Kommunaludvalget 2011-12
L 159
Offentligt
1119951_0001.png
Folketingets KommunaludvalgChristiansborg
Finansministeren
14. maj 2012
Endeligt svar på Kommunaludvalgets spørgsmål nr. 14 af 3. maj 2012(L159) stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).

Spørgsmål:

Hvis borgerne skal bruge den offentlige selvbetjening, kræves NemID. Erhvervelse afNemID forudsætter, at borgeren indgår en aftale med DanID og giveret samtykke til dette firma. Vil ministeren redegøre for, om der findes andendansk lovgivning, som i realiteten pålægger borgeren at give et samtykke til etbestemt privat firma?

Svar:

Jeg forstår spørgsmålet således, at det relaterer sig til det samtykke, der afgives ved ud-stedelse af NemID sammenholdt med, at en borger ved brug af digitale selvbetjenings-løsninger skal kunne identificere sig med NemID.Jeg kan oplyse, at der er flere eksempler på, at der kræves digital signatur i lovgivningen,her nævnes blot enkelte: En arbejdsgiver kan i medfør af kildeskatteloven vælge at op-fylde sin underretningspligt over for en ansat om indeholdt kildeskat, ved at give disseoplysninger digitalt. Det fremgår af de almindelige bemærkninger, at for så vidt angårstatslige medarbejdere, er kravet til underretning opfyldt når: ”…og når medarbejderen …kan få adgang til sin lønseddel via Internettet gennem anvendelse af digital signatur”.Et andet eksempel er tinglysningsloven, hvoraf der af § 7, stk. 3 fremgår følgende:Tinglysning kan alene ske på grundlag af dokumenter og påtegninger forsynet med digital signatur”.Et tredje eksempel er SU-lovgivningen, hvor der af § 70, stk. 5 i SU-bekendtgørelsenfremgår følgende:”Styrelsen sender afgørelser og meddelelser i elektronisk form til den uddannelses-søgendes Dokumentboks. Styrelsen kan bestemme, at visse afgørelser og meddelelser sendes i papirform,og at visse uddannelsessøgende kan modtage afgørelser og meddelelser i papirform.”Kravet om digi-tal signatur fremgår indirekte af, at den uddannelsessøgende modtager korrespondance isin Dokumentboks (Digital Post), som kun kan tilgås med digital signatur/NemID.Med venlig hilsenBjarne Corydon
Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk