lovforslaget skal sikre en klar lovhjemmel til atindføre et krav til borgeren om at anvende digital selvbetjening på de nævnteområder. Lovforslaget omfatter den kommunikation fra borgeren, der knytter sigtil ansøgningsforløbet, som er muliggjort ved den selvbetjeningsløsning, somkommunen stiller til rådighed på de nævnte områder. Finansministeriet vurderer,at der ikke i regi af denne lov kan indføres en hjemmel blot til fremtidssikring afindførelse af ikke-definerede selvbetjeningsløsninger eller senere fagområder isamme særlov. Det er dog målsætningen med digitaliseringsstrategien, at det ikommunerne tilstræbes mest muligt, at kommunens del af sagsbehandling ogkommunikationen digitaliseres og effektiviseres, så processen automatiseres ividest mulige omfang. Kommunens kommunikation til borgeren og den egentligesagsbehandling i kommunen er dog ikke omfattet af denne lov.

4. Oversigt over høringsparterSærlige interessenterAdvokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Bedre Psykiatri,Brugerforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Center for småhandicapgrupper, Daginstitutionernes Lands Organisation (DLO), DanmarksLærerforening, Danmarks Privatskoleforening, Danmarks Evalueringsinstitut,Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Friskoleforening,Dansk Industri, Dansk IT, Danske Handicaporganisationer (DH), DanskePatienter, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Datatilsynet, Den SocialeAnkestyrelse, Den Uvildige Konsulentordning på handicapområdet, Det CentraleHandicapråd, Det Sociale Netværk, Deutscher Schul- und Sprachverein fürNordschleswig, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,Efterskoleforeningen, Fag og Arbejde (FOA), FinanssektorensArbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbundet forpædagoger og klubfolk (BUPL), Foreningen af Katolske Skoler i Danmark,Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af socialchefer i Danmark,Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frie Børnehaver, Frie Skolers Lærerforening,FTF - Hovedorganisation for partipolitisk uafhængige tjenestemands- ogfunktionærorganisationer, Handel, Transport og Serviceerhvervene,Hjælpemiddelinstituttet, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne, Institut forBlinde og Svagsynede, Institut for Menneskerettigheder, IT-Brancheforeningen,ITEK, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af forældre tilbørn i dagtilbud (FOLA), Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og

Skolebehandlingstilbud (LOS), Landsforeningen af psykiatribrugere (LAP),Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsorganisationen forførtidspensionister, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lilleskolerne - ensammenslutning af frie grundskoler, Rigsrevisionen, Rådet for EtniskeMinoriteter, SAND – De hjemløses landsorganisation, SIND, Sjældne Diagnoser,Skolelederforeningen, Skole og Samfund, Socialpædagogernes Landsforbund (SL),Uddannelsesforbundet, United Nations High Commissioner for Refugees(UNHCR), Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdomsringen,Ungdomsskolernes Udviklingscenter, Ældremobiliseringen og Ældresagen.MinisterierBeskæftigelsesministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet,Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Ligestillings- og Kirkeministeriet, Klima,Energi- og Bygningsministeriet, Kulturministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet forBy, Bolig og Landdistrikter, Ministeriet for Børn og Undervisning, Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,Skatteministeriet, Social- og Integrationsministeriet, Transportministeriet,Udenrigsministeriet og Økonomi- og indenrigsministeriet.